Opslag til denne artikel

Emneord:flygtninge og asyl, socialt udsatte, sprog, VKO
Organisationer:Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeparti, Venstre
Steder:Danmark

Fejlbehandlinger, forlængede sagsforløb og øgede offentlige udgifter risikerer at blive konsekvensen, når regeringen og Dansk Folkeparti vil spare 15 millioner kroner årligt på tolkebistand. Det er ikke kun flygtningene, der bliver ramt, påpeger Dansk Flygtningehjælp.

»Besparelserne får så sandelig også konsekvenserne for myndighederne, der ikke kan leve op til lovgivningen uden tolke. Man kommer til at spilde en masse tid og penge på det her,« siger Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp. De 15 millioner kroner er led i regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan. Planen giver ikke konkrete anvisninger på, hvor pengene skal findes, men øget brugerbetaling bliver nævnt som en mulighed.

Lægeforeningen frygter, at de ikke-dansktalende patienter møder op til konsultationer og behandlinger uden tolk, hvis de selv skal til at betale. De grupper, der har brug for tolk, er typisk socialt udsatte og har ikke råd.

»Det er et stort problem, for kommunikationen er et af vores helt centrale redskaber. Jeg er bekymret for patientsikkerheden, om man får givet den rigtige diagnose, og om patienten forstår, hvad de skal gøre under behandlingen,« siger Jette Dam-Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen og til dagligt praktiserende læge i Århus.

Familietolke

Besparelserne skal træde i kraft fra 2012, men allerede til næste sommer er det slut med at få gratis tolkebistand i sundhedsvæsnet, hvis man har boet i Danmark i mere end syv år. Det blev vedtaget med Sundhedsloven i 2004. Her rammer loven dobbelt skævt, påpeger Mette Blauenfeldt.

»De mennesker, der stadig har brug for tolk efter syv år, tilhører også den svageste gruppe af flygtninge, der typisk har mest brug for sundhedsmyndighederne,« siger Mette Blauenfeldt.

Læge Jette Dam-Hansen forudser, at patienterne i stigende grad møder op med et familiemedlem som tolk. Men det betyder ofte tolkning af tvivlsom kvalitet, og måske fortier patienten visse oplysninger, fordi familien ikke skal vide alt, påpeger hun.

»Man kan være bekymret for, om det her bliver fordyrende for hele systemet på længere sigt. Folk kan blive sendt igennem unødvendige undersøgelser, fordi lægen ikke er klar over, hvad de fejler. Nogle udebliver måske fra behandlinger, fordi de ikke har forstået aftalen, og så skal de til at have en ny tid,« siger Jette Dam-Hansen.

Dårlig kvalitet

I forvejen har sundhedsområdet og de sociale myndigheder store problemer med de tolke, de benytter sig af. Tolkebureauerne konkurrerer på pris og antal sprog, men der findes ingen kvalitetskontrol på området, fortæller Thomas Harder, der selv er tolk og forfatter. Han har beskæftiget sig med problemerne i sin nye bog Mellem to sprog. Hospitaler, læger og sygeplejersker klager over en voldsom svingende tolkestandard, siger han.

»Der er mange gode tolke, men der er også rigtig mange dårlige, der ikke ved noget. De kender ikke tavshedspligten, de fører lange samtaler med patienten på et sprog, som lægen ikke forstår, og de ved ikke, hvor leveren sidder,« nævner Thomas Harder som eksempler på de problemer, han har hørt på landets hospitaler.

Han fortæller, at nogle patienter ikke tilbudt højt specialiserede typer behandlinger, når lægen ikke er sikker på, han og patienten forstår hinanden.

»Hvis ikke man kan tale med patienterne er der jo tale om veterinærmedicin, som en læge fortalte mig,« siger Thomas Harder.

Der findes ingen offentlige godkendelse eller uddannelse af tolke i Danmark, og derfor giver det god mening at lave en samlet gennemgang af tolkeområdet, mener Thomas Harder. Men han tror ikke på, man kan forbedre kvaliteten ved at skære ned på budgettet.

»Hvis man kræver brugerbetaling, er det den lige vej til store ulykker,« siger han.

Ingen fribilletter

Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp har svært ved at se, hvilke områder man kan indføre brugerbetaling på uden at bryde loven. Både retsplejeloven og forvaltningsloven forpligter myndigheder til at høre borgerne på et sprog, de forstår, og lægerne er forpligtet til at sikre alle en lige behandling.

Thomas Harder fremhæver i stedet, at man kan satse mere på videotolkning og andre teknikker, som man har haft succes med på Odense Universitetshospital, og som også er specifikt nævnt i spareplanen.

Men ifølge Venstres sundhedsordfører Preben Rudiengaard kan selv ikke sundhedsområdet sige sig fri for at blive ramt.

»Ingen gruppe er sikret specifikke privilegier døvstumme er friholdt i det her. Lægerne skal også være medspillere, og så har jeg tiltro til, det kan lade sig gøre at finde en løsning,« siger Preben Rudiengaard