Så er arbejdstiden for alvor kommet i spil i debatten om, hvordan velfærden fremover skal bevares. For at sikre fortsat økonomisk vækst er en af de oplagte muligheder at øge arbejdstiden, der er fastlagt i overenskomsterne. Den er nu 37 timer pr. uge. I de samme overenskomster er det nu normen at have seks ugers ferie om året.
Når der så også tages hensyn til helligdage og lignende, kommer man frem til, at vi i dag arbejder ca. 1.660 timer om året. Som for andre velfærdsgoder gælder det også for fritid, at vi gerne vil have meget af det. Og specielt når vi har opnået en given rettighed, så giver vi meget nødigt afkald på den. Sådan er det også med efterlønnen, børnefamilieydelsen, den lange dagpengeperiode, SU osv. Derfor kræver det politisk vilje, gerne kombineret med et stort statsunderskud og udsigten til store nedskæringer i velfærden, hvis der skal gennemføres markante forringelser.
Tidligere havde vi ikke så meget fritid. Midt i 60’erne var arbejdstiden ca. 2.100 timer årligt. Historisk set er forkortelserne i den ugentlige arbejdstid og indførelsen af mere ferie sket på tidspunkter, hvor der har været relativt stor arbejdsløshed.
Det har derfor været let at argumentere for, at man på den måde kunne få arbejdet fordelt ud på flere hænder. Ud fra denne argumentation skulle det jo så også være rimeligt, at vi skal arbejde mere, når der bliver mangel på arbejdskraft. Men så let går det ikke …
Hvis vi sammenligner den normale arbejdstid i Danmark med andre landes arbejdstid, bliver det klart, at vi har relativt meget fritid. Mens den årlige normalarbejdstid i Danmark nu altså er ca. 1660 timer, er den i de andre skandinaviske lande ca. 1.700 pr. år og det samme gælder i England og Holland. Når man kigger ud over Europas grænser, bliver tallet i mange tilfælde større. I USA er den normale arbejdstid ca. 1.900 timer årligt og i Japan arbejdes mere end 2.000 timer om året!
Ingen vej udenom
Men hvordan hænger det sammen med det billede der ofte tegnes af danskerne, som arbejdsomme, travle og stressede?
Af de ovenstående tal kan man jo ikke se, hvordan arbejdsmængden er fordelt i befolkningen. Hvis man ikke ser på arbejdstiden for den enkelte arbejdstager, men i stedet ser på arbejdstiden for gifte par, finder man en stor del af forklaringen. For i Danmark er arbejdstiden for par væsentlig højere end i langt de fleste OECD-lande. Det er selvfølgelig, fordi erhvervsfrekvensen for danske kvinder er højere end de fleste andre lande. Og i modsætning til mange andre lande er det kun ca. 15 procent af de danske kvinder på arbejdsmarkedet, der er på deltid - og dette gælder også for kvinder med små børn. Så i en småbørnsfamilie med to udearbejdende forældre, der skal hente og bringe børn i institutioner og måske derudover begge har noget transporttid, kan det måske virke lidt uoverskueligt at skulle have flere arbejdstimer presset ind i kalenderen.
Men der er nok ikke rigtigt nogen vej udenom. Vi skal selvfølgelig forsøge at opretholde den økonomiske vækst ved at rationalisere, effektivisere, udvikle og uddanne os. Men det er næppe nok. Den samlede arbejdsstyrke falder og flere skal forsørges - så vi ved at al potentiel arbejdskraft skal i spil. Så vi må nok indstille os på at have lidt mindre fritid i de kommende år…
Kommentarer
jeg synes vi arbejder rigeligt, og skal vinge vores børn og ældre i arbejdersamfundets institutioner, så vi kan bidrage til arbejdsgiverens virksomhed og samfundets økonomiske vækst….
Hvad med at indføre og håndhæve skattebetalingen fra de non-nationale virksomheder, og kapitalcirkusser, som tjener kassen i Danmark, anvender velfærdssamfundets højtuddannet arbejdsstyrke men ikke betaler skat til fællesskabet..???
Det er der fællesskabets værdier forsvinder ned i lommen på en stor flok snyltere.
En ting der ville skabe mindre arbejdstid var ,at regeringen og DFs udhuling af lukkeloven bliver trukket tilbage før den får slået mindre butikker i de tyndt befolkede områder og specialbutikker helt ihjel. Hvis kun butikker med en hvis lav omsætning måtte holde åbent om søndagen og ikke alle andre så ville mange familier stadig have en fridag sammen og butikkernes samlede arbejdsstyrke blev mindsket og fri sat til andet formål.
Bare et eksempel hvor arbejdstiden kunne mindskes, så der var flere frie hænder til anden brug.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Dorte Sørensen
Det giver jo ikke nogen værdiskabelse at genindføre statstyranniet i form af lukkelov. De personer der arbejder i butikkerne, kan jo ikke indtræde direkte på et mere værdiskabende niveau, idet de mangler uddannelsen til det. Så skal endnu flere søge over i uddannelse, hvilket jo kortsigtet giver færre hænder til arbejde.
