De danske teleselskaber skal fortsat spærre for adgangen til den omstridte pirat-tjeneste The Pirate Bay. Det står klart, efter Højesteret i går stadfæstede Østre Landsrets kendelse fra 2008, der pålagde Telenor,- det tidligere Sonofon, at lukke for kundernes adgang til den svenske internettjeneste, hvor man kan hente film og musik uden at betale for det.
Højesteretsdommerne mener ikke, at »forbuddet for Telenor vil medføre skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til de indkæredes interesse i forbuddets nedlæggelse.«
Dermed stadfæstes det, at danske internetudbydere kan pålægges at blokere forbindelsen for deres kunders adgang til websider, der indeholder eller giver adgang til ophavsretskrænkende materiale. Ifølge en dansk ophavsretekspert er vi dermed hastigt på vej ind på en juridisk glidebane.
»Jeg kan se nogle faresignaler for fremtiden. Det er ikke nogen katastrofe lige nu og her, men jeg kan se det komme,« siger lektor ved det Juridiske Institut på Copenhagen Business School Søren Sandfeld Jakobsen.
»Hvis det efterhånden bliver juridisk praksis, at hjemmesider lukkes ned hver gang, rettighedshavere pipper op om ophavsrettighedskrænkende materiale, så kan vi ende med, at adgangen til Google og Youtube også bliver lukket ned.«
Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen risikerer gårsdagens dom at bringe os i en situation, hvor »forholdet mellem ophavsrettigheden og andre rettigheder tipper totalt over til ophavsrettens fordel«: »Nærmest sådan, at man med ophavsrettigheden i hånden, kan få lukket for hvad som helst på internettet,« siger han.
Altdominerende copyright
Principielt ser Søren Sandfeld Jakobsen ikke noget galt i, at hjemmesider, som hovedsageligt består af ophavsretskrænkende materiale, lukkes ned. Men samtidig må man stille sig selv spørgsmålet: Hvornår indeholder en hjemmeside tilstrækkeligt ophavsrettighedskrænkende materiale til, at eksempelvis musikbranchen - gennem fogedretten - kan pålægge internetudbyderne at blokere brugernes adgang til en specifik hjemmeside? Det spørgsmål er straks sværere at besvare, og lektoren frygter da også, at hensynet til ophavsretten bliver for stort i fremtidens juridiske afgørelser.
»I Pirate Bay-sagen er der ikke så mange andre hensyn end hensynet til ophavsretten at tage. Men jeg er bange for, at der kan udvikle sig en fast praksis for, at eksempelvis pladebranchen altid presser internetudbyderne til at blokere en hjemmeside, hver gang man finder noget ulovligt indhold på siden. Og så er der bare ikke langt til en situation, hvor ophavsretten bliver så gennemtrængende, at den måske kan tilsidesætte helt fundamentale rettigheder som eksempelvis rettigheden til at ytre sig,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Han giver et eksempel, hvor en hjemmeside indeholder 60 procents ophavsretskrænkende materiale, mens de resterende 40 procent indeholder vigtige debatter og kritiske ytringer af samfundsmæssig karakter.
»Vil man virkelig lukke for 40 procents indhold, der ikke er ophavsretskrænkende, bare fordi de 60 procent er ulovlige? Det er ikke muligt, at lukke delvist for en side. Men vi kan ikke i ly af 60 procent ophavsretskrænkende materiale lukke for de lovlige 40 procent; og slet ikke hvis de 40 procent er kritiske ytringer af væsentlig samfundsmæssig karakter. Det kan vi simpelthen ikke; det vil være en grov krænkelse af ytringsfriheden,« mener Sandfeld Jakobsen.
Kommentarer
Dette er et uhyggeligt tegn på hvor meget principperne må vige for kapitalens interesser. Det er klart at når loven blindt følger anvisningerne fra en industri, der har vundet styrke ved at dominere distributionsleddet, til at censurere de nye distributionskanaler, så har de ingen som helst grund til at søge nye løsninger.
