Mette Frederiksen og andre fremtrædende socialdemokratiske politikeres fravalg af folkeskolen for deres børn har skabt stor forargelse og debat. Vi kender nu ikke til de nærmere omstændigheder ved deres valg, og det skal vi i princippet heller ikke. Der må nemlig være grænser for, hvor meget offentligheden har krav på at få at vide om politikeres privatliv.
Vi ved for eksempel ikke, om de pågældende politikere har fravalgt folkeskolen, fordi de er bange for, at der er alt for mange tosprogede børn i børnenes klasser - hvilket flere gange er blevet mere end antydet i medierne. Ifølge politisk kommentator Helle Ib skulle det have »vakt berettiget opsigt, at Helle Thorning-Schmidt har valgt en ‘hvid’ privatskole til sin ældste datter« (B.T., den 14. maj 2010). En større artikel i B.T., som handlede om en række andre fremtrædende politikeres valg af skole for deres børn, havde overskriftet: »Røde vælger ‘hvide’ skoler. Partitoppen på venstrefløjen fravælger skoler med mange indvandrerbørn« (15. maj).
Det kan godt være, at Thornings motiver for at flytte datteren fra den lokale folkeskole intet har at gøre med den etniske sammensætning af eleverne - som Helle Ib også påpeger. Det kan for den sags skyld også skyldes antallet af børn af etnisk dansk afstamning, hvis forældre er bogligt svage eller er dårligt stillede på arbejdsmarkedet. Eller helt noget tredje eller fjerde.
Fravælger folkeskolen
Der er heller ingen grund til at ‘privatisere’ problemstillingen og gøre problematikken til en sag om Mette Frederiksens eller Helle Thorning-Schmidts eventuelle dobbeltmoral eller inkonsekvens, jvf. den gentagne påstand om, at de siger én ting, men gør noget andet. Men det virker umiddelbart, som om de opfører sig nøjagtig som tusindvis af andre forældre: De fravælger skoler, hvor der er mange børn med sproglige og/eller sociale problemer. Og denne tendens er mest synlig blandt veluddannede forældre.
Denne tendens, at de veluddannede danske forældre flygter fra skoler med mange børn med indvandrer- eller flygtningebaggrund og etnisk danske børn af boglige svage forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, er blevet grundigt dokumenteret af Beatrice Schindler Rangvid, forsker ved AKF (Anvendt Kommunal Forskning).
Hendes undersøgelse fra 2007 viser, at forældre (både danske og etniske) begynder at trække deres børn ud, når mere end hver tredje elev på en skole er tosproget - og det er særligt de højtuddannede forældre, der gør det. Hun kunne desuden se en klar tendens til, at højtuddannede forældre reagerer kraftigere på en stigende andel af tosprogede elever end lavtuddannede.
Mette Frederiksen og Thorning-Schmidts skolevalg sætter fingeren på to vigtige problemstillinger. For det første: Hvorfor flygter danske forældre fra skoler med mange tosprogede børn? For det andet: Hvis det er korrekt, at det ikke mindst er de veluddannede forældre, der fravælger folkeskolen, hvad siger det så om de veluddannedes holdning til den multietniske virkelighed ude i samfundet (langt væk fra Christiansborg, Hellerup og Østerbro) og deres tolerance over for nydanskere?
Rangvid diskuterer, hvad der får de danske forældre til at trække deres børn ud af skolerne. Hun oplyser, at danske forældre ifølge en analyse fra Megafon i 2005 mener, at en høj andel af tosprogede elever kan have en negativ indflydelse på børnenes tryghed i skolen, på deres faglige udvikling og på deres muligheder for kammeratskab. »Frygten for, at elevernes faglige niveau påvirkes, er ikke helt uberettiget«, påpeger hun. En tidligere AKF-undersøgelse har således vist, at »eleverne (danske såvel som tosprogede) klarer sig dårligere på skoler med et flertal af tosprogede elever end på skoler med en mindre andel af tosprogede elever«.
Den samme konklusion har forskerne Peter Jensen og Nina Smith nået på baggrund af PISA Etnisk 2005, som undersøgte kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser: »Jo højere etnisk koncentration i skolen, jo lavere testresultater opnår både danske og ikke-vestlige indvandrerelever« (s. 94). De præsenterer en omstændighed, som er vigtig i denne sammenhæng: Danske elevers testresultater falder især på skoler, der har over 50 pct. ikke-vestlige indvan- drerelever. Forskerne understreger, at den etniske koncentration ikke i sig selv kan forklare denne situation. Man bør hellere rette opmærksomheden mod indvandrerforældrenes uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.
Rangvids undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved en bestemt påstand, som ofte fremsættes som en fasttømret sandhed i dansk forskning om danskernes holdninger til etniske minoriteter: De veluddannede er mere tolerante end de kortere uddannede. »Tolerancen stiger med stigende uddannelsesniveau«, skriver Lise Togeby i Fremmedhed og fremmedhad i Danmark (1998).
Større velvilje
Man kan næsten se det for sig: På den ene side den søde og venlige yngre københavner fra den københavnske kulturelle overklasse, der har læst globalisering og multikultur på RUC, som drikker caffè latte på Cafe Europa og stemmer på De Radikale. Og på den anden side en slagteriarbejder i Udkantsdanmark, hvis far har arbejdet på samme fabrik, og som stemmer på Dansk Folkeparti. Mens den første ikke kan få indvandrere nok, vil den anden helst sende dem tilbage, hvor de kommer fra.
Et nyere eksempel på påstanden om de veluddannedes tolerance er politologen Jens Peter Frølund Thomsen: »Højtuddannede udviser større etnisk velvilje end lavtuddannede« (s. 23). Det skriver han i den seneste videnskabelige undersøgelse af »danskernes holdninger til etniske minoriteters kultur og rettigheder«, som bogens undertitel lyder. Titlen er Konflikten om de nye danskere (2006).
Thomsen fremfører yderligere, at »længere uddannelse afføder en evne til at formulere holdninger, der er logisk sammenhængende«. Derfor mener han, at de veluddannede i deres ræsonnement nemmere kan leve op til idealet om »konsistenskravet, det vil sige et modsigelsesfrit argument«. Imod denne positive figur opstiller han »den inkonsistente person, som hævdes at være den lavtuddannede«. Den pågældende »vil således ikke anvende et generelt toleranceprincip, men gradbøje tolerancen ud fra den modvilje, der måtte være i forhold til den ene eller den anden gruppe«, uddyber han.
Thomsen kommer med en række forklaringer på, hvorfor »personer med langvarig uddannelse er mere villige over for etniske minoriteter end lavtuddannede«, og de vigtigste i denne sammenhæng er: At »de har større viden om indvandrerpolitiske forhold«, og at »de er mere i kontakt med etniske minoriteter« (s. 228).
Teori og praksis
Holder man de to oplysninger op mod hinanden - altså, at højtuddannede forældre begynder at trække deres børn ud, når mere end hver tredje elev på en skole er tosproget på den ene side, og at danske elevers testresultater især falder på skoler med mere end 50 pct. ikke-vestlige indvandrerelever på den anden - kan vi se, at danske forældre, ikke mindst de veluddannede, kan siges at reagere alt for hurtigt over antallet af indvandrerbørn og deres eventuelle negative indflydelse på deres egne børns indlæring. Hvis man endelig skal dramatisere, kan man betegne deres reaktion som »panikagtig«. Det tyder på, at de veluddannede danskere ikke nødvendigvis altid reagerer fornuftigt, rationelt, konsekvent og i overensstemmelse med videnskabelige undersøgelser, som man ellers - ifølge den gængse forståelse af de veluddannedes forholden sig til etniske minoriteter - ville forvente af dem.
Der er en del, der tyder på, at de veluddannedes tolerance blot er en positur, der reelt ikke har at gøre med deres dagligdag. Denne ‘tolerance’ har ikke nogen reelle konsekvenser, når de skal træffe vigtige beslutninger. Når det gælder fravalg af folkeskolen, er der tale om en stor forskel mellem det, de siger, og det, de praktiserer. Som to tyrkiske ordsprog siger: »Gør som imamen siger, ikke som han gør«, og »imamen giver gode råd, men sluger selv en hel klase druer«.
