De er kvinder og kommer fra lande, hvor deres køn er ensbetydende med et liv i skyggen af mænd. Men i dag bor og arbejder de i Danmark, der bryster sig af at være et foregangsland for ligestilling. Alligevel placerer VK-regeringen og Dansk Folkepartis krav til udlændinges danskkundskaber dem efter mændene i køen til permanent opholdstilladelse.
Tal fra Integrationsministeriet viser, at sprogcentrene i 2008 visiterede godt tre gange så mange kvinder som mænd til Danskuddannelse 1 (DU1), hvor der var i alt 3.063 kursister fra ikke-vestlige lande på landsplan.
»Denne gruppe vil aldrig kunne bestå et forløb på Danskuddannelse 2 af rent indlæringsmæssige årsager. Mange i gruppen er jo analfabeter og har en meget svag skolebaggrund,« siger Poul Nedergaard, der er formand for Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser.
Netop et bestået forløb på Danskuddannelse 2 er et af regeringens ufravigelige krav til udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark.
Kvinder ramt dobbelt
Forskning fra Anvendt Kommunalforskning viser, at især kvinder bliver placeret på DU1, fordi de ofte har en ringe eller slet ingen skolegang med fra hjemlandet. Mændene derimod har ofte gået flere år i skole.
Derfor rammer sprogkravene til flygtninge og indvandrere kvinderne ekstra hårdt. Det mener Yvonne Mørk, der forsker i ligestilling på Roskilde Universitet.
»Lovgivningen giver ulige muligheder for mænd og kvinder, og det skaber undergrupper i en allerede hårdt udsat gruppe,« siger hun.
Dermed fortsætter uligheden med at forfølge indvandrekvinderne her i Danmark uanset hensigten med loven.
»Den er ikke nødvendigvis tænkt sådan, men det er tydeligt, at kvinder bliver hårdest ramt,« siger hun.
Fungerer godt
Hos Socialdemokraterne og SF erkender man problemstillingen og er klar til at ændre sprogkravene for at få en permanent opholdstilladelse.
»Vi har ikke et særligt fokus på kvinderne, men vi er opmærksomme på det. Vi mener i stedet, det handler om, at kravene ikke tager hensyn til de forskellige forudsætninger, mennesker har. Masser af etniske danskere fungerer godt uden at læse og skrive perfekt. Derfor vil vi genoverveje de skriftlige krav i prøverne,« siger Lennart Damsbo-Larsen, der er indfødsretsordfører hos Socialdemokraterne.
Han ønsker dog at fastholde kravet om, at udlændinge skal have bestået den mundtlige del på DU2 for at få en permanent opholdstilladelse.
SF overvejer at gå endnu længere og henter inspiration fra den norske model. Her er sprogkravene for at få statsborgerskab, at man blot deltager aktivt i norskundervisningen.
»Selv om man for eksempel er analfabet, kan man godt vise en stor vilje til at integrere sig og blive en del af samfundet. Derfor er det ulogisk, at man placerer folk ud fra faglige kriterier, der får stor betydning for deres fremtid i landet,« siger SF’s integrationsordfører, Astrid Krag.
Hun foreslår desuden, at man indfører en klippekortsmodel, hvor den enkelte person selv kan bestemme, hvornår han eller hun vil tage danskuddannelsen.
»Det vil især komme kvinderne til gode, fordi de ofte bruger de første år i Danmark til at få familien til at fungere,« siger hun.
V: Offermentalitet
Spørger man regeringspartiet Venstre, er der intet at udsætte på de nuværende regler.
»Jeg køber ikke offermentalitetstanken om, at man ikke kan lære sproget, hvis man er analfabet. Jeg tror, folk kan meget mere, hvis man stiller nogle krav til dem. Jeg indrømmer, at ikke alle kan bestå, men for nogen handler det også om manglende vilje,« siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.
»Hvis man siger til et menneske, at personen ikke kan lære dansk, bliver det også resultatet. Hvis man i stedet siger til dem, at de godt kan lære sproget, får man et bedre resultat,« siger han.
Det er forkert bare at afskrive personer, fordi de er analfabeter, vurderer Karsten Lauritzen.
»Det må have noget med visitationsreglerne at gøre,« påpeger han.
Men det er Lars Holm, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet i dansk og forsker i dansk som andetsprog, fuldstændig uenig i:
»Hvis nogen skal stilles til ansvar for det her, må det være politikerne. De har besluttet, at det skal være sådan. Man kan derfor ikke bare give sprogskolerne skylden. De er blevet sat til at forvalte et system, der strider i mod den faglige indsigt, mange af dem har.«
Hvis en person ønsker at søge permanent opholdstilladelse i Danmark, skal han eller hun leve op til følgende krav:
Opholdskrav: Udlændinge skal have haft lovligt ophold i Danmark i mere end syv år.
