Hvis man i dag er mellem 40 og 60 år, er man en heldig kartoffel. Så kan man nemlig se frem til at tilbringe mere end 22 gråhårede år, hvor de offentlige ydelser i form af efterløn eller pension stille og roligt tikker ind på kontoen hver måned. Et otium så langt, at ingen nogensinde har oplevet det før, og at ingen nogensinde vil komme til at opleve det igen.
I hvert fald ikke, hvis efterlønsordningen i fremtiden kommer til at fungere, som der er lagt op til i det velfærdsforlig, et bredt flertal i Folketinget indgik i 2006.
»Forliget er skruet sådan sammen, at det i dén grad begunstiger de folk, der går på efterløn fra nu og måske 20 år frem. Det er jo skævt. Der er ingen rimelighed i, at lige netop de her generationer skal have flere år på betalt tilbagetrækning end alle andre generationer,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Det vil de nemlig få, fordi de tidligere generationer måske nok gik tidligt på pension, men til gengæld heller ikke levede så længe, og fordi de yngre generationer i kraft af velfærdsforliget vil være tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet.
»Velfærdsforliget skaber en fordelingsmæssig skævhed mellem generationerne, fordi nogen skal arbejde meget mere end andre,« siger vismand Claus Thustrup Kreiner om forliget, som hæver efterlønsalderen gradvist til 62 år fra 2019 og pensionsalderen gradvist til 67 år fra 2024.
V: Skæv kritik
Ifølge Venstres finanspolitiske ordfører, Jacob Jensen, er det imidlertid helt ved siden af at tale om skævhed mellem generationerne: »Der ligger den automatik i velfærdsforliget, at man hæver efterlønsalderen i takt med, at danskerne bliver ældre. Så alt andet lige vil der blive taget hånd om den demografiske udfordring, der ligger i, at flere kommer inden for den pensionsalder, vi kender i dag. Så jeg er ikke enig i, at det bliver en skævvridning«
- Men det er vel rigtigt, at de generationer, der kan trække sig tilbage de næste 10 år, vil få længere tid på efterløn og pension end nogen andre?
»Ja, men det er jo sådan, vi har indrettet vores systemer og vores politikker.«
- Ligger der så ikke en skævvridning i dét?
»Nej. Vi har valgt at tilrettelægge det sådan, at man skal vide, hvilken tilbagetrækningsalder, man kan regne med og disponere ud fra, og det gælder både pension og efterløn,« siger Jacob Jensen.
Nødvendig reform
Det er bare ikke nødvendigvis et gyldigt argument, at folk ikke må blive taget på sengen, når man tager den nuværende økonomiske situation i betragtning, mener Claus Thustrup Kreiner.
»Man siger, at man ikke vil komme som en tyv om natten. Men i øjeblikket er man næsten nødt til at komme som en tyv om natten, for ellers løser man ikke problemet. Der skal penge i kassen inden for en rimelig overskuelig horisont. Man kan ikke have så lange indfasningsperioder som i velfærdsfor-liget, for så tager det simpelthen for lang tid,« siger han.
Efterlønnen bliver nemlig ifølge vismanden kun mindre rimelig af, at pengene fra de gode år, hvor der var få pensionister og mange i arbejde, mestendels er blevet brugt på velfærd i stedet for at blive lagt til side til fremtidens pensionsbetalinger.
»Det vil rette op på skævheden at bede dem, der nu er på vej på efterløn, om at bidrage med et halvt eller et helt år mere, end de havde regnet med. For det er også hos den generation, at der ikke er blevet sparet nok op i den offentlige sektor,« siger han, med henvisning til vismændenes forslag om at hæve efterlønsalderen gradvist allerede fra 2012.
Vismænd om S og SF’s påstande
’Nu kommer regningen efter regeringens ufinansierede skattelettelser’
’Ufinansierede skattelettelser har skabt uholdbart store offentlige underskud’
S og SF’s plan, ’En fair løsning’
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Skattelettelserne i 2004 og 2007 var et sted mellem ufinansierede og delvist finansierede. Men det er uinteressant, om den enkelte skattereform er finansieret eller ufinansieret. Spørgsmålet er, om man har ført en stram nok politik, når man ser på alle indtægter og udgifter. Ja, finanspolitikken var for slap, men det er ikke retvisende at sige, at den enkelte skattereform ikke var finansieret nok. Det var den samlede balance mellem indtægter og udgifter, der ikke var rigtig.’
––––––––––––––-
Vismænd om S og SF’s plan
Arbejdsmarkedsreform aftalt mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere skal skaffe 15 mia. og få alle til at arbejde 1 time mere om ugen – eller 12 minutter mere om dagen
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Det med at sige, at vi bare går hjem og aftaler det, det er vi meget skeptiske over for. Inden vi har fået folk til at arbejde en time om ugen, har vi brugt nogle penge på at få dem til det, for vi er nødt til at lave nogle tilskyndelser, der får dem til at ønske at arbejde mere.’
Unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis man helt gratis kunne få folk til at afslutte deres uddannelse hurtigere og dermed tilbringe et år mere på arbejdsmarkedet, ville det have en vældig positiv effekt. Men spørgsmålet er, hvilket håndtag, man skruer på, og om det koster noget. Er det belønning, hvis man gør sig hurtigere færdig, eller straf, hvis man ikke gør? Det betyder noget for den samlede balance. Men vi er på ingen måde fjendtligt stemt.’
––––––––––––––-
Vismænd om regeringens plan
Nulvækst i den offentlige sektor
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Diplomatisk sagt, så vil det blive meget vanskeligt at nå det mål. Det viser erfaringerne. Vi føler os ikke sikre på, at det er muligt at styre det offentlige forbrug så stramt. I hvert fald kræver det nogle bedre instrumenter end dem, man har i dag.’
Genopretningsaftalen med bl.a. dagpengereform
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Genopretningsaftalen hjælper, men man skal gå længere for at få noget, der er overlevelsesdygtigt. Hvis genopretningspakken bliver gennemført, vil der efter vores opfattelse stadig være et holdbarhedsproblem på 0,7 procent, svarende til 12-13 mia. om året.’
Opstramning af de offentlige budgetter fra 2011”
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis vi ikke allerede havde gæld, ville vi gerne stimulere økonomien yderligere. Men der er nogle forhold i den virkelige verden, som gør, at vi anbefaler at stramme op allerede i 2011.’
’Vi har ført en ansvarlig politik’
’Jeg priser mig lykkelig for, at regeringen valgte den ansvarlige kurs og lagde til side, da tiderne var gode.’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets afslutningsdebat 2. juni.
Vismand Claus Thustrup Kreiner:
’I den 10-års-periode, der har været før krisen, har der ikke været en kraftig nok konsolidering, det er der ingen tvivl om.’
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:
’Hvis du tager baggrunden i betragtning, burde overskuddene have været endnu større. Det, der sker nu, er et skoleeksempel i, hvor vigtigt det er at konsolidere sig voldsomt i gode tider. Nu er vi, på trods af de store overskud, ved at lave nogle stramninger, som delvist er begrundet i, at vi ikke kunne tåle et konjunkturtilbageslag. Vi skulle have brugt de gode tider til at skabe endnu mere konsolidering i den offentlige sektor.’
––––––––––––––––––
’Nu kommer regningen efter krisen’
’Familien Danmark har levet godt og fornuftigt i en årrække. Så bliver vi ramt af en ulykke i form af krisen.’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, pressemøde 15. januar
’Vi er enige om at påbegynde opstramningerne i 2011, og det er vi, fordi der er en hel række oplagte fordele ved hurtigt at samle regningen for krisen op.’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen i tale ved fremlægning af genopretningsaftalen med DF 25. maj
Vismand Claus Thustrup Kreiner:
’Problemet er blevet større på grund af krisen, men det er ikke sådan, at det problem, vi nu står med, er blevet skabt af den finansielle og økonomiske krise. Langt størstedelen af problemet var der i forvejen.’
Kommentarer
»Nej. Vi har valgt at tilrettelægge det sådan, at man skal vide, hvilken tilbagetrækningsalder, man kan regne med og disponere ud fra, og det gælder både pension og efterløn,« siger Jacob Jensen.
Erfaringerne siger ellers at man ikke skal regne alt for meget med den slags løfter. Det er jo, når alt kommer til alt, politik vi taler om og i det stykker plejer man at have et standpunkt til man tager et nyt og ikke ret meget længere.
I et velfærdssamnfund skal man naturligvis lære at del sine lakridser med andre.
Som småbørnemor til tre børn er jeg træt i ørerne af at høre det ene forslag efter det andet, hvor min generation skal betale for et voksende ældrevælde, hvor de gråhårede også skal nyde i alderdommen EFTER de allerede har “spist deres lakridser” mens de var på arbejdsmarkedet! Så kan unge lide under dårlig uddannelse, børnefamilier miste dele af børnecheken og vi forældre arbejde en time mere om ugen!
Flot - og spørgsmålet er om vores politikere er blevet så gamle, selvfede og egoistiske, at det er deres egen generations fløde de skummer.
Jeg skummer af raseri i stedet!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det nytter bare ikke når vælgerne ikke vil eller kan lytte:
“De fleste vælgere lytter slet ikke efter - og dem, der gør, vil ofte bruge det til at bekræfte deres egen opfattelse. Og vismændenes prognoser har den ulempe, at de handler om fremtiden. Men det går jo ikke nødvendigvis præcis sådan, som de spår, så dem, der ikke bryder sig om budskabet, kan sige, at det jo også kan gå anderledes,” siger lektor Rune Stubager, der forsker i vælgeradfærd på Aarhus Universitet.
Vælgerne trodser vismænd - ja til rød plan
http://borsen.dk/politik/nyhed/184510/
Det samme ser man på skatteområdet, hvor det samme flertal foretrækker højere skatter. De samme meningsmålingsundersøgelser der fastholder nationen i en spændetrøje af omklamring og iltmangel.
Grunden til at de gråhårede skal nyde i alderdommen er faktisk et udslag af solidariteten i det her samfund. Meningen var faktisk, at den, der hele tiden havde arbejdet fras han eller hun var 15 eller 17 år, og havde betalt sin skat til samfundet, skulle have nogen år på efterløn eller pension, som man så fra samfundets side betalte, inden man døde af det arrene og sliddet fra det arbejde, som man havde udført.
Og faktisk er det sådan, at mindst en tredjedel, hvis ikke totredjedele af dem, der i dag går på efterløn er mere eller mindre nedslidte og skulle være på f.eks. førtidspension i stedet for efterløn, såfremt efterlønnen skulle blive afskaffet.
Og ja, der skal penge i kassen, men hvad med at få A.P. Møller til at betale noget mere for Nordsø-olien eller hvad med at folk betaler ejendomsskat af den reelle værdi af deres bolig i stedet for en fiktiv 2002-værdi? Eller hvad med at begynde at beskatte de multi-nationale selskaber…
Denne kommentar er anbefalet af:
Det bliver 68’erne som kører landet i sænk.
De griner hele vejen til banken.
Gratis uddannelse, ubegrænsede dagpenge og som rosinen i pølseenden snupper de lige 5 raske efterlønsår som børnene får lov til at betale.
Problemer er så nemt at løse at man skulle tro det var løgn.
Lad antal år på arbejdsmarkedet (f.eks 35-40 år) være afgørende for retten til efterløn. Hermed fraskriver vi alle dem der har studeret det meste af deres liv retten til efterløn. De der kun har været på arbejdsmarkedet 25-30 år når de bliver 60 er ikke nedslidte og kan sagtens vente til de bliver 70.
Åh, hvor mine jævnaldrende piver! De føler virkelig, de bærer samfundet på deres skuldre. Det har alle i den arbejdsdygtige alder altid gjort.
Men der bliver brug for færre hænder til at slæbe mere hjem, sådan som udviklingen går! Velstanden stiger, men det opdager man ikke - det er først, når den falder eller stagnerer, man danner meninger om tingene.
Problemet er, at vi er gået fra at tænke mål med samfundet til blot at tage det, som det kommer, øjensynligt. Imidlertid handler det om at sikre, at sygehusene bliver bedre i takt med nye behandlingsmetoders opdagelse - og at teknologien og farmakologien bliver stadigt billigere!
Det handler om at skabe co2-neutral energi - masser af den - og at sikre, at alle disse ting bliver så automatiserede, at vi kan få tid til det, vi er bedst til: at være mennesker for hinanden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er amoralsk at kræve højere skatter i stedet for brugerbetaling. For meningen er jo dermed, at flertallet vil, at andre betaler for deres forbrug.
Og hvordan er pensionerne skruet sammen ?
Er pensionerne en procentdel og et gennemsnit af de år, man har slidt og slæbt, eller er det en månedlig udbetaling,oven i Folkepension og ATP, der mere gunstigt relaterer sig til det sidste løntrin før man får pensionen ? Vi må jo ikke glemme at i realiteten får man penge for intet at yde, den dag arbejdsindsatsen ophører. Ja jeg ved det , det er penge man har sat til side, men den er da dyrtidsreguleret ligesom Folkepensioen. Er det rimeligt ?
Formentlig har Hans Jørgen Whitta-Jacobsen studeret det meste af sit liv og aldrig haft en job der ville kunne nedslide ham.
Fri mig for teoretiker, der aldrig selv har været igennem et livsforløb som dem de dømmer.
De kære, stakkels nedslidte 68´ere var nu påfaldende mindre fokuserede på de nedslidte 60-årige arbejdere, hvilket de virkelig var dengang, da de var optaget af at gafle til sig i de gode tider med dyrtidsportioner, fuldt rentedrag, ubegrænsede dagpenge, inflation til at forære dem parcelhuset og job med hyre til alle, som kunne stave til adjunkt!
Men goder smager jo altid bedst i egen mund!
Tilnavnet “græshoppegenerationen” er i den grad fortjent!
Søren Majgaard, der er intet amoralsk i at kræve højere skatter, det er kontingentet til foreningen. Hvis du synes, du får for ringe en del af kagen, skal du henvende din klage til dem, der profiterer på din arbejdsindsats.
Penge i skat er (ideelt set, dvs. under en anden regering med mere ideelle mål) penge til dig og mig i fællesskab.
Jamen, en nedtrapning af efterlønnen er sikkert en god idé, da nu så mange 20-30-40årige er så hidsige modstandere. Så fortjener de den heller ikke.
Jeg selv havde ikke råd til at melde mig til, da jeg skulle vælge for 12 år siden, og det har jeg det egentlig fint med, da jeg har et af disse jobs, der fylder det meste af tilværelsen.
Af samme grund forstår jeg udmærket, at de, der er mindre heldige i deres valg af profession, gerne vil afslutte tidligt, og det, synes jeg, de skal have lov til. Lad robotterne tage sliddet - dem kan vi også beskatte uden samvittighedsnag.
Ja, Peter Hansen, men de er blevet mere og mere tonedøve
De har også en klub i Grøkenland . et eller andet sted
må man bede om lidt harmoni og balance .
Alle de ungdoms politiske organisationer bør gå sammen og kræve et indgreb, og erklære at de vil lave indgrebet så snart de får magten til det.
Om de så skal vente til græshopperne bliver 80 år, før de kan tage nogle af pengene igen.
Jeg har selv fravalgt efterlønsordningen da jeg finder den uetisk. Og jeg har ikke nogen problemer med at en 80 årig om 20 år skal rammes i nakken af sin uansvarlige opførsel i dag.
Det er befriende at Vismændene siger , at regeringen ikke er uden skyld i krisens omfang i Danmark, som OVK eller ihærdigt forsøger at bilde den danske befolkning ind. Tak til vismændene for det.
(PS: her kan jeg ikke lade være med at smile lidt over OVKs omtale at krisen i 1970érne som OVK flot giver Anker Jørgensen skylden for – dvs. her var 2 oliekriser og en verdensomspændende lavkonjunktur ikke ude fra kommende.)
Derudover vil jeg lige bemærke at det er trættende at høre at en afskaffelse af efterlønnen vil hjælpe Danmark ud af krisen. Mon det er nok, da de nedslidte skal have efterløn – som så vidt jeg ved er et højere beløb end selve efterlønnen – eller mener vismændene bare at denne gruppe nedslidte der ikke tilkendes førtidspension og som ingen arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte osv. skal leve for lud og koldt vand.
Karsten Aaen siger: Grunden til at de gråhårede skal nyde i alderdommen er faktisk et udslag af solidariteten i det her samfund. Meningen var faktisk, at den, der hele tiden havde arbejdet fras han eller hun var 15 eller 17 år.
Mærkeligt at en økonom ikke kan huske det, men man kan jo bliver helt borgerlig med tiden ;-)
Mange har vist glemt, at for 50 år siden var der kun 3% af en årgang, der fik studentereksamen og senere måske en kandidatgrad. Så var der dem med en mellemskole-/realeksamen, og de landede vist som bankassistenter og lign. Men det er korrekt, at langt den overvejende del af den danske befolkning fik direkte på arbejdsmarkedet efter det fyldte 14ende år.
Derfor kunne efterlønnen være på sin plads for nogle af den generation, der vitterlig havde slidt og slæbt på margarinefabrikken eller slagterierne eller spinderierne og hvad der nu var - især fordi der i 1970’erne var noget med en oliekrise.