At fokusere på Mette Frederiksens og andre ‘røde’ politikeres skolevalg og gøre det til en diskussion af deres moral bortleder blot opmærksomheden fra de virkelige problemer, som folkeskolen har med at uddanne tosprogede børn og børn fra ikke-boglige danske familier.
Mehmet Ümit Necef er lektor, ph.d. på Syddansk Universitet
Kommentarer
Hvis man finder ud af, at ens børn ikke får læst lektier o s v fordi, der skal bruges energi på at håndtere/forarbejde nogle skolekammeraters sociale og familiemæssige problemer, så flytter man da sine børn ?
Man sætter da ikke børn i verden, for at de skal misbruges af lærere og psykologer til at behandle andre børns problemer ?
Det minder vel om, at folk i undersøgelser siger, at de kun spiser økologisk og er vegetarer, samtidig med at de i virkelighedens verden kun køber engelske bøffer og æg fra burhøns.
Som min mor sagde (hun er fra Tyskland): “Folget meine Worte, nicht meine Taten.”
Venlig hilsen
en 1½-generationsindvandrer
De veluddannede kan vel se det urimelige i at deres børn skal betale prisen for forældrenes “tolerance” ?
Jeg kan i øvrigt ikke se hvordan det har noget med “tolerance” at gøre .. Er det “tolerance” at lade sine børn få en sekunda-uddannelse ??
@Robert Kroll:
Hvis man finder ud af at ens børn ikke læser lektier, så tager man vel som ansvarlig forælder hånd om det? Det kan da ikke udelukkende være skolens og kammeraternes skyld, eller?
Kære Torsten Jacobsen.
Der kan være mange årsager til næsten alt.
Men hvis den konkrete årsag (erkendt af andre forældre med samme problem , lærere o s v) er andre skolekammeraters problemer, så er det netop det problem, som man skal håndtere - og en flytning er den eneste løsning,
Det bekræftes af, at lektielæsningen går fint bagefter og af at karaktererne bliver pænt bedre.
Tja hvis man har prøvet at have sit barn på en sådan skole, så tror jeg forklaringen giver sig selv.
Hvis der er mange to-sprogede så er den arabiske machokultur også fremherskende. Dvs. at barnet skal bruge det meste af sin tid på at forholde sig til konflikter og på at hvis først en konflik er opstået så er den nærmest uløselig, idet to-sprogedes forældre sjældent kommer på skolen og genrelt synes det er iorden at man tæver sig ud af problemerne, så dialog er nærmest en umulighed.
Jeg har haft børn på en sådan skole, de turde til sidst ikke gå derhen fordi miljøet var så utroligt voldeligt og ubehageligt. Jeg mener så giver det jo sig selv uanset om man som jeg kom med en positiv holdning for den ryger squ hurtigt!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er vigtigt at hæfte sig ved følgende citat i artiklen :”Forskerne understreger, at den etniske koncentration ikke i sig selv kan forklare denne situation. Man bør hellere rette opmærksomheden mod indvandrerforældrenes uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.”
For mens artiklens forfatter hæfter sig stærkt ved om skolevalget har noget at gøre med etnicitet, bør fokus rettes mod det boglige og sociale niveau i de etniske grupper.
Hvis majoriteten af de såkaldt to-sprogede elever havde veluddannede, oplyste forældrer tvivler jeg stærkt på om der overhovedet ville være denne etnicitets diskussion.
Problemet er, at Danmark fortrinsvis har modtaget de dårligst uddannede flygtninge og emigranter, de som har et kultur niveau som ikke har ændret sig i adskillige generationer, de som har de største tilpasningsvanskeligheder.
Danskere har ingen problemer med at sende deres børn til gymnasier og højere læreanstalter præget af en mængde kulturer og sprog. Sagt med andre ord: danskere som sætter sine børn i privat skoler holder afstand til fattigdom og uvidenhed, ikke kulør og kultur. Deri ligner de alle andre etniske grupper.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, så fik vi den relativeret. Fattigdommen har skylden. Mærkeligt nok er det den samme politiske fløj, som hvis man i halvtredserne og tredserne havde kaldet de fattige arbejderbørn for uvidende og et problem, havde argumenteret med, at fattiges børn nok er lige så kloge, som de riges. Tiderne skifter. Jeg holder mig til den gammeldags (racistiske) synsvinkel.
Det essentielle i alle dette er forskellen i kultur, hvorfor der fremhæves “det ikke vestlige”.
Holder man dette for øjet, er problematikken ret enkelt.
At skolerne lider under denne kulturproblematik er blot symptomatisk. At forældre vælger at fjerne deres Børn fra disse skoler er også symptomatisk.
Problemløsning er straks sværere, idet det kræver at den kulturerne skal mere ligne hinanden. Den battle-ground indbefatter folkeskolen. At nogle forældre vælger fjerne deres børn fra slagmarken er forståelig nok. Hvem vil ikke beskytte deres Børn?
Politikker burde dog under alle omstændigheder “practice What they preach ”
Øh. Jeg skev indlægget på min mobil. Undskyld de sjuskede fejl.
Jeg synes Helle Thorning forklarede det meget godt da hun sagde.:
Hvorfor skal det gå ud over mit barn at jeg har bestemte politiske holdninger.
Man plejer at sige at andre bedømmer os på vores handlinger, mens vi bedømmer os selv
på vores tanker og følelser.
Det forklare måske Lise Togebys konklusioner og det forklarer også
hvorfor de veluddannede vurderer sig selv som tolerante.
Lise Togeby vurderer ikke tolerance udfra folks handlinger men
udfra deres tanker om dem selv.
Mens skribenten af denne artikel vurderer folks tolerance udfra deres handlinger.
Peter,
Nej, fattigdommen har ikke skylden. Kun mennesker kan have skyld (det er vores nådegave). Mennesker skyer fattigdom.
Old man says; You are what you wear, wear well. Young man says: You are what you eat, eat well. New man says: You are what you do, do well.
Er det ikke interessant er to-sproget er kommet til at betyde ‘arabisk-sproget’ ? eller ‘ikke-vestlig?’ (som sikkert skal læses som ‘muslimer)…
Dertil er at sige, at den største indvandrergruppe i Danmark er - nordmænd og svenskere og andre nordiske borgere.
Også folk fra England, USA, Frankrig, Holland og Italien er to-sprogede. Polske arbejdere er jo også to-sprogede og ofte lige så dårligt uddannede som f.eks. flygtninge og indvandrere fra den anatolske højslette i Tyrkiet. Alligevel er det som ordet to-sproget er blevet synonymt med ordet ballade eller arabermachokultur. Man glemmer helt, det jeg lige har nævnt.
Jaja, hvornår har du sidst hørt om at en 2.generations Hollandsk indvandrer truer med at brænde lærerens mor og kneppe hans hus ??
Karsten Aaen, det er da ikke spor interessant. Samtlige indvandrerkritiske, dvs. racisternesom mig selv, har altid ment, at muslimerne er problemet, og de taler nu engang arabisk eller tyrkiskeller iransk eller sådan noget. Ingen har sgu noget mod indvandrere fra Sverige, hvis de altså er etniske svenskere, eller Norge eller England ellr USA, tværtimod. Er det så svært at forstå.
For vores skyld kunne vi også afstå fra test og 24- års regel og alle andre komiske indvandringsregler og sætte et stort skilt op med: ingen indvandring for muslimer.
Og ja - det har jeg måske nok ikke. Men jeg har da hørt om f.eks. italienske eller græske indvandrere gøre det samme… Middelhavs-kulturen er nemlig også meget macho….
Og nej, det er jo netop det som er hele pointen….det med at det ej er spor interessant…
Not in my back yard!
Min bedste veninde er rødglødende SF´er og vi mødes hver onsdag over et glas vin og har de herligste diskussioner om verdens uretfærdigheder og hvordan vi bør fordele byrder og goder, men desværre kun til klokken dut. Så tar min veninde afsted for at klippe “sort” et par timer eller tre. Er det bare ikke herligt!
@Niklas Monrad.
Du rammer forkert, det har intet med dårligt uddannede forældre eller forkert kulturelt niveau. Læs Rockwool Fondens rapport om resultaterne af de sidste års integrationspolitik og nyd, at specielt pigerne har haft en fantastisk succesrate på skoler/gymnasier/universiter. De gør det fantastisk godt og endda bedre end etnisk danske piger. Drengene springer vi lige over i denne omgang..
@Lars Sundling
Interessant at høre om din bedste veninde, kan bare ikke rigtig se hvad det har med denne debat at gøre.
Selvom det er et spørgsmål om moral/dobbeltmoral kan jeg stadig ikke se hvad dit indlæg har at gøre i et tema om tolerance og uddannelse
Fra artiklen:
Thomsen fremfører yderligere, at »længere uddannelse afføder en evne til at formulere holdninger, der er logisk sammenhængende«. Derfor mener han, at de veluddannede i deres ræsonnement nemmere kan leve op til idealet om »konsistenskravet, det vil sige et modsigelsesfrit argument«.
––––—
Bemærkning om tænkning ( lidt udenfor sagen, emnet her ) , til: et modsigelsesfrit argument.
–––—
at de veluddannde der holder op med at ( i fuldt alvor ? ) at hævde : at fejlfri tænkning forudsætter modsigelsesfrihed,
vil måske kunne tages alvorligt, selv af ikke-veluddannede.
Er en del af problemet ikke også, at folkeskolerne generelt er for store med for mange børn i de enkelte klasser? Hvilket gør konflikter og de enkelte elevers problemer sværere at håndtere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Plus det, at de veluddannede som oftest også er dem med flest penge, og som derfor har råd til at betale for at sende deres børn i privatskole…
Sig mig,
er der overhovedet noget nyt i, at de veluddannede (ofte også ressourcestærke) fravælger den offentlige grundskole?
Ens egne børns uddannelse og fremtid er for kostbar til at være ideologisk overfor.
@Niklas Monrad
“Hvis majoriteten af de såkaldt to-sprogede elever havde veluddannede, oplyste forældrer tvivler jeg stærkt på om der overhovedet ville være denne etnicitets diskussion.”
Rigtigt rigtigt….
Diskussionen handler jo dybest set ikke om etnicitet, men om social klasse (forældres uddannelsesniveau). Dem der blander de to emner sammen, burde gøre sig selv en tjeneste og stoppe med at snakke etnicitet, fordi det gør ikke andet end at farve deres argumenter med en lys-racistisk-tone :)
Plus at hvis diskussionen kunne holde sig til social-klasse argumenter, var den mere troværdig og ikke så brandfarlig…
Denne kommentar er anbefalet af:
Audur Thorsdottir:
“Plus at hvis diskussionen kunne holde sig til social-klasse argumenter, var den mere troværdig og ikke så brandfarlig…”
Du mener vel, at så vil diskussionen være mere spiselig, og de fine ideologiske luftkasteller vil kunne holdes flyvende?
Multikulturens velsignelser kasseres bid for bid, af samfundsingeniørernes kernevælgere. De flygter fra den rummelige Folkeskole, ghettoernes vidunderlige mangfoldighed vil de ikke røre med en ildtang og de fravælger raskt væk vore fælles offentlige hospitaler og plejetilbud.
Den slags overbelastede systemer overlades til de der intet valg har. Dem de engang svor at forsvare, og skabe et trygt samfund for. Ak ja…
(bort)Forklaringerne er legio; krigstraumer, ADHD, fattigdom, strukturel og institutionel racisme etc. etc. Ikke et ord om kultur- og adfærdsmønstre
Der danses kontinuerligt om den varme grød, og opfindes forvrøvlede feel-good forklaringer på Folkeskolens totale sammenbrud som attraktiv, fælles dannelses-ressource, når forklaringen ligger lige for.
Ekstra skandaløst er det dog, at lærerne, (i den politiske korrektheds navn, velsagtens?) har undladt at påtale det nærmest surrealistiske arbejdsmiljø (for både elever og lærere) der eksisterer på mange af de indvandrertunge skoler.
Selv den mest grundlæggende discplin er brudt totalt sammen, elever der forlængst burde have været i specialklasser eller under psykologtilsyn, får lov til at passere uantastet gennem samtlige 9 år og det er stort set umuligt at gennemføre en lektion uden massiv støj, chikane og sågar slagsmål.
Lærerne trues på liv og lemmer, eller overfaldes sågar, det samme gælder mange af eleverne, som skal henslæbe dagene i evig frygt for plageånder, der vil betydeligt mere end bare at give buksevand.
Omgangstonen er forfærdelig primitiv, der er en distinkt undertone af letantændelig vold og den generelle diskurs er nede på et niveau som man ikke orker at gentage.
Det er disse “rummelige” rammer, middelklassens børn flygter fra, og de lavtlønnedes børn drømmer sig væk fra.
Lur mig om der ikke snart iværksættes diverse bortforklarende forskningsprojekter, og nedsættes udvalg i én uendelighed, alt i mens forældrene stemmer med fødderne, og de der intet valg har, endnu en gang overlades til at implementere de fejlslagne samfundseksperimenter
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Lauritzen er måske ikke så gammel - ihvertfald er han uopmærksom på den mistænksomhed, som svenskere og tyskere blev omfattet med for blot få årtier siden. Englændere og amerikanere var der ikke så mange af den gang.
@ Max Andersen
I see your point…
Peter Hansen, jeg er (meget) gammel, men kan ikke huske at polakker, ungarere eller svenskere blev betragtet med mistænksomhed. Tyskere, ja, men det er en helt anden historie.
Jeg har en frisk begivenhed fra den virkelige verden.
For to uger siden deltog jeg sammen men min kone som kommer fra Venezuela og min søn på 20 mdr i en sommerfest arrangeret af Diakonissestiftelsen. Her var der børne/voksen lege på plænen, hvor man dannede en stor ring ved at holde hinanden i hånden.
En af de kvindelige voksne ville ikke holde min kone i hånden, hvilket hun naturligvis blev ked af:-(
Grunden til at den kvindelige voksen ikke ville holder min kone i hånden er ikke vigtig. Det er handlingen der er vigtig.
Svaret er ja. Vi, de veluddannede, er mere tolerante fordi vi har et bredere perspektiv i forhold til etnicitet, idet vi læser mere om og ved mere om andre kulturer og generelt bevæger vi os også lidt længere væk fra de lokale turistfælder i de eksotiske lande vi besøger. Omvendt skal man ikke forveksle vores tolerance med ligegyldighed, for det er jo ikke hvad som helst man behøver tolerere, blot fordi man er tolerant og slet ikke når det gælder vore børn.
Til SK.
Klart at vi har en global-bevidsthed, men jeg mener at der er tegn på at vi er ved at svinge tilbage til en landsby-bevidsthed. Deraf reduceres tolerancen overfor andre kulturer i DK.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det jeg notere mig er, at når det drejer sig om i praksis, at udgrænse “anden etnisk” så har den pludrende klasse helt andre og bedre muligheder end befolkningen i almindelighed.
-Og der er hverken tøven eller vaklen, når det kommer til at bruge muligheden.
Måske vi her har forklaringen på, den nærmest monomane interesse hos den pludrende klasse for DF og deres vælgere.
Man føler/erkender, at man optræder “racistisk” og føler derfor et voldsomt behov får, at udnævne nogle andre til, at være værre end en selv.
Problemet er ressource-betinget, ikke tolerance. Den danske folkeskole er igennem årtier blevet udsat for en behandling fra politisk hold der har gjort det umuligt at bevare et rimeligt fagligt og socialt miljø i alle skoler. Der hvor det mærkes tydeligst er på de skoler hvor der er mange børn med svage sproglige kompetencer, dysfunktionelle familier og lavt uddannelsesniveau i familien. De er naturligt nok mere krævende elever, og fordi der ikke (længere) er overskud til at håndtere de udfordringer de rejser, så ender en klasse med flere end en enkelt eller to hurtigt med at fungere dårligere end en hvilken som helst forælder vil ønske for sine børn.
