Årets AidWatch-rapport, der bliver offentliggjort i dag, viser, at Danmark genbruger bistand ved at tage penge fra bistandspuljen til klimahjælp. 1.600 europæiske ngo’er står bag rapporten, der giver et realitetstjek af EU-landenes udviklingsbistand - når vi de mål, vi har sat, og bliver pengene brugt optimalt? Nej, er det korte svar. EU-landene mangler at give 82 mia. kr. i forhold til det, man har lovet, og den kollektive målsætning for 2010 er langt uden for rækkevidde. Hvis EU-landene indfrier sine bistandsløfter, vil det gøre en kolossal forskel - alene det beløb, Italien og Frankrig mangler at betale i år, svarer til hele det katastroferamte Haitis årlige BNI. Men på nuværende tidspunkt lever kun fire medlemslande, heriblandt Danmark, op til målet om at give 0,7 pct. af BNI. Der skal ikke dog skrabes meget i overfladen, før vi også finder løftebrud i den danske indsats.

Verdens fattige rammes hårdest af de menneskeskabte klimaforandringer og den globale økonomiske krise på trods af, at de bærer det mindste ansvar for begge dele. Nu må Danmark se udviklingslandene i øjnene og sige, at løftet om yderligere at hjælpe de over en mia. mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse på 1,25 dollar om dagen, ikke overholdes.

Pærer og bananer

Den danske regering giver nemlig ingen nye midler, der kan tilbagebetale vores klimagæld til udviklingslandene, selv om man har lovet at øge klimaindsatsen »inden for en stigende bistandsramme«. Nu planlægger regeringen at bruge 1,2 mia. kr. af udviklingsbistanden på klimaindsatser frem til 2012 samtidig med, at man har besluttet at give 2,3 mia. kr. mindre i udviklingsbistand frem til 2013. Det er brud på både Klimakonventionen, Bali-aftalen og senest Københavner-aftalen fra COP15-mødet i december, som siger, at finansieringen af klimahjælpen til verdens fattige lande skal ske gennem »nye og additionelle« midler. I sine udviklingspolitiske prioriteter for 2010 har regeringen desuden understreget behovet for, at donorlande som Danmark »også i en krisetid« fastholder bistandsniveauet.

De danske løftebrud underminerer Danmarks troværdighed ved de første klimaforhandlinger efter det fejlslagne COP15-møde, som finder sted i Bonn disse dage. Det siger sig selv, at udviklingslandene ikke vil acceptere, at velstillede lande som Danmark ved forhandlingsbordet lover at tilføre ekstra ressourcer og efterfølgende forsøger at sælge gammel vin på nye flasker. I Information den 28. april blev udviklingsminister Søren Pind (V) konfronteret med, at regeringen vil bruge gamle bistandsmidler til at finansiere klimahjælp. Som svar på tiltale lød det, at Danmark er et af de eneste donorlande, der lever op til målsætningen om 0,7 pct. i bistand, og i tråd hermed har ministeren også fremført, at klimahjælpen må finansieres gennem en øget global bistand. Det argument holder ikke.

De internationale bistandsløfter er afgivet med henblik på at udrydde global fattigdom langt før klimadagsordenen kom frem. Målet om at give 0,7 pct. blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 1970, og det er i sig selv dybt beklageligt, at verdens rigeste bistandsdonorer stadig ikke leverer. Ved at inddrage en 40 år gammel aftale i de nuværende klimaforhandlinger blander man pærer og bananer.

Dystre udsigter for 2015

Målet om 0,7 pct. af BNI er særlig aktuelt i år, da det nu er 10 år siden, at verdenssamfundet vedtog de mest ambitiøse udviklingsmålsætninger nogensinde: FN’s 2015-mål. Målene lyder blandt andet på, at al hun-gersnød skal udryddes, og at alle børn skal i skole. Men i kølvandet på de seneste tre års kriser inden for både fødevare, klima og økonomi er udsigten til indfrielse af 2015-målene meget dystre. Antallet af mennesker, der sulter, har oversteget 1 mia., hvilket er det højeste i verdenshistorien, og 63 mio. flere forventes at blive kastet ud i ekstrem fattigdom i løbet af 2010 som resultat af den globale økonomiske krise.

I september ved et FN-topmøde i New York skal indsatsen for 2015-målene evalueres. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at EU-landene møder op uden så meget som at være tæt på at indfri bistandsløfterne. Danmark er sammen med Senegal facilitator til topmødet. Vi har derfor en enestående mulighed for at tage lederskab og bringe verdenssamfundet nærmere 2015-målene. Men ved at bryde sine løfter underminerer regeringen Danmarks troværdighed og skader chancerne for at skabe et godt resultat.

Birte Hald er forkvinde for Concord Danmark