»Vi har lyttet til kritikken.«
Sådan lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han i sidste uge lod pressen vide, at han sammen med resten af regeringen foretog en lille kovending. Regeringens forslag til en genopretningsplan af den danske økonomi indebar nemlig, at der skulle indføres et loft over børnechecken på 30.000 kroner, og det faldt i den grad i unåde hos vælgerne.
Med henvisning til, at »debatten om børnechecken har gået højt de seneste dage«, trak finansministeren forslaget tilbage og erstattede det med et nyt. At danske børnefamiliers massive protester kunne få regeringen til at ændre mening om børnechecken, får nu andre grupper, der er berørt af regeringens spareplaner, til at lugte blod.
For eksempel en gruppe, der kalder sig Unge mod Pakken.
De samledes i sidste uge foran et regnvådt Statsministerium for at give fire dukker løkker om halsen og hænge dem i galger, lavet af tømrerlærlinge uden praktikpladser. Dukkerne i fangedragter symboliserede, ifølge den 18-årige Rebecca Madsen, der var én af aktivisterne i initiativet Unge mod Pakken, de »helt almindelige mennesker, der bliver ofret i denne pakke,« nemlig en arbejdsløs, en børnefamilie, en lærling og en u-landsstøttemodtager.
Andre mere veletablerede organisationer som fagbevægelsens LO og FTF håber også, at de kan rykke ved regeringen og Dansk Folkepartis aftale om besparelser på dagpenge, den kommunale velfærd og uddannelse.
Herfra tager protesterne blandt andet form af en stort anlagt demonstration i dag foran Christiansborg, en omdiskuteret annoncekampagne og en Facebookgruppe kaldet ‘Nej til Pakken’, der ved redaktionens deadline talte mere end 75.000 medlemmer.
Taburetkløe
Ifølge en række eksperter i politisk strategisk kommunikation, som Ugebrevet A4 har talt med, kan protesterne og kampagnerne faktisk godt rykke noget.
Det er dog en kombination af de mange dårlige meningsmålinger, de folkelige protester og den negative medieomtale, der kan få regeringen til at ændre aftaler.
»Når regeringen siger, ‘nu har vi lyttet til kritikken’, så tror jeg ikke, at det handler om andet end, at regeringen kan se i meningsmålingerne, at forslaget medførte en vælgervandring fra de borgerlige mod oppositionen. Den kyniske analyse er, at der er tale om taburetkløe,« siger Karsten Pedersen, lektor i offentlig kommunikation på Roskilde Universitet (RUC).
Han suppleres af administrerende direktør i Lead Agency, der rådgiver om strategisk kommunikation, Kresten Schultz Jørgensen:
»Det er en regering, der lige nu er drevet af populistiske interesser. Når børnechecken blev et knæfald for vælgerne, skyldes det, at det var den mest synlige del af pakken. Der var størst signalværdi i at bøje sig her, mens der samtidig var færrest kroner og øre på spil,« siger Kresten Schultz Jørgensen.
For mens medierne bugnede af ulykkelige historier fra familier med mange børn, der frygtede at måtte gå fra hus og hjem på grund af de økonomiske konsekvenser af regeringens oprindelige forslag til reduktion af børnechecken, raslede vælger- tilslutningen til regeringspartierne og Dansk Folkeparti ned i meningsmålingerne.
Det skyldes, at vælgerne flytter sig, når de negative konsekvenser bliver meget konkrete og mærkbare, forklarer forsker i politisk psykologi Sigge Winther Nielsen fra Statskundskab på Københavns Universitet (KU).
»Skattelettelser og dagpengereform er spredt ud på mange mennesker. Man kan ikke se konsekvenserne, og det gør det sværere at jamre og gå amok i protester. Men når en familie, der er vant til at modtage 10.000 kroner fra staten, pludselig kan se, at de mister pengene, så mærkes konsekvenserne af de politiske valg meget konkret, og det udløser ramaskriget,« siger Sigge Winther Nielsen.
