»Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede egyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder.«
H.C. Andersen, ‘Den grimme ælling’, 1843.
Hvilken titel tænker du på, når du læser mit navn? Tænker du grim udlænding eller flot rollemodel? Hvis du tænker grim udlænding, kan du godt tænke om igen. Jeg er nemlig med i ‘Brug For Alle Unge’ om rollemodelindsats og jeg er officielt en rollemodel. Når jeg er ude på rollemodelbesøg, har de unge en idé om, hvad jeg vil fortælle dem. Men det er alt andet end den ‘klassiske rollemodelhistorie’, jeg serverer.
Jeg har aldrig været drengen, som var lærernes skræk, og som senere endte med at blive lærernes darling. Jeg har aldrig været kriminel med trang til at rulle gamle damer og senere endte med at hjælpe dem over gaden.
For det utrænede øje ser min opvækst faktisk kvalmende lyserød ud. Men har jeg haft det let med at være tosproget i et samfund, hvor majoriteten er etsproget, medmindre de synger med på amerikanske pophits?
Har jeg haft det let med at være nydansk blandt gammeldanskere uden at drikke Gammel Dansk på grund af min nydanske kultur?
Har jeg haft det let med at være 2. generationsindvandrer og 1. generationsdansker uden at få skizofrene tendenser?
De etniske etikker, der ligger i mine spørgsmål, leder mig til min historie: Sproget og begreberne er kernen i det eventyr, jeg fortæller de unge. Eventyret om at være den grimme æll … jeg mener den grimme udlænding. En historie om sprog, psykologi og et magisk spejl.
Det magiske spejl
Min historie handler om mit mystiske messingspejl, og dets magiske kræfter. Hver gang jeg har en sproglig krise, forvandler det magiske spejl mit udseende, så det afspejler den identitetsopfattelse krisen giver mig. F.eks. har min identifikation med ordet ‘fremmed’ engang forvandlet mig til en grim ælling (praktisk når der var svømning, upraktisk når der var klassefest).
Min pointe med spejlet er, at de unge skal tænke sig selv i billeder og ikke i ord og begreber.
Jeg forestiller mig teenageren, som kigger sig selv i spejlet, og spørger: »Hvem er jeg«
Dette spørgsmål - denne eksistentielle krise - er yderst vigtigt for den videre identitetsdannelse. Ved at kigge sig i spejlet og spørge: Hvem er jeg?, vil han påklistre sig en af de mange utilstrækkelige etniske etikker, som oversætter komplekse mennesker til karikerede figurer.
Hvis en ung dreng vælger at identificere sig med begrebet ‘2. generationsindvandrer’ medfølger der forestillinger og forventninger (2. generationsindvandrere er kriminelle, bogligt svage etc.), som giver ham et meget negativt og begrænset selvbillede. Han skal i stedet spørge sig selv: ‘Hvordan skal jeg se ud, hvis jeg vil nå mit mål? Hvordan er min kropsholdning? Kan jeg visualisere, hvordan jeg får overrakt mit diplom efter den sidste eksamen?’
Dette er et alternativ til den begrænsende begrebstænkning, som integrationsdebatten, med sine mange etniske etikker tilbyder de unge.
Allerede i begrebet integrationsdebat har vi et ord, jeg mener påvirker de unge negativt. Hvad betyder ordet ‘integration’ i det hele taget?
Ordet er godt at bruge på indvandrere, som lige er kommet til Danmark, og som skal integrere sig i det danske samfund. I denne sammenhæng giver det god mening at bruge ordet integration, hvilket jeg synes er en af de vigtigste opgaver, det danske samfund har for sig i dag.
Jeg tror dog, at begrebet har en psykologisk negativ effekt på de ‘de grimme udlændinge’, som er vokset op i Danmark.
Når jeg som 2. generationsindvandrer bliver bedømt på, hvor integreret jeg er, sker der noget bekymringsvækkende oppe i hovedet på mig. Et vilkår for at blive integreret i et system er, at det, som skal integreres, er fremmed for systemet.
Hvorfor siger telefonsælgeren: »Mobiltelefonen har integreret kamera?« Fordi et kamera og en mobiltelefon er to forskellige enheder. Kameraet har i sagens natur ikke noget med en mobiltelefon at gøre. Kameraet er fremmed for det system, der hedder mobiltelefon. Derfor siger telefonsælgeren, at mobiltelefonen har et kamera integreret i sig.
Det vil sige, at for at jeg kan blive integreret i systemet, må jeg først blive disintegreret fra det. Jeg kan ikke integreres i et system eller i et samfund, jeg allerede er i.
Når begrebet ‘integration’ bruges om mig og de andre unge svaner, bliver vi fremmedgjorte over for det samfund, vi lever i. Vi føler os som grimme ællinger, der er uden for gruppen, selv om vi er så ivrige efter at blive smukke svaner.
H.C. Andersen ville være skuffet. Meget skuffet.
Det mentale selvportræt
Jeg tror positive billedlige forestillinger om fremtiden fordrer positiv udvikling, hvor ord som ‘nydansker’, ‘integration’ og ‘2. g’er’ begrænser udviklingen og sætter de unge i en imaginær, men meget virkelig bås. Imaginær fordi titlerne ikke er fakta, men en sproglig konstruktion, som er fabrikeret af mennesker. Virkelig fordi sproglige konstruktioner og virkelighed ikke kan adskilles.
Jeg afviser ikke ordenes praktiske funktioner, og jeg anerkender og respekterer behovet for, at unge påtager sig en titel i visse sammenhænge. Men udfra personlige oplevelser ved jeg, at ordene har stor magt, når de unge skal male deres mentale selvportræt.
Der er stor forskel på at bruge et ord som 2. generationsindvandrer til at beskrive ens etniske herkomst og på at accepterer dem som ens grundlæggende identitet. Begreber som ‘nydansker’, ‘dansker-med-anden-etnisk-herkomst-end-dansk’ og ‘tosproget’ er alle påmindelser om, at en bestemt person er fremmed i et samfund.
