Hovsa, der var lige et statsministerielt papir, som lækkede til den britiske avis The Guardian. Og FN’s (nu afgående) klimachef, Yvo de Boer, konstaterer, at dette »danske papir, som blev præsenteret (for særligt udvalgte stormagter, red.) ved et uformelt møde ugen før COP’en (klimatopmødet i København i december sidste år, red.) ødelagde to års arbejde med ét hug. Alle vores forsøg på forebygge, at dette skulle ske mislykkedes. Mødet, hvor det blev fremlagt, var uannonceret og papiret var ubalanceret.«
Ifølge Yvo de Boer var problemet blandt andet, at der var et læk i den danske formandskabslejr mellem daværende klimaminister Connie Hedegaards embedsmænd og -kvinder og endnu nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussens ditto. Der i stort omfang er organiseret i Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF).
En Informationslæser, Thorsten Lind, kommenterer på websiden:
»Ærgerligt for vor store leder fra Venstre, at han gled i en bananskrald, da han debuterede på verdensscenen. Nøjagtigt det samme skete for den konservative spydspids, til hendes debut på samme scene … og ‘statsmandseffekten’ er pinligt fraværende for begge ledere - til gengæld kan de bare det der med det provinsielle … Viva Djøfistan!!!«
Ikke Langtbortistan men: Viva DJØFistan. Sådan kan man grine ad det, når man ikke vil græde snot.
Det er ikke løgn
Hovsa, der var lige en boligboble, der lækkede. Og folk mistede bolig, arbejde m.m. Fordi nogle ubegribeligt højtuddannede jurister og økonomer i banker og sparekasser, forsikrings- og investeringsselskaber, fonde og aktionærforninger i alverdens, i hvert fald den avancerede vestlige verdens, riger og JØFistaner (for Danmark er ikke det eneste land, hvor økonomer og jurister råder), manipulerer med pengene, så man skulle tro, det var løgn. Men det er ikke løgn. Og i Island, hvor man i særlig grad fik JØF’ernes kærlighed til pengetransaktioner at føle, vil man alligevel heller ikke græde snot.
Så nu er Det Bedste Parti (Besti flokkurinn), stiftet af komikeren Jon Gnarr for blot et halvt år siden, ved weekendens lokalvalg blevet det største parti i Reykjavik med 34,7 procent af stemmerne og seks pladser i byrådet.
På løfter om gratis håndklæder ved alle friluftsbade og en ny isbjørn i Zoologisk Have. Det skulle dog kunne slå, hvad selv en nobelpristager i økonomi og en juraprofessor med poster i 147 forskellige bankers og sparekassers, fondes, forsikrings-, investerings- og aktieselskabers bestyrelser i dag må forventes at stille folk, vælgere og politikere i udsigt.
I Reykjavik blev der til de gamle politikere kun fem pladser til Uafhængighedspartiet, tre til Socialdemokraterne og et til de venstre-grønne. Til gengæld er der udsigt til Jon Gnarr eller en af hans musikere som borgmester, et håndklæde og en isbjørn. Et ikke helt ringe konkret bytte for alle de luftige pengesedler, som ikke engang er særlig egnede til snyde næsen eller tørre røven med.
Galgenhumor
Galge kommer, mener sprogforskere, af et oprindeligt ord for ‘en bøjelig gren’ på et træ. Grenen hiver man ned og binder solidt fast til offerets hals. Lige før der gives slip på grenen og den svirper tilbage, er det, at offeret, hvis ikke det skal stå med vådt ud af næse, øjne og mund, kan opbyde - galgenhumor.
I nogle tilfælde måske mere galde end humor. Som det nok er tilfældet for det skilt, som en amerikansk kvinde bærer på New York Times’ store billede fra en demonstration mod BP’s, Obamas, fiskenes og fuglenes opdagelse af, hovsa, der er læk i det teknologiske fix, hvormed olien i Den Mexikanske Golf pumpes op:
»BP = $ OVER LIFE« lyder demonstrationsskiltets tekst (BP sætter penge over liv).
Med slet skjult galgenhumor beretter journalisterne om BP’s nu gennem mere end en måned mange fejlslagne forsøg på at lukke lækket, hvad selskabet ellers hele tiden har forsikret nok skulle ske. BP’s JØF’ere er måske også grebet af galgenhumor? Hvad er Obamas ditto? Og præsidenten selv? Helt færdig med lækket bliver man næppe før hen mod slutningen af august, synes dog nu selv den mest lallende jubeloptimist indstillet på. Går det rigtig galt inden da og olien bliver ved med at strømme ud som nu, hvor omfanget allerede er blevet så stort, at New York Times ikke længere kalder det blot USA’s men historiens største miljøkatastrofe, vil udslippet være nået op på i alt omkring 350 millioner liter. Til sammenligning: 1989: Tankskibet Exxon Valdez går på grund ved Prince Williams i Alaska, og 38 millioner liter olie strømmer ud i havet og 1996: Knap 150 millioner liter olie flyder i havet, da tankskibet Sea Empress forliser ud for Wales i Storbritannien.
Så til slut fra reportagen i går: »Ingen global klima-aftale før 2011 - hvis nogensinde«.
»Forhandlerne på embedsmandsniveau har en lang tradition for at grave sig dybt ned i tidrøvende detaljer om teksterne, men ringe mulighed for at håndtere de fundamentale konflikter mellem i- og u-lande.«
De fundamentale læk mellem i- og u-lande. Ja, det lækker. Det lakker mod enden. Men med galgen skulle det nok være muligt at holde humøret oppe. Højt oppe, når den svirper.
Kommentarer
Er der en rød tråd i denne artikel?
Rød tråd er der, men i form af en galgenstrik.
er der en der kan forklare mig hvad DJØF betyder?
“… der er læk i det teknologiske fix …”
Ikke alene er der læk i havbunden. Der er også læk i den teknologi, der skal få denne læk til at lakke mod enden. For slet ikke at tale om det ikke-lækre læk af fornuft i vores civilisations midte, lige ud i the great nothingness (Michael Ende kunne ikke have skrevet det bedre), hvorfra intet tilsyneladende vender tilbage.
Jamen, - jeg vil da benytte lejligheden til at ønske god medvind til det nye parti “Besti Flokkurinn”.
Det ser ud til de har fat i den lange Ende.
DJØF = Dansk Jurist og Økonom Forbund = embedsmændene i staten (primært).
Og vi ved jo alle at før embedsmændene blev jurister og økonomer skete der ingen fejl i den offentlige administration…
*ryster på hovedet over Ejvind Larsens fejlslagne angreb på DJØF’erne der reelt burde rettes mod alt bureaukrati rundt omkring*
” Helt færdig med lækket bliver man næppe før hen mod slutningen af august….hvor udslippet vil være nået op på i alt omkring 350 millioner liter”.
Det eneste sted, hvor der ikke er nogen læk i denne skandale, er information om lækkets størrelse.
Nu har udsivningen stået på i 40 dage og BP tillader fortsat ikke, at der foretages en nøjagtig måling af udslippets kraft. Rent teknisk burde der ikke være problemer med en sådan måling.
For ca 14 dage siden sagde BP, at kræfterne skulle bruges til at stoppe lækket og ikke til måling. Det er ikke en plausibel forklaring - og slet ikke nu hvor man må se lækket fortsætte i flere måneder. Denne omvendte proportionalitet mellem olieudslippet og informationsstrømmen giver umiddelbart mistanke om en større katastrofe end som så.
BP sagde umiddelbart efter 20. april, at udslippet var på ca 200.000 liter i døgnet. Efterfølgende blev det korrigeret op til ca 800.000 liter. Flere forskere mener, at udslippet er på 12 mio liter i døgnet.
Hvis skønnet på 12 mio liter lægges til grund, vil udslippet frem til ultimo august ikke være på 350 mio liter, men ca 1.500 mio liter.
BP styrer alle aspekter omkring denne katastrofe. BP bestemmer hvilke informationer, der skal lækkes, i hvilken form, med hvilket ordvalg, med hvilken indfaldsvinkel og med hvilket fokus - altså mulighed for vaskeægtig informationsmæssig damage control.
BP bestemmer hvilken indsats, der skal gøres for at stoppe lækket. Hvilke midler, på hvilket tidspunkt, på hvilken måde.
Man har indtrykket af, at de amerikanske myndigheder er underlagt BP i denne sag, og f.eks. må stå med hatten i hånden og banke på BP’s dør blot for at få lov til at måle lækkets omfang.
det er DJØF’ernes skyld
ja det er DJØF’ernes skyld
DJØF’ernes skyld!!
Det kære barn, Nemesis, har mange navne. På dansk hed det engang ’Man må selv tage skade for hjemgæld’. Der var også noget der hed på kort og lang sigt. Nu hedder det bare ’på sigt’, og så kan man selv vælge længden.
Der går alt for lang tid mellem forsyndelsen og straffen. Man begynder at ryge som 14 årig, men straffes først, når man bliver 70. På den måde halter enhver anti-rygekampagne bagefter. Helt til rotterne er det i den store målestok. Hvis man uforsigtigt borer et hul i jorden, kan det vælte op med olie (hvad er der i vejen, det kunne ske for enhver).
Det gamle straffesystem (du kan bare vente til far kommer, til Fenrisulven sluger solen, til dommedag oprinder) har kun skræmt bangebukse. Far kom måske nok til sidst, men det var til at leve med. Ulven og dommedag har vi stadig til gode. Når vi kommer op i den store skalas scenarier, Klimaændringerne fx, er det mere end vi kan kapere.
Jeg sad i bussen og kiggede ud ad vinduet og så et par unge piger med indkøbsposer. Især den ene så godt ud, og det havde hun også bestræbt sig på at gøre. Sorte strømper, høje hæle, en sort jakke uden på en kort, hvid kjole der afrundede hendes nydelige bagdel, fint sminket ansigt og kulsort hår, et attraktivt emne på kødmarkedet. I mine tanker gik jeg hen til hende: “Du ved godt, at isen smelter på polerne og at dine evt. børn ikke får en fremtid. Ikk’ også?” Jeg fantaserede over, hvor umulig denne besked var. Ikke på nogen som helst måde kan hendes indre system klare at få at vide, at det kan være slut, totalt slut om få år. Det er jo den besked, mange af os går ud med. Vi har også selv svært ved at sluge den bitre pille, og det har taget os tid at lære. Den menneskelige psyke i sin grundtilstand kan ikke klare andet end positive budskaber og gode historier. Jean Arthus-Bertrand flyver verden rundt og tager billeder. I “Home” gav han os ti år til at tage os sammen.
En forsker har lige sagt, at vi er ved at udvikle en ny hjerne, et lag oven på de tre andre, vi allerede har. Den sidste, vi fik, tog det en million år at udvikle, og nu har vi så ti år til den nye. Det lyder spændende, og man må absolut give den en chance, men vi kan vel også bare bruge dem vi har – især dét bør vi vel overveje.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak,foreløbig, til ALLE indlæggene – for forhåbentlig kommer der flere…
Til Bob Jensen, som spørger: »er der en der kan forklare mig hvad DJØF betyder?« kun dette: I begyndelsen af Frie Ord skriver jeg om, at »der var et læk i den danske formandskabs lejr mellem daværende klimaminister Connie Hedegaards embedsmænd og -kvinder og endnu nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussens ditto. Der i stort omfang er organiseret i Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF).« Dermed mente jeg, at jeg allerede fra starten omhyggeligt havde forklaret, hvad DJØF betyder.
Til Ib Ling: Jamen du har da så evig ret. Så du må undskylde min ensidige udhængning af specielt DJØF’erne og JØF’erne med et øjeblikkeligt anfald af galgenhumor. Jeg skal nok begynde at græde snot igen over »alt bureaukrati rundt omkring«.
Til Aksel Gasbjerg: Tak for en fremragende uddybning af BP’s herredømme over både USA’s såkaldte demokrati i særdeleshed og hvad verden må vide om lækkets størrelse i almindelighed. Overfor dette synes valget virkelig kun at være: Galgen eller snottet!
Cheers! – som amerikanerne siger
@Niels-Simon Larsen: “Nu hedder det bare ’på sigt’, og så kan man selv vælge længden.”
Jeg mener, at det nu helt ulideligt hedder “på den korte bane”, “på den mellemlange bane” og “på den lange bane”, som om livet er intet andet end én lang sportspræstation, hvori det gælder om at vinde, så nogle andre kan tabe.
Jeg tror, det startede hos analytikerne i forbindelse med finanskrisen. Dernæst begyndte økonomer at vrøvle løs på samme måde, hvorefter visse politiker vistnok også nu er kommet ‘godt’ efter det.
Men grundlæggende har du jo egentlig ret: Kunne de ikke bare i stedet for sige “på kort sigt”, etc.
Når vi har grinet af over Det Bedste Parti’s valg - er det vel ikke særlig morsomt længere - hverken for dem selv eller dem der har stemt på dem. Nu skal de tage ansvar - det er ligesom da Jacob Havgaard blev valgt ind i folketinget - det var heller ikke sjovt dagen der på
De kan fortsætte med deres show og nægte at tage stilling til de ubehagelige problemer. Hvad kan man så bruge det til? - eller de kan vælge at blive seriøse og tage ansvar ,men hvad er det egentlig man har stemt på - det ved de vel knap selv?
Det er med andre ord en demokratisk fallit erklæring
PS
Niels-Simon Larsen skriver: »Jeg sad i bussen og kiggede ud ad vinduet og så et par unge piger med indkøbsposer. Især den ene så godt ud, og det havde hun også bestræbt sig på at gøre. Sorte strømper, høje hæle, en sort jakke uden på en kort, hvid kjole der afrundede hendes nydelige bagdel, fint sminket ansigt og kulsort hår, et attraktivt emne på kødmarkedet. I mine tanker gik jeg hen til hende: “Du ved godt, at isen smelter på polerne og at dine evt. børn ikke får en fremtid. Ikk’ også?” Jeg fantaserede over, hvor umulig denne besked var. Ikke på nogen som helst måde kan hendes indre system klare at få at vide, at det kan være slut, totalt slut om få år.«
Jørgen Steen Nielsen indleder sin leder i dag »En tvivlsom muffin« således »’Han interesserede sig ikke for det globale, det blev for fjernt, for uoverskueligt. Han havde decideret ubehag ved at sige noget om det.’ – Embedsmand i Statsministeriet om Lars Løkke Rasmussen forud for klimatopmødet, citeret i bogen ‘Kampen om klimaet’ af Per Meilstrup«.
Meget godt kan siges om lille Lars fra Græsted, men at kalde ham attraktiv som Niels-Simons lille lækre steg fra kødmarkedet afrundet af en nydelig bagdel er dog vist at gå for vidt. Alligevel synes stegen og statsministeren er være fælles om ét: Ikke at kunne rumme virkeligheden
Men nu er stegen jo ikke magthaver som statsministeren. Katastrofen er, at vores arme klodes nuværende magthavere med eller uden sorte strømper, høje hæle og DJØF-medlemskaber har decideret ubehag ved virkeligheden.
