Opslag til denne artikel

Emneord:erhvervslivet, uddannelse
Organisationer:folkeskolen

Hvad skal man kunne, når man forlader folkeskolen?

Det spørgsmål vil regeringens skolerejsehold have et langt mere tydeligt svar på, end de eksisterende slut- og trinmål giver. Og her skal erhvervslivet spørges til råds, lyder det fra rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard.

»Der er et behov for at se på, hvad der definerer fagene. Fag som Dansk og Matematik skal ses efter i sømmene, og de skal i dialog med det omgivende samfund,« siger han og tilføjer:

»Man bliver nødt til at diskutere relevansen i fagene med både ungdomsuddannelserne og med erhvervs- livet.«

Det såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen har ifølge Jørgen Søndergaard vist, at der er et prioriteringsproblem i forhold til, hvad eleverne skal kunne, når de forlader skolen, og hvad der efterfølgende kan fyldes på i ungdomsuddannelserne.

Målsætningerne skal tydeliggøres, og aftagerne af eleverne skal have mere indflydelse:

»Det skal ikke bare være skolen selv, der definerer fagene,« >siger Jørgen Søndergaard, som dermed lægger op til, at fagfolkene skal lægge øre til erhvervslivets efterspørgsler.

Bedre sent end aldrig

Hos erhvervslivet tager man meget vel i mod opfordringen til at bidrage til udformningen af fremtidens skole.

»Det lyder som en rigtig god ide at tale med både erhvervslivet og at komme i dialog med ungdomsuddannelserne. Det burde man have gjort for mange år siden,« siger uddannelseschef hos DI, Charlotte Rønhof.

Den dialog er ifølge DI alt for mangelfuld i dag, og de manglende indspark fra erhvervslivet fører ifølge Rønhof til, at det faglige niveau bliver lavere og lavere.

»Især på erhvervsskolerne ser man det i form af et alt for stort frafald,« siger hun.

Både læse- og skrivefærdigheder bør forbedres, og når det kommer til matematik og naturfag, står erhvervslivet klar med bidrag:

»Vi kan bringe eksempler på, hvad naturfagene bruges til i praksis, for de fag kan blive meget abstrakte i forhold til både børn og lærere,« siger hun og betoner, at naturfag i dag i vid udstrækning varetages af lærere, der ikke er linjefagsuddannede.

»Erhvervslivet kan hjælpe med de gode metoder i undervisningen. Det handler også om en bredere samfundsforståelse - hvordan forholder man sig eksempelvis til genmodificerede fødevarer. Debatten om for eller imod bliver ofte meget følelsesbetonet frem for at bygge på reel viden,« siger Charlotte Rønhof.

Ikke behov for nye mål

Men hverken lærerne eller skolelederne er udelt begejstrede for erhvervslivets indtog i skolen. Først og fremmest fordi de ikke anerkender nødvendigheden af at lave nye mål for skolen.

»Det er ikke min opfattelse, at de nuværende mål er for vage. Det er de brede kompetencer, skolen skal varetage. Jeg kan frygte, at det bliver for ensrettet og indsnævret, hvis man ikke tager højde for det brede kompetencebegreb, som folkeskoleloven lægger op til,« siger formanden for Skolelederne, Anders Balle, og henviser til folkeskolens formålsparagraf, der tager sigte på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Også lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, undrer sig over rejseholdets anbefaling om at ændre slut- og trinmål.

»De siger, at de nuværende mål rummer for mange holdninger, og de skal i højere grad bygge på viden. Men hvad er det for en viden, de er kommet i besiddelse af?,« >spørger han og påpeger endvidere, at i Singapore, som scorer højt i de internationale skolemålinger, er man begyndt at udskifte de mere målbare målsætninger for skolen med formuleringer i retning af de danske formuleringer af trin- og slutmål.

»For det er jo netop det, de danske elever udmærker sig ved og scorer højt på. Hvor vi taler om selvstændighed, kreativitet og innovation,« siger lærerformanden.

At eleverne skal rustes til at tage del i samfundet og arbejdslivet, er Bondo med på, men at erhvervslivet skal have indflydelse på formuleringen af målene er han ikke begejstret for.

»Det er der altså nogle fagfolk, der har lang erfaring med at forholde sig til. Hvorvidt de så tager erhvervslivet med på råd, har jeg ikke de store problemer med,« siger lærerformanden

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Jens Rasmussen er derimod enig med rejseholdet i, at de nuværende trin- og slutmål er for vage.

»De er for vanskelige at styre efter for lærerne, da der er tale om gennemsnitsmål. Det ville være godt, hvis man får defineret nogle minimumsmål, som alle skal opfylde, og nogle nye maksimummål rettet mod de stærkeste elever,« siger han.

Jens Rasmussen er mere forbeholden over for tanken om at lade erhvervslivet dominere skolens formål.

»At lave mål for skolen er en samfundsopgave, og erhvervslivet er bare én af flere parter,« siger han,

Mere end HCA og Blixen

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man et klart behov for at høre erhvervs- livet, når skolens mål skal nedskrives. Direktør i DA’s arbejdsmarkedspolitiske afdeling, Henrik Bach Mortensen, påpeger, at langt flere unge skal tage en uddannelse.

»Man kan ikke lave en god folkeskole uden at have formålet med den for øje, og her er arbejdsgivernes og erhvervslivets syn på sagen helt nødvendig. Folkeskolen skal føre til, at de unge kan bidrage til, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence,« >siger han.

Hvad med dannelsen?

Erik Schmidt fra Sophia, Tænketanken for Pædagogik og Dannelse, forholder sig kritisk til erhvervslivets indblanding i de kommende målsætninger for folkeskolen.

»Der er jo tale om et paradigmeskifte i måden at tænke skole på, hvor man sætter økonomi over de humanistisk/demokratiske dannelsesidealer. Og det er ikke mindst problematisk, når man giver Vækstforum carte blanche på så afgørende ting, der skal ske i folkeskolen,« siger han.

- Jørgen Søndergaard, risikerer man ikke, at det bliver virksomhedernes efterspørgsel, der dominerer, frem for de dannende aspekter af skolen?

»Det er en balance. Men dannelse skal også være rettet mod det kommende samfund. Det er trods alt det, vores børn skal ud og fungere i. Derfor skal skolen rette antennerne ud mod samfundet.«

- Du er ikke bange for, at man derved begraver Karen Blixen og H.C. Andersen?

»Nej, overhovedet ikke. Men jeg er bange, hvis vi får en skole, der udelukkende beskæftiger sig med Karen Blixen og H.C. Andersen. De er vigtige at have med, men det er ikke nok,« siger rejseholdets formand.

Denne artikel er anbefalet af: