Opslag til denne artikel

Emneord:efterløn, pension, velfærd
Organisationer:Det Økonomiske Råd
Steder:Danmark

Hvis man i dag er mellem 40 og 60 år, er man en heldig kartoffel. Så kan man nemlig se frem til at tilbringe mere end 22 gråhårede år, hvor de offentlige ydelser i form af efterløn eller pension stille og roligt tikker ind på kontoen hver måned. Et otium så langt, at ingen nogensinde har oplevet det før, og at ingen nogensinde vil komme til at opleve det igen.

I hvert fald ikke, hvis efterlønsordningen i fremtiden kommer til at fungere, som der er lagt op til i det velfærdsforlig, et bredt flertal i Folketinget indgik i 2006.

»Forliget er skruet sådan sammen, at det i dén grad begunstiger de folk, der går på efterløn fra nu og måske 20 år frem. Det er jo skævt. Der er ingen rimelighed i, at lige netop de her generationer skal have flere år på betalt tilbagetrækning end alle andre generationer,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det vil de nemlig få, fordi de tidligere generationer måske nok gik tidligt på pension, men til gengæld heller ikke levede så længe, og fordi de yngre generationer i kraft af velfærdsforliget vil være tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Velfærdsforliget skaber en fordelingsmæssig skævhed mellem generationerne, fordi nogen skal arbejde meget mere end andre,« siger vismand Claus Thustrup Kreiner om forliget, som hæver efterlønsalderen gradvist til 62 år fra 2019 og pensionsalderen gradvist til 67 år fra 2024.

V: Skæv kritik

Ifølge Venstres finanspolitiske ordfører, Jacob Jensen, er det imidlertid helt ved siden af at tale om skævhed mellem generationerne: »Der ligger den automatik i velfærdsforliget, at man hæver efterlønsalderen i takt med, at danskerne bliver ældre. Så alt andet lige vil der blive taget hånd om den demografiske udfordring, der ligger i, at flere kommer inden for den pensionsalder, vi kender i dag. Så jeg er ikke enig i, at det bliver en skævvridning«

- Men det er vel rigtigt, at de generationer, der kan trække sig tilbage de næste 10 år, vil få længere tid på efterløn og pension end nogen andre?

»Ja, men det er jo sådan, vi har indrettet vores systemer og vores politikker.«

- Ligger der så ikke en skævvridning i dét?

»Nej. Vi har valgt at tilrettelægge det sådan, at man skal vide, hvilken tilbagetrækningsalder, man kan regne med og disponere ud fra, og det gælder både pension og efterløn,« siger Jacob Jensen.

Nødvendig reform

Det er bare ikke nødvendigvis et gyldigt argument, at folk ikke må blive taget på sengen, når man tager den nuværende økonomiske situation i betragtning, mener Claus Thustrup Kreiner.

»Man siger, at man ikke vil komme som en tyv om natten. Men i øjeblikket er man næsten nødt til at komme som en tyv om natten, for ellers løser man ikke problemet. Der skal penge i kassen inden for en rimelig overskuelig horisont. Man kan ikke have så lange indfasningsperioder som i velfærdsfor-liget, for så tager det simpelthen for lang tid,« siger han.

Efterlønnen bliver nemlig ifølge vismanden kun mindre rimelig af, at pengene fra de gode år, hvor der var få pensionister og mange i arbejde, mestendels er blevet brugt på velfærd i stedet for at blive lagt til side til fremtidens pensionsbetalinger.

»Det vil rette op på skævheden at bede dem, der nu er på vej på efterløn, om at bidrage med et halvt eller et helt år mere, end de havde regnet med. For det er også hos den generation, at der ikke er blevet sparet nok op i den offentlige sektor,« siger han, med henvisning til vismændenes forslag om at hæve efterlønsalderen gradvist allerede fra 2012.

Fakta

Vismænd om S og SF’s påstande

’Nu kommer regningen efter regeringens ufinansierede skattelettelser’

’Ufinansierede skattelettelser har skabt uholdbart store offentlige underskud’
S og SF’s plan, ’En fair løsning’

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Skattelettelserne i 2004 og 2007 var et sted mellem ufinansierede og delvist finansierede. Men det er uinteressant, om den enkelte skattereform er finansieret eller ufinansieret. Spørgsmålet er, om man har ført en stram nok politik, når man ser på alle indtægter og udgifter. Ja, finanspolitikken var for slap, men det er ikke retvisende at sige, at den enkelte skattereform ikke var finansieret nok. Det var den samlede balance mellem indtægter og udgifter, der ikke var rigtig.’

––––––––––––––-

Vismænd om S og SF’s plan

Arbejdsmarkedsreform aftalt mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere skal skaffe 15 mia. og få alle til at arbejde 1 time mere om ugen – eller 12 minutter mere om dagen

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Det med at sige, at vi bare går hjem og aftaler det, det er vi meget skeptiske over for. Inden vi har fået folk til at arbejde en time om ugen, har vi brugt nogle penge på at få dem til det, for vi er nødt til at lave nogle tilskyndelser, der får dem til at ønske at arbejde mere.’

Unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis man helt gratis kunne få folk til at afslutte deres uddannelse hurtigere og dermed tilbringe et år mere på arbejdsmarkedet, ville det have en vældig positiv effekt. Men spørgsmålet er, hvilket håndtag, man skruer på, og om det koster noget. Er det belønning, hvis man gør sig hurtigere færdig, eller straf, hvis man ikke gør? Det betyder noget for den samlede balance. Men vi er på ingen måde fjendtligt stemt.’

––––––––––––––-

Vismænd om regeringens plan

Nulvækst i den offentlige sektor

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Diplomatisk sagt, så vil det blive meget vanskeligt at nå det mål. Det viser erfaringerne. Vi føler os ikke sikre på, at det er muligt at styre det offentlige forbrug så stramt. I hvert fald kræver det nogle bedre instrumenter end dem, man har i dag.’

Genopretningsaftalen med bl.a. dagpengereform

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Genopretningsaftalen hjælper, men man skal gå længere for at få noget, der er overlevelsesdygtigt. Hvis genopretningspakken bliver gennemført, vil der efter vores opfattelse stadig være et holdbarhedsproblem på 0,7 procent, svarende til 12-13 mia. om året.’

Opstramning af de offentlige budgetter fra 2011”

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis vi ikke allerede havde gæld, ville vi gerne stimulere økonomien yderligere. Men der er nogle forhold i den virkelige verden, som gør, at vi anbefaler at stramme op allerede i 2011.’

’Vi har ført en ansvarlig politik’
’Jeg priser mig lykkelig for, at regeringen valgte den ansvarlige kurs og lagde til side, da tiderne var gode.’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets afslutningsdebat 2. juni.

Vismand Claus Thustrup Kreiner:
’I den 10-års-periode, der har været før krisen, har der ikke været en kraftig nok konsolidering, det er der ingen tvivl om.’

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis du tager baggrunden i betragtning, burde overskuddene have været endnu større. Det, der sker nu, er et skoleeksempel i, hvor vigtigt det er at konsolidere sig voldsomt i gode tider. Nu er vi, på trods af de store overskud, ved at lave nogle stramninger, som delvist er begrundet i, at vi ikke kunne tåle et konjunkturtilbageslag. Vi skulle have brugt de gode tider til at skabe endnu mere konsolidering i den offentlige sektor.’

––––––––––––––––––

’Nu kommer regningen efter krisen’
’Familien Danmark har levet godt og fornuftigt i en årrække. Så bliver vi ramt af en ulykke i form af krisen.’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, pressemøde 15. januar

’Vi er enige om at påbegynde opstramningerne i 2011, og det er vi, fordi der er en hel række oplagte fordele ved hurtigt at samle regningen for krisen op.’

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i tale ved fremlægning af genopretningsaftalen med DF 25. maj

Vismand Claus Thustrup Kreiner:
’Problemet er blevet større på grund af krisen, men det er ikke sådan, at det problem, vi nu står med, er blevet skabt af den finansielle og økonomiske krise. Langt størstedelen af problemet var der i forvejen.’