Det er såmænd den røde tråd – en galgenstrik – som Finn Bjerke efterlyser.
på trods af de afklarende kommentarer forstår jeg stadig ikke galden mod jurister og økonomer? er det blot fordi disse er de primært ansatte grupper i statsministeriet at ~70.000 danskere skal slås over en kam?
@Torben Jakobsen Ja! De er de primært ansatte grupper i ikke blot statsministeriet.
Eller mere nøjagtigt: Jeg lod mig – som det fremgår af Frie Ords begyndelse – friste af din medlæser Torsten Linds webkommentar: »Viva Djøfistan!!!«. Og så blev jeg grebet af et satanisk galgenhumør…
De DJØF’er, de DJØF’er. Hvorfor er de så forfulgte? Det er nok fordi samfundet har givet dem en uddannelse, og de havde den fornødne intelligens til at bestå eksaminerne - og så selve det, at de bruger deres uddannelse til lidt af hvert. Det er dette ’lidt af hvert’, der er anstødsstenen. Dels er der dem, der bestrider deres job, så deres forældre er stolte af dem, fint nok, dels dem der ikke fortæller deres forældre, hvad de egentlig går og laver og bliver rige af. Og så er der en tredje gruppe i ansvarsfulde stillinger, som vi andre mener ’burde’ tænke ud over deres egen næsetip. Det er her, kæden springer af, for det bør de aldeles ikke. Hedder det ikke ”Javel, hr. minister”, så hedder det noget andet. Var der ikke noget med, at en mand med betydelig indsigt i hele klimaspørgsmålet blev gået lige før klimamødet. Jeg har selvfølgelig glemt hans navn, så han står bare tilbage som en, der var lidt for meget af en slags. Er der ikke en, der kan huske ham?
Lige meget hvor tit, jeg får at vide, at uddannelse (hm, dannelse) ikke implicerer en bestemt moral, ryger jeg alligevel ind i den moralgade, hvor jeg tror de oplyste bor. Jeg vil åbenbart have, at de bor der, og der må være noget galt med hele vores opfattelse, hvis høj uddannelse giver folk fri bane (hvad enten den er kort eller lang jf. John) til at snyde og bedrage befolkningen, vildlede den og i nogle tilfælde udpine den. Det må ikke finde sted, men det gør det. Hver dag.
Og så med Aksels indlæg i tankerne, kan man jo fantasere sig til, hvad ’eksperterne’ kan gøre for BP, og hvilke muligheder der er for at tørre olien af på den almindelige amerikaner. Det er noget, der giver arbejdspladser og pynter på BNP’et.
Denne kommentar er anbefalet af:
Thomas Becker hed – og hedder – han, Niels-Simon.
@Niels-Simon.
Han hedder Thoma Becker.
I Per Meilstrup’s spritnye bog “Kampen om klimaet” er igen nævnt konflikten mellem Statsministeriet og Klimaministeriet op til COP15, hvor Thomas Becker som repræsentant for Klimaministeriet skulle være fortaler for en “juridisk” COP15-aftale, mens Statsministeriet skulle være fortaler for den “nye” aftale, som blev lækket to dage inde i COP15-mødet.
Se artiklen i Politiken i dag med reference til bogen:
http://politiken.dk/klima/article984056.ece
@Niels-Simon Larsen: Din fiktive historie om den smukke pige, der får fortalt, at hendes eventuelle børn ikke har nogen fremtid, vækker genkendelse hos mig.
Når jeg færdes i det offentlige rum, så kan jeg ikke lade være med at kigge på mine medmennesker på tilsvarende måde.
Jeg forstår dem ikke: Hvordan kan alle deres gøremål være så vigtige for dem, når netop disse deres gøremål er det, der (som samlet sum) destruerer den verden, hvori de med deres gøremål ønsker at opnå succes? Har de ikke forstået selvmodsigelsen og meningsløsheden?
Tak for navnet! Jeg var lamslået over, at man så tæt på et verdensmøde begyndte at rense ud og dermed spænde ben for sig selv, oven i købet som vært. Måske har jeg overset et interview: ”Thomas Becker taler ud”. Jeg har heller ikke hørt om et samarbejdskursus mellem de to omtalte ministerier, hvor de kastede rundt med bamsen og sagde, hvad de følte for hinanden. Nå, det ligger måske lige for, og det gør resultaterne jo også.
@John: Jeg tror, at vi har bragt os selv i budbringerens situation og må lide samme skæbne. Jeg har nogle ganske få, jeg kan tale med de her dystre perspektiver om. Emnet er ikke egnet til familiefødselsdage og heller ikke til de grå hverdage. Det er ikke ligesom i sin tid, at hvis jeg kedede mig, trak jeg Christiania-debatten op af lommen, og så gik det deruda’. Nu gælder det om at holde kæft (var det ikke Hækkerup?).
Jeg ser os (danskerne) som barnagtiggjorte. Vi har haft alle muligheder for at gøre os selv til voksne, modne og ansvarlige borgere. Tid og penge havde vi tilmed til et indholdsrigt liv. I stedet har vi valgt at tømme, hvad der var muligt, og overføre pengene til borgernes lommer, og hvem siger nej til en ny bil?
Du har før talt om nedgang i forbrug, og det er nok vejen. Hvis det skal ske, skal der opføres et teaterstykke, der er så godt, at man vil sidde på en dårlig stol eller ligefrem stå op, bare for at være med. Hvad skal det stykke hedde?
Respekt!
Du bliver mere og mere interessant at høre på N-SL. Dog synes jeg, at du burde stille dine spørgsmål til magthaverne i dette samfund, i stedt for til en lækker røv. En lækker røvs ambition er at blive antaget for en lækker røv. Hvad er magtfulde politikeres ambition? Og hvem tjener de?
Jeg læser ikke el på den måde, at han vil stemple samtlige DJØFere som underlødige mennesker. Ejvind er trods alt bekendt med nåden. Jeg læser kritikken som rettende sig imod selve grundlaget for de nævnte professioner: Opregne alting i penge og formeljura til gavn for de magthavere, som har skabt denne afsporing af faglighed og sund fornuft. Overalt dækker magthaverne sig ind under disse formal”videnskaber” og deres falske rationale. Og lad os så ikke glemme, at begge retninger også tæller fornemme repræsentanter for relativeringen af af grundlaget for fagenes “indlysende” sandheder. DJØFere er om nogen oplært i magtens nødvendigheder, men bag dem står masser af andre fagfolk, som accepterer deres logik. Problemet med den DJØFfede baggrund er, at den er designet til at være kapitalens bureaukrati. Se på deres uproportionale lønninger, og du ser hvad alt for mange af fagenes udøvere stræber efter. DJØFerne var lænket til “opturen”, og nu fanger bordet: nedturen er i fuld flor. Har I aldrig undret jer over, at DJØFere aldrig er tvunget til at kæmpe for deres udkomme og faglige rettigheder? At lyde og tie er deres fag - bortset fra enkelte markante undtagelser, som i stor udstrækning lever uden fagenes indbyggede privilegier.
Så længe vi lever i et samfund, hvor hvor uret er ret og hvor økonomi er noget med en femårshorisont må disse fag lære at leve med en almen mistænkeliggørelse. Medmindre de gør noget aktivt for at undgå indentifikation med den magt, som er ved at køre civilisationben i sænk. Vi er mange, som ser frem til den dag, hvor Cost-Benefit afgår ved døden.
@Niels-Simon: Heller ikke jeg er velsignet af en omgangskreds, hvormed jeg kan dele mine dystre tanker om fremtiden. Det er uden tvivl én af årsagerne til, at jeg deltager her på information.dk.
Når jeg er sammen med andre mennesker, så kan jeg måske nok fortælle dem (en smule) om mine bekymringer, men det er altid med en næsten neurotisk fintfølende agtpågivenhed med hensyn til ikke at være dem til besvær - som om jeg skal undskylde at lege lyseslukker!!!
Ja, så bestemt, det danske folk er barnagtiggjort, som følge af, at det ganske enkelt har haft det for godt for længe. Nu er jeg ikke historiker, men med undtagelse af et par oliekriser i halvfjerdserne så vil jeg mene, at vi danskere ikke har haft nogen nævneværdig modgang siden 2. verdenskrig.
Og helt galt er det gået indenfor de seneste årtier, hvor man for alvor, forekommer det mig, har vænnet sig til, at målet for livets store sejlads er stadig mere i løn og stadig større akkumulation af materiel ejendom.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels-Holger Nielsen: Tak for den præcise beskrivelse.
@Niels-Simon [tilføjelse]: Gårsdagens kommentar, http://www.information.dk/234754#comment-239908, af Rune er meget relevant, hvad min ovennævnte kommentar om omgangskreds angår.
@Niels-Holger: Jeg var ikke klar over, at jeg ramte (nærmest helt bibelsk) en hovedhjørnesten ved at omtale den unge piges kropsdel. Jeg er enig med dig i, at jeg også bør stille spørgsmålet om isen til magthaverne.
Det er dog kompliceret af flere grunde, 1. Jeg møder for sjældent en af dem. 2. Sker det, er de altid så veltalende. 3. Jeg vil hellere (den væsentligste grund) gå i kødet på det første eksempel end på det andet. Det er sjovere, og dybere, og rammer mig selv, for jeg vil da også meget hellere gå og give den op og ned ad gaden som ældre distingveret gentleman med grå hår og ikke tænke på isen. Jeg mener: Vi vil hellere tænke på noget andet, end det vi skal.
Dermed er vi inde ved benet, og det er ubehageligt, og så laver man den behændige manøvre at banke løs på magthaverne.
Den håndfuld bevidste mennesker, der debatterer her, har jo ikke altid været bevidste. Vi er blevet det efterhånden, gennem en oplevelse, gennem påvirkning, gennem jeg ved ikke hvad, men det vigtigste er, at vi ikke kan gå tilbage, vi er fanget i en smertefuld situation i bevidstheden om, at noget er rivende galt.
Ja, så skal vi bare have nogle flere med på vognen, og så ser vi os om. Nogle ser på dem i ungdommens vår, og her gælder det om at bruge tidens sprog (hvad vi ikke kan, eller vil), andre ser på dem bag skrivebordene og hvæsser (sprog)kniven i en uendelighed.
Vi gør, hvad vi kan hver især, men det er ikke nok. Det er den desperation jeg læser ud af alle de frie ord her og mine egne med. ”Jeg længes efter den dag, hvor …” slutter du. Det gør jeg også. Det er bare ’satans’, at man skal gå så stille med sin længsel. Man kan ikke engang sige ’Næste år i Jerusalem’ eller sådan noget, men man kan da skrive her. Suk! Nej, hurra da!
Kære venner!
For en gangs skyld er E Mangeord L blevet stum!
I tager brødet og ordet ud af munden på mig.
Her er et par brudstykker af, hvad I på det seneste har skrevet, som ord til andet fuldstændig dækker, hvordan jeg selv har det, hvad der også er mine egne personlige/private omstændigheder og hvordan jeg gerne ville udtrykke det, hvis jeg kunne:
Niels-Simon skriver:
»@John: Jeg tror, at vi har bragt os selv i budbringerens situation og må lide samme skæbne. Jeg har nogle ganske få, jeg kan tale med de her dystre perspektiver om. Emnet er ikke egnet til familiefødselsdage og heller ikke til de grå hverdage. Det er ikke ligesom i sin tid, at hvis jeg kedede mig, trak jeg Christiania-debatten op af lommen, og så gik det deruda’. Nu gælder det om at holde kæft (var det ikke Hækkerup?).«
John skriver:
»@Niels-Simon: Heller ikke jeg er velsignet af en omgangskreds, hvormed jeg kan dele mine dystre tanker om fremtiden. Det er uden tvivl én af årsagerne til, at jeg deltager her på information.dk.
Når jeg er sammen med andre mennesker, så kan jeg måske nok fortælle dem (en smule) om mine bekymringer, men det er altid med en næsten neurotisk fintfølende agtpågivenhed med hensyn til ikke at være dem til besvær - som om jeg skal undskylde at lege lyseslukker!!!«
(Læs, please, også, om I gider, samtalen mellem John og mig i tråden efter forrige Frie Ord ‘Pest eller kolera’).
Niels-Holger skriver:
»Jeg læser ikke el på den måde, at han vil stemple samtlige DJØFere som underlødige mennesker. Ejvind er trods alt bekendt med nåden. Jeg læser kritikken som rettende sig imod selve grundlaget for de nævnte professioner: Opregne alting i penge og formeljura til gavn for de magthavere, som har skabt denne afsporing af faglighed og sund fornuft. Overalt dækker magthaverne sig ind under disse formal”videnskaber” og deres falske rationale. Og lad os så ikke glemme, at begge retninger også tæller fornemme repræsentanter for relativeringen af af grundlaget for fagenes “indlysende” sandheder. DJØFere er om nogen oplært i magtens nødvendigheder, men bag dem står masser af andre fagfolk, som accepterer deres logik. Problemet med den DJØFfede baggrund er, at den er designet til at være kapitalens bureaukrati. Se på deres uproportionale lønninger, og du ser hvad alt for mange af fagenes udøvere stræber efter. DJØFerne var lænket til “opturen”, og nu fanger bordet: nedturen er i fuld flor. Har I aldrig undret jer over, at DJØFere aldrig er tvunget til at kæmpe for deres udkomme og faglige rettigheder? At lyde og tie er deres fag - bortset fra enkelte markante undtagelser, som i stor udstrækning lever uden fagenes indbyggede privilegier.«
Niels-Simon skriver:
»Ja, så skal vi bare have nogle flere med på vognen, og så ser vi os om. Nogle ser på dem i ungdommens vår, og her gælder det om at bruge tidens sprog (hvad vi ikke kan, eller vil), andre ser på dem bag skrivebordene og hvæsser (sprog)kniven i en uendelighed.
Vi gør, hvad vi kan hver især, men det er ikke nok. Det er den desperation jeg læser ud af alle de frie ord her og mine egne med. ”Jeg længes efter den dag, hvor …” slutter du. Det gør jeg også. Det er bare ’satans’, at man skal gå så stille med sin længsel. Man kan ikke engang sige ’Næste år i Jerusalem’ eller sådan noget, men man kan da skrive her. Suk! Nej, hurra da!«
Tak.
Hvordan skal jeg ellers kvittere?
@Ejvind Larsen: Selvtak.
En tråd som denne, hvor det lykkes at samle mennesker med nært beslægtede tanker, sorger og bekymringer om nutiden og fremtiden, udgør for mig et åndeligt refugie midt i den i det offentlige rum tiltagende belejring af overartikuleret intethed, som jeg er ved at segne under.
”Fangelejrens frie halvdel”, husker jeg en bog, der hed. Det er sådan jeg oplever denne tråd og ligeså Bæredygtigheds-tråden i øjeblikket. Jeg har i den grad nydt at læse de udelukkende seriøse indlæg.
Så sandt, så sandt… Vi djøfere (for jeg er en af dem) er nogle sære følelseskolde mennesker, der har som vores største fornøjelse at udregne, hvordan vi bedst muligt kan underminere samfundet, alt imens vi meler vores egen kage. Når vi om aftenen står og stryger slipset (som vi også sover med), så glæder vi os (i det omfang vi er i stand til at have den slags basale menneskelige følelser) allerede til, hvordan vi den næste dag kan udtænke nye boligbobler eller nye måder, hvorpå vi kan tvinge folk ud i arbejdsløshed. Javist, vi ved alle, hvordan djøfere er, og nu er sandheden også gået op for Ejvind Larsen. Det eneste, der ikke er enighed om i diskussionen om disse ubehagelige mennesker er, om de er magtens villige lakajer, eller om de tværtimod er selve magten, forklædt som anonyme embedsmænd. Men uhyggelige, det er de godt nok!
Men hvem er de, disse groteske skabninger, der i stivet fernis suger al saft og kraft ud af vores i forvejen udpinte samfund? Ret beset er deres eneste fællestræk, at de alle er medlemmer af den samme fagforening, nemlig Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Men da pæne mennesker jo normalt ikke vil udstille et mindretal, blot fordi de er medlemmer af en fagforening, så udvider man meget bekvemt gruppen af ‘djøfere’ til at omfatte samtlige jurister, økonomer og politologer. For det er dem, der følelseskoldt sidder og træffer alle disse beslutninger, som befolkningen dagligt lider under, ikke sandt?
Her støder vi igen på et paradoks, for ikke bare er alle dem, der frygter djøferne (og kun en tåbe frygter ikke djøferne!) i tvivl om, hvorvidt de er magtens tjenere eller selve magten, men de er også rygende uenige om, hvorvidt det er djøfernes følelseskolde rationalitet, der er problemet, eller tværtimod deres enestående mangel på evne til at træffe beslutninger, der netop er … rationelle.
Den første antagelse er tæt forbundet med forestillingen om samfundets ‘djøfisering’. En post-moderne tilstand, hvor jurister og økonomer (vi udelader for en stund min egen profession - politologerne - som ingen alligevel rigtig ved hvad laver) enten overtager de lederstillinger, som professionelle læger o.a. tidligere sad på, eller - hvilket er næsten endnu mere uhyggeligt - via en art kollektiv hjernevask har inficeret samfundet med deres tankegang, så de ikke engang selv behøver indtage alle lederkontorer, men i stedet kan læne sig tilbage og betragte, hvorledes andre professioner i stadig stigende grad danser efter lige akkurat deres pibe. Der er simpelthen dømt ‘Invasion of the Mindsnatchers’! Der er blot en enkelt hage ved denne antagelse: Magt avler modmagt, og der er faktisk én gruppe, som jævnlig stiller sig op og udfordrer de etablerede sandheder, som vi djøfere med vold og magt (mest det sidste) prøver at trække ned over hele samfundet. Den gruppe beståer af … andre djøfere. Ak ja, det er ikke til at komme udenom, at når kyniske jurister formulerer kyniske love, som skal begrænse familiesammenføringer eller på anden måde underminere borgernes rettigheder, så går menneskerettighedsforkæmperne på barrikaderne! Og disse menneskerettighedsforkæmpere er typisk jurister. Og hvem er det, som advarer mod effekten af nye økonomiske tiltag, som risikerer at underminere vores velfærdssamfund? Det er typisk nuværende eller tidligere vismænd, som alle er, tjah… økonomer.
Hvor antagelsen om samfundets djøfisering særlig er udbredt blandt de professioner, som føler sig truet af den, er antagelsen om djøfernes manglende evne til at træffe beslutninger, som i bund og grund er fornuftige, hver mands eje. Og det er da også nemt at pege på en perlerække af eksempler på beslutninger, som ikke bare er himmelråbende tåbelige, men som også er decideret uprofessionelle set ud fra et juridisk eller økonomisk synspunkt. Og som - frem for alt - djøfere har været med til at formulere og implementere (som det hedder på djøf-sprog). Se bare - de kan ikke engang deres job!, fristes man til at sige. Men skyder man ikke her på pianisten frem for på komponisten? For hvis man tager et par af de seneste eksempler, som fx burka-sagen eller fnidderen omkring ændringer i børnepengesatserne, hvem er det så, der er de egentlige initiativtagere? Det er i al fald ikke djøferne! Det er stærkt tvivlsomt (som vi djøfere siger, når vi virkelig vil tage afstand fra noget) om en djøfer ville have identificeret det faktum, at en lille håndfuld mennesker i Danmark går med burka som et problem, der krævede regulering. Og det er helt hen i hegnet (som vi djøfere alt for sjældent siger) at tro, at en ansvarlig jurist ville finde på at lave et forslag til et regelsæt, som hverken principielt eller juridisk kunne blive uangribeligt. Og selvom det kan tænkes, at mangen en økonom kunne pege på, at det ville være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt med nogle reguleringer i børnepengesatserne, vil jeg vove den påstand, at langt størstedelen af landets økonomer hellere så en reform af efterlønsordningen, som (i modsætning til børnepengene) er et reelt samfundsøkonomisk problem. En ting er i al fald helt sikkert: Økonomer ville have regnet på forslagets konsekvenser for at se hvem og hvordan det ramte! Javist er det djøfere, som administrerer disse tåbelige regler, men initiativet til dem kommer et helt andet sted fra - fra de politikere, som muligvis har en djøf-baggrund, men som tydeligvis ikke er blevet tilstrækkeligt ‘djøfiserede’. Det er i al fald ikke rationalitet og bæredygtighed, der præger deres beslutninger…
Men i stedet for at udstille politikernes ringe evne til at træffe nødvendige samfundsmæssige beslutninger, er det jo også meget nemmere at pege fingre af de mennesker, der i det daglige arbejder på at sikre, at politikernes mange hovsa-løsninger i det mindste ikke strider (alt for meget) mod grundloven eller ikke i alt for stort et omfang underminerer samfundsøkonomien.
Hva’ dælen, her troede jeg ellers at det gensidige rygklapperi aldrig ville tage ende!? Så har man set den med.
@Christian Fich og @Torben Jakobsen
Tidligere i tråden gav jeg netop Torben Jakobsen denne foreløbige forklaring på, hvorfor DJØF’erne – for mit vedkommende i Frie Ord i går – var kommet i skudlinjen: »Ja! De er de primært ansatte grupper i ikke blot statsministeriet. Eller mere nøjagtigt: Jeg lod mig – som det fremgår af Frie Ords begyndelse – friste af din medlæser Torsten Linds webkommentar: »Viva Djøfistan!!!«. Og så blev jeg grebet af et satanisk galgenhumør.«
Men senere i tråden har Niels-Holger Nielsen givet en noget bedre forklaring på også mine vegne, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig::
»Jeg læser ikke el på den måde, at han vil stemple samtlige DJØFere som underlødige mennesker. Ejvind er trods alt bekendt med nåden. Jeg læser kritikken som rettende sig imod selve grundlaget for de nævnte professioner: Opregne alting i penge og formeljura til gavn for de magthavere, som har skabt denne afsporing af faglighed og sund fornuft. Overalt dækker magthaverne sig ind under disse formal”videnskaber” og deres falske rationale. Og lad os så ikke glemme, at begge retninger også tæller fornemme repræsentanter for relativeringen af af grundlaget for fagenes “indlysende” sandheder. DJØFere er om nogen oplært i magtens nødvendigheder, men bag dem står masser af andre fagfolk, som accepterer deres logik. Problemet med den DJØFfede baggrund er, at den er designet til at være kapitalens bureaukrati. Se på deres uproportionale lønninger, og du ser hvad alt for mange af fagenes udøvere stræber efter. DJØFerne var lænket til “opturen”, og nu fanger bordet: nedturen er i fuld flor. Har I aldrig undret jer over, at DJØFere aldrig er tvunget til at kæmpe for deres udkomme og faglige rettigheder? At lyde og tie er deres fag - bortset fra enkelte markante undtagelser, som i stor udstrækning lever uden fagenes indbyggede privilegier.«
Christian Fich har fuldstændig ret i (for nu at genoptage rygklapperiet, ikke sandt Torben Jakobseb?), at mange mennesker ansat i den offentlige sektor, akademikere som ikke akademikere, medlemmer af DJØF som ikke medlemmer af DJØF, fører særdeles påskønnelsesværdige kampe for menneskerettigheder mod burkalovgivning, begrænsning af familiesammenføring, arbejdsløshed og meget, meget mere. Hvad derimod næsten ingen gør, er at anfægte den del af selve grundlaget for deres professioner, som bevidst eller ubevidst består i den moderne forestilling om, at vi i kraft af naturvidenskaben, teknologien, teknikken og pengeøkonomisk styrede samfund er på vej til og skal efterstræbe at få den ubegrænsede magt over naturen. Som i sig selv efter denne moderne opfattelse ingen grænser har. Derfor heller ikke sætter grænser for DØV, Den Økonomiske Vækst i forbrug af naturen i dens materialitet.Skønt langt den største del af naturvidenskaben nu advarer mod disse moderne megalomanier – hvad enten storhedsvanviddet er venstreorienteret, højreorienteret eller centrum-/ des-orienteret. (Advarslerne er ikke indskrænkede til alene klimaområdet, selv om det for tiden er det mest omtalte, og advarslerne synes at blive stadig mere desperate).