Ved digital distribution lider den primære ejer intet brugstab, da der blot er skabt en identisk kopi. Så den klassiske finansieringsmodel, baseret på antal solgte enheder, er lige så passé som typograferne. Der er heller ikke de store omkostninger forbundet med distribution, da trafikken foregår decentraliseret. Så det eneste der skal dækkes ind (med profit) er produktion - og de mange penge der postes i markedsføring. Og det er sidstnævnte der volder kunsten og borgerne så stor skade.
De såkaldt intellektuelle rettigheder er også en snævertsynet måde at begrænse den kunstneriske udfoldelse, idet man næppe kan finde mange værker der ikke er inspireret af, og udnytter kendskabet til kulturens allerede etablerede værker.
Deslige tager det ikke højde for at kunsten for så vidt er fælleseje for sit engagerede publikum, der ofte føler stærkere tilhørsforhold til værket end hvem der nu besidder udgivelsesretten. Hvis vi fortsætter tendensen undergraver vi det at deltage i en kultur, som i høj grad er defineret ved sine fælles referencerammer. Hvad var det danske sprog, hvis nogen havde profitret på hvert eneste ord?
Vi har skabt nye muligheder, så hvorfor binde dem til fortidens absurde modeller?
Det overrasker ikke at loven følger pengene, og ringeagter de rettigheder vi ellers hylder så højt. Men det er skræmmende at vores samfund, der priser sig selv for at have løsrevet sig fra åndelige monopoler, er villige til at underkaste sig et nyt tyranni.
I ytringsfrihedens grænseløst hellige navn vil jeg opfordre alle til at tegne deres udgave af Anders And, Fedtmule og de andre Disney ikoner - helst i så anti-disneyske situationer som vi kan fremmane. Anders i lag med nevøerne, Minnie som narkoluder osv. Så får vi se hvad der er mest helligt.
Og få så blokeret Google med det samme. Der er lettere tilgang til ulovligt materiale end hvad TPB nogensinde har tilbudt - men modsat TPB vil denne blokering bedre gøre almenmand opmærksom på tåbeligheden i vores lovgivning.
Spærringen af adgang til sites som TPB (som i øvrigt er “yesterday’s news,” passé for længst) svarer til, at vi havde stoppet for salget af kassettebånd i 80erne, hvor pladeselskaberne råbte lige så højt. Fuldstændig hen i vejret. Sammenligningen med tyveri af fysiske varer er i begge tilfælde så latterlig, at man slet ikke kan forholde sig til det. Jeg har købt flere fysiske CDer pga. pirateri, end jeg nogensinde gjorde før bittorrent kom til verden. Nu har jeg jo mulighed for at træffe velovervejede valg.
Jeg kan med Højesterets hjernedøde dom udmærket se glidebanen, der fører hen i ubehagelige kroge af dystopiske fremtidsforestillinger, men lige præcis hvad angår ophavsretten, er det en fuldstændig nyttesløs kamp. Spild af ressourcer. Den eneste måde, hvorpå man kan stoppe pirateri, er at lukke for brugernes internetadgang helt og aldeles. Og så langt vil vi forhåbentligt ikke gå…
Eller hva’ ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Højesteret og Landsretter og andre retter har som sædvanlig ikke mulighed for at gøre andet end at se til, at love overholdes - selvom de er forældede og ude af trit med tiden.
Pirate Bay m.fl. lever videre i bedste velgående og får formentlig endnu bedre grundlag for at udvikle systemer til effektiv deling af medier - idet jeg ikke et øjeblik er i tvivl om, at de har fat i den lange ende.
Youtube har vist vejen: at mennesker synes det er rimeligt at man kan hente information efter behov - i stedet for at vente på, at de langsommelige Tv-medier får taget sig sammen til at lave et brugbart mediearkiv.
Løsningen er for mig helt enkel: Ligesom det ikke (endnu) er forbudt at låne en kopi af en bog på et bibliotek - så burde man jo også kunne låne en kopi af en film, en tv-serie mv. på den mest effektive og enkle måde, eg. fildeling a la Pirate Bay og Bittorrents.