Hvis tyndt befolkede områder ikke kan holde på en købmand eller lign, så er det fordi lokalbefolkningen ikke vil betale prisen for nærhed. Uden lukkelov kunne man ikke få det afklaret, men med en liberalisering af lukkeloven står det klart at folk får de butikker de er villige til at betale for. Og hvorfor skulle de ikke være i orden? Man kan jo ikke få alt, og må også tilpasse sig virkeligheden.
Særligt når man bor “ude på landet” skal man da tænke på at sørge for imorgen og i overmorgen. Så må man have en ekstra ølkasse i bryggerset og et karton cigaretter gemt bagved. (det kan også være en liter mælk og en pakke havregryn…)
Med venlig hilsen Lennart
Igen-igen: Det er da hamrende naivt at tro, at den “økonomiske vækst” kan fortsætte i det uendelige.
Hvad F….. skal vi med “økonomisk vækst”? Flere fladskærme, flere biler, mere miljøsvineri, flere stress-sygdomme, mere fattiggørelse og marginalisering af de syge og de gamle?
Det eneste sande mål for “økonomisk vækst” er ophobningen af kapital.
Læs Kapitalen, Mette Verner, og bliv vis.
“De eneste hjul, kapitalismen sætter i gang, er grådighedens.”
# Kirsten,
Har du selv læst Kapitalen fristes man til at spørge?
Og har læsningen gjort dig vis?
HMMM. Var der nogen som sagde efterløn ????
Hvis der er så meget arbejde derude som skal gøres, at det er nødvendigt for unge og småbørnsforældre at arbejde en time mere om ugen, så var det måske en god ide at se på de 170.000 på efterløn som bare går og fiser husleje af.
Generationsrøveriet vil ingen ende tage.
@ Dorte Sørensen.
Faldt lige over dit indlæg. Dine kommentarer bliver ved med at forbløffe mig. Det i sig selv er jo en præstation.
Hvordan det lykkes dig at sætte lighedstegn mellem afskaffelse af lukkeloven, tyndtbefolkede områder, specialbutikker og mindre arbejdstid er utrolig. Det giver jo ingen mening.
Hvad har du røget?
Mon ikke det modsatte bliver tilfældet: mindre arbejde og mere fritid, i takt med at arbejdet/produktionen overdrages til udlande med væsentligt lavere lønninger. Vi kan selvfølgelig altid klippe og barbere hinanden endnu mere end vi allerede gør, til skyhøje lønninger, men det ændrer ikke på betalingsbalancen.
Er i princippet enig med Michael Skaarup og Kirsten Svajgaard. Vi skal ikke (ude-)arbejde mere, men tværtimod mindre, hvis vi vil have større samfundsmæssig trivsel samtidig med at nærme os en mere økologisk bæredygtig fremtid. Ar dette så samtidigt uundgåeligt vil medføre en forbrugsmæssigt mere mådeholden livsstil er givet, men det kan vi sagtens leve med.
Hvis vi generelt (ude-)arbejder mindre får vi desto større energi og mere tid til at tage os af familien og pleje det sociale samvær lokalt. Samtidigt sker der mindre førtidig nedslidning, og færre vil være nødt til i en forholdsvis tidlig alder at skifte til en (samfundsmæsigt dyr) tilværelse som passivt forsørgede.
@Johannes Nielsen
Ja, jeg har læst Kapitalen, ellers kunne jeg jo ikke anbefale den.
Om jeg selv er blevet vis, skal jeg ikke udtale mig om. Men jeg kender da nogle, som faktisk har fattet, hvad den handler om, og dermed også er i stand til at udtale sig kvalificeret om samfundets økonomiske “udvikling”.
Mette Verners artikel lyder som ren propaganda for S-SF’s “Fair Løsning”-plan: der opstilles et reelt problem, som Mette Verner fuldstændig undlader at komme med et svar på, udover at “der ikke er nogen vej udenom”. Er der - i et samfund med arbejdsløshed - virkelig “ikke nogen vej udenom” at piske dem, der allerede arbejder, til at arbejde mere?
@ Kirsten Svejgaard.
Kapitalismen (markedsøkonomi) er den økonomiske samfundsmodel, der gennem tiden har skabt mest rigdom for flest mennesker verden over end nogen anden.
Det bliver du nødt til at anerkende, før jeg kan tage dine planøkonomiske henvisninger seriøse.
At kapitalismen har mangler og fejl er en selvfølge.
Jo da, Adam van de Kamp.
Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at kapitalismen er den eneste eller den bedste løsning.
Også Marx anerkender, at kapitalismen (måske) har været en nødvendig overgang, men til gengæld siger han helt klart, at vi ikke skal standse dér. Vi skal videre til noget bedre.
Kirsten,
enig.
Vi skal videre til noget bedre. Det har bl.a. finanskrisen eksemplarisk vist.