Disse ord er udmærket at bruge i praktiske sammenhænge, men når en skoleelev med et anderledes navn og lidt mørkere hud tager begreberne til sig, kommer der nogle psykologiske mekanismer i spil. Ved at identificere sig med et begreb som 2. generationsindvandrer, føler de unge sig fremmed i det samfund, de er født og opvokset i det.
Det er den grimme ælling, som bliver mobbet af de andre ællinger. Denne følelse svækker den selvtillid, det kræver at opnå mål og tage del i det samfund, vi lever i.
Det er sværere at score mål, når de unge føler, at de er på udebane. Det tragikomiske er, at de faktisk er på hjemmebane. Det er hjemmebanetilskuernes fremmedfjendske tilråb, der har gjort det ellers så velkendte stadion fremmed for dem.
Mennesket er for komplekst til, at dets væsen kan beskrives med enkelte etiketter.
Min drøm
Jeg tror ikke, det danske sprog er modent nok til at beskrive de etnisk minoritets unge, som søger at finde deres identitet i ord og begreber. Forrige sætning er et udmærket eksempel på dette.
Den gode nyhed er, at de unge ikke behøver at bruge det sprog, som den herskende diskurs fremlægger. Så længe de unge er bevidst om, at disse ord ikke kan beskrive, hvem de er, så kan de minimere følelsen af at være en slags fremmed andenrangs- borgere. (Læg mærke til ligheden mellem andenrangs- borger og andengenerationsindvandrer. Jeg postulerer intet. Jeg synes bare, det er bemærkelsesværdigt …)
Men hvad så nu? Sværger du på kulturkanonen, at du aldrig vil bruge etniske etikker igen?
Synes du, at jeg er en flot hvid knopsvane efter at have læst min kronik? Jeg har måske vundet ved at give dig stof til eftertanke, men jeg har tabt ved at bidrage til noget, jeg finder kvalmende.
Jeg er nemlig hoppet med på den tendens, der går ud på, at intellektuelle ‘ællinger’ kun får spalteplads i nyhedsmedierne, når snakken går på emner, som har sammenhæng med deres hårfarve, baggrund eller eksotiske dialekt.
Min drøm er, at der en dag vil blive udgivet en kronik, som diskuterer konsekvenserne ved at omskrive et H.C. Andersen eventyr til et moderne dansk.
I min drøm er kronikforfatteren en grim udlænding, det behandlede eventyr den grimme ælling, og på intet tidspunkt bliver det folkekære eventyr en metafor på integrationsdebatten.
Deniz Atan er stud. HA (Psyk.)
Kommentarer
Glimrende artikel af Deniz Atan.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Per Thomsen - helt enig. På den anden side er det svært at finde et liv uden etiketter - spørgsmålet er, hvordan vi får vægtet dem rigtigt. For lidt og for meget fordærver maden. http://www.per-olof.dk/idanmark.htm
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu skal vi for det første ikke glemme at konstruktionerne anden-generations invandrer og ny-dansker er opfundet af de politisk korrekte der ville gøre op med udtryk som fremmedarbejder og udlænding. Konstruktionene er altså skabt for at gøre livet mindre surt for ikke etniske danskere.
For det andet er det bare et (surt) faktum, at det tager adskillige generationer at integrere sig i hvilketsomhelst nyt samfund. Anden-generations indvandrere er, uanset hvad, stadig stærkt påvirkede af deres forældre, og formodentlig er tredie generation også stærkt påvirkede af deres bedsteforældre. Det er derfor noget forceret vrøvl at forestille sig at man i virkeligheden er “som alle andre” når man ikke er det.
Dette er ikke noget jeg specifikt hænger på invandrer familier i Danmark, men i alle andre lande også.
I USA er det lettere at blive en del af samfundet, da landet som sådan er baseret på immigration, men derfra og så til at få en multi generations amerikaner til at anse nytilkomne som rigtige amerikanere er der et langt stykke.
Der er et ord som efterhånden er blevet så gammeldags at man sjældent hører det længere: Ydmyghed. Ydmyghed er blevet forveklset med ydmygelse og er blevet et symbol på undertrykkelse og uretfærdighed.
Erhver nytilkommen til en gruppe, det være sig til et fodboldhold eller en skoleklasse udviser social kompetence ved at vise en form for ydmyghed ved at være tilbageholden mens de andre vænner sig til dem. Det er i de fleste tilfælde en ganske naturlig process, og de fleste accepterer at sådan er det, og at det ikke skal opfattes som en personlig ydmygelse.
På samme måde bør immigranter udvise en form for ydmyghed, måske endda taknemmelighed, over at være blevet optaget i gruppen og vente på de tydelige signaler der siger, OK du er nu en af os.
Og sådan foregår det rent faktisk de fleste steder i verden. At være immigrant eller barn af immigranter har aldrig været livets letteste lod. Det tager tid, viljekraft og sommetider krav om at gå på kompromis med sin kulturelle baggrund at blive integreret.
Der har dog været en vis tendens til at specifikke grupper at tilflyttere har udvist en særlig mangel på disse sociale kompetencer, der er standard i vort samfund. De har ikke ventet på at blive accepteret af gruppen, men har fra første færd været ganske insisterende på at gruppen skulle tilpasse sig de nytilkomnes behov. Sommetider endda samtidig med at gruppens værdier er blevet nedgjort, og det sommetider på det skammeligste.
Det har bestemt ikke hjulpet deres sag, og desværre har mange måtte lide konsekvensen af nogles mangel på ydmyghed.
Til kronikøren er der kun at sige; accepter at du er forskellig for det er du, accepter at andre ser dig som forskellig og vis igennem ord og gennem gerning at du blot vil have din plads på holdet, med de regler der nu engang gælder. Regler ændrer sig med tiden, men det er altid en svær process, som altid møder megen modstand. Accepter også det og hav tålmodighed. Hvis du kender dit eget værd er der ingen der kan ydmyge dig, men hvis du kæmper mod vindmøller, vil du altid blive ydmyget.
Tak for fine betragtninger Deniz.
Du kommer nok til at indstille dig på at tingene går lidt langsomt, specielt når der er så voldsomt fokus på konsekvenserne af indvandring i hele Europa som der er tilfældet for tiden.
De problemer du påpeger er jo desværre ikke engang specielt danske.
Min moder som stammede fra Jylland sagde ofte at hun ville “Se manden før hun tog hatten af”.
Og det indikerer såmænd, at der ikke er meget gratis at hente i denne eller i andre sammenhænge.
På mindre danske øer spøger man med at man først er indfødt efter 3-4 generationer.
Du må nok desværre også finde sig i at blive bedømt på andres handlinger, og derfor er det måske klogt ikke at lægge for meget af sin identitet/loyalitet i en definition af sig selv som andengenerationsindvandrer.
Niklas Monrad
Det er vist en hjemmekonstrueret tese, at 3. generations indvandrere er stærkt påvirkede af deres bedsteforældre.
Det hører hjemme i kategorien fordrukkent sludder, og er uden hold i virkeligheden. .
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Mosbak:
Sådan er det ellers i den franske gren af min familie ;-)
Niels, Sjovt som du hænger dig i sådan en detalje, og med tanke på din kraftige reaktion skulle man jo forvente at du havde læst grundigt først. For det første siger jeg “formodentlig” og er altså åben for at det kan være anderledes - der er altså ingen tese i dette. Men du vil dog ofte se en stærk påvirking især i kategorien “traditionelle kulturer”.
Jeg synes iøvrigt at Travis’ indspark gør dit “fordrukkent sludder, og er uden hold i virkeligheden” til skamme …
Nu er vi jo flere 3. generations indvandrere end Travis franske familie - derfor fastholder jeg gerne at det er en selvopfunden tese i kategorien fordrukkent sludder. ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja Denis Azan, det er jo rigtigt, at adgangen til spalterne øges for kulturfremmede af første anden eller tredje grad, hvis de skriver om deres hudfarver og fremmedhed etc. Og det gør ondt værre.
Men ‘danskhed’ er forhåbentligt andet end et artigt eksamenspapir. Der er meget ‘udanskhed’ (sic), som paraderer som integreret på baggrund af sådan mekanik. men integration drejer sig om sjæl.
Derfor er jo opstået alle disse begreber du nævner, som faktisk ikke betyder det samme, menbeskriver forskellige positioner i en mere eller mindre ufrivillig integreringsproces.
Det er nu engang ikke mobiltelefonen der er integreret i dit kamera. Og man skal ikke integrere det uintegrerbare. Der findes holdninger ud fra hvilke alt i teorien er integrerbart, bare det offentlige betaler nok for det.
I teorien, ja.
Begrebet ‘2g’er, som ikke er en person i anden gymnasieklasse, dækker jo netop en person der fravælger ‘danskhed’ til fordel for en permanent indvandrer/underdog-identitet - 4life er en hyppig tilføjelse. Men så er der heller ingen grund til at bruge integrationsenergi der som andet end ren offentlig statistik-terapi med henblik på yderligere bevillinger grundet øgede problemer.
‘Danskhed’ er yderst ukompliceret, men foregår indenfor monoteismens hovedlinje, ikke i et eller andet øje-for-øje-jura eller et fattigt kommercielt kætteri.
Der er fint plads til sekularitet også, og til afvigersegmenter af uofficielt tilsnit, men ikke … du ved nok godt hvad :) - og slet ikke en kulturel totalantagoni, som spiller integrationsfalsk.
Hvilket jeg overhovedet heller ikke opfatter dig som repræsentant for. Håber du kan bruge dette til noget så. mvh.
Hvis man er dansk statsboerger er man ikke udlænding men dansker - så enkelt er det. Der burde være under bødestraf forbudt for pressen, politi og politikere så meget som at antyde noget som helst andet
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg skal såmænd gøre opmærksom på at ingen normalt ville finde på at kalde børn af norske eller britiske indvandrere for »2g’ere«, medmindre de ligefrem gik i 2. gymnasieklasse.
Jeg skal også gøre opmærksom på at når man ser negre i folkekirken, til konfirmation eller barnedåb, så synes de fleste børn at være mulatter, og de fleste voksne at være gift med med en »hvid« dansker. Ingen racisme dér.
Jeg lægger også mærke til at øst-asiater synes lette at integrere i Danmark. De gifter sig hyppigt med en etnisk dansker, og hellere end gerne i folkekirken. Deres kriminalitet er endda lavere end den man finder hos etniske danskere - hvilket siger noget om validiteten af statistiske undersøgelser over kriminaliteten hos indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Gennemsnit er ikke altid nok!
I det hele taget synes alle indvandringsproblemer at være knyttet an til én bestemt religion, islam, der samtidig er en totalitær, politisk ideologi, gerne omtalt som »islamisme«. Jeg er dog her udmærket klar over at sekulære muslimer tager absolut afstand fra denne politiske side. Herunder sikkert Deniz, der for sine studiekammerater nok står som - Dennis.
Ristinge,
hvis man skal løse et problem, f.eks. et kriminalitetsproblem, så er det nødvendigt at lokalisere det, for at finde ud af, hvor indsatsen skal foregå.
Politisk korrekthed i den sammenhæng tjener blot til at sløre tingene.
- avisernes netdebatter lider under, at forfatterne af den debatterede artikel (næsten) aldrig giver sit besyv med. Det burde være et princip, at redaktionen motiverede journalisterne/forfatterne til at være med i debatten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen… Der ER altså ikke lighedstegn mellem udlænding og kriminel.. At pressen KONSEKVENT gør sine læsere opmærksomme på udenlandske kriminelles herkomst undrer mig. Det bliver aldrig oplyst hvis det er en jyde, fynbo eller københavner. Jeg venter bare på DF’s forslag om at alle ikke etniske dansker skal gå med, som forslag, en gul stjerne på tøjet…
Chris,
det med stjernen er nok ikke nødvendigt. Der er jo mange, der selv sørger for at markere sig med emblemer f.eks. muslimske tørklæder.
Der er ingen tvivl om, at Hans Jørgen Lassen har ret i at man er nødt til at erkende at der er nogle kriminalitetsmønstre som hænger sammen med “etnisk” familiebaggrund, og at man ikke bare kan lukke øjnene for dem.
Problemet er bare, at en erkendelse af disse forhold kun bruges til én ting i Danmark: at beskylde et mindretal for at enten deres gener eller deres religion skulle gøre dem mere kriminelle end “os andre”.
Det er korrekt, at det kan påvises at visse grupper har en væsentlig større kriminalitet end det danske gennemsnit, men det skal altså sammenholdes med, at det danske gennemsnit er et af de laveste i verden, - og dermed er selv kriminalitetsfrekvensen blandt de mest kriminelle grupper, i den lave ende af de internationale statistikker.
Den lave danske kriminalitet er en effekt af vores (tidligere) utroligt gode kriminalpræventive system, og at dette forhold også påvirker nytilkomne kulturer beviser at det system virker. Derfor burde vi fokusere på, at videreudvikle vores kriminalpræventive system til at fungere ligeså godt på de nye kulturer, som de gør på de gamle.
Desværre er der tilsyneladende flertal for, at vi istedet ødelægger det for hele samfundet, ved at falde tilbage til bevisligt kontraproduktive straffeprincipper.
Så deeet … ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen.. Du er en lille mand i et lille land. Et lille land der er bange for alt der kommer udefra. Men så er det måske i et land som har tabt i stort set alle krig de seneste 500 år? Mit postulat gælder heldigvis kun for en lille minoritet af alle dansker.. Tørklæder er grimt… det er en klappehat også…
Chris,
du tager fejl. Jeg er ikke en lille mand. Jeg er temmelig stor.
Og jeg er heller ikke bange for ret meget, bortset fra tandlægebehandling, og det er endda blevet bedre med årene.
Men der er så afgjort ting, jeg ikke bryder mig, f.eks. religion, kvindeundertrykkelse, krig, samt ristede løg.
Poul Erik Rønne har naturligvis fuldstændig ret i sine observationer. Islams tilhængere vil gerne nyde vestens velstand, udviklingsmuligheder og personlige friheder (hvis de er mænd, vel at mærke), men det skal helst være omkostningsfrit.
Således insisterer man på at bosætte sig i ikke-pentrérbare enklaver, man overanstrenger sig ikke just for at lære sproget og har ganske lidt til overs for lokal kultur og sædvaner.
Som skalkeskjul for denne asociale adfærd og eklatant manglende evne og lyst til at absorbere værtskulturen, har de fået “foræret” racisme-diskursen af den dybt menneskefjendske og samfundsopløsende ideologi som hærger venstrefløjen i disse tider, og som nogle benævner multikulturalismen.
Vi ser det samme mønster i alle immigrationstunge lande i vesteuropa. Muslimer lever deres eget liv i perifirien af samfundet, udnævnt til ofre både af den lokale venstrefløj og dem selv, mens resten af samfundet slår knuder på sig selv for at “integrere” dem.
I bund og grund konstituerer denne adfærd, i sidste ende, jo intet andet end utilsløret nasseri; man tager for sig på velfærds-buffeten, men betaler intet tilbage i form af bidrag til den stat og de skatteydere der finansierer gildet. Man har jo nærmest papir på at man er et offer.
Venstrefløjen finder åbenbart dette scenarie helt spiseligt, og overdænger lokalbefolkningen med beskyldninger om racisme, xenofobi etc., når deres multikulturelle rambukke igen og igen viser sig inkompatible med det moderne samfunds normer og krav.
Det kan (må) jo ikke være en kulturel/religiøs problemstilling, men skal derimod være en socioøkonomisk. Ellers vælter hele korthuset, og det totale fravær af gnidningsfri sameksistens (som teoretikerne jo ellers insisterer på vil indfinde sig) og den stigende samfundsmæssige splittelse kan ikke længere (bort)forklares
En betragtning som forværres af den postkoloniale arvesynd venstrefløjen slæber rundt på, og som betyder at man føler (man tænker nemlig sjældent) at de danske velfærdssystemer skal agere redningsplanke for de muslimske landes befolkningsoverskud samt disses fejlslagne, udemokratiske og korrupte statsdannelser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er som om de fleste lever med en illusion om hvordan danmark ser ud i nu.
vollsmose og andre kvaterer er DANSKE og en del af danmark og ikke et parralelsamfund.
de ligger jo i danmark og er derfor danske og ikke tyrkiske, kinesiske, amerikanske eller noget andet end danske.
Mennesker der er født og opvokset i danmark er danskere pr. definitation og det er uanset deres forældres baggrund.
Alt andet er jo ulækkrer nazi/racerenheds agumenter.
Jeg tror bare der er mange danskere der har svært ved at integrerer sig i det danske samfund anno 2010. (uanset hudfarve, forældres baggrund eller andre uvedkommende detaljer )
Denne kommentar er anbefalet af:
Max,
jeg er desværre delvist enig med dig. Jeg har altid sympatiseret med den antiautoritære venstrefløj, men der er solgt rigeligt ud af principperne, synes jeg.
Og jeg fik nok, må jeg sige, da Enhedslisten valgte at opstille en fundamentalistisk muslim. Det er aldrig gået op for mig, hvorfor de gjorde det, ud over netop i den der altfavnende tolerances navn.
At islam strider mod socialistiske principper og almindelige menneskerettigheder, så man stort på. Og i øvrigt også på, at kandidaten end ikke kendte Enhedslistens program.
Så nu bliver jeg hjemme, når der er valg.
Max Andersen,
Lad mig give dig et billede der garanteret får det til at løbe koldt ned af din lyserøde kristne ryg:
KU, matematisk institut, kantinen, to langborde kranset af unge slanke kvinder, alle med tøklæde og smukke øjne, dybt involveret i fælles gennemgangen af dagens pensum…
Denne kommentar er anbefalet af:
Chris Green:
I betragtning af den massive tilstrømning af arbejdende og studerende udlændinge under den nuværende regering, er dit angst-argument lige så holdbart som din infantile type-casting af danskerne som racister og xenofober med klaphatte og kakkelborde.
