'Nu er der erklæret direkte krig mod fagbevægelsen'

Dagpengeperioden sænkes fra fire til to år, annoncerede en stolt finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), da han i går trådte ud af forhandlingsværelset sammen med blandt andre Brian Mikkelsen (K) og Pia Kjærsgaard (DF). Med sig havde partiernes topforhandlere forligsaftalen, som finansministeren kaldte løsningen på »en historisk stor opgave«. Aftalen indeholder besparelser for 24 milliarder, og de hentes blandt andet på en reform af dagpengesystemet.

Med dagpengereformen undveg DF regeringens foreslåede forringelser af overførselsindkomster, De Konservative virkeliggjorde deres højtskattede reformdagsorden, og statsministeren fik et flertal og foreløbig ro på den økonomiske flanke. Dermed var der i forligskredsen bred enighed om dagpengereformen, der ifølge regeringen bidrager til at få 11.000 fuldtidspersoner fra offentlige ydelser og ud på arbejdsmarkedet.

I fagbevægelsen ser man dog anderledes på sagen.

Reduktionen af dagpengeperioden fjerner en hjørnesten i det danske flexicurity-system, mener LO, der nu bebuder krav om modydelser ved førstkommende overenskomstforhandling.

Forliget er »et slag i solar plexus på den enkelte lønmodtager og imod den danske model,« lyder det fra Metal-formand Thorkild E. Jensen, der, ikke så snart som finansministeren havde introduceret planen, var klar med krav om »øget tryghed i ansættelsen i form af længere opsigelsesvarsler«.

Den besungne model

Det er ikke første gang, de faglige organisationer truer med at kræve større sikkerhed i ansættelserne som følge af svækket dagpengeordning. Men med gårsdagens ‘historiske’ reform tvinger regeringen LO til at gå fra at rasle med sablerne til rent faktisk at bruge dem, lyder det fra LO’s næstformand, Lizette Riisgaard:

»Man udhuler selve grundlaget for den danske model og skaber en farlig ubalance, som betyder, at vi nu som fagbevægelse er nødt til at se på længere opsigelsesvarsler. Den danske model har kun fungeret, fordi man kunne hyre og fyre, uden at folk skulle gå fra hus og hjem.«

»Nu får over 20.000 mennesker af kød og blod fra den ene dag til den anden fjernet hele deres forsørgelsesgrundlag,« siger Riisgaard og knipser med fingrene, som for at sætte lyd på det, hun kalder regeringens bratte »kniv i ryggen« på de arbejdsløse.

»Reduktionen af dagpengene forringer én af de søjler, hele den danske flexicurity-model hviler på, og det kan få hele modellen til at vælte,« siger professor i offentlig administration Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Også arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Jesper Due påpeger, at hvis LO gør alvor af kravet om strammere afskedigelsesregler, så ændrer det forudsætningerne på arbejdsmarkedet, fordi der ændres på de grundlæggende balancer i modellen.

Resultatet vil udover krav om større sikkerhed i ansættelserne være, at folk vil spare mere op, vil være mere bange for at skifte job og dermed, at erhvervslivet vil få sværere ved at tilrettelægge deres produktion, mener Henning Jørgensen.

Krigserklæring

Regeringen fremhæver i sit forslag, at det virkede, da dagpengeperioden i løbet af 90’erne gentagne gange blev forkortet fra at være ubegrænset til i 1998 at ende på de nuværende fire år.

Hos Dansk Industri frygter man ikke, at den såkaldte danske model skal bryde sammen.

»DI hilser planen velkommen« og kalder den »et vigtigt skridt i retning af at foretage de nødvendige arbejdsmarkedsreformer«.

Men dagpengeperiodens reduktion er ikke det eneste, der har fået fagbevægelsen op af stolene.

VKO-planen angriber også andre området af fagbevægelsens hjerteblod: forringelser af voksen- og efteruddannelse, ændringer af beregnings- og optjeningsperioden for dagpengene og sidst, men bestemt ikke mindst en sænkelse af fradragsgrænsen på faglige kontingenter. Alt over 3.000 kroner i fagforeningskontingent vil ikke længere kunne trækkes fra i skat, hedder det i forslaget.

»Hvis det betyder, at flere melder sig ud af LO-organisationerne, så mister fagbevægelsen legitimitet,« siger Jesper Due og påpeger, at det er et ømt punkt for LO-forbundene, der allerede har mistet mange medlemmer.

»Det er at erklære direkte krig mod fagbevægelsen, og fronterne er nu trukket hårdt op,« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Center for Arbejdmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

»Angrebet på fagbevægelsen sker, fordi regeringen skønner, at det bliver sværere og sværere at lave en aftale med dem, og så kan den lige så godt sende et missil tilbage,« siger Flemming Larsen og henviser til, at LO i forrige uge bifaldt S og SF’s spareplan ‘En fair løsning’ og efterfølgende afviste at indgå lignende aftaler med regeringen.

Både Christian Thulesen Dahl (DF) og Claus Hjort Frederiksen afviste i går, at der er tale om et »tak for sidst,« men de noterede sig begge, at LO har valgt side ved entydigt at stille sig bag S og SF.

»Jeg ved ikke, hvad det er for en verden, de kommer fra,« siger Lizette Riisgaard.

Men »vi lever i en foranderlig verden«, lød det fra statsministeren, der ligeledes afviste, at intentionen med forslaget er at ramme fagbevægelsen og den danske model.