Hvorfor hører man så relativt sjældent højt uddannede medlemmer af DJØF eller højt uddannede ikke medlemmer af DJØF insistere på, at der er disse grænser for vækst? Hvad enten politikerne (og deres vælgere) eller vælgerne (og deres politikere) kan lide at høre det eller ej?
Hvorfor er der så få højtuddannede økonomer, der blander sig i den offentlige debat, som den britiske økonomiprofessor Tim Jackson gør? Med sin bog »Prosperity without Growth – Economics for a Finite Planet«…
@Ejvind: Efter i går aftes sådan en smule slukøret at være gået i seng med en følelse af, at den glæde, som jeg havde følt ved at deltage i denne tråd, var utilstedelig, idet den blev kategoriseret som rygklapperi, er jeg nu efter en god nats søvn frisk på en ny omgang rygklapperi, primært som følge af din svarkommentar - specielt de sidste to afsnit, der er helt centrale.
@John Morgenfrisk!
Vågn op og slå på dine drenge,
syng mig en dejlig morgensang!
For vores rygstykker kan holde til en del. Ikk?
@Ejvind: Jo, lige præcis. I keep bouncing back (from the Abyss), som det vistnok hedder på nydansk.
@Christian Fich: På den ene side beundrer jeg din klare skrivemåde og argumentations-tromle, på den anden side tvivler jeg på, at det er gået op for dig, at lokummet brænder. Det er som om, du i alvor mener, at hvis vi (rygklapperholdet) holdt vores kæft, så kunne I, DJØF’er, få mere arbejdsro til at få togene af sted til tiden og væksten til at fortsætte.
Jeg beundrer også din ironi. Det er ikke umorsomt at blive sømmet op på væggen af en god modstander, for man kan oven i købet lære noget af det (når man er faldet ned). Alt dette sagt ’på den ene side’, for på den anden side tvivler jeg på, om du påskønner os eller synes, at vi skulle klappe i og lege stille videre i diverse sandkasser?
Du er for pæn til at sige, at du er rasende (bare lidt sur?) over at vi tillader os at kritisere hele DJØF-banden. Du har lov at komme efter os for det, men det er sådan, at man ikke kan slå en sk.. i dag uden at have været eller komme i kontakt med en DFØF’er. Det er jeres (job)sprog og jargon, der hersker. Den politiske debat tager mål efter jer. Folk med lavere uddannelse eller slet ingen, er hægtet af på forhånd. Mange af de gamle arbejdere håbede, at deres børn kom på universitetet (turde måske ikke sige det højt). Takken for det blev, at de højtuddannede børn foragtede deres ophav.
Nu tilbage til det brændende lokum. Du ønsker helt klart at fortsætte som hidtil (helst uden os). Du synes ikke at mene, at vi kun har ganske få år til at vende udviklingen. Du er ikke nedtrykt og ikke mærket af de bøger og film og foredrag om, ’at nu går den ikke længere’. Det er som om Bæredygtigheds-debatten, som her bliver ført af Jørgen Steen Nielsen og Ejvind Larsen m.fl., går hen over hovedet på dig. Du er bare rasende over, at vi som nogle andre skoledrenge mobber den lille DJØF-dreng. Det er rigtigt, det gør vi, og det er måske ikke så pænt af os. På den anden side, kan du jo bare lade være med at slås med de slemme drenge. Gå hjem og blad videre i dit yndlingsalbum eller tag ud og rejs til steder, der endnu ikke er ødelagt (som det hedder). Der skulle være nogle få tilbage.
Christian Fich:
Virkelig godt indlæg. God argumentation og meget underholdende.
Til gengæld er svarene mindst lige så imponerende fra Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen.
–
Efter min mening, så burde DJØF’erne tage mere ansvar for udviklingen, istedet for bare at skyde skylden på politikerne. Den dag lokummet brænder sammen, så vil de stå i lige så meget lort til halsen som alle os andre, og den dag kan de (igen) pege fingre væk fra sig selv lige så meget de vil, selv om det er deres egen skyld, at de ikke brugte deres ressourcer (som er betydelige i kraft af deres uddannelser og positioner) på at påvirke udviklingen.
–
Tak for det høje niveau og underholdningsværdien hele vejen rundt - også til DJØFeren :)
@Niels-Simon: Også jeg var imponeret over Christian Fich’s skrivemåde - hvilken power-writing (undskyld min tendens til at vrøvle engelsk ind imellem; miljøskade formoder jeg).
Jeg blev faktisk helt mundlam og endte, som tidligere berettet i min kommentar til Ejvind, med bare at tulle slukøret i ‘fjerene’. Jeg havde tilsyneladende ikke den sproglige begavelse, der skulle til for at imødegå hans kommentar. Netop derfor imponerer din kommentar mig - tak for den.
PS: Dette var vel en dosis rygklapperi mere - nå, ja.
John, jeg havde det på samme måde da jeg læste indlægget fra Christian Fich (inden de to svar var kommet) - helt mundlam.
Vi har alle vores ekspertområder, det er sjældent at nogen kan dække dem alle, da alle fagområder efterhånden er så super specialiserede.
Bare nyd det når folk får forvildet sig ind på dit - eller du kan prøve at slæbe dem skrigende og sparkende der :)
Det er både sjovt og lærerigt det her, foruden det også er forbundet med en del smerte. Da jeg læste Christians Fichs (nu bruger jeg med vilje hans efternavn og lægger afstand, for at han ikke skal tro, at han står mig nær) indlæg, tænkte jeg: Hold da kæft, mand, en elegant bokser.
Det litterære udtryk ’min elskede fjende’ passer godt ind her. Weekendavisens Ulrik Høy er lige sådan. En frygtelig fjende, som man absolut skal gå hen til for at få nogle rigtig gode bank af. Hvis der kun er sødladen tale og hverken hån, spot eller latterliggørelse, går det hele i stå. Læg også lige mærke til, at det er mænd, der optræder her, og jeg skulle tage meget fejl, om ikke en del af os kommer fra skolegårde, hvor der var slåskamp hvert andet frikvarter, og hvor vi lærte at feje tricks og passivitet udløste øv-råb. Jeg skal ikke glorificere min barndoms helvede, men for nogle år siden indførte en friskole i Helsingør dans og slåskamp på skemaet.