Vi ER et åbent folkefærd, men hvis vi skal blive ved med at “åbne os” imod personer som nægter at deltage i samfundslivet, ender vi med at vende vrangen ud på os selv.
Muslimerne har vist fået mere end deres fair andel af velvilje og offentlige midler i dette land, og det er på tide at konstatere, at “ægteskabet” simpelthen ikke fungerer, konsolidere antallet og vende os til andre nationaliteter/kulturer for at få dækket eventuelle arbejdskraftsunderskud i fremtiden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bill Atkins:
Jeg er hverken kristen, eller indehaver af en lyserød ryg, og hvorfor sad der ingen mørklødede unge mænd ved bordet? De havde måske travlt med at “reklamere” over servicen i Netto?
Og mener du seriøst at jeg skal juble over at folk opfører sig normalt, og tager en uddannelse.
Det er ingen hemmelighed at indvandrerkvinderne klarer sig betydeligt bedre end mændene, hvilket jo blot er endnu et søm i den socioøkonomiske forklaringsmodels ligkiste.
Denne kommentar er anbefalet af:
hvilket jo blot er endnu et søm i Max Andersens socioøkonomiske forklaringsmodels ligkiste.
Sonny Chabert:
Du har naturligvis ret, hvis du mener at evnen til at producere et rødbedefarvet pas er nok til at kalde sig dansker.
Men du er muligvis nået ud på et totalitært skråplan, hvis du mener at etniske danskere skal integreres i deres eget land (omskoles), for at tilfredsstille diverse multikulturelle luftkasteller og sensibiliteter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er tydeligt at det danske samfund ikke forstår at integrere unge mænd af anden herkomst…
Bill Atkins:
Nu er den socioøkonomiske forklaringsmodel min?! Det må du vist lige uddybe - hvis du evner at bevæge dig væk fra de popsmarte papegøjesvar.
Det er helt tydeligt at din opfattelse af indvandrerproblematikken tager udgangspunkt i de mest fejlslagne grupperinger i dagens Danmark - det er dit problem.
Bill Atkins:
Var det ikke også de fejlslagne grupperinger vi diskuterede?
Jeg ser ingen grund til at debattere ikke-problematikker, såsom indvandrere der klarer sig fint, eller at solen står op om morgenen, og går ned igen om aftenen, med sæsonbetonede variationer.
Jeg kan blot konstatere at et betragteligt antal, primært muslimske, indvandrere ikke er kompatible med et moderne samfund, og derfor er der ingen grund til at ligefrem kæmpe for at få flere til landet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et ofte fremført argument mod den socioøkonomiske forklaringsmodel er at man ikke kan integrere nogen der ikke selv vil… men det argument tager ikke hensyn til at racistiske kræfter er interesseret i at denne integration aldrig kommer igang… Heldigvis viser muslimske pigers succes, at det er disse racistiske kræfter der spreder gift i det danske samfund.
Som Sven Karlsen skrev ovenfor
:
“Den lave danske kriminalitet er en effekt af vores (tidligere) utroligt gode kriminalpræventive system, og at dette forhold også påvirker nytilkomne kulturer beviser at det system virker. Derfor burde vi fokusere på, at videreudvikle vores kriminalpræventive system til at fungere ligeså godt på de nye kulturer, som de gør på de gamle.
Desværre er der tilsyneladende flertal for, at vi istedet ødelægger det for hele samfundet, ved at falde tilbage til bevisligt kontraproduktive straffeprincipper.”
Kriminaliteten ligger i de samme bydele og på de samme økonomiske trin som den etnisk danske kriminalitet for 30-40 år siden.
VKO-partierne modarbejder reduktion af kriminaliteten ved at forværre de økonomiske forhold i disse bydele.
@ max andersen
“Du har naturligvis ret, hvis du mener at evnen til at producere et rødbedefarvet pas er nok til at kalde sig dansker.”
ja hvilke andre kreterirer skulle ellers tages i betragtning?????
hvor langt tilbage du kan spore dine forfædre?
farven på din hud?
en gruppe menneskers EGEN definitnation af hvad der skal til for at være dansk, feks. ens lyst til at se kvindehåndbold eller kendskabet til sønderjysk pølsebord?
den der bestemme /definere begrebet dansk vil være den der kan pege finger af nogle andre og sige “du er ikke dansk”
men du kan da godt få lov hvis du bare holder dig til den med rødbedepasset ;0)
Jeg mener selv at den eneste fornuftige definitnation netop må være statsborgerskabet, så har vi et fælles grundlag at forholde os til, ellers har vi muligvis 5,5 millioner forskellige definitationer på hvad en dansker er og kan ikke føre en fornuftig debat om emnet.
Først når ingen, herunder ikke en selv, sætter spørgsmålstegn ved om man er dansker, er man rigtig dansker. Etnisk dansker.
Og naturligvis spiller udgangspunktet her en afgørende rolle. Selv som 1. generationsindvandrer vil man blive opfattet som dansker hvis man kommer fra et land med samme kultur - og stort set taler dansk uden accent.
Det er straks værre med mænd der går i lang kjole, og altid render rundt med en Koran i hånden … sådan er realiteterne bare …
Sonny Chabert:
Du skøjter rundt på de manifeste overfladelag af kulturen: hudfarve, kvindehåndbold og det varer vel ikke længe inden du kommer med klassikerne: kolonihaven, frikadeller med rødkål og rødgrød med fløde. Altsammen ting som ikke gør dig mere til dansker, end det gør dig til araber at spise hvidløg og se al-jazeera.
Det jeg definerer som danskhed (og essensen af statsborgerskab i et hvilket som helst land) er en opslutning bag kerneværdierne i et givet samfund, samt bare en minimal indsats for at lære noget om kulturen, traditionerne og ikke mindst sproget.
Og med kerneværdier mener jeg netop ikke de overfladiske lag som madvaner og klaphatte udgør, men derimod en accept af demokratiet, det sekulære, oplysningsidealerne, den personlige frihed og ligestillingen mellem kønnene.
