Kommentar: Forleden blev det slået fast, at aber kan bestå folkeskolens afgangsprøver i to fag. Abernes nyvundne status kan skyldes tre forhold:

Aber ved lige så meget om biologi og geografi som børn. Danske børn er lige så dumme som aber, eller prøverne er ikke gode nok. Offentligheden enedes vist om det sidste, og uddannelsesordførerne fra DF og Socialdemokraterne kappedes om at være mest rystede i det obligatoriske døgn.

Tilbage står imidlertid det faktum, at aber endnu en gang har stukket deres kære forpjuskede hoveder op blandt deres højt udviklede efterkommere og vist, at der slet ikke er så langt mellem trinene på evolutionsstigen, som vi bilder os ind.

Det sker løbende; men et af de sjoveste tilfælde var, da Wall Street Journal satte sig for at påvise, at aber var lige så gode investorer som eksperterne på Wall Street. Det skete med afsæt i en bog af den amerikanske økonomiprofessor Burton Malkiel, som tilbage i 1974 hævdede, »at en abe med bind for øjnene udstyret med dartpile ville kunne samle en lige så givtig portefølje af aktier som eksperterne på Wall Street«.

Verdens førende erhvervsavis satte sig i slutningen af 80’erne for at efterprøve påstanden, og efter 15 års pilekast fandt de, at ‘børs-aben’ klarede sig næsten lige så godt som eksperterne. Her skal det tilføjes, at Wall Street Journal havde erstattet aben med journalister; men selveste Malkiel godkendte spøgen - dog uden at det nogen sinde er afsløret, om det skyldtes en parallel teori om aber og journalister.

Hvis en investor imidlertid skal ‘slå’ et marked, skal hun være bedre til at spå om eller analysere forventede aktieafkast end resten af spillerne på samme marked. Man kan naturligvis også forfalde til den kætterske tanke, at det er umuligt at spå endsige analysere sig frem til noget som helst meningsfuldt bud på, hvordan fremtiden kommer til at tage sig ud ud over nogle få uger - spørg bare meteorologerne.

Snitfladen afgøres af graden af kompleksitet. Og når det gælder komplekse systemer som f.eks. samfunds- forhold, er det stort set kun et mindre hold visionære forfattere, der har kunnet fortælle noget gangbart om selv en nær fremtid.

Drømmemodellen

Dette bringer os frem til en særligt indflydelsesrig primat - DJØF-aben. Der er tale om en variant, der er kravlet op på stort set samtlige sten i samfundspyramiden, og hvis store hanner kan få selv ledende politikere og mediefolk til at pille utøj i det velfriserede pelsværk.

DJØF-aben lader sig imidlertid ikke begrænse af børs- abens uskyldige tilgang. Det kom tydeligt til udtryk den 3. juni, hvor nogle af de højst udviklede blandt DJØF-aberne - vi kalder dem fremover vismændene - offentliggjorde et ‘diskussions-oplæg’ om rigets tilstand med baggrund i den alvorligste krise siden Anden Verdenskrig.

De kunne have nøjedes med at advare mod at stifte for meget gæld og underbygge det med god empiri og andet godt fra økonomernes værktøjskasse; men det var ikke nok. Vismændene følte sig kaldet til at fremskrive udviklingen i dansk økonomi - ikke kun til 2020, men helt til 2050 og endda videre!

Efter 2020 benytter de sig oven i hatten af DREAM-modellen! Det er muligvis et udtryk for selvironi og dermed den eneste grund til, at de ikke allerede er begæret indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Hvad angår fremtiden, bør vi derfor trygt overlade spådommene til ægte aber udstyret med dartpile, rouletter og kaffegrums. Chancen for at ramme er mindst lige så stor som for vismændenes rablende fremskrivninger.

Og betænk så lige de ulige odds i tidligere sammenligninger:

Aber får alt for sjældent adgang til danske folkeskoler.

Kim Bach, Kommunikationsrådgiver og journalist

Denne artikel er anbefalet af: