»Jeg har lige læst jeres leder Inden for murene. Den kan jeg altså ikke leve med.«
- Du er da vel ikke på selvmordets rand, kære fru Nielsen?
»Spar mig for dine som sædvanlig forkrampede forsøg på at være morsom. For ja, på en måde er jeg på randen til - et eller andet. Naturligvis ikke selvmord, for det er vejret altså for godt til og gaden herude i Valby for sjov til. Og desuden kan hr. Nielsen overhovedet ikke klare sig uden mig. For slet ikke at tale om niecen og hendes to unger, for hvem skal ellers passe dem, når hun er ude med sin nye kæreste? Men jeg er ked af det. For hvad er det, I skriver? At det efter et eller andet møde i Bonn står klart, at Forenede Nationer ikke kan noget som helst, når det drejer sig om det, der endelig omsider forener alle nationer. Det dårlige vejr, der bliver følgen for dem og os allesammen, når vi får opvarmet planeten tilstrækkeligt. Ikke en skid kan FN, hvad det angår, og hvad så? Så skriver I: ‘Skal vi undgå den globale opvarmnings eskalerende konsekvenser, skal den nødvendige indsats for omstillingen leveres af de nationale parlamenter, af virksomhederne, kommunerne og lokalsamfundene og af os som borgere og forbrugere’. Altså leveres af mig! Sig mig, er det min skyld alt sammen? Det er det, jeg ikke kan leve med. Hvad i alverden kan jeg gøre? Som Obama og Løkke og ham der kineseren, som jeg ikke kan huske navnet på, og Connie åbenbart ikke kan gøre?«
Det hænger ikke sammen
- Lederskribenten har faktisk skrevet en hel bog om, hvad du kan gøre. Han har også skrevet hele artikelserier om det her i bladet.
»Ja, godda’ mand. Jeg køber sgu altid økologisk, når jeg kan komme til det, og vi har råd til det, og Nielsen og jeg har forlængst solgt bilen og udskiftet alt lyset til sparepærer, og hver aften render jeg rundt i alle stuerne og slukker for stand by, og hvad hjælper det? Når de sidder nede i Bonn og gør alt det, som de altså ikke gør, og som jeres leder handler om. Og hvad skal min niece gøre, når hendes arbejde ligger så langt væk, og den offentlige trafik er så elendig? Hun kan bestemt ikke undvære bilen, hvis ikke hun skal dø af sult. Skal Nielsen og jeg så alene passe ungerne? Og i øvrigt er hun så fortravlet og skal ud med kæresten, at hun aldrig får slukket for stand by‘erne, ikke engang for fjernsynet. Det hænger ikke sammen, mand. Hvis ikke alle de med magt kan gøre noget, kan det da ikke nytte noget at tørre ansvaret af på os andre.«
- Hvad skal vi så gøre?
»Det er jo det, jeg spørger om.«
- Tror du ikke, at jeg ikke også er ked af det?
»Jo, faktisk tror jeg det. Selv om du jo får penge for det. Information betaler dig vel et eller andet for alle dine udgydelser. Det samme gælder sikkert også ham, der har skrevet lederen. I virkeligheden er han vel desperat. Det er i hvert fald det, jeg er, kommer jeg pludselig i tanker om. Jeg er aldeles ikke ked af det, jeg er gal i hovedet over, at vi er så få, der er enige med alle de videnskabsfolk, der påviser, at nu går den altså ikke længere. Nogle af de læsere, der kommenterer dig og Jørgen Steen Nielsen på jeres webside, er inde på det samme: Hvorfor er vi så få, der er ved at blive desperate? Også blandt Informations egne læsere? Det er vel derfor, de heller ikke kan noget som helst nede i Bonn? Folk foregiver, at de bøjer sig for naturvidenskabens påvisninger, men i virkeligheden gør de det ikke. For gjorde de det, ville de være desperate, ikke?«.
Skizofren regering
- Ja, vælgerflertallene har som bekendt de politikere, de fortjener.
»Og omvendt. For lederen betyder vel ikke, at nu skal alverdens topledere frikendes for skyld, bare fordi de ikke kan en skid, når det virkelig gælder? Magt- haverne siger jo heller ikke vælgerne sandheden. Er det f.eks. ikke underligt, at nu kommer miljøminister Karen Ellemann med en kampagne om, at vi skal ‘købe produkter, der kan holde, og som kan repareres. Lade tingene gå videre - dele, give, bytte, låne, købe brugt og bruge lejeordninger. Bruge igen og igen - bruge produkter og emballager, der kan bruges mange gange, og bruge vores gamle ting på nye måder’. Samtidig med at hendes finansminister Claus Hjort Frederiksen siger: ‘Jeg så gerne, at danskerne går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder - svinger Dankortet - for det er det, som vi har brug for’, Lider regeringen af skingrende skizofreni?«
- Sikkert.
»Og hvad mener Helle og Villy med, at vi bare skal knokle og stresse noget mere, når kloden ifølge natur- videnskaben allerede er over(be)arbejdet, hvad de materielle naturgoder angår. Og hvad mener fagforeningerne med, at vi bare skal have noget mere i overenskomstløn? Allerede i dag er det jo katastrofalt, at vi bruger alt for mange penge på at forbruge naturen. Er det ikke fortvivlende, at oppositionen er lige så skizofren som VKO-flertallet?«
- Jo.
»Jamen, så lægger jeg røret.«
Kommentarer
Intet tyder på, at nogen mener noget som helst med al den snak om at passe på miljøet.
Lige meget hvor jeg ser hen, så kører det forurenende race overalt. Reklametryksagerne sendes ud og smides væk, de belyste og motoriserede reklamestandere kører og kører, privatbilismen gror og gror, mens kollektiv transport bliver stadig dyrere - etc., etc., etc.