Det er vel ikke for meget at forlange af personer der frivilligt har bosat sig i et land, og nyder de friheder og velfærdsydelser dette medfører?
For de flygtninge som ikke er kommet frivilligt, men som har reddet liv og lemmer via deres ophold i landet, mener jeg det samme må gælde: bare et minimum af taknemmelighed, udtrykt via en indsats for at blive en del af samfundet og lære dette at kende, er det mindste man kan forlange.
Jeg er naturligvis bevidst om, at venstrefløjen kontinuerligt forsøger at miskreditere og latterliggøre de minimale krav staten stiller til ansøgere om statsborgerskab.
Dette henskriver jeg til den sædvanlige maniske dekonstruktion af nationalstaten, der foregår i disse hermetisk lukkede miljøer, som i deres afgrundsdybe naivitet (og kynisme) mener at vesten skal undgælde for kolonialisme og kapitalisme via åbne grænser og absurde multikulturelle eksperimenter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lassen
Det er og bliver usmageligt når en politichef f.eks. begynder at rulle sig ud med påstande om at rumænere er mere forbryderiske og morderiske end andre – man burde have været fyret på stedet – sådan noget skal og bør straffes.
Det har intet at gøre med signalementer på en lovbryder.
Det har alt at gøre med en politimand som lufter sin egen indre og andre danskeres – indre svinehund – og det er en kun i Danmark - noget tilsvarende ville havde medført fyring havde det været i USA, Australian eller Canada– men det er ærke nutidsdansk - velkommen til et Danmark styret af svinehunden og højreorienterede præster.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Hvilken titel tænker du på, når du læser mit navn? Tænker du grim udlænding eller flot rollemodel?”
Jeg tænker ingenting.
@Henning Ristinge:
Tror du virkelig at der er nogen der ikke opfattede den oprørte drabschefs udtalelser, lige efter fundet af en myrdet stewardesse, som møntet på de stærkt kriminelle rumænere - og ikke på rumænere i al almindelighed?
Men det er pludselig blevet PC at forlange at alle skal tale, som om de var til te-selskab hos Elizabeth II … og ikke blot hos kvindelige socialdemokratiske MFere, men minsandten også hos visse mænd - der ellers ikke burde holde sig tilbage fra at tale af karsken bælg.
Feminismens sejr over drengene i grund- og gymnasieskolen, der som bekendt massivt holdes uden for uddannelse af det stadig mere feminiserede uddannelsessystem. Ikke blot i lærerværelset men også i regelsættet, hvor feminin empati og samarbejde er kommet i højsædet.
For at bevæge sig i det politisk korrekte offentlige rum, skal man helst være bevæbnet med en hypersensibilitet der grænser til det overmenneskelige.
Spontanitet er forbudt, og enhver stillingtagen kræver dagevis af risikoanalyser under spindoktorens kyndige vejledning.
Selv den mindste lille interessefraktion, gør krav på minoritetsstatus, særbehandling og fredning for kritik, på baggrund af etnicitet, religion, køn, seksualitet, sygdomsbillede etc. etc. etc.
Opfyldes óvenstående kriterier ikke, truer man majoriteten (hvis en sådan overhovedet kan identificeres i de myriader af subkulturer der præger de moderne samfund) med at blive “marginaliseret”.
Og i den tilstand har man krav på endnu højere doser af særbehandling og fredning for kritik. Og skulle nogen alligevel vove pelsen, er den selvbestaltede mimose-garde klar til at prygle løs med racisme/diskriminations-stokken.
Men det er selektive mimoser; de lægger nemlig ikke selv fingrene imellem når deres indvendinger mod diverse krænkere af deres politiske kæpheste skal fremlægges. Det er artige sager der præsenteres når danskere, amerikanere og israelere skal have nogen på frakken.
Så er der pludselig ingen plads til “nuancer”, “tolerance” og diverse andre flommefede, multikulturelle floskler.
Skal man følge tankegangen helt til dørs, kan man undre sig over hvorfor den triggerhappy Zenia Stampe ikke også har anmeldt, blandt andre, Georg Metz og Carsten Jensen for racisme, for deres konsekvente generalisering af store dele af danskerne som småstupide xenofober.
Men det er jo nok fordi hun mener nogenlunde det samme, som ovennævnte personer. Og der har vi kernen af hele problematikken; § 266 b benyttes primært til at lukke kæften på politiske opponenter, og lukke debatter ned.
Vi bevæger os imod et sterilt, ligegyldigt politisk og samfundsmæssigt debatlandskab, med et tilsnit af skuespil hvis denne tendens fortsætter.
Men lur mig om det ikke også er kongstanken bag, da relativismen og multikulturalismen (som alle totalitære og splittende ideologier) kun trives uimodsagte.
At det sammenhængende samfund så stille roligt ender i et bunkeslagsmål på æggeskaller om særrettigheder mellem selvbestaltede minoriteter, er tilsyneladende noget man er villig til at acceptere - eller måske ligefrem arbejder for.
Havde Ove Dahl i kampens hede, med kameraer, lamper, mikrofon og ophidset journalist stukket i snotten, sagt “nogle rumænere” etc., hvad han højst sandsynligvis også mente, måtte Zenia Stampe have fundet sig en anden syndebuk for sine vrangforestillinger.
Men hun er tilsyneladende mere optaget af at kæmpe imod vindmøller, end politisk at dæmme op for den absurditet det konstituerer at NOGLE rumænere, stort set uantastet, tager på plyndringstogter i Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
Drabschefen bør fjernes for den optræden - så enkelt er det - han ville være blevet fjernet øjeblikkeligt i de flrste andre alnde vi sammenligner os med, f.eks, Tyskland, England USA etc. Men selvfølgelig man man kalde den slags for PC og stræber efter den laveste fællesnævner russiske tilstande og lignede…
Det er tillandt at trampe på alt hvad der førhen betegnedes som almen borgelig anstændighed og istedet ønske os af rusland til
@ Max andersen
Det er ikke fordi jeg personligt er uenig i at en indsats for at forstå den kultur du er kommet til er en fornuftig ide, men det duer bare ikke som definitation på det at være dansker.