Demonstrationer virker
Demonstrationer kan have en stor værdi, siger Kresten Schultz Jørgensen:
»Gode gammeldags demonstrationer virker. De påvirker helt sikkert regeringsduelige politikere, men ikke direkte i form af, at deres råb fra Slotspladsen får statsministeren til at skifte mening. Derimod skaber man med en demonstration en event, der får omtale i medierne, og alt det hurlumhej, der opstår omkring demonstrationen, det virker,« siger han.
Det er således de cirkler i vandet rundt om demonstrationerne, der gør det meningsfuldt at samle tusindvis af mennesker med bannere og kampråb. Når der først indkaldes til demonstration, engageres en masse mennesker, det udløser kronikker, måske en hvidbog om emnet, medieomtale og et hav af andre sideeffekter.
»Der er det selvfølgelig vigtigt at få en ekstrem god pressedækning. Formår man at få forsider, og er der positiv karma omkring eventen, så virker det helt indiskutabelt i form af, at folkeopinionen bliver påvirket. Derfor er demonstrationer en platform, som vi opfinder for at kunne påvirke debatten - ikke for reelt at overbevise politikerne,« tilføjer Kresten Schultz Jørgensen, der suppleres af forsker fra KU, Sigge Win- ther Nielsen.
»Demonstrationer er lidt som valgplakater: De virker ikke. Men det kan have afledt effekt over tid. Det kan få fagbevægelsen til at stå sammen, og det kan få snebolden til at rulle. Demonstrationer er ikke en rygende pistol over for politikerne, men det er klart, at hvis man fra vinduerne på Christiansborg kan se, at hele slotspladsen er fyldt af demonstranter, gør det indtryk. Særligt når det gengives i medierne, for politikerne lever i en medievirkelighed,« forklarer Sigge Winther Nielsen.
Katrine Birkedal Christensen Ugebrevet A4
Kommentarer
Vi kommer.
Der er forskel på symbolske demonstrationer og direkte aktion. Symbolske demonstrationer handler om at påvirke opinionen og i sidste ende politikernes meninger, så de kan tage beslutninger på vegne af det fremmedgjorte individ og dets behov. Direkte aktion virker derimod altid og handler om at tage sine politiske krav i egen hånd og skabe den virkelighed man ønsker med det samme, så længe ‘tyveriet’ ikke bliver slået tilbage af kapitalister med hang til ejendomsret og udbytning. I længden en mere holdbar løsning end at lægge hele sin skæbne i hænderne på en uddannet elite i lommen på kapitalinteresser og samfundsøkonomisk markedsstabilitet.
Det var unægtelig en anden historie en DR har kørt med. Her blev det fortalt at en ”gammel dags” demonstration som LO vil afholde i dag ikke giver noget - ja den er nærmest til grin.
Jeg håbet dog at der vil komme rigtigt mange som ved demonstrationerne for ligeløn i forbindelse med overenskomsterne for det offentlige område. Her var der ca. samlet et så stort antal mennesker som ved den store demonstration ved Klimatopmødet – Dengang dog uden store masseanholdelser, men det var jo også før vedtagelsen af Lømmelpakken.
Vi kommer. Spændende om vi kommer til at side og pisse i bukserne på Amagerbrogade.
Det eneste der hjaelper er et valg! Saa kan de arrogante politikere komme paa pension.
- de kommer ikke til at sulte!
Ole Hansen,
jeg fristes til at spøge, hvad et valg skulle hjælp. Dansk partipolitik er kørt fast - hverken rød eller blå bloks genopretningsplan gør det den skal for land og folk.
Vi er vidne til omfattende generationstyveri og mangel på retfærdig reformvilje. Øv.
demonstrationer har ikke til formål at få de upopulære politikere til at ændre holdning, men derimod at give energi til de oppossitionelle kræfter, ved at give dem opbakning.
Vi ses!
