Opslag til denne artikel

Emneord:Gaza, nødhjælp
Personer:Angela Merkel, Ban Ki-moon, Benyamin Netanyahu, Shimon Peres
Organisationer:EU, FN
Steder:Gaza, Israel, Tyrkiet

BEIRUT - Israels beslutning om at borde og opbringe en international nødhjælpkonvoj på vej til Gaza kan vise sig at få uoverskuelige politiske konsekvenser for den jødiske stat, der nu står mere isoleret end nogensinde.

FN’s sikkerhedsråd blev hasteindkaldt i aftes, EU’s udenrigsministre tog sagen på deres dagsorden, Tyrkiet har hjemkaldt sin ambassadør, og Israels ambassadører i en række europæiske lande samt i Egypten og Jordan er kaldt til reprimander. Benyamin Netanyahus besøg i dag i det Hvide Hus er aflyst, da den israelske premierminister tager direkte hjem efter et besøg i Canada. Det palæstinensiske hjemmestyre har kaldt aktionen ‘massakre’ og appellerer til FN. Også reaktionerne fra FN, EU og en stribe europæiske regeringer fordømmer entydigt Israels anvendelse af »uforholdsmæssig vold«.

Israel henholder sig til, at der blev handlet i selvforsvar - aktivisterne overfaldt soldaterne, hedder det. Aktivisterne siger, at de vinkede med hvide flag, men at soldaterne åbnede ild. Israel siger, at konvojen fik tilbud om at losse nødhjælpen i Ashdod eller Egypten mod garantier for, at den ville blive sendt videre til Gaza via kristne palæstinensere (læs: ikke Hamas). Men konvoj-aktivisternes formål var ikke kun humanitært, men i høj grad politisk - de ville bryde blokaden med nødhjælpen, de ville ikke lade Israel administrere den.

Som sædvanlig er det påstand mod påstand, og FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, har krævet en ‘tilbundsgående undersøgelse’. Diplomater, Information har talt med, udelukker ikke, at sagen kan ende med krav om sanktioner mod Israel. »Men der er en lang procedure, der skal gå forud - man må jo først vide, hvad der egentlig er foregået,« som en EU-diplomat udtrykte sig.

Mange i skudlinjen

Kommandoaktionen i går morges i internationalt farvand, ca. 50 km. fra Gazas kyst, resulterede i mindst 10 dræbte (andre kilder siger 19) om bord på ‘Marmara’, det tyrkiske moderskib med 600 om bord, herunder kvinder og børn.

De israelske kommando-soldater blev firet ned på skibsdækket fra helikoptere og åbnede ild mod aktivister, bevæbnet med køller, knive og - ifølge israelske kilder - skydevåben. De øvrige fem mindre skibe i konvojen blev ligeledes bordet og ført til den israelske havneby, Ashdod, uden at nogen kom til skade.

Men på Marmara besluttede aktivister, formentlig fra den tyrkisk-islamiske hjælpe-organisation IHH, at sætte sig til modværge og stod klar med jernstænger, da flådesoldaterne landede på dækket. Ifølge israelske kilder forsøgte aktivisterne at fravriste soldaterne deres maskinpistoler - andre kilder siger, at aktivisterne havde i hvert fald to pistoler. De tyrkiske myndigheder, der inspicerede skibet før afgangen fra Antalya i sidste uge, afviser, at der var våben om bord. Det samme siger aktivisternes talsmænd naturligvis - men indtil videre har det ikke været muligt at få kontakt med nogle af de ombordværende, der efter aktionen blev interneret i Ashdod og Beersheva i det sydlige Israel. I lokaler med klimaanlæg, hvilket har vakt harme på den israelske højrefløj.

Højrefløjens sejr

Men den foreløbige slutsum på de dramatiske begivenheder er, at det politiske højre i Benyamin Netanyahus regering har statueret et eksempel, der samtidig har medført, at hvad der måtte være tilbage af international agtelse for Israel som retsstat er skudt i sænk. Op til beslutningen om at borde de seks skibe drøftede den israelske regering i flere omgange, hvad der skulle stilles op, i fald aktivisterne fastholdt deres forehavende om at bryde blokaden af Gaza, hvor 1,5 millioner mennesker er indespærret, afhængige af den nødhjælp, Israel tillader indført. F.eks. betragtes kaffefiltre, pasta og Nescafe som kontrabande, der ikke må indføres - byggematerialer er en mangelvare, da Israel ikke tillader Hamas - der styrer landstriben - kontrol over genopbygning af bombede bygninger fra krigshandlingerne i 2008-09. Tre fjerdedele af de ødelagte bygninger er fortsat ruiner.

Ifølge Jerusalem-kilder vandt regeringens højrefløj debatten om Israels forholdsregler over for den internationale og voldsomt mediedækkede konvoj med europæiske og amerikanske politikere, nødhjælpsarbejdere og aktivister fra hele verden, herunder den svenske krimi-forfatter, Henning Mankell, men også kvinder med børn og jødiske overlevende fra de tyske udryddelseslejre var om bord.

Hamas som hovedfjende

Den politiske baggrund for aktionen var et israelsk ønske om at synliggøre for alle, at Israel mener blokaden af Gaza alvorligt, så længe den islamiske modstandsbevægelse, Hamas, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere, har magten.

De første reaktioner på den militære aktion var bestyrtelse over, at Israel foretog den i internationalt farvand, hvilket ifølge nogle retseksperter strider mod international lov. Israels svar, formuleret af en eks-officer og nuværende militæranalytiker, Yakoov Amidror, er, at Israel har erklæret flådeblokade fra Gaza og har ret til inspektion af skibe i rum sø. Benyamin Netanyahus talsmand, Mark Regev, gjorde gældende, at de aktivister om bord på Marmara, der havde sat sig til modværge, var folk med bånd til terror-organisationer som Hamas og al-Qaeda. Han sagde endvidere, at Tyrkiet ikke havde tjekket skibene for våbenladninger før afgang fra tyrkisk havn, så Israel kunne ikke vide, om der var ‘terrorister om bord’, der efter ankomsten til Gaza kunne bistå Hamas med at angribe Israel. Det tyrkiske udenrigsministerium reagerede prompte med at kalde Regev ‘en løgner’ og forsikrede, at de tyrkiske myndigheder havde fuldt styr på, hvem der var om bord i konvojen.

Reaktionerne, ikke kun fra den islamiske verden, men også¨fra Europa, var præget af chok og fordømmelse - kun USA, Israels mest stædige allierede, og Tyskland, der historisk har grund til forsigtighed med kritik af den jødiske stat, lagde sordin på deres udtalelser. Det Hvide Hus brugte udtrykket »dyb beklagelse«, og en tysk talsmand for Angela Merkel antydede, at Israel havde over-reageret.

Kommandoaktionen kommer på et for Israel meget uheldigt tidspunkt - efter Gaza-krigen i 2008-09 blev Israels planlagte EU-opgradering som særligt privilegeret land skrinlagt, men var på vej tilbage på EU’s dagsorden. Den såkaldte Goldstone-rapport om krigsforbrydelser og ‘mulige forbrydelser mod menneskeheden’ i Gaza-krigen sled på Israels omdømme som demokratisk stat, og senest er det kommet frem i en bog, baseret på sydafrikanske statslige arkiver, at Israel - faktisk Shimon Peres, den nuværende præsident - i 1975 tilbød apartheidstyret i Sydafrika at købe kernevåben, hvilket gennemhuller argumentet om, at Israel er en ‘ansvarlig’ atommagt, hvad Iran ikke vil være ifølge Vesten. På den netop afsluttede FN-konference om revision af den internationale traktat for ikke-spredning af atomvåben var Israel primær skydeskive i sluterklæringen, som fik modstræbende støtte af USA. Israel har meddelt, at sluterklæringen er »unfair og hyklerisk«.