Prisen? Den kan man forhandle om, ligesom man gjorde for 100 år siden for bibliotekerne, hvor man opfandt en forfatterafgift.
Hvor svært skal det være?
“hvorpå man kan stoppe pirateri, er at lukke for brugernes internetadgang helt og aldeles. Og så langt vil vi forhåbentligt ikke gå…”
Så skal man også formanes til ikke at måtte anskaffe sig en telefon med 3G, etc. Så ja det er bestemt en glidebane.
Men sådan er det når man har folk til, at håndtere ting de intet forstand har på. De lytter til specialister, der sjovt nok er affilierede med ifpi og dislignende.
Industrien malker jo markedet, fordi de for lov. Politikerne er passive, de aner heller ikke meget om dette emne.
Der er sat milliarder af til lobby arbejde for industrien, det er svært at bekæmpe som menig mand.
Det kan ikke stoppes. Lukkes der for internettet, så overfører man bare ved hjælp af usb nøgler og eksterne harddisks.
En anden lille detalje…
De produkter der downloades ulovligt, er generelt af bedre kvalitet end dem der downloades lovligt. Hvis du stiller store krav til kvalitet, og du gerne vil suplere din cd og vinyl samling med noget digitalt til at have med på farten på en bærbar mp3 afspiller… Eller hvis du ikke har tålmodighed til at lægge alle dine cd´er og vinyler over på computeren og konvertere dem til mp3… Eller hvis du vil vide om du kan lide produktet, inden du køber det på cd eller vinyl… Og du synes at ekspedienterne i sterio studio begynder at kigge lidt irriteret på dig når du skal høre endnu en cd, som du for øvrigt må stå op ved disken for at høre, og sterio studio og andre forhandlere for øvrigt ikke har halvdelen af det som du gerne vil tjekke ud, så det skal bestilles hjem, hvilket det kun vil gøre hvis du køber produktet, ikke hvis du bare vil tjekke det ud, og købsprisen er ca det dobbelte når de ikke har det på lager, hvilket virker meget mystisk da de så undgår lageromkostninger…
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal afslutte… Nogen der har en god idé, eller noget at tilføje?
Det er værd at huske at der er et meget mere dybgående problem i det her, nemlig spørgsmålet om det er etisk korrekt at have ophavsret på noget som helst. Hvis man tager ting som gener og livsnødvendig medicin vil de fleste mene at det ikke er etisk forsvarligt at kunne kræve licens betaling, men faktum er at det er præcis de samme love som bliver brugt til at lukke for TPB.
Der var en gang hvor ophavsret blev brugt til at beskytte små firmaer mod monopolerne, men den tid er for lang tid væk. Det er ikke længere at spørgsmål om rimelighed, men kun om rå profit for enkelte store firmaer.
Jeg synes alle bør praktisere civil ulydighed og downloade og kopiere så meget de kan. Hvis vi tillader profitsøgende firmaer at dominere lovgivningen når det kommer til ytringsfrihed og kommunikations frihed så er slaget for alvor tabt. I øvrigt har den almindelige dansker mere krav på og brug for de penge det evt ville koste.
Naturligvis er det tyveri det som TBP gør, eller gør muligt.
Kunstneren har retten til sit produkt, og kan bestemme hvordan det skal anvendes.
At hævde at en digital kopiering ikke udvander værdien af produktet, svarer til at hævde at det ikke er noget problem at snyde i toget, da det jo kører alligevel.
Når det så er sagt, så er musikindustriens opførsel komplet idiotisk, og ganske kontraproduktiv.
Og deres patetiske forsøg på at fastholde et marked i en form som basalt set ikke har ændret sig siden LP’en blev opfundet, er i virkeligheden en voldsom bremse på at skabe en kommunikation direkte mellem kunstneren og brugeren.
Derfor er løsningen ikke bare at stjæle løs, men at skabe et forum hvor kunstneren kan mødes direkte med brugeren, og musikindustriens fordummende ensretning minimeres.