Den fiktive fru Nielsen har det som mange af os: Når vore valgte ledere ikke gør noget effektivt for at stoppe racet, nytter det faktisk ikke noget.
Og vil vi have, at de gør det? Vil vi konsekvenserne, når vi skal være HELT ærlige?
Måske Karen-Ellemann skulle se video’en på http://www.storyofstuff.com/. Måske skulle hun se den sammen med Claus Hjort Frederiksen, der, ud fra hans opfordringer til at svinge Dankortet, velsagtens må finde dens indhold liflig.
Ja, der hviler noget fortvivlende skizofrent over vore folkevalgtes opførsel. Men med en omskrivning af “Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør” fristes jeg næsten til at sige om politikerne: “Tilgiv dem, thi de kan ikke andet”.
For de er hjælpeløst bundet på hænder og fødder af deres i mine øjne barnagtig-uansvarlige, materielt forvænte vælgere, og af de svulstige økonomisk/finansielle systemer, som de (og hermed tænkes ikke alene på danske politikere) gennem mange år har opbygget med vælgerflertallenes tilsyneladende velsignelser.
Politikerne spræller derfor nu som fisk fanget i et net, og de, akkurat som vi, ligger helt som flertallet har redt (og stadig redder).
Denne kommentar er anbefalet af:
Ha! Desperate? Spes, håb. Despero, jeg opgiver håbet, fortvivler. Desperado, tegneserieudtryk for en cowboy, der skyder vildt omkring sig. I dagens kontekst hedder det måske terrorist. Hvad forhindrer os i det? Alder er en god forklaring, for det er altid unge (med enkelte undtagelser). Indsigt er en anden god forklaring - det duer simpelthen ikke. Humanistisk indstilling – man gør ikke den slags.
Enkelte går til metal-koncert og leger ødelæggelse (Ødelæg alting, hed en musikanmeldelse i går) og så kan man skrige sin desperation ud og bagefter tage bussen hjem i god ro og orden.
Vi, de besindigt desperate, forkrampes i bitterhed over, at vi er så få, og forstår samtidig godt, at vi er det. Hvem vil være millionær, nej, jeg mener desperat? Selv hvis bølgerne gik højt i byens gader, ville kun få være ligesom os, der skriver i Ejvinds tråde. De magter det ikke. Det er der, problemet ligger.
Jeg ved ikke, hvad der er i vejen. Måske er vores frisure forkert? Eller også er det det gamle: Sandheden er ilde hørt. Den er heller ikke sjov at bære rundt på. Gamle desperate mænd - for vi er jo mest mænd her. Gammeltestamentlige profeter: Hvis I ikke … , kommer Herrens dag, eller en dag der er endnu værre.
Hvor er for resten kirkens folk henne i debatten? Ha! De nuldrer nok med deres sjæleliv. Vi giver dem penge for at holde kæft. Desuden har de ikke noget at bidrage med, og det har de det udmærket med. Bittert at de også sover for mine skattepenge.
Vi er for få, som i det ene øjeblik kan være desperate, i det næste til fest og råbe hurra for fødselaren og være venlige. Denne splittelse kræver balanceevne, og det skal være uden beroligende midler (!), og det er der kun få, der magter. Enten går folk ned, eller også skøjter de af sted på overfladen. Opvarmningen af jorden stryger som en kold vind i det enkelte menneskes hjerte. Man kan ikke tage det. Derfor er vi få. Det er ikke, fordi vi fremstår som gamle vrisne mænd (for de kan godt lide os), vi skal bare holde kæft med katastrofescenarierne. Pudsigt nok er katastrofefilm populære, men det er jo bare film.
Vi er få. Vi må bare håbe på, at vi ikke bliver færre, og dertil gør vi vel hver især, hvad vi kan. Tak for dagens Frie ord, Ejvind.
@Niels-Simon: “Desuden har de ikke noget at bidrage med…”
Jo, da, de kunne (efter megen intern diskussion, bevares) blive enige om, at det var op til de enkelte menighedsråd at beslutte, om kirkerne skulle ringe 350 gange (sikke en gang nytteløs larm!) med klokkerne under klimatopmødet.
Det var jeg godt nok voldsomt imponeret over, og det har helt tydeligt efterladt deres kirkebørn, og borgerne helt generelt, med et klarsyn og en omstillingsparathed, som de ikke tidligere besad (ironisk ment, men det er du naturligvis begavet nok til at vide).
Problemet er, at der ikke er noget alternativ til det herskende system. Ideologierne er døde og der er ikke opstået nogle nye til at bringe os fremad.
S+SF arbejder indenfor det herskende paradigme, som er sat a kapitalismen. De er så hunderædde for at tænke selvstændigt, fordi de ikke stoler på deres egne evner i økonomi, at de uden betænkning lader regeringen kridte banen.
EU og konvergens-krav er regeringens opkridtning. Og når man læser noget som det her http://blog.politiken.dk/madsen/2010/06/14/myten-o…, eller det her http://www.information.dk/236377, så er det svært at forstå, at oppositionen så blindt går ind på regeringens opkridtede bane med lige så nyttesløse forslag, som kun tjener fortsætter det nuværende håbløse system baseret på DØV, istedet for at kridte deres egen bane.
Løkke havde mål om at klatre op ad alle rangstiger. Vi skulle være de bedste i uddannelse, universiteter og fanden og hans pumpestok. Det er bare totalt ligegyldigt. Det der tæller, er en vision om, hvor samfundet skal hen. Vision og en understøttende ideologi. Uden disse er vi overladt til fantasiløshed, og denne vil konformt arbejde indenfor det nuværende fejlende system, fordi fantasiløshed ikke kan andet.
Danmark anno 2010.
Denne kommentar er anbefalet af:
Rune Hjelm - Hørt!
Men jeg tror ikke kun det er S og SF der træder i blinde hvad angår nye visioner.
En decideret revolution står jo faktisk for døren, hvis uafhængige forskere tør åbne munden! Problemet er, at de så ender i en nyttesløs tænketank eller råd for råd om råd for der aldrig bliver til andet end ubrugt råd.
Tror bestemt på at Danmark anno 2011 bliver mere spændende.
Niels-Simon Larsen:
Jeg er ikke en mand. :) Og det er mange af mine desperate bekendte heller ikke.
@Rune: “S+SF arbejder indenfor det herskende paradigme, som er sat a kapitalismen.”
Lige præcist, og det er til at græde snot over. I grundlæggende opposition til kapitalismen er således kun Enhedslisten, og de kommer naturligvis aldrig i nærheden af nogen reel indflydelse på tingenes gang.
@Rune: Ja, vi må konstatere, at både liberalismen og kommunismen havde som mål at guffe løs af jordens ressourcer. Begge ideologier er fuldstændig mundlamme (afgået ved døden for længst), når det drejer sig om ansvar i den helt store målestok. Der er mig bekendt ikke en ideologi at hælde sit hoved til eller en religion ud over klokkeringning (jf. Johns indlæg), så vi må alene lade os styre af sund fornuft og medfølelse. Derfor har SF og Soc. ikke noget at tilbyde, for de skal jo varetage deres baggrundsgruppers interesser (på kort sigt forstås).
Og Tom, konsekvenserne! Næh, ikke engang dem tør de stille op, så vi har noget at tage stilling til. De mener måske ikke, vi kan tåle det.
Det er rystende, at politikerne er bundet til deres vælgers snæversyn, og omvendt. Politikerne er valgt til at holde det daglige skidt fra døren, ikke det kommende og slet ikke det globale. Vi er som spærret inde i en jernkasse, kan ruske i tremmerne, men ikke komme ud af stedet.
Jeg var engang til en begravelse af den virkeligt tragiske slags. Vi var alle knuget i tavshed. En ung, lidt retarderet dreng gik rundt og gav hånd og sagde: ”Synes du ikke også, at det er sørgeligt?” Det kunne have gjort det hele ubærligt, men havde den modsatte virkning. Tænk, hvis de såkaldt åndssvage begyndte at sige: ”Synes du ikke også, det er sørgeligt, at vi lader jorden forgå?” Ganske vist utænkeligt, men det er påfaldende så lidt klagesang, der lyder over vores forestående nedtur. Hvad med et ungdomsoprør? Noget der er lidt mere end et opstød i B(b)ajeren? Jeg synes, det er latterligt, at det er sådan en som mig, der skal agere ’provokalorius psykopatos’ for 117 gang.
Hvorfor virker de moderne slagord om inovation, flexicurity, forandringsparathed osv. osv. ikke på klimaområdet? Nå, men det gør næstekærlighed og uendelig medfølelse med alle levende væsner jo heller ikke. Høj uddannelse og dannelse i det hele taget, hjælper os ikke fremad, hvis de bare er spændt for det fortsatte forbrugs vogn. Alle de, der nu sidder på de ansvarsfulde poster, må da have det mere en dårligt, men de synes måske ikke, at det er sørgeligt.
@Marie: Jeg har set det gang på gang. Alle de, der sidder i de knaldhårde hjørner, er mænd. Der er få kvinder. Jeg taler ikke for, at kvinder skal være som mænd, jeg kan bare se, at jeg taler mænds sprog og bruger mænds koder, som jeg bl.a. har tilegnet mig gennem opdragelse. Jeg ønsker ikke, at det skal fortsætte sådan, men du kan ikke komme uden om, ved simpel optælling, at net-debat er mandedebat.
Det er et alvorligt emne, som jeg godt kunne tænke mig at tage op på en eller anden måde. Jeg må tilstå, at jeg er ’kriger’, selvom jeg kalder mig pacifist. Jeg elsker en godt skruet, ironisk bemærkning, der sidder lige, hvor den skal, og det er næsten altid mænd, der står for det, og det synes jeg, vi skal have lov til. Desværre hægter vi så kvinderne af, vi får tæsk bagefter, og her tror jeg, at den bekendte fru Nielsen kan stikke en proper næve.
Niels-Simon skrev:
“Jeg synes, det er latterligt, at det er sådan en som mig, der skal agere ’provokalorius psykopatos’ for 117 gang.”
Hørt! Hvornår har der sidst været et ungdomsoprør? 60’erne? Hele befolkningen er passificeret, selv den del, hvor forandringen normalt kom fra. Forstemmende.
@Niels-Simon: “Hvorfor virker de moderne slagord om inovation, flexicurity, forandringsparathed osv. osv. ikke på klimaområdet?”
Jeg vil gætte på, at det er fordi, at de begreber kun er nogle folk gider forsøge leve op til, hvis det er forbundet med forventningen om øget indflydelse og øget velstand. Og det er som bekendt ikke ligefrem det, klimaområdet handler om eller fordrer. Så det tænder ligesom bare ikke.
Hvordan kan debatten gå hen og dreje sig om kønsroller. Det er desværre et typisk eksempel på, hvordan en ellers god debat pludselig kan skifte spor. Man får lyst til at trutte i de berømte vuvuzelahorn http://www.vuvuzelaringtone.com/ af bar frustration.
@Niels-Simon:
Det er absolut også en hård omgang at være kvinde i netdebatten på information. Man bliver ret ofte patroniseret, kaldt for ‘lille skat’ og andre morsomme ting som de debatterende mænd aldrig indbyrdes kalder hinanden.
Hvis man klager over det er man en sur feminist der spiller offer.
Det kan man i sig selv blive desperat over, oveni den anden desperation.
Jeg bliver alligevel, for hvor skal man ellers gå hen og debattere hvis man, som du siger, føler sig ganske desperat?
I øvrigt har jeg set flere kvindekrigere komme med tørre bemærkninger herinde. Og dét får som regel mandekrigerne op af stolen.
Det er vel de bemærkninger du refererer til som ‘tæsk’?
Hvis man er kriger er man vel parat til både at give og modtage tæsk?
Men egentlig har John Vestergaard ret, det er et sidespring i debatten.
Niels-Simon Larsen, sandheden er ikke blot ilde hørt, den er blevet til tabu.
Skeptisk er blevet til pessimisme, spørgsmål til forræderi, listen er lang.
Men Niels-Simon Larsen, der er nu ikke så meget vi kan gøre alligevel, for at ramme et andet tabu, døden er for enden, tid er fiktiv, og lyset brænder ud. Så nyd det så længe du kan, det vil uvægerligt gå til grunde med eller uden staklerne der losser i indkøbsvognen.
Jeg ved det lyder meget dommedagsartigt, men det er det vel egenligt også, men er det forkert?
Som man siger kan man ikke lære en gammel hund nye tricks, man er nød til at starte i skolerne, som vi jo prioriterer højt her i landet. *host” Det er så nok bare lidt sent at gå i gang med den udvikling, men det skader jo nok ikke at prøve.
Forøvrigt deler jeg Fru Nielsen bekymringer, og vil opfordre til passiv solidaritet med synderne.
Det er upolitisk korrekt, at have en mening der ikke forener sig med den populistiske mindrebemidlede tankegang. Husk på, jorden er flad.
Marie, min erfaring fra debatter overalt på internettet er, at man ikke skal være specielt følsom. Folk står ikke ansigt til ansigt, og det resulterer i adfærd som du ikke ville se i virkeligheden.
Bare gi’ igen af samme skuffe!
Det er ikke et sidespring i debatten at komme ind på kønsrollerne, for jeg leder efter årsagerne til følgende: Hvorfor er vi så få? Hvorfor er der så få kvinder med?
Marie giver sit bud på det, og det kan jeg forholde mig til. Der hersker åbenbart en mandetone. Hvis jeg ikke ligefrem krænker nogle, vil jeg ikke lave om på det. Krænkere skal have et los bagi.
John Vestergaard mener, jeg kører debatten af sporet. ”Hvorfor kører du den så ikke ind på rette spor, mand, så er det hele godt igen?”
@Rune: ”Hele befolkningen er pacificeret”.
Ja, det mener jeg også. Vi har ladet os købe til tavshed med velstand og forhindret i at blive politisk voksne og modne gennem monarki og folkekirke. Bryd kronen! Styrt kirken! sagde de gamle socialdemokrater. I dag er krone og kirke bevaringsværdige kulturminder, og det samme med militæret. Det er Kejserens nye klæder om igen - det hele under samme baldakin. En barnagtiggjort befolkning der lukker øjnene for fremtidens udfordringer.
@Jesper: ”Der er nu ikke så meget vi kan gøre alligevel”.
Enig! Men vi bliver nødt til det alligevel. Det er det, der er så åndssvagt. Vi kan jo sidde med armen oppe i vinduet på en sportsvogn og smile til det hele. For 117. gang må vi råbe op. Ejvind og jsn gør det stadig, men hvordan undgår man at skræmme dem væk, man vi i kontakt med? Det er det problem, der er svært at løse.
Man kunne sætte nogle moderne reklamefolk på opgaven, men jeg væmmes alene ved tanken.
Rettelse: Vi kan jo ‘ikke’ sidde osv.
Ja, det er et dilemma, og jeg tror desværre vi må give fortabt, indtil der sker noget nyt i udviklingen. Hvis ikke engang de store NGO’er, nogle med millioner af medlemmer, kan få dette ordentligt ind i bevidstheden, hvad skal der så til?
Vi må bare vente på nogle flere konsekvenser, det er åbenbart det der skal til. Og så må vi håbe på det mirakel, at forskerne har taget fejl i tilstrækkelig grad til at menneskeheden består i en eller anden form. Det bliver bare en trist verden vi efterlader os.
Niels-Simon Larsen
“Man kunne sætte nogle moderne reklamefolk på opgaven…”
Det har olieindustrien allerede iværksat - de er jo lobbyister.
Lobbyisterne køber jo politisk indflydelse (Bush Sen. og hans håbløse søn Jr. og den samlede administration), så kan politikeren forklare ideologien for folk.
Politikeren har også magtmidler - hvis dele af befolkningen er for oplyst, og ikke gider se “Vild med dans” men hellere vil høre P1, ja så lukker man da bare programmet, og så videre…
Vi kæmper faktisk mod politisk vil-dum-hed, fordi man har valgt at “alt skal være som det plejer”, og det vil fortsætte indtil man ikke kan skjule ødelæggelserne og forandringerne mere.
Det kræver en passiv befolkning, og jeg vil mene at de sidste 10 års regeringsførelse, er et deprimerende tegn.
Jeg tror ikke at et reklame bureau kan hamle op med den indflydelse….
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære fru Nielsen!
Hvad fagforening er du medlem af?
Hvorfor lægger vi os ikke bare til at dø?
Mennesket er (sandsynligvis) det eneste væsen, der kan stille sig selv det spørgsmål. Højdepunktet af udvikling (!). Et mere udviklet punkt ville være dette: Nej, det gør jeg nemlig ikke, fordi …
Jeg kan desværre ikke få svaret op af lommen. Prøver ellers tit på det. Synes det ville være rart, hvis der var en håndfuld gode grunde at vælge imellem. Mange vil nok svare, at de ikke gider begå selvmord på samme måde som de heller ikke gider melde sig ud af folkekirken. Så vælger man at sjaske-pjaske sig gennem livet med tilhørende politik og levemåde, der halvt går på, at man i virkeligheden ikke gider noget som helst. Man er kun rigtig livlig, mens man polerer sit ego.
Her i disse tråde (hvorfor ikke se på dem?) kæmper vi bravt på at komme frem til en eller anden form for afklaring – indbyrdes, med inspiration fra Ejvind. Aldrig ser man en ’ping’ af en slags, en såkaldt betydningsfuld person deltage. Det kunne være en, der stod for noget, ulandspolitikken, militæret, religionen, togdriften, vandforsyningen osv. Nej, det er fuldstændig utænkeligt, at nogle ville stille til høring her.
I USA har man disse formidable høringer, hvor man fx på tv kan se tobaksdirektører sværge, at de taler sandt, mens de er fulde af løgn. Amerikanerne elsker afklædningsscener af den art. Utænkeligt i Danmark. Her hos os foranstaltes ingen regnskabets time, offentligt, selvom der er nok at tage fat på. Dansk mentalitet?
Så er det jo klart, at man har net-fora for dem, der endnu er liv i, så de kan muntre sig, men meningen er ikke, at der skal komme noget ud af det. Ikke engang i Inf. Det forbliver en afsluttet sandkasse. Spurgte man Ejvind og jsn om, hvorfor de bliver ved, tvivler jeg på, at de ville begynde sådan: ”Det gør jeg nemlig, fordi …”.
Måske er svaret (som jeg selv vil give), at man ellers lige så godt lægge sig til at dø. Jeg synes bare, at det er for lidt. Det er for fattigt. Tænk, hvis vi evnede at være lidt mere pågående her i DK, på den fede måde, den givende måde. Hvor ville her være mindre kedeligt.
Niels-Simon Larsen
“Et mere udviklet punkt ville være dette: Nej, det gør jeg nemlig ikke, fordi …”
Nej, det gør jeg nemlig ikke fordi jeg er for nysgerrig!
Og jeg har så godt som det har været mig muligt, givet stafetten videre til mine børn, der jo er fremtiden.
Og jeg har både været inde og ude af folkekirken - nu er jeg ude!
Og disse forskellige fora er ganske rigtigt en sandkasse, hvor man kan parkere den “demokratiske debat” og jeg forstår din afmagt.
Men afmagt kommer af at man betragter virkeligheden som uforanderlig, at man forstår samfundsindretninger og økonomi som naturgivne foranstaltninger der ikke kan ændres.
Realpolitik kalder man det, når noget ikke kan ændres.
Underforstået, så længe befolkningen underkaster sig det en gang vedtagne.
Lader sig dirigere af den gode smag, af hvornår naboen klipper sin hæk, af ikke at skille sig ud.
Og ja, du har ret, hvis vi var lidt mere pågående og benyttede os af vore demokratiske rettigheder ville det være mindre kedeligt.
Men sæt nu naboerne begyndte at tale om en….
@Niels-Simon: “Mange vil nok svare, at de ikke gider begå selvmord …”
Jeg må da tilstå, at jeg ofte har funderet, og stadig ind imellem funderer, over netop det at begå selvmord. Men jeg gør ikke alvor af det, fordi jeg ikke tør det - kylling mig. Og mon ikke det i virkeligheden er det, der afholder én fra denne bundløst ensomme og skræmmende handling, fremfor ugidelighed?
Denne min følelse af at være fanget mellem leden ved livet og angsten for det, der leder op til døden, synes jeg fremragende beskrevet ved følgende ord af Robin Williams i “FEEL” på albummet “Escapology”:
“I don’t want to die
But I ain’t keen on living either”.
Og går jeg til lægen, eller psykologen, eller psykiateren, så kender jeg udfaldet: En bunke nervemedicin. Jeg nægter: Jeg vil hellere gå autentisk til grunde med min sorg end at forsøge, pseudo-hjulpet af medicinen, at løbe omkring med et imbecilt smil i en aggressiv grim verden, hvori jeg ikke engang ønsker at være en succes.
I er da nogle værre ‘grædekoner’ .
I stedet for at hænge med hovederne og beklage jeres magtesløshed burde I komme op af stolene og kaste jer over problemerne. Jeres magtesløshed er jo selvpåført og lige vand på den mølle der helst vil lade alt fortsætte sin selvmordiske kurs.
Der er altid nogle der skal gå foran - sådan er det med alle forandringer - og paradimeskift.
så hvorfor ikke jer - eller os?
Vi skal til af omdefinere vores civilisation intet mindre - det er sgu da spændende og være at leve for. Jeg siger ikke det vil lykkes - men jeg nægter at opgive ævret på forhånd
Hold da op hvor jeg savner noget begejstring en gang i mellem i denne debat
@Ole: Grædekoner? Nå, da. Har vi sagt noget forkert, noget der ikke passer?
Jeg laver ikke reklame for sortsyn og vil endnu mindre dræbe en sangfugl, men hvilke mulige holdninger er der? Jeg kan se, at man kan ’kaste sig ind i de nærmeste krav’. Det gør vi nok alle i den grad, vi kan. Man kan også aktivere sig miljøpolitisk. Det gør vi nok også. Derefter kommer det virkeligt interessante: Have et syn på verden og dens udvikling der er i overensstemmelse med fakta.
Det er her, kæden springer af, for de fleste lukker øjnene. I går så jeg Dokumania om fiskeriet i Viktoriasøen. Mage til ødelæggelse har jeg ikke set længe. Sådan en udsendelse er blevet til, fordi modige folk har sat deres liv på spil. Hvordan kan vi leve et nærmest sorgløst liv i Dk, med alt det lort vi er med til verden over?
Kina er verdens værksted, hvor millioner bruger deres ungdom ved samlebåndene.
Jeg tror, du er enig med mig her som i så mange andre ting. At fremtiden tegner dyster, tror jeg også, vi er enige om. Uenigheden kommer nok først, når det gælder om at tale om det, og hvilken indflydelse det har på vores velbefindende. Jeg tror, vi må stå frem og sige, at vi har det dårligt med det, for ellers har vi det jo godt (set fra en politikers taburet). Se dog hvor lykkelige vi figurerer i undersøgelserne. Helt i top, og jeg må tilføje helt i top som svin, udnyttere, udpinere, ødelæggere. Er det løgn?
Kan man både have et sandfærdigt syn på verden og være velfungerende? Jeg forsøger det. De fleste synger med på sangen om foregangsdanmark. Jeg synger med på omstillingsdanmark, og det gør du vel også.
Niels Simon Larsen: Vi er nok langt hen af vejen enige om problemernes alvor. Det er mere måde at forholde sig til dem på jeg opponerer imod.
Sætter vi os ned og græder sker der med garanti ikke noget
Vi skal ikke lave skønmaleri men fortælle den usminkede sandhed og samtidig huske håbet og mulighederne for forandringer. Vi har vel ikke noget alternativ? (eller rettere: alternativet har jeg ikke lyst til at tænke på)
@Ole Falstoft: “I er da nogle værre ‘grædekoner’.” Tak for den nedgørelse. Det anede mig, før jeg indsendte min kommentar, at én eller anden (måske flere) ville opføre sig således.
“I stedet for at hænge med hovederne og beklage jeres magtesløshed burde I komme op af stolene og kaste jer over problemerne. Jeres magtesløshed er jo selvpåført…”:
Jeg kan oplyse dig om, at jeg har skrevet stakkevis af læserbreve over de seneste år, se venligst http://johnfredsted.dk/debat/publikationer.php - helt og aldeles uden nogen afgørende effekt, naturligvis, kan jeg nu konstatere.
Hvad har du gjort? Hvorledes har du kastet dig “over problemerne”?
Ole Falstoft, en revolution kræver, at der bred opbakning i befolkningen. Men det er der ikke for at ændre systemet. Så længe der ikke er dét, så kan vi ikke gøre så meget.
Det er ikke fordi der har manglet information om emnet, så det må vel være interessen der mangler. Den kommer nok først når det for alvor siger bang, og den dag er ikke kommet endnu.
John Fredsted: Læsebreve? Det er ikke den slags der plejer at rykke meget. Hvad med at gå ind i politisk arbejde? Deltage en NGO miljøforening? Prøve at komme bredere ud med budskabet? Ok jeg ved jo ikke hvad du laver - jeg mener bare den snak om selvmord - hvad skal det til? Vi kan alle have vores mørke stunder hvor omfanget af problemerne synes udmådelige og håbløstheden tager over. Den bedste kur mod det er for mig at se at engagere sig med andre mennesker med samme interesser og drømme og gøre noget -måske er det en dråbe i havet og ‘til grin’ men det holder håbløsheden på afstand
Rune: Hvis vi skal sidde og vente på at flertallet er enig med os kommer vi til at vente for længe - man får flertallet med sig ved at gå forrest og vise vejen
Jeg er selv medlem af en stor NGO, som jeg har været ude og lave adskillige aktioner med. Ti år senere, og ikke en fløjtende fis er der sket.
Jeg er ikke en stor folkeforfører, og med den selv-indsigt ved jeg, at det ikke er mig, som kan gøre det. Hvis denne dukker op, så vil jeg hellere end gerne støtte.
Du har naturligvis en pointe. Det er for nemt bare at sidde tilbagelænet og kritisere istedet for at gøre noget, men det er bare ufattelige kræfter man ville være op imod, og man kunne bruge en livstid på bare sådan en kamp. Personligt har jeg andre ambitioner som jeg vil forfølge (måske vil jeg ad den vej kunne hjælpe på et niveau…).
@Ole Falstoft: Debatindlæg er én måde at kommunikere sit budskab til andre på. Aktionsbannere og foldere etc. fra NGO’er er en anden. Fælles for dem begge er, at de tilsyneladende ikke hjælper en disse. Hvorfor ikke? Fordi enhver, selv efter at have læst et debatindlæg eller overværet en demonstrationen, bare kan vende siden i avisen eller gå sin vej igen, og derefter fortsætte akkurat, som man plejer. Så gik tiden da med noget, man blev underholdt, men intet afgørende bundfældede sig.
Sådan lidt som at se en hval dø i Vejle fjord.
Med hensyn til mine skriverier om selvmod har du delvis ret. Jeg burde måske ikke have luftet disse mine tanker her. På den anden side så hvorfor ikke? Hvorfor kan/må vi ikke snakke om noget sådant? Er det fordi folk ikke bryder sig om, at blive mindet om, at der er medmennesker iblandt dem, der rent faktisk nærer sådanne mørke tanker? Eller er det måske fordi vores overfladiske forbrugskultur nægter det moderne menneske retten til ikke at billige livet?
PS: Du svarede mig ikke på, hvad du gør for at kaste dig over problemerne.
John: Jeg gør heller ikke meget:: Solgte bilen, skærer ned på kødforbruget, betaler bidrag til div. org. medlem at div. ngo., blander mig i debatten etc. Noget men ikke nok - men jeg tror jeg er ved at komme op i ‘gear’ netop som en reaktion mod håbløsheden - men jeg beklager mig heller ikke over verdens uflyttelighed.
Ang. selvmord så er det altså rigtig svært for os andre at forholde os til et sådant udsagn - da vi jo ikke kender dig. Jeg ved ikke om det er noget du kokketerer med (og i så fald burde du holde der væk fra denne debat) eller om du virkelig alvorligt overvejer det (så synes jeg du bør søge ‘professionel hjælp’)
Jeg forudser at fremtiden vil byde på et hav af nye psykiske lidelser som følge af klimakrisen. Denne krise er jo i virkeligheden værre end krige og epidemier - dem kan man i alf fald teoretisk udslippe og de ophører på et tidspunkt - det er ikke tilfældet her. Den håbløshed som den sætter mennesker i vil gøre dem syge. Måske vil der komme en ny psykisk lidelse med navnet ‘klimadepression’?
Apropos den manglende opbaknig i befolkningen så er realiteten ifølge Politiken idag at:
‘Over halvdelen af befolkningen efterlyser mere handlekraft fra politikerne på klimaområdet, og fire ud af ti vælgere indikerer, at partiernes klimapolitik vil have direkte betydning for, hvor de vælger at sætte deres kryds til næste valg.’
Desværre har de fleste partier endnu ikke opdaget det
men der er en uudnyttet potentiale
læs mere på:
http://politiken.dk/debat/analyse/article997161.ece
Jeg så det samme idag i et Ritzau-telegram, Ole, så lad os håbe.
Jeg synes bare jeg fra tid til anden ser nyheder, som giver mig håb, men det ender alligevel med ingenting.
@Ole Falstoft: Lad mig for god ordens skyld afslutte snakken om selvmord med følgende bemærkning:
Jeg anser et anstændigt selvmord for værende et, hvorom man ikke adviserer nogen, endsige truer nogen med, men ‘bare’ gør, hvis man beslutter sig for at gøre det. Mine skriverier herover er derfor ikke udtryk for nogen intention om at gøre alvor af noget (som jeg også tidligere gav udtryk for).
Når det er sagt, hvorfor mener du så (tilsyneladende), at mine skriverier kun kan kategoriseres på én af to måder: enten som noget jeg kokketerer med (altså viser mig frem med), eller som noget jeg skal søge professionel hjælp om?
@Ole Falstoft: Jeg så den nyhed omtalt på tv i går: noget med, at henholdsvis 43 procent og 53 procent af befolkningen var proklima et-eller-andet.
Jeg tror det ikke over en dørtærskel. Jeg tror ikke, at hver og én af disse 43 procent (lad os nu bare tage det nedre af de to tal) afstår fra for eksempel at deltage i dette års udgave af folkevandringen per aluminiumsdåse til Costa Del Bradepande.
Ahh kom nu John - det er da bedre end vi havde turde tro. Det er da en begyndelse.
Er du først tilfreds når 100% skriver under på at de afstår fra charterturen resten af livet og pisker sig selv med skopioner?
Hvis bare halvdelen at dem faktisk sætter deres kryds ved næste valg ud fra en klimapriorittering vil det jo være et ‘jordskredsvalg’
@Ole: Det urimeligt formulerede spørgsmål gider jeg ikke engang besvare.
Hvis samtlige partier er enige om, ikke at imødekomme ønsket om bedre klimapolitik, så er der ikke noget alternativt sted at gå hen for vælgerne, og dermed er det fuldstændigt ligegyldigt hvad de måtte mene.
Folketingets konsensus om, at der ikke er vælgere i klima tjener som en samlet undertrykkelse af hele problematikken.
Jeg nægter at tro på en jordskredssejr til Enhedslisten, så langt vil vælger-majoriteten ikke gå for at få bedre klimapolitik.
Og vi har ikke et dedikeret grønt parti, som de har i Tyskland.
@Ole og John
Tillad mig intervenere i jeres diskussion og forsøge en præcisering.
Der er (desværre) forskel på om folk gerne ser, at de politiske partier gør noget ved klimaet (Politikens analyse) contra de selv egenhændigt gør noget.
En sammenligning: Folk vil gerne, at politikerne donerer 100 mio kr til jordskældsramte, men hvis de selv frivilligt skulle donere ville den samlede bistand nok kun blive på 5 mio. kr. Dette sidste beløb ville kunne øges til 10 mio. kr., hvis TV viste frygtelige billeder fra jordskælvsområdet.
Men i klimadebatten er CO2 desværre usynlig og dens konsekvenser heller ikke endnu i en synlig tv-form, der vil kunne få folk op af lænestolene og gøre en indsats.
Hvis CO2-forureningen var lige så synlig som spildolien ovre i Golfen, og hvis man kunne filme udledningen af CO2 i atmosfæren med videokameraer ligesom videooptagelserne af olielækken på bunden af Golfen, ville opbakningen til en global CO2-reduktion vokse betragteligt.
Jeg har været væk fra min pind et døgn og har hanket op i mig selv og glæder mig over, at vi dog trods alt er en håndfuld debattører, der bliver ved. Opløftende! Om det så nytter mere end den bekendte skrædder i helvede, tager jeg af og til op på et møde med mig selv og lægger en strategi for.
Der skal lig (eller olie) på bordet, før det store flertal ændrer sit syn på tingene, og man skal nok selv være smurt ind i olie først. Den mexicanske Golf ligger alligevel langt væk. Indlandsisen ligger vist nærmere på os, men stadig for langt væk. Der skal nok en langvarig hedebølge til, før tiøren falder hos os. Der har været ekstreme varmegrader i andre dele af verden her i år, men det er ikke vores problem. Det må de selv løse. Vi har været gode til at klare den lange vinter, så os kan de lære noget af.
Jeg interesserer mig meget for folkepsykologi. Det er der vist ikke noget, der hedder, så det har jeg sådan lidt for mig selv. Holberg, der som bekendt var moralist, prøvede at hanke op i os med dette udtryk: ”Det angår også dig, når naboens væg brænder” (underforstået den væg, der vender ind mod dig). Når man tænker på de borgerlige partiers hægen om gammel litteratur, ser det ikke ud som om de gør det ud fra et forståelsessynspunkt, men mere fordi de kan bruge det politisk.