Prøv at tænke på medlemmer af DKP, bare for at tage et eksempel, de går ikke indfor repræsentativt demokrati ej heller Johnny i greve eller AP.møllers far gik ind for demokrati.
Derfor er de da alligevel dansker og hvad er det så der gør dem til danskere.
“at de er født her” vil du måske sige, men for at den udtalelse ikke skal gå hen og minde om før omtalte racepolitik hvor man skal kunne fremvise beviser for et bestemt antal forfædre af dansk oprindelse,
bliver du jo nød til at finde en anden fællesnævner
( ligesom vi ikke i matematik kan lave noget meningsfuldt med brøker før de har fået en fællesnævner, så vi er enige om om det er pære eller bananer vi snakker om )
Og her mener jeg netop at det rødbede farvet pas er den fællesnævner som giver mening og hvis det er det så er Abdullah fra Ishøj ligeså dansk som jens fra Nørreåby.
Hvis vi så mener at der skal mere til for at få dette forjættet symbol på danskhed så må vi jo så lave betingelserne om, men vi kan ikke sige:
“Du har nu ret til dansk pas, men alt efter hvad Feks. Max Andersen eller andre dansker lige syntes gør dig til dansk, kan vi ikke garantere dig at du er en rigtig dansker.”
Vi er jo alle forskellige, jeg holder Feks. ikke årlig flagdag eller påske, Kristi himmelfart eller bededag ihævt selvom det er en del af dansk tradition.
her hjemme går jeg i japansk kimono og tabi( japanske indendørs sko ) jeg hælder til buddhisme er skide ligeglad med kongehus, fodbold og lign.
Vi er et sekulært land, et såkaldt retssamfund, derfor mener jeg at betingelsen for at være dansk skal findes i loven altså statsborgerskabet ellers giver det i følge min overbevisning ikke mening at snakke om en fælles betegnelse. forskellene er for mange ( ca. 5,5 millioner )
Så jeg vil stadig påstå at der er mange der har svært ved at indse hvad danmark anno 2010 er for en størrelse og lever i en illusion om hvordan danmark rent faktisk ser ud nu.
Nogle gange hjælper det hvis man ser et andet sted hen efter de samme ting.
Ville du ikke kalde et medlem af Armish folket for amerikaner blot fordi hans syn på tilværelsen er markant anderledes end andre amerikaners?
Eller folk fra thyborøn der spiser skinke og grønlangkål til jul for mindre danske fordi de ikke spiser flæskesteg?
Denne kommentar er anbefalet af:
Forsat…
Jeg kender mange dansker der i svage øjeblikke kan finde på at mene at folk der ikke er enige med dem “bare skulle skydes eller sendes ud på en øde ø og så kunne de lære det kunne de!!”
er de så heller ikke danske ???????
Jeg fortsætter lige rablerierne:
90 % af vores kultur er Europæisk og det samme kan vist siges om vores demokrati forståelse, så hvorfor gør det så os til danskere og ikke Europæer???
Den kultur og de traditioner der er særegen danske er vist alle ved at være helt væk. ( her tænker jeg på de ting vi kendte til før vi blev kristene Europæer, ting som landsting, vølver og andre ting ( som jo nok også stammer andre steder fra ).
Vi er ( og det uanset om vi bryder os om det eller ej ) et moderne industrialiseret vestligt multikulturelt Europæisk land.
( Jeg vil ikke engang kalde os demokrati da vi jo klynger os til en middelalder styreform der hedder monarki )
Så statsborgerskabet MÅ være det der gør os til Danskere ellers giver det sgu ikke nogen mening.
@ Max Andersen
“Jeg er naturligvis bevidst om, at venstrefløjen kontinuerligt forsøger at miskreditere og latterliggøre de minimale krav staten stiller til ansøgere om statsborgerskab.
Dette henskriver jeg til den sædvanlige maniske dekonstruktion af nationalstaten, der foregår i disse hermetisk lukkede miljøer, som i deres afgrundsdybe naivitet (og kynisme) mener at vesten skal undgælde for kolonialisme og kapitalisme via åbne grænser og absurde multikulturelle eksperimenter.”
Her tror jeg vidst at du siger mere om dig selv end om venstreorienterede generelt.
Jeg er venstreorienteret og jeg efterlyser så men bare et rets samfund hvor loven er lige for alle, at begreberne er gennemskuelige og at mudderkastningen bliver så minimal som muligt ;o)
Sonny Chabert:
Alt kan jo lynhurtigt reduceres til ingenting, når bare man tager de rette relativistiske briller på.
En nation er ikke en statisk størrelse, nej, hvem har også påstået det?
Men den er et strukturerende princip, hvis levetid og relevans er noget længere og større end Mot du jour, udtænkt i et obskurt, mikroskopisk politisk segment med storhedsvanvid.
Multikultur og universelle menneskerettigheder tilbyder intet holdbart alternativ til nationalstaten - snarere det modsatte: alles kamp imod alle, om at positionere sig som en værdigt trængende minoritet, og burde, belært af samtiden og historien, ikke være et ideal for nogen statsdannelse.
Nationalstaten er ikke en mental konstruktion. Den er ganske håndgribeligt til stede i hverdagen. Via et kernelag af fælles sprog, kultur, historie, omgangsformer og landegrænser.
Madvaner, fx., er et manifest overfladelag, som umuligt kan bruges som indikator på om hvorvidt en kultur er i opbrud eller forandring.
At vi lever i et multikulturelt/multietnisk samfund, er en tilsnigelse der ikke finder sin berettigelse i virkeligheden.
Med en ratio på ca. 93 % danskere til 7 % indvandrere, skal man være en endog meget manipulerende etymolog, for at få noget “multi” ud af denne sammensætning. Særligt når befolkningsgrupperne lever så adskilte liv som de pt. gør.