Jeg forstår ikke, hvordan Google og alle andre søgemaskiner, der indekserer ÅBNE torrentsites, kan gå fri! Hvis torrentudbydere er tyve, er søgemaskiner hælere - og så vidt jeg kan se, er der lighed for loven på alle andre områder.
Og Ja, tak! Det ville være dejligt med dialog - og især dialog, hvor frygten var sat fra posten som ordstyrer.
Nedenstående link er i mine øjne et fornuftigt menneskes frygt-frie bud på konsekvenserne af pirateri af hans ebøger.
http://jakonrath.blogspot.com/2010/05/piracy-again…
Kenneth si’r: …Jeg forstår ikke, hvordan Google og alle andre søgemaskiner, der indekserer ÅBNE torrentsites, kan gå fri! ..
Vil du nu til at lukke for en fri udveksling af information?
Jeg tager jævntligt en kopi af et Tv-program, herunder en film eller serie - alt sammen til privat brug og så vidt jeg ved inden for lovens rammer.
MEN, da DR og TV2 ikke ligefrem er gode til at huske, hvad de har sendt og hvornår og hvorfor, så tillader jeg mig selv den fornøjelse at fortælle verden om mine optagelser - såvidt jeg ved, er det også inden for lovens smalle rammer.
Mener du så, at fordi jeg fortæller, at hjemme hos mig kan du komme på besøg og høre/se dette eller hint, at jeg er en …”hæler”?
Bortset fra det ville jeg frygtelig gerne lægge en lænke på nettet, som folk kunne trykke på, så de også kunne se en udsendelse, som de af en eller anden grund ikke nåede at se, fordi Tv-oversigterne er så elendige eller de blot havde travlt med noget andet på det gudsjammerlige tidspunkt, udsendelsen blev sendt på.
Hvis det er tyveri, så vil jeg påberåbe mig en vis Herr Holberg og hans Rasmus Bjerg og bevise hvad-som-helst.
Tyveri/hæleri handler om noget helt andet IMHO.
Hans Jørn: Hvis du linker til offentligt tilgængelig programmer, yder du en service. Hvis du linker til (ulovlige) torrent-filer, er du akkurat lige så meget hæler i lovens øjne som Google og PirateBay. Eller sådan burde det i hvert fald være. Fordi højesteretsdommen over Piratebay i DEN grad er røvslikkeri på én enkelt (og midlertidig) industri, snarere end det moralske og etiske spørgsmål med sigte på borgernes frihed i et fremtidigt Danmark.
—
Og nej, det var et ganske almindeligt forsøg på at sætte tingene på spidsen, og hvad i alverden mener du med “Vil du NU til at…” - uden samtidig at henvise til, hvad pokker du snakker om?!
Jeg er FOR fri information, ikke nødvendigvis FRI som i GRATIS, jeg er FOR fordeling af kunstsstøtte uden om statslige råd, FOR nul-moms på bøger, FOR støtte til smalle udgivelser (bøger/musik etc), FOR minimalbetalinger på nettet, FOR problemfri pengeoverførsler til kunstnere, og i det hele taget FOR SAMTALE om kunst og penge, hvor frygten for at tabe markedet ikke er i højsædet.
Spar på rødvinen, Hans Jørn. Og hold dig til fakta.
En linie faldt ud:
“Fordi højesteretsdommen over Piratebay i DEN grad er røvslikkeri på én enkelt (og midlertidig) industri, snarere end det moralske og etiske spørgsmål med sigte på borgernes frihed i et fremtidigt Danmark, som man kunne forvente højesteretsdommere er ansat til at stille på vegne af nationen”.
En linie faldt ud:
“Fordi højesteretsdommen over Piratebay i DEN grad er røvslikkeri på én enkelt (og midlertidig) industri, snarere end det moralske og etiske spørgsmål med sigte på borgernes frihed i et fremtidigt Danmark, som man kunne forvente højesteretsdommere er ansat til at stille på vegne af nationen”.
Fra Politiken: Med højestretsdommen er bevist, at holdninger er, at Nettet er privat og udbudt af private virksomheder.
http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article…
Til Kenneth: Du kan have ret i, at jeg var meget generel med ..Vil du nu til at lukke for en fri udveksling af information? ..