Væggene er globale i dag. Det kan man godt tillade sig at fyre af til en rund fødselsdag uden der bliver dårlig stemning ved bordet. Så langt er vi dog kommet, men man skal passe på, for som Paulus siger: ”Nogle tåler kun mælk”. Det må ikke udarte, for den globale ansvarlighed er en satans tung erkendelse for mange at komme frem til. Den klæber til os ligesom udstrømmende olie, og folkepsykologien her er ikke til den slags. Det er den vel ingen steder på jorden, men at den ikke er det i lande med dårlig eller ingen folkeoplysning er mere forståeligt, end at vi skubber sandheden fra os. Så inden jeg begår selvmord, skal jeg lige have fundet ud af, hvorfor sandheden er så ilde hørt. Måske indhenter en naturlig død mig inden, og det gør da heller ikke noget.
Nu har jeg konstateret, at termometret i dag viste 41,4 grader.
Jeg har så undersøgt varme rekorden for denne dato på flyvestation Iraklion, Kreta - den blev sat i 1999 med 30 grader.
Det er ganske ubehageligt…
Følgerne her på en af de foretrukne destinationer for danske charterrejsende er ganske synlige, idet der sker en øget ørkendannelse på Kreta.
Denne ø har alle muligheder for at kunne levere elektricitet der er grøn, ved hjælp af solpaneler og vindmøller, og alligevel har vi et kulfyret kraftværk der sviner som ind i h….
Fordi tingene kun meget langsomt lader sig ændre - men så alligevel, den tidligere græske regering under Karamanlis var så elskværdige at hæve prisen på el til det dobbelte - det har betydet at adskillige private, der har råd til at investere i det, får sat solceller på taget der leverer el til nettet.
Alle andre må bare spare på elektriciteten.
Men det er de færreste der selv har råd til investeringen, selv om det også ville kunne hænge sammen økonomisk på langt sigt - og med den nuværende græske økonomi, er det ikke lige nu, at man kan investere i det.
Måske man kan interessere kineserne for projekter, de har lige investeret og skrevet store kontrakter med den græske regering.
Nå, men jeg har to solceller til varmt vand - virker stort set året rundt, og i løbet af sommeren kommer elforsyningen også op - den får måleren til at løbe baglæns, så længe solen skinner…
Så mit samlede C0-2 regnskab bliver noget pænere end hos en Nordeuropæer, også selv om jeg flyver en gang i mellem.
Man kan selv gøre nogle ting, og især forsøge at interessere andre for ideen, så det breder sig nedefra.
Det er derfra forandringen skal komme.
@Aksel Gasbjerg: “Der er (desværre) forskel på om folk gerne ser, at de politiske partier gør noget ved klimaet (Politikens analyse) contra de selv egenhændigt gør noget.”
Enig. Jeg tvivler såmænd ikke på, at et flertal (53% ifølge undersøgelsen) nu gerne ser, at politikerne skal gøre mere på klimaområdet. Men jeg tvivler rigtig meget på, at dette flertal er rede til at lide de personlige afsavn, som reelle klimatiltag fordrer.
Og hvis denne barnagtighed rent faktisk er tilfældet, som jeg jo anser den for at være, så sætter vælgerne i praksis deres folkevalgte - i hvert fald dem, der ønsker at blive genvalgt - i en umulig situation, jævnfør mit tidligere indlæg: http://www.information.dk/236347#comment-244028.
Håb fra en enkelt nyhed? Tja, så læser man dette…
http://www.information.dk/telegram/236791
Det der er behov for - foruden det folkelige engagement - er politikere med integretet og mod til at kæmpe for den nødvendige politik . Desværre er de en mangelvare i øjeblikket. De har altd været sjældne men ind i mellem er de dukket op (Churchill er det oplagte eks). Vore dages meningsmålingsdemokrati er ikke fremmende for politikere der vil fastholde en langsigtet politisk kurs med de nødvendige afsavn det må medføre.
Dog tror jeg - så må andre kalde mig uforberedlig naiv - at hvis folk først har forstået omfanget af den økologiske katastrofe der truer os vil de også være villige til at lide afsavn. Men de har behov for nogle der kan vise vejen og først og fremmst begejstre og motivere. Jeg kan ikke få øje på nogle lige i øjeblikket i den danske politiske ‘andegård’ hvor politikerne har meget svært ved at hæve sig over det daglige taktiske spil, Titanik er stødt på isbjerget men de der har opdaget det kan ikke råbe komandobroen op
@Rune: Det var en hård nyser at læse. Vi er oppe i den helt store skala nu.
På tv-kanalen National Geographic var der en forsker, der med GPS havde målt sig frem til, at på grund af isafsmeltningen havde Grønland hævet sig 3cm. Hvis det passer vil der komme nogle enorme forkastninger i jordskorpen med tiden.
Samme kanal viste også en film, som fortalte, hvordan mennesker kom til at leve i fremtiden med økokatastrofer og overbefolkning.
Jeg ved ikke, hvad der sker, hvis børn og andre sarte sjæle ser og hører den slags. Det er vel også et spørgsmål om tid, før man ikke mere kan holde sandheden ude fra det politiske felt. Gad vide, hvad der så sker? Måske bliver det en tidevandsbølge af angst og panik, der griber os så.
Ansvarlige politikere? Jeg begriber ikke dansk politik. Jeg har været lærer. Så langt tilbage jeg kan huske, har man diskuteret nye skolelove og læreruddannelse, men skolen er i dag et utillokkende sted. Ikke engang i småtingsafdelingen, kan vi finde ud af det, og så kommer de store udfordringer nu løbende ind.
Det værste er ikke, at vi har trukket nathuen ned over øjnene, skønt slemt nok, men at vi foregiver at være klartseende (foregangslandet).