Tag nu fx Christian Fichs isbrydende sætning - lydløs som en slange:
”Vi djøfere (for jeg er en af dem) er nogle sære følelseskolde mennesker…”
Ser man ikke straks skyggen af noget uhyggeligt bevæge sig i skovbunden? Jeg gjorde. Sandt at sige skruede jeg også forventningerne op.
Det med smerten! Jo, det forholder sig sådan, at jeg er beriget med et barnebarn, i barnevogn endnu. Jeg nænner simpelthen ikke at plage den lille familie med verdens undergang. Jeg ved også, at jeg ikke må præge barnet med mine meninger uden om forældrene. Jeg holder altså kæft indtil videre.
Samtidig med at jeg går og tænker på vores indlæg og emneverden, går jeg med den lille guldklump. Hvad fa’en skal jeg gøre med årene, dømt til tavshed, som jeg er? I det ene øjeblik dyb alvor, i det næste tra-la-la. Jeg kan også gå op til min læge:
- Ved du hvad, det hele er altså lidt for meget efterhånden.
- Udmærket, Larsen, nu skal du se. Der er lige kommet noget medicin til sådan en type som dig.
Hun kan rende mig. Hvis man udelukker smerten, udelukker man livet.
På sådan en som Christian Fich skal den sidde lige midt mellem øjnene. Jeg håber virkelig, han kommer tilbage.
@Niels-Simon: Din smerte forbundet med det dilemma det er at være en bedstefar i en verden, som du er klar over er ved at ende, fik mig til at tænke på følgende passage i “Identiteten” af Milan Kundera, hvor han lader en af personerne, Chantal, der besøger en kirkegård, udtale:
“Det er umuligt at have et barn og foragte verden som den er, fordi det er denne verden som vi har sendt barnet ud i. Det er på grund af barnet, at vi knytter os til verden, tænker på dens fremtid, deltager frivilligt i dens støj og spektakel, tager dens ubodelige dumhed alvorligt. Ved at dø fratog du mig den glæde at være sammen med dig, men samtidig gjorde du mig fri. Fri i min konfrontation med verden, som jeg ikke kan lide. Og hvis jeg kan tillade mig ikke at kunne lide den, så er det fordi du ikke findes. Mine dystre tanker kan ikke længere bringe en forbandelse over dig. Jeg vil gerne sige til dig nu, så mange år efter du har forladt mig, at jeg har forstået din død som en gave, og at jeg er endt med at tage imod den, denne frygtelige gave.”
PS: Det er nogle år siden, at jeg har læst denne passage, og nu, da jeg citerer den, står det klart for mig, at den ikke kan være helt igennem korrekt: For i dag er det jo sagtens muligt - ja, det synes ligefrem at være normaliteten - for forældre at sætte børn i verden og ikke tænke på dens fremtid.
Forældrene er selvvalgt ignorante. De arbejder for meget og har ikke tid til at sætte sig ind i noget andet end det der skal til for at få deres eget liv til at køre rundt.
Det er da et mesterstykke: Nogen skabte et system, som jager folk så meget rundt, at de ikke engang har tid til at uddanne sig til at kunne kritisere det.
Tilsæt dertil et stærkt greb om medierne gennem diverse lobbyisme, som giver forældrene en undskyldning for at tage information ind, som kan lade dem forblive i ignorance.
Først skal menneskene befris tankemæssigt, derpå skal de oplyses og mentaliteten vendes, derpå er der måske en chance for at vende udviklingen.
Men det kræver at det nuværende system falder.
@Rune: Jeg er ikke sikker på, at den selvvalgte uvidenhed alene skyldes, at diverse forældre ikke har tid til at sætte sig ned og fundere over tingene.
Jeg tror rent faktisk, at det står langt værre til: Jeg tror, at mange moderne mennesker, ikke bare forældre, ikke har modet til at turde sætte sig ned og tænke tingene igennem. Derfor al den fysiske foretagsomhed i vores civilisation. Hele tiden skal der ske et eller andet på ydersiden af kraniet, så man kan afledes fra den angst og frygt, der summer på indersiden heraf.
Hvis et menneske vil bruge - forspilde i mine øjne - sit liv med at bygge sådanne sandslotte, så fred med det, hvis altså det ikke lige var for det faktum, at summen af alle mennesker, der bedriver denne i mine øjne flugt, nu som følge af deres vanvittige forbrug truer med ikke bare at hive dem selv med ned i afgrunden, men også de tilsyneladende få, der besidder modet til- og ønsket om et andet og mere bæredygtigt liv.
Det er denne krænkelse, som jeg vedvarende opponerer imod.
Jeg overvejer derfor ofte, hvorvidt det er muligt at køre en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, ikke i forestillingen om, at flertallet vil/skal kunne idømmes en reel straf, for hvordan skulle den dog eksekveres, men for i det mindste at få afprøvet det juridiske aspekt af denne i mine øjne forbrydelse: Mener vi, når det kommer til stykket, noget med menneskerettighederne? Skal et flertal, bare fordi det er et flertal, have lov til at ødelægge et mindretals livsgrundlag?
PS: Sidste afsnit er taget fra http://www.information.dk/225937#comment-217820.
Tilføjelse: Se http://www.information.dk/225937#comment-230997 for hvad jeg mener, når jeg herover taler om “flertal”.
@John: Jeg har lige skrevet et længere svar til dig, men det forsvandt i ‘klip’, ‘kopier’ mekanismen. Frustrerende! Øv!
Rygklapperiet vil alligevel ingen ende tage - selv ikke, når man er uenig. Det er det der gør “tonen i debatten” på Informations blogs til landets mest sympatiske - og som gør det til en fornøjelse at bidrage til den! Når man har noget mellem ørerne, behøver man tydeligvis ikke have det hele i munden…
Og nu, he-he, til de efterlyste modsvar, som dog denne gang bliver korte - solen skinner og weekenden lokker! Først til Cato den ældre - undskyld! - Ejvind Larsen: For ca. 20 år siden deltog jeg i et Frit Forum arrangement, hvor du også harcelerede mod hele væksttanken, der gennemsyrer vores samfund. Dengang var synderen (eller måske snarere symptomet) mikrobølgeovne, i dag er det djøferne. Beklager, men jeg køber ikke den grundlæggende præmis - ligesom jeg i øvrigt aldrig købte en mikrobølgeovn. Det er ikke vækst, der er problemet; til gengæld kan det være nok så stort et problem, hvordan man udnytter væksten.
Her på dette forum vil jeg antage, at vi alle (selv en djøfer kan jo have en snert af samvittighed og samfundssind) er enige om, at en af de vigtigste udfordringer overhovedet er klodens klima. Men kan og skal vi begrænse væksten for at sikre os mod en global opvarmning, der risikerer på kort sigt at medføre oversvømmelser og tørke i en række udviklingslande, på mellemlangt sigt at oversvømme lavtliggende østater som Maldiverne og på langt sigt seriøst at underminere fremtidsudsigterne for Niels-Simon Larsens barnebarn?
Jaaaahhh lad os det!!! For vores indre øje ser vi, hvad lavere vækst vil betyde: Færre fabrikker med færre skorstene med mindre udledning af CO2, ikke sandt?
Ups, nåhh nej - vi lever jo ikke længere i industrisamfundet. Vi er trådt ind i videnssamfundets fagre nye verden, og her gælder nogle lidt andre spilleregler for vækst. Den sektor, som bidrager mest til samfundets vækst er faktisk servicesektoren - absolut ikke nogen særlig forurenende sektor (om end de ansatte inden for sektoren sikkert anvender en del af deres løn til at anskaffe sig en af disse forkætrede mikrobølgeovne…). Ergo: Det er ikke al vækst, som naturnødvendigt er miljøskadelig.