Men jeg er i dag dybt forbavset over at se, hvordan de senere generationer - der har siddet på kontor og lign. - tager for sig af retterne og går på efterløn så snart, det er muligt eg. ved 60-års alderen.
Tænk dog på, at mange af disse IKKE har sparet op til deres pension, så for dem er en efterløn i 5 år en fordel.
De KOMMENDE generationer har dels en bedre uddannelsesbaggrund og en opsparing - og især den sidste gør, at de næppe vil tage imod efterlønstilbuddet. Med mindre de alligevel er kørt så meget ned, at det er at foretrække - men jeg tvivler på, at de vil gøre det af økonomiske grunnde.
Derfor burde ordningen kunne regulere sig selv - men vismænd har det med at stirre sig blinde på tal, især pengetal - og ærlig talt: Det har jeg ikke så megen tillid til, fordi de også har den uvane at lege politikere.
Jeg er helt tryg ved at overlade politik til politikere - endda af borgerlig observans, selvom det går lidt skraldt for tiden ;-)
Men fri mig for overvise økonomer, der ikke kan deres historie eller bare huske lidt fra deres ungdom - !
Tanken bag efterlønnen (og pension) er vel at de gamle ikke skal gå ivejen.
Der er altså stadig mange danskere, der har arbejdet siden den var 14 eller 16 år. F.eks. da jeg var ung omkring 1980/1985, ja så gik flere af mine kammerater fra folkeskolen ud direkte i arbejde eller i lære på et kontor f.eks. eller fik arbejde som auto-mekanikere eller langturschauffør. Og før den tid kom man i lære som 13-14 årig.
Mange sosu-assistenter eller lagerarbejdere har faktisk stadig kun en 7. klasses eksamen eller en 9.klasses eksamen. Man glemmer nemlig ofte, at 9 års undervisningspligt først blev indført omkring 1970/1971. Og at børn på landet kun gik i skole hveranden dag indtil omkring 1960, ja nogen steder endda op i 1960erne.
Mange lagerarbejdere mv. omkring 40-50 års alderen har altså også arbejdet i mange år på margarinefabrikken, på kaffefabrikken, som portører. Og det samme har sosu’erne altså.
Jeg mener nu at kunne huske at efterlønnen i sin tid blev indført for at presse de gamle medarbejdere ud af arbejdsmarkedet, så der kunne blive plads til de unge. Dengang var der nemlig høj ungdomsarbejdsløshed.
Ungdomsarbejdsløsheden er ved at tage til igen. Så hvad vil i helst have: gamle der klamrer sig til deres job, mens ungdomsarbejdsløsheden vokser, eller mulighed for at nogle kan gå på efterløn?
Rachel skriver: ..”efterlønnen i sin tid blev indført for at presse de gamle medarbejdere ud af arbejdsmarkedet, så der kunne blive plads til de unge.” ..
Det er jeg ikke helt enig i - for Sven Auken mente det vist alvorligt med nedslidte arbejdere, der fortjente et otium ved 60-års alderen.
Men det er korrekt, at oliekrisen i 70’erne skabte en generation af unge, der havde en høj arbejdsløshed og især vanskelighed ved at komme ind på arbejdsmarkedet - så lur mig, om ikke arbejdsministeren mente, at han kunne slå to fluer med ét smæk.
Situationen i dag er mærkelig, fordi nogle skriger på arbejdskraft og andre mener, at arbejdsløsheden stiger kraftigt.
Begge parter har nok ret, idet man jo også skal se på, hvilke kvalifikationer, der efterspørges lige nu - set i forhold til, hvad de arbejdsløse har at tilbyde.
Jeg vil mene, at arbejdsmarkedets parter skal involveres i dette spørgsmål, fordi de har den største indsigt i .. arbejdsmarkedet lige nu og om føje år.
Hvad efterlønnen angår, så bør den kunne reguleres bare lidt mere, så man fordeler byrderne/gældsætningen - eller hvad det nu hedder - lidt mere ligeligt. Altså en flex-ordningsmodel som et kompromis mellem ingen efterløn overhovedet (de borgerlige partier) og uændret efterløn (de socialistiske partier).
Det er god dansk, politisk tradition at finde en mellemvej i stedet for de smalle politiske indgreb, som jeg ikke vil kalde reformer. Det er så flot et ord, at det kræver samspil.