Byggeklodserne findes. Tegningen mangler. Staten svigter.
Sådan kan man sammenfatte den 180 sider store statusrapport Annual Climate Outlook 2010 om Danmarks klima- og energistategi, som den grønne tænketank Concito præsenterede i går.
Ifølge tænketanken er Danmark »endog meget langt fra at nærme sig de nødvendige reduktioner« i udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser, når det gælder det lange sigt frem mod 2050.
Teknologierne er stort set kendt, anfører Concito, men der mangler i alarmerende grad sammenhængende planer for deres nyttiggørelse. Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om nationale energibesparelser, om anvendelse af de danske biomasse-ressourcer og om opbygning af et nyt og intelligent elsystem.
»Der er brug for et mere fast greb fra statens side. Der mangler både ambitiøse målsætninger og en statslig strategi på disse områder. Hvis virksomheder og borgere skal have en chance for at levere de adfærdsændringer, der skal til, så kræver det, at staten går foran og laver en rammeregulering, der gør det let at foretage de rigtige valg,« siger Martin Lidegaard, formand for Concito.
Tænketankens analyse inddrager i alt 10 langsigtede energivisioner, som andre uafhængige aktører tidligere har lavet, og bygger en helt ny klimamodel ovenpå.
Det umiddelbare klimamål for 2012, fastsat i Kyoto-aftalen, vil Danmark sandsynligvis kunne leve op til, noterer Concito, men kun i kraft af den økonomiske krise samt ved at købe sig hjælp i udlandet i form af CO2-kvoter og -kreditter svarende til en tredjedel af forpligtelsen.
Til gengæld vil det ikke være muligt for Danmark at klare målet for 2020, hvis ikke der meget snart handles med hensyn til energibesparelser, transport og landbrug. Og på længere sigt går det ifølge tænketankens fremskrivning helt galt: Med kendt politik vil de danske drivhusgasudledninger i 2050 kun være reduceret med ca. 30 pct. - milevidt fra EU’s målsætning om 80-95 pct. reduktion i forhold til 1990-niveauet.
»Scenariet illustrerer, hvad der faktisk skal til for at nærme sig de politiske målsætninger, og dermed også hvor meget det haster med at vedtage politiske løsninger, der kan fremme spredning af eksisterende teknologier og udvikling af nye, så vi undgår at skulle foretage meget dramatiske beslutninger,« hedder det i rapporten.
Sparer alt for lidt
Martin Lidegaard peger på, at samtlige de 10 energivisioner, andre fagfolk har udarbejdet, har energibesparelser som helt central byggesten i det klimavenlige energisystem, der skal rejses.
»Ingen af de visioner, der gennem tiderne er fremlagt, er gennemførlige uden omfattende energibesparelser, og alligevel er det der, vi har den største mangel på indsats i øjeblikket,« siger han.
Rapporten påpeger f.eks., at der stadig er uudnyttede muligheder for at reducere erhvervslivets energiforbrug med en tredjedel via investeringer, der tjener sig hjem på 10 år, ligesom der i den offentlige sektor er store muligheder.
»Det offentlige har ikke som ønsket været i stand til at gå foran og vise vejen for resten af samfundet. Selv om en del af det offentlige realiserer energibesparelser samt kender og har brugt bl.a. energiselskabernes og Elsparefondens tilbud, så går udviklingen i energiforbruget ikke den rigtige vej,« fastslår rapporten.
I boligsektoren ædes energibesparelser op af bl.a. vækst i boligstørrelsen.
»På trods af et stort antal energirenoveringer, ombygninger og nedrivninger, har omfanget af disse aktiviteter ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ikke været så stort, at det har kunnet måle sig med den forøgelse i energiforbruget, som er opstået i forbindelse med de komfortforbedringer, der knytter sig til flere boligkvadratmetre og en højere stuetemperatur,« hedder det.
Martin Lidegaard peger på, at især lejeboligerne er et problem: Udlejerne har ingen tilskyndelse til at investere i isolering og andre energiforbedringer, når det alene er lejerne, der høster gevinsten på energiregningen.
»Der er et paradoksproblem og nogle strukturelle barrierer på markedet, som har været der i 50 år, og som ingen endnu har gjort noget ved. Der sker ingenting,« siger han.
»Vi skal op i et helt, helt andet tempo med energibesparelser, men det forudsætter en samlet plan at nå det, bl.a. omfattende afgifter, tilskud og lovregulering,« siger Lidegaard.
Kamp om biomassen
Ifølge regering og folketing skal en udvidelse af den vedvarende energi stå i centrum af den energipolitiske indsats og her især vindkraft og biomasse, hvor teknologien i dag er kendt. Men også her halter det med planlægningen, mener den grønne tænketank og efterlyser klare tegninger fra politikerne for, hvordan byggestenene bedst anvendes.
I dag arbejdes der med en stribe, delvis konkurrerende projekter for anvendelsen af den danske biomasseressource fra landbrug, skovbrug og affaldssektor. Forskellige aktører vil anvende biomassen i kraftværkerne, i bilerne, i biogasanlæg eller fastholde en større del i landbrugsdriften. Allerede i dag importerer Danmark en del biomasse til energiformål.
»Når det gælder biomasse, foregår der en brændende diskussion i Europa lige nu. Både Frankrig, Tyskland og Storbritannien planlægger markante udvidelser i anvendelsen, og det kan føre til skærpet konkurrence om ressourcerne og meget stor prisforhøjelse på biomasse. Det kan blive en bombe under hele planlægningen med vedvarende energi, også i Danmark,« siger Martin Lidegaard.
Han efterlyser en plan for den bedste udnyttelse af ressourcerne og bebuder en særlig rapport om samme emne fra Concito.
Det tredje område, hvor tænketanken efterlyser en klar tegning fra politikerne, er fremtidens elsystem.
»Alle aktører i marken er enige om, at forudsætningen for at få især mere vind i energiforsyningen er etableringen af et intelligent elsystem,« siger Lidegaard.
Dvs. et system, hvor transmissionsnettet kan håndtere de svingende mængder vindmøllestrøm i kombination med varmepumper, elpatroner og elbiler som lagre for strømmen. Og et system, hvor de energiforbrugende installationer i boliger og virksomheder i højere grad spiller sammen med den varierende elforsyning.
»Det kræver en grundig planlægning og investeringer på både de store net og ude i de enkelte husstande,« påpeger Lidegaard.
En lang række aktører fra energisektor, erhvervsliv, forskning og ngo-miljø skal i dag drøfte den ny klimarapport og omsætte dens analyser til fælles anbefalinger til politikerne.
Kommentarer
Når man i Folketinget kan skabe et flertal for, at malkekøer IKKE nødvendigvis SKAL på græs i sommerhalvåret, så skaber man ikke bedre miljø.
Så skal alt foderet til dyrene køres ind til dem, og det sker ikek på hestevogn men på dieselbrugende maskiner. Miljømæssigt ville det være en gevinst, hvis de kom ud på græsset og forsynede sig selv .
Det kunne spare en hel del CO2.
@Mona Blenstrup: Det er alt, alt for fornuftigt og nænsomt til at passe ind i vores åndeligt forarmede økonomiske paradigme.
PS: Jeg er selvsagt enig med dig.