Så jeg vil give dig nogle flere eksempler på, hvad højesteretsdommen kan komme til at betyde.
1) Hvis jeg går på gaden og fløjter en melodi, skal politiet så kunne arrestere mig, fordi jegi ikke har betalt afgift til komponisten?
2) Du ser på nettet, at jeg har en kopi af en film, jeg har optaget i går og skriver til mig, om du må komme forbi og se filmen - er jeg en hæler eller lokker?
3) Min gamle mor kan ikke hitte ud af at kopiere en tv-udsendelse - hvis jeg sender hende en DVD med en kopi af den, gør det mig til tyv?
4) Jeg vælger at købe en Bluray-disk, men opdager, at den kræver 30% mere energi på grund af den indviklede kodning, så jeg henter en kopi uden kodning af samme film ned via Pirate Bay og ser den uden at forbruge mere energi - er jeg en tyv?
osv. osv.
Det slår mig især, at alle forsøg på beskyttelse af digitale medier mod kopiering fører til tåbelige paralelhandlinger, som kunne undgås, hvis vi lavede et fornuftigt distributionssystem på FORBRUGERENS præmisser og ikke på tilfældige antikopimekanismer udtænkt på Sunset Boulevard.
Idet jeg vist allerede har angivet, at kunstnere naturligvis skal honoreres i rimelig grad via en forfatterafgift eller lign., som heller ikke er udtænkt af deres agenter og andre mellemhandlere.
Jeg håber, at du er mere med …
Og aviser er vel også private og udbudt af private firmaer? Alligevel er der ingen, der vil mene, at læserbreve, kommentarer og kronikker mv. i en papir-avis er avisens ansvar -altså de meninger, som udtrykkes deri. Netop derfor blev JP jo frikendt af byretten i Svendborg i Dragsdahls sag mod Bent Jensen.
Og nettet er privat? Tjah, men papir-aviserne er vel også private? Og udbudt af private virksomheder?
Alligevel har det altid heddet ‘den borgerlige offentlighed’ hvor aviserne netop er i stand til at rapportere hvad der sker i samfundet og blandt politikerne i parlamentet. IIkke den private offentlighed.
Og ja, nettet bliver strengt juridisk nok udbudt af private ISP-udbydere, men rent teknisk mener jeg bestemt ikke det er sandt. ISP-udbyderen tilbyder en (privat) service som gør det muligt for private at koble sig op nettet. Og bl.a. give sin mening til kende her på Informations hjemmeside - eller på Facebook. Og man kunne vel godt forestille en situation hvor staten tilbød denne service; i Kina er det vist staten, der står for udbredelsen og opkoblingen af folks computere til internettet?
I en artikel i Politiken kan man læse, at musik-industrien var imod kassette-båndet, film-industrien var imod videomaskinen. Og nu er de så imod en ny teknologi; downloading af film og musik.
Computer-spils-industrien synes at have fattet det.
Mange spil udkommer samtidig på disk (i en boks og som digital service, altså digital download.
Og hvem har sagt, at man først skal tjene penge på en film i biografen og siden på dvd/blu-ray inden den bliver tilgængelig for digital download. Lad dog folk selv bestemme, hvor de vil se filmen henne.
Det, der er det værste ved denne højesteretsdom - ud over hvad det giver private industrier og virksomheder af muligheder for at skalte og valte med netop det eksempler, som Hans Jørn nævner - er graden af provinsionalisme, der viser sig i den manglende forståelse for nettets betydning på globalt plan.
Kan man ikke, som politiker og dommer og statsarbejder generelt se, at der findes noget større end end den danske stat kaldet Jorden, og at ansvarsfralæggelse fra fællesskabet over på ejerskabet… er at gå langt længere end at minimere statens ansvar: Det er at give op over for at finde midler til at administrere - og lade virksomhederne komme til magten.
DET er konsekvensen af denne dom. Og lur mig, om ikke denne holdning vil sprede sig.