Om baggrunden for de ressource-krævende børn er kulturel forskellighed, økonomiske vanskeligheder, dårlige dansk-kundskaber, misbrug, sygdom eller noget helt sjette er for så vidt sagen uvedkommende. Udfordringen er derfor heller ikke at “tolerere” forskellighed (det tror jeg de forskere artiklen citerer har helt ret i, at især veluddannede danskere er gode til), men at skabe acceptable uddannelsesmæssige rammer. Når der ikke er sådanne rammer, så flytter de forældre der har personligt, socialt og økonomisk overskud til det, deres børn til et sted hvor tingene fungerer. Det kan man ikke bebrejde dem. Men man kan bebrejde politikkerne for at have svigtet den danske folkeskole i en grad så problemet overhovedet opstår. Der burde ikke være nogen steder hvor skolen er så underprioriteret at der ikke er mulighed for at skabe acceptable rammer. Men især efter (endnu) 10 år med Haarder, så er der det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Madsen citerer Thornings markante udtalelse der fik undertegnede til at falde ned af stolen: “Hvorfor skal det gå ud over mit barn at jeg har bestemte politiske holdninger.”
Det Thorning citat siger alt om det svigt der er sket og sker overfor mindre ressourcestærke der ikke har mulighed for at flygte fra konsekvenserne af Thorning’s politiske holdninger og politiske projekt.
HVad tilbyder Thorning’s partikammerater i Kbh eleverne?
En københavnsk folkeskole hvor de fagligt svageste folkeskoler får op til over tre gange så mange midler som de folkeskoler der fagligt klarer sig bedst.
En københavnsk folkeskole hvor skolemadsordningen er baseret på islamisk sharia lovs hallal/haram begreber.
En københavnsk folkeskole hvor kønsopdelte forældremøder/cafemøder er implementeret.
Man kunne blive ved.
Jeg har ikke en eneste ven/bekendt med børn som går i folkeskolen i Kbh, der går måske et par “testår” på den lokale Kbh skole men så bliver problematikkerne meget virkelige hvor de før var på et teoretisk plan….!
Bliver forældrene i Kbh køres børnene til privatskoler. At flytte nord for Kbh eller til sjællandske økologiske bofællesskaber af forskellig art er også populært.
Man må konstatere at Thorning og Kbh’s socialdemokrater er helt ude af trit med hvad forældre ønsker for deres børn. Thorning er endda helt ude af trit med hvad hun ønsker for sit eget barn!
Kbh’s forældre stemmer rødt men agerer privat som DF’ere og man forstår godt deres raissonement:
“Hvorfor Thornings og Kbh’s socialdemokraters holdninger gå ud over mit barn?”
@ op til over tre gange så mange midler pr elev
tolerance er en farlig ting.
tolerance indikerer forskellighed og en følelse hos den ene part, der minder om overlegen overbærenhed.
Tolerance fremmer intolerance. Tolerance fremme forskelsbehandling.
Der er en del, der tyder på, at de veluddannedes tolerance blot er en positur, der reelt ikke har at gøre med deres dagligdag. Denne ‘tolerance’ har ikke nogen reelle konsekvenser, når de skal træffe vigtige beslutninger. Når det gælder fravalg af folkeskolen, er der tale om en stor forskel mellem det, de siger, og det, de praktiserer.
Skriver Necef
Jeg kalder der funktionel racisme. Det koster ingenting at være tolerant over for nogen som ikke vedkommer en. Nogle flytter væk fra de fremmede, andre nøjes med at fjerne deres børn fra dem. De gør det kun fordi de er fremmede. Hvis de var ligesom de veluddanndes egne børn ville børnene ikke blive flyttet. Uanser religion og hudfarve. De veluddannede vil have deres børn sammen med børn fra veluddannede miljøer. Deres tolerance er er indholdsløs, gratis og ynkelig. Hatten af for dem der tør stå ved deres tolerance. Hykleriet har de fleste for længst gennemskuet.