At dømme ud fra meningsmålingerne var loftet over børnepengene det mindst upopulære af forslagene i forliget den 25. maj mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ikke desto mindre kan man roligt karakterisere forslaget som det mest mærkværdige element i forliget.
Det er også et forslag, som VKO aldrig ville have gennemført i ædru tilstand. Eller hvad man nu skal kalde en tilstand, hvor man roligt undersøger og overvejer forslag, før man vedtager dem.
Man kan føle afsky eller sympati for Dansk Folkepartis idé om at ramme indvandrere, hvor de kan rammes. Men selv for sympatisørerne er det historien om molboerne, der vil jage storken ud af kornet.
Dansk Folkeparti plejer ellers at have ret god træfsikkerhed. At det har svigtet denne gang, skyldes nok tempoet. Man har sikkert læst, at der er flere indvandrerfamilier end rent danske børnefamilier, der har tre børn eller flere, nemlig 39 pct. mod 17 pct.
Glemte at regne
Havde man nu haft tid til at regne, ville man nok have tænkt på, hvor mange familier der var af hver slags. Og så ville man have fundet ud af, at pæredanske familier udgør ca. 82 pct. af dem, der bliver ramt af indgrebet, indvandrerfamilier 18 pct. - hvis vi ser bort fra vestlige indvandrere, blandingsfamilier, enlige mv.
På sigt har Dansk Folkeparti skudt sig selv endnu mere i foden. Det tager tid at følge med i statistikken, og partiet har åbenbart ikke opdaget, at danskernes fertilitet er ved at overhale indvandrernes. I 1996 var fertiliteten for personer med dansk oprindelse 1,69, mens den var 3,41 for indvandrere med oprindelse i ‘ikke-vestlige lande’.
Men siden er fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrere faldet med stormskridt. I 2008 var tallet for ikke-vestlige indvandrere 1,95. For personer med dansk oprindelse var tallet 1,91. Holder tendensen, har de to fertilitetskurver allerede krydset hinanden i 2009 eller 2010.
Det er der ikke noget overraskende i. Fertiliteten falder overalt i verden, og fertiliteten i Danmark ligger i dag højere end f.eks. i Algeriet og Tunis. Tyrkiet følger lige efter.
De nordiske lande er en oase, hvor fertiliteten er misundelsesværdigt høj. Det har kostet, men disse penge anser alle for at være givet godt ud i relation til aldring og globalisering. Det meste af Europa er plaget af alt for lav fertilitet. Det gælder også mange lande i østen. Skræmmeeksemplet er Japan, hvor befolkningsprognosen spår, at befolkningstallet vil falde fra ca. 130 mio. til ca. 45 mio. år 2100 - hvor omkring halvdelen af kvinderne er over 65.
Det tredje barn
Derfor foregår der i mange europæiske lande en kamp om det tredje barn. Det er ikke usædvanligt, at man graduerer børnetilskuddet. Men man graduerer altid opad, så man får større tilskud til barn nummer 3 og 4 end til barn nummer 1 og 2.
Det er der god logik i. For det første fordi det er smart at tilskynde folk til at få børn. For det andet fordi det tredje og fjerde barn ofte er ekstra dyrt, i og med at man ‘vokser ud af’ standardstørrelsen på en lille bil, et lille hus osv. Og for det tredje fordi der i de fleste lande er politisk enighed om at bekæmpe børnefattigdom.
Derfor foregår der i næsten alle rige lande en ‘kamp for det tredje barn’. Her har Danmark virkelig sat sig i særklasse som det vistnok eneste land i verden, hvor der nu er indledt en kamp mod det tredje barn. Det er med til at cementere det generelle indtryk af Danmark som tabernation.
Indgrebet er skrap kost - op til knap 14.000 skattefri kroner for en familie med tre børn. Og næsten lige så meget oven i for det følgende. Som sagt er det i altovervejende grad danskere og ikke indvandrere, der bliver ramt. Men hvilke danskere er det så?
Det er en broget flok, der i det store og hele ligner befolkningen, måske med lidt større social spredning. Så man kan ikke sætte etikette på. Men det er ret entydigt, hvor tyngdepunktet ligger, og hvor det rammer hårdest.
Fertiliteten i danske kommuner topper nemlig ikke i Ishøj eller andre ‘indvandrerkommuner’. Det gør familiestørrelsen heller ikke. Fertiliteten topper i kommuner som Morsø, Ringkøbing og Brønderslev (hvor den er over 2.40) - samt i kommuner som Thisted, Struer, Skive, Vesthimmerland m.fl. (hvor den ligger over 2,20).
I så henseende er det endnu engang et centralistisk tiltag mod yderområderne - eller hvad man så smagfuldt har kaldt ‘den rådne banan’.
Tror man stadig på en smule rationalitet i politik, må den danske enegang med børnepengene forudses at blive kortvarig. Men inden da kan det nå at lave megen skade.
Jørgen Goul Andersen - Professor og velfærdsforsker
Kommentarer
Tak til Jørgen Goul for at komme med tallene fra de nyeste fertilitetundersøgelser, der viser at ”pæredanske” kvinders fertilitet er blevet næsten ens med indvandrekvindernes - eller omvendt.
Derudover gled DFs troværdighed også i deres kovending om pludselig at ville støtte Hjort Frederiksens halvering af dagpengeperioden , som DF i gode tider med lav ledighed ikke ville støtte. Ligeledes uhuler loftet over fradrag af de faglige kontinenter også ”den lille mands” skattelettelse med ca. 50 kr. per måned. Det kan vel også kaldes en indirekte skattestigning.
Det kan ikke være nogen hemmelighed af DF ikke byder på positiv politisk ideologi. Det handler blot om at sikre at der eksisterer et proletariat af anden etnisk baggrund end dansk, så de utilfredse danskere der stemmer på partiet har nogle at se ned på.
I min verden er partiet et fodslæbende og visionsløst medløberparti, baseret på misundelse over for andre, der har det godt eller kan smile af livet.
Med venlig hilsen Lennart
En lille bøvs: kan man ikke bruge “fødselstal” eller “fødselsrate” istedet for “fertilitet”? Begge dele er jo yderst aktuelle emner, og en sammenblanding er ret irriterende! ;-)
Når man formulerer love og regler, plejer man at have en intention. Lovene og regler skal forsøge at påvirke i retning af, at den ønskede intention tilgodeses, mens uønskede sideeffekter skal være mindre generere end den positive effekt.
Regner man baglæns fra lovforslaget, er den eneste plausible motivation for et sådant lovforslag, at politikerne ønsker en to-barns politik indført.
Kære Heinrich R. Jørgensen,
ud over den to-børns politik du nævner som implicit intention i loven, så kunne man vel også (jf. nærværende artikel) antage at der ligger et ønske om at begrænse tilvæksten i “randområderne”, så man på den måde kan spare penge ved at begrænse den irrationelle decentrale servicering af børnefamilierne “derude”? ;-)
Ja, Sven, hvis det antages at politikerne havde undersøgt de demografiske sammenhænge. Som Jørgen Goul Andersen tydeligt indikerer, har politikerne næppe været vidende om den sammenhæng…
Kære Heinrich R. Jørgensen,
arhhh, - det kan jo være, at der har været en smart konservativ, som har indset at det er ris til DFs egen røv? ;-)
Sven, der findes helt sikkert “smarte” konservative, men de er ikke repræsenteret i folketingsgruppen.
Nu trækker du mig vist i benet, Sven ;-)
Kære Heinrich R. Jørgensen,
når du pointerer en så uomtvistelig sandhed, må jeg naturligvis trække min hypotese ;-)
UPS! de er gledet så grundigt, at de nu ændrer indgrebet til at ramme alle børnechecks istedet for ;-)
Jeg vil gerne anbefale artiklen for dens tal, men ikke for dens - som jeg fortolker den - anbefalinger af flere børn.
Argumentet er godt nok ofte*, at der skal være nogen til at passe de kommende store ældreårgange, men hvad så, når de nyfødte børn bliver gamle? Så skal der fødes endnu flere børn til at passe dem, og så får man en skrue uden ende.
Og så er vi ved det næste: Kan verden overhovedet tåle at rumme flere mennesker? Ja, nogen mener, at vi sagtens kan brødføde nogle milliarder endnu, og det er da sikkert også rigtigt, hvis vi fælder al skov og omdanner det til kunstgødet landbrugsjord.
Det er selvfølgelig ikke af sådanne hensyn, man har villet fratage børnefamilier børnechecken for det tredje barn, men af rent fremmedfjendske årsager.
Men når der nu rejses en debat om fødselstal, er det vel rimeligt at se det hele i et større perspektiv, end selv den mest snævertsynede regering med støtter vil gøre.
*ja, fra DF´s side er argumentet, at “de andre” ellers bliver flere end “os”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Erik Karlsen:
“Jeg vil gerne anbefale artiklen for dens tal, men ikke for dens - som jeg fortolker den - anbefalinger af flere børn.”
En rationel tilgang ville jo være, at foreslå aflivning af de gamle og unyttige. Men det går jo naturligvis ikke an, at foreslå det — det krænker jo de gængse værdier og tabuer groft.
Så hellere fastholde en endnu mere forrykt model — endnu flere børn — som jo ikke krænker fællesskabets tabuer, men antages at udgøre et vist grundlag for at de gamle kan gives et rimeligt livsgrundlag, selv om det modsatte formodentligt er tilfældet — at flere børn på sigt forværrer ressourceproblemer m.v.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jørgen Goul Andersen begår den fejl, at han forsøger at forene de to antagonistiske størrelser, logik og DF.
Det er ikke ny viden, men det er det åbenbart på Chritianborg, men sådan går det vel, når man er “Vi alene vide”.
Meget enig med JGA bortset fra et punkt: JGA skriver at DF’s fejlberegning af hvem børnechecken rammer (dvs ikke særligt indvandrene) nok skyldes tempoet i forhandlinger.
DF foreslog dog allerede i 2007 at begrænse børnechecken til to børn: http://www.berlingske.dk/politik/df-boernene-skal-…
Så det er vel ikke tid de har manglet til at undersøge konsekvenserne af deres forslag
Kære Erik Karlsen
Tak for din kommentar - det er en meget vigtig pointe, jeg tænkte det samme, da jeg læste hans indlæg. Jeg kan faktisk ikke forstå, at Jørgen Goul Andersen ikke har tænkt på dét?
Derudover er det også pudsigt, at han ikke har nævnt, at forslaget har endnu en utilsigtet konsekvens, som DF vel næppe bifalder: Der bliver behov for øget indvandring.
Med hensyn til et faldende fødselstal, etc., så burde den sunde og langsigtede konklusion vel være, at sigte mod et fremtidigt lavere befolkningstal.
Det ville kun koste en anelse i velfærd i den periode hvor der var flere gamle end unge og arbejdsduelige, men til gengæld ville det sikre mere plads til fremtidige generationer … men det er måske umoderne at tænke i store linier?
Jeg er ganske sikker på, at professoren har ret og at hans tal er korrekte. Hovedproblemet her er dog, a det tal ikke nytter noget, for når DF’s vælgere ved selvsyn kan se en somalisk mor komme trækkende med 4-6 eller 8-10 børn efter sig, ja så siger deres erfaringer altså, at udlændinge (muslimer) får mange børn. Som Pia Kjærsgaard da også sagde ‘vi ved jo godt, hvem det er som får de 7-10 børn.’
Og mod folks erfaringer kæmper guderne forgæves…
@Karsten Aaen:
- og så får man endnu engang pointeret faren ved sjusket empiri ;o)
Kineserne har i en menneskealder belønnet en fornuftig familieplanlægning og man tør vist godt sige at deres økonomi har haft fremgang. I øvrigt fatter jeg ikke hvad folk vil med barn nummer tre (two´s company, three´s a crowd, som man siger).
Ja, og resultatet af denne katastrofale planlægning er at der mangler - kvinder i hobetal i Kina. Og at myndigheder tvinger folk til at få foretaget abort i 7. og endda i 9. måned…
Og Kina’s befolkning vokser…det gør de vestlige staters (og Japans) befolkning altså ikke. Netop derfor er det så nødvendigt at tilskynde folk til at få flere børn.
Jamen, er der da slet ikke nogen der har opdaget, at DFs søgelys er rettet ganske andre steder hen? Her i København underholdes vi trafikanter med store busreklamer med nuttede dyrebørn og teksten: “Dyrenes velfærd - vores ansvar”.
DF kan da ikke forventes at tage hånd om samfund og befolkning samtidig med at de passer de stakkels små umælende. Nej, ved du nu hvad. Prioriterne skal da være i orden ;)
DF’s forslag er da slet ikke beregnet på danske familier men på udelukkende at chikanre ikke-vestlige indvandrere fordi DF’erne i deres fordomsfuldhed tror at det er dem de rammer og ikke de børnefamilier i udkantsdanmark som måske stemmer på DF…..
Kære Karsten Aaen
Du skriver: “Og Kina’s befolkning vokser…det gør de vestlige staters (og Japans) befolkning altså ikke. Netop derfor er det så nødvendigt at tilskynde folk til at få flere børn.”
Det er forhåbentlig din spøg?
Kinas befolkning vokser kun pga det, der i fagsprog hedder “befolkningsmomentum” - selvom fødselstallet er langt under 2,1 går der årtier, før der fødes færre, end der dør.
Hvorfor skulle vi i øvrigt konkurrere på antal børn med andre lande? Hvad er formålet?
Det er rigtigt, at det er bedst at trappe gradvist ned, så at sige, så manglen på unge ikke bliver for brat. Men ligefrem bevidst at ønske yderligere befolkningsvækst… forhåbentlig har jeg misforstået dig?
Med venlig hilsen -
For nogle år siden fik vi at vide, af dengang finansminister Thor P. , at Danmark havde brug for flere børn. Det synes også somom at regeringens politik var at støtte dette mål økonomisk. Som en god samfundsborger tog jeg avlsarbejdet til mig og har nu tre børn. Derfor undrer det mig at regeringen nu lader os i stikken. Artiklen udstiller DF, men der er vel ikke nogen der helt alvorligt har troet at DF ville være et socialt ansvarligt parti. Spild af tid at tage dem seriøst. Det er V og K, der er gledet og faldet i den rådne banan , og hvem skal nu trøste dem hvis de har slået sig.