Jeg kan gå med til, at vi lever i et multisubkulturelt samfund (hvis det virkelig er så magtpåliggende at få “multi” ind i beskrivelsen af samfundet), men dette indebærer ikke en opløsning af nationalstaten, snarere det selvrealiserende individs behov for at skille sig ud via (primært) forbrug og udseende.
Denne livstilsleg konstituerer på ingen måde en afmontering af nationalstaten, da de “legende” stadig orienterer sig imod en hovedkultur og dennes basale værdier.
Så fortalerne for nationalstatens snarlige endeligt står tilbage med uforrettet sag, da de fejltolker virkeligheden, og intet plausibelt alternativ tilbyder. Hvad skulle dette alternativ også være? En nordisk union? EU? FN? Næppe.
Hvad angår de “hjemmedyrkede” ekstremister, som ikke abonnerer på de demokratiske værdier, oplysningsidelalerne og frihedsrettighederne, har jeg jo ikke rigtigt noget valg andet end at acceptere dem som et uundgåeligt onde, som alle samfund må tåle, i større eller mindre omfang. Vi er heldige at have relativt få.
Om de er danskere? Nej, det mener jeg grundlæggende ikke de er, og det tror jeg egentlig heller ikke de selv mener de er. De vil måske betegne sig selv som internationalister (hvis vi ser på venstrefløjen). Hvad ved jeg? Vil jeg fratage dem deres statsborgerskab og borgerrettigheder på grund af deres holdninger? Nej, aldrig. Lad dem blot rable, og blive demonteret af fornuften igen og igen.
Men det er heller ikke pointen. Min pointe er derimod, at jeg ingen grund ser til at anstrenge sig for at importere mennesker som er så åbenlyst inkompatible med den danske og vestlige tilgang til livet.
Det er, og bliver, en pinefuld, omkostningstung og langvarig proces, med et endog neget tvivlsomt udkomme. Og de der allerede befinder sig i landet, må for min skyld gerne forlade det igen, hvis deres eneste formål med opholdet er økonomisk, og så ellers at dyrke deres ekstremisme i lukkede enklaver, hvor de kan gemme sig bag postulater om racisme og diskrimination.
Vi har valget, som suveræn nation, at sortere i de personer vi lukker ind i landet. Og det valg mener jeg vi skal praktisere.
Mange af de selvdestruktive, ultrarelativistiske (dekonstruktivistiske) ideer, har deres udspring på den yderste venstrefløj, som en gang var progressiv, men som i dag er en transformeret til en dunkel, evigt fortørnet, konservativ anakronisme.
Hvis vi nu tager fx. det sekt-lignende DKP, arbejdede de før Murens fald for at udlicitere Danmark til Moskva/Komintern etc., altså et højere, overnationalt strukturerende princip, som med vold ville vaske både den nationale, historiske, økonomiske, filosofiske og kulturelle tavle “ren”, og via diktaturet tvinge folk til at blive en kønsløs, medgørlig grå masse i statens tjeneste.
Efter Murens fald har mange af disse hældt den gamle vin på nye flasker, og kalder sig multikulturalister, økologer eller “autonome”. Målene er dog stadig de samme: bekæmpelse/afskaffelse af kapitalismen og småborgerskabet.
Men de mangler en vigtig ingrediens: proletariatet. Det tror de så, at de har (gen)fundet i indvandrerne, som man forsøger at iscenesætte og opdrage til offerrollen, og ultimativt affyringsrampe for revolutionen. En yderst tvivlsom strategi, da de ekstremistiske indvandrere har deres egen marxisme: islamismen.
Forklædt som “aktivister” sværger DKP´erne (og diverse variationer over temaet) stadig til den direkte aktion, og prøver ved enhver given lejlighed, at fremelske prærevolutionære tilstande (helt efter lærebogen), men strategien flopper fuldstændigt, da de er inddæmmet af et homogent samfund, som ikke ønsker revolutionen, og så er folk simpelthen blevet trætte af deres pointeløse smadren og hærgen.
Fællesskabet er kodeordet, og det kan sagtens bære og absorbere rigtigt mange forskellige holdninger og livsstile. Men hvorfor skulle dette fællesskab dog, unødigt, spilde tid på udefrakommende personer, som dybest set kun har en økonomisk interesse i at opholde sig i landet, og iøvrigt udelukkende intenderer at bekæmpe vores hævdvundne resevoir af værdier, når vi nu har muligheden for at afvise disse personer?
Denne kommentar er anbefalet af:
Som artiklen kommer ind på, skyldes dette jo den danske mentalitet, idet samfundet har altid været homogent. Historisk set er det ikke fordi at der har været de store folkevandringer til Skandinavien, derfor er disse nyankomne en ‘ny’ oplevelse.
Desuden er det også sådan at visse kræfter i dansk politik er så bagvendte at de ikke indser hvad deres egen politik medfører. Jeg kan læse på dette forum at nogen mener udlændinge med muslimsk baggrund laver mere kriminalitet end andre grupper, sammenligningen er med øst asiatisk herkomst.
Her gider man da ikke bruge en sekunds tanke om den sociale og psykologiske stand disse grupper er under. Fra at vi samler dem alle i fattige ghettoer rundt omkring landet, til at vi gennem en smøre af dæmonisering af deres kultur søger ligimitation for at fører krige i deres hjemlande. Det kræver vel ikke det store analyse at forstå hvorfor situationen er som den er..!?
- Arash
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kræver helt ikke det store overblik at konstatere, at overalt hvor islam hersker er der ufred og barbari.
Selv i Iran, hvor ellers mulighederne for et kultiveret log fredeligt samliv består, har teokratiet i øjeblikket forhindret den mulighed.
Det sidste er bulshit hvis du mener overalt hvor der er mange muslimer. MEn det er rigtigt at overalt hvor religiøse folk hersker er der problemer.
Indonesien er verdens største muslimske nation, der er ikke flere problemer der end der er i de flrste vestlige lande, jeg ved det for jeg er det jævnligt
Priblemet er ikke islanm - problemet er religion og gudstro - noget man bør holde langt væk fra regeringer og så er det ligegyldigt hvilken religion vi taler om