Og så er der selvfølgelig det helt påtrængende spørgsmål: Hvordan skal vi finansiere alle de tiltag, der skal til for, at vi kan nedbringe udledningen af CO2 og derved redde planeten? Tjah, det kræver penge - særligt da vi også skal understøtte de udviklingslande, som bliver hårdest ramt af klimaændringerne, men som er dårligst rustede til at omlægge deres produktion. Og den eneste måde, hvorpå et samfund kan skabe flere penge, er gennem vækst. Ergo: Vækst kan være nødvendig for at frelse os fra det fedtefad (i bogstaveligste forstand), som tidligere tiders umådeholdne fokus på vækst (måske) har bragt os i.
Jamen, kan man da ikke bare begrænse væksten samtidig med at man investerer i grøn teknologi, der kan redde planeten? Nix, beklager, men sådan fungerer den menneskelige natur ikke. Det er muligt, at økonomiske modeller som fremsætter anbefalinger for at fremme væksten kan virke materialistiske og menneskekolde, men de bygger faktisk alle som én på studier af den menneskelige natur. Og vi politologer ved - og det er vel heller ikke nogen hemmelighed for resten af befolkningen! - at politikere kvier sig noget så gevaldigt ved at træffe beslutninger, som gør ondt på vælgerne - og ikke mindst deres pengepung! Summa Summarum: Selv hvis det skulle være formålstjenligt at afstå fra vækst (og det er et stort hvis), så er det ikke noget de to grupper, der i givet fald skal beslutte det - politikerne og deres vælgere - frivilligt vil gøre. Med mindre selvfølgelig, John Fredsted får held til at vinde en sag mod det indskrænkede befolkningsflertal ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og til det får han brug for nogle hulens dygtige jurister (pssst: De er også djøfere!).
Har djøferne da slet ikke noget medansvar? Jo da - men hverken mere eller mindre end alle andre! Og den bedste måde, hvorpå vi kan leve op til vores ansvar er ved at vælge nogle bedre politikere (også selv om valgmulighederne her kan lade en del tilbage at ønske!), tænke os om når vi handler og - og det er jo den sjoveste del - engagere os i debatten!
Tak for debatten og god weekend til alle!
Christian Fich:
Den eneste grund til, at Danmarks produktion ikke stiger, er fordi vi udflager den til fjernøsten. Samlet set, så hele verdens vækst stadig bundet op på materiel vækst. Vi pumper stadig mere olie op, graver mere kul ud, mere jern osv. osv. Dette kan du bare kigge i statistikkerne for at forvisse dig om.
Derfor er din påstand, at vi bare kan drive væksten videre, uden materiel vækst, en utopi.
På dansk basis, måske (har du kilder?), men absolut ikke på verdensbasis. Det gør ingen forskel i det store billede, om vi producerer vores materielle forbrug herhjemme eller om det sker i Kina. Uanset hvor det sker, er det materielt forbrug, som vi ikke kan fraskrive os.
Christian Fich:
Du går så videre og taler om, at vores modeller er bygget på studier af menneskelig natur, og at politikerne kvier sig ved at gøre noget negativt for vælgerne.
Menneskelig natur? Eller de mest negative sider af menneskelig natur, såsom grådighed, egoisme osv - egenskaber, som samtlige religioner har skrevet love imod.
Efter min mening, så indeholder mennesker meget andet end disse uhyggeligt negative egenskaber, måske var det på tide at appellere til nogle bedre egenskaber, såsom medmenneskelighed, solidaritet og empati?
Jeres “model over den menneskelige natur” har tydeligvis slået fejl, og der må noget andet til.
@Niels-Simon: Åh, ja, ak, den yderst frustrerende oplevelse kender jeg også til. Jeg formoder, at du har siddet og skrevet kladde i et eller andet tekstbehandlingsprogram for senere at ville flytte teksten til kommentarboksen her.
Når jeg skriver længere indlæg, så skriver jeg dem også først i et tekstbehandlingsprogram (for mit vedkommende WordPad). Af skade husker jeg dog nu løbende at gemme, hvad jeg skriver. Så kan jeg ikke umiddelbart igen falde i cut-and-paste fælden (eller hvad vi nu skal kalde den).
PS: Jeg håber da så bestemt, at du finder motivation til et nyt forsøg på et svar til mig, for jeg holder jo af dine indlæg.
@John: Jeg kan desværre ikke komme ind i den stemning, som mit mistede indlæg var skrevet i, men der er nogle punkter, vi skal prøve at holde liv i. Dit Kundera-citat. Jeg har også et fra ’Udødeligheden’. Selve det at være ophav til børn i en verden, der er ved at nedlægge sig selv. En alvorlig beslutning, men set og hørt gennem alle tider, så tendensen ligger åbenbart i os. Jeg mener dog, at hvis man siger, stop!, splitter man livet ad, og alle de, der har gjort det gennem tiden, har jo også haft et efterliv at henvise til.
Så er der selve det at manøvrere i den sump, vi befinder os i. Hvad dælen gør vi ud over at skrive her? Med den åbenhed, der (som nu) hersker i Ejvinds tråde kunne vi godt komme et skridt videre. Det er jo ikke noget med at stille sig op og være klog, nærmere give et lille vink nede fra sumpen.
Mere bliver det ikke til i denne omgang.
Og Christian Fich han kan bare vente sig til en anden go’ gang.
@Christian Fich: Fascinerende så fuldstændigt forskelligt to mennesker, du og jeg, kan betragte én og samme verden. Så har jeg sagt det på en positiv måde.
“Det er ikke vækst, der er problemet; …”: Ja, så er vi allerede i det store og hele fuldstændig uenige. Som Rune er inde på (er dette rygklapperi?), så er økonomisk vækst ultimativt bundet op i materiel vækst, altså stadig større forbrug af (de endelige - kan vi i det mindste blive enige om det?) naturressourcer. Og hvis den ikke er det, så leder den til ‘varm luft’, til finansielle bobler, akkurat som den vi nu igen-igen sidder fast i. Men naturligvis har du ret i, at ikke al vækst er skadeligt: For eksempel vækst i opførslen af vindmøller.
“Hvordan skal vi finansiere alle de tiltag, der skal til for, at vi kan nedbringe udledningen af CO2 og derved redde planeten?”: Dit eget svar herpå forekommer mig givet fuldstændigt indenfor det økonomiske/finansielle paradigme, som vi p.t. befinder os i, og koger i mine øjne ned til følgende: Vi skal løse de vanskeligheder, som økonomisk vækst har påført os og planeten ved at have yderligere økonomisk vækst. Please, kan du ikke indse, hvor nytteløst (for nu at sige det pænt) denne strategi er?
“Nix, beklager, men sådan fungerer den menneskelige natur ikke.”: Jeg er enig med Rune her (og så en lille ekstra dosis rygklapperi, bevares os). Der er andet i mennesket end selvoptagethed, barnagtig grådighed, kynisme, etc. Men der er måske i dag for få moderne mennesker, der oprigtigt anstrenger sig på at kultivere andet end disse sørgelige impulser.
“Med mindre selvfølgelig, John Fredsted får held til at vinde en sag mod det indskrænkede befolkningsflertal ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og til det får han brug for nogle hulens dygtige jurister (pssst: De er også djøfere!).”: Den sidste sætning er en ren perle. Her synes du at påstå, at menneskerettighederne er noget meget svært at indfri - altså, at vi, når det kommer til stykket, grundlæggende ikke mener noget med dem, hvilket jo netop var min egen mistanke.
PS: Jeg har ingen problemer med eventuelt at lade mig repræsentere af en jurist (der eventuelt er medlem af DJØF); for der findes naturligvis også djøf’ere med hjertet på rette sted.