Flexcurity har vi haft i Danmark, og det kaldes for verdens bedste af OECD. Man kan læse om det på www.ec.europa.eu - Europakommissionens hjemmeside. Det anbefales nemlig andre lande at indføre. Det går ud på et flexcibelt arbejdsmarked for arbejdstagere og arbejdsgivere. Et godt og solidt sikkerhedsnet (security) i form at understøttelse ved arbejdsløshed, samt opkvalificering, efteruddannelse, og uddannelse af arbejdstagere, så de kan varetage job som virksomheder efterspørger. At følge med udviklingen i denne globaliserede verden. Samtidig kan arbejdsgivere lettere skille sig af med arbejdskraft i nedgangstider (her er så sikkerhedsnettet for arbejdstageren). Alt i alt giver det et konkurrencedygtigt arbejdsmarked til gavn for alle. Mystisk nok, så har regeringen i flere år, og netop nu, forringet denne gode model, som selv EU anbefaler. Kortere dagpengeperiode, dårlige muligheder for opkvalificering, efteruddannelse, og loft over dagpengeudbetaling (de så gerne en fastfrysning). Et stift og udynamisk arbejdsmarked - og så i disse tider! Man kan kun undre sig!
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=102&lang…
Flexicurity
Nye former for sikkerhed i beskæftigelsen
Vi er alle klar over, hvordan globaliseringen og den teknologiske udvikling påvirker vores dagligdag med hurtige ændringer af lønmodtageres og virksomheders behov. Virksomheder skal være nyskabende for at kunne overleve. Lønmodtagerne skal være fleksible for at beholde eller finde et job. Nyheder om omstruktureringer af virksomheder og kollektive overenskomster giver en føling af ustabilitet og frygt for at miste retten til socialsikring.
Som svar herpå søger man med flexicurity at dække både arbejdsgivernes og lønmodtagernes behov, fleksibilitet og sikkerhed, ved at sørge for, at lønmodtagerne kan skifte job på arbejdsmarkedet i fuld sikkerhed, og at virksomhedernes konkurrenceevne opretholdes og forbedres. Samtidig bevares den europæiske sociale model.
De initiativer, der styrkes som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi, f.eks. livslang læring, bedre støtte til arbejdssøgende, lige muligheder for alle og lighed mellem kvinder og mænd, bidrager alle til mere flexicurity.
Europa-Kommissionen har fastlagt “tilgange” og “fælles principper” for at skabe flexicurity i samarbejde ikke blot med medlemslandene, men også med universiteter, arbejdsmarkedets parter og internationale organisationer.
, så er der dem som mener ‘det er lige meget hvilken blok vi har’,hver gang jeg hører sådan en sætning , mistænker jeg det er en VKO’er som prøver at overbevise folk om at der ikke er nogen forskel, så de kan ligeså godt stemme VKO,..hvis det er tilfældet er det til grin, men hvis du har mistet tillid til politik så gør noget ved det ved f.eks selv at stille op, det hjælper ikke noget at brokke dig til os at du har mistet tillid til alle politikere, endda også dem som ikke har været med til at smadre DK de sidste 10 år.
Læs Rune lykkebergs bog ‘kampen om værdierne’ eller bedre Magnus Marsdals bog ‘Frp-koden’. Den beskriver hvordan højrepopulismen kan ses som arbejderpartiernes svigt. I Europa var det ikke nødvendigt at nedkæmpe fagbevægelsen og arbejderpartierne (som Naomi Klein beskriver i resten af verden) efter at Margret Thachter havde nedkæmpet den engelske arbejderbevægelse. Nej, djøfferne i sd’erne sagde selv at Keynes var død og nu måtte man bruge neoliberal økonomi for at bevare konkurrenceevnen og holde på virksomhederne. Så det gjorde SD i DK osse. Og det fortsatte helt vildt under Fogh med støtte af de svigtede arbejdere der var blevet lokket af højrepopulismen og vildsporet: kampen om værdierne.
Et svigt der bestod i tilbagerulning af velfærdsgoder og arbejderbevægelsens sejre gennem 50 år - bortset fra misteltenen: efterlønnen. Og man lod som om der ikke eksisterer arbejdere mere og at de heller ikke i stigende grad bliver udnyttet og nedslidt! OK. Det er det der skal vendes ved demoen idag = skal folk overbevise hinanden om. Ud med neoliberalismen, tilbage til Keynes og en stærkere fagbevægelse og stærkere arbejderpartier! Og det er ikke en revolution, men en god forandring. Det kan vel for f… ikke være så svært!