Offentlig gæld: Ansøgere om permanent opholdstilladelse må ikke have offentlig gæld.
Danskprøve: Ansøgere om permanent opholdstilladelse skal have bestået Prøve i Dansk 2. Indtil 2006 skulle ansøgere af permanent opholdstilladelse kun have bestået Prøve i Dansk 1.
Beskæftigelseskrav: Personer, der søger om opholds-tilladelse, skal have haft fuldtidsarbejde i to et halvt år inden for de seneste syv år.
Introduktionsprogram: Ansøgere om permanent opholdstilladelse skal have gennemført et såkaldt introduktionsprogram, der skal tilbydes af kommunen senest en måned efter, kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Programmet består bl.a. af sprogundervisning, undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark og et aktiveringsforløb. Udlændinge skal mindst deltage i 85 pct. af danskundervisningen.
Kilder: Integrationsministeriet, Sprogcenter Nordsjælland, Institut for Menneskerettigheder
Kommentarer
Selvfølgelig er det da korrekt, at man skal forsøge at være positiv og opmuntre eleverne, så de bedre er i stand til at lære. Og det gælder uanset om det er dansk, historie eller samfundsfag.
Hvad Karsten Lauritzen glemmer, er at mange kvinder som er analfabeter ofte har meget vilje til at lære dansk, men ikke forudsætningerne for at lære dansk. Forstået på den måde, at de kun har gået i skole i meget kort tid, eller haft sporadisk skolegang i hjemlandet.
Og så kan det godt undre mig, at vi her i Danmark mener vi er så gode til ligestilling, mens vi med aktivt sørger for, at kvinder fra ikke-vestlige stilles dårligere end mændene fra de samme lande. Det kunne ligne en tanke…
En forudsætning for at lære et andet sprog er jo at man møder op til undervisningen og også får/har tid i hjemmet til at træne og øve sig.
Sprogindlæring sker kun ved træning, træning og træning,
og et 4-5 årigt barn(en an-alfabet kan nemt lære en andet sprog (mundligt) end sit modersmål, hvis det ofte snakker det.
Andre nyhedskilder beretter, at der er et stort fravær hos kvinderne på sprogskolerne, bl.a. på grund af et patriarkalsk familiemønster, hvor kvinder først og fremmest skal passe mand og børn.
Karsten Aaen siger:
“Og så kan det godt undre mig, at vi her i Danmark mener vi er så gode til ligestilling, mens vi med aktivt sørger for, at kvinder fra ikke-vestlige stilles dårligere end mændene fra de samme lande. Det kunne ligne en tanke…”
––––––––––––-
Hvem er “vi”, der skal sørge for, at “vore koner” “får lov til at gå forlade hjemmet og gives frihed til sprogundervisning, uddannelse m.m.?
“Det kunne ligne en tanke…”
––––––––––––—
Ja, det kunne det! Men hvilke?
Det er ikke tilbudene for sprogindlæring, som mangler!
Ellen:
“Sprogindlæring sker kun ved træning, træning og træning,
og et 4-5 årigt barn(en an-alfabet kan nemt lære en andet sprog (mundligt) end sit modersmål, hvis det ofte snakker det.”
Du kan ikke sammenligne sprogindlæring hos et 4 årig barn med et voksen analfabet. Det er jo en grund til, at man starter tidligt med fremmedsprogundervisning (engelsk) i folkeskolen, fordi det er nemmere at lære et fremmed sprog som 9 årig end som 40 årig.
Lars Holm siger, at skolerne administrerer et system, som er i modstrid med deres faglige viden. Kan en venlig sjæl uddybe denne modstrid for mig?
Kønsdiskriminering er kun en af mange diskriminationer. Alle prøver diskriminerer på intelligens, hvilket også sker positivt, når man giver højt uddannede fortrin. Måske er det hensigten hos folk, der ikke anerkender menneskerettighederne.
Andrea B
Du har ret, at det kræver lidt mere træning i hverdagen, at lære et fremmedsprog som 40 årig end som 9 årig,
så derfor er det ekstra vigtigt, at disse kvinder øver sig!
––––––––––––––––
http://www.berlingske.dk/danmark/indvandrerkvinder…
citat: »Kvinderne har tit hovedansvaret for at få mand, mad og børn til at gå op i en højere enhed med danskundervisningen. Vi har derfor fundet frem til, at det blandt andet kan hjælpe, hvis undervisningen på skolerne er mere fleksibel, så kvinderne for eksempel har mulighed for at komme til undervisning i weekenden og om aftenen,« siger Leif Husted, der som projektleder i Anvendt Kommunal Forskning har stået bag undersøgelsen…. citat slut
Beherskelse af et sprog er en ABSOLUT forudsætning for en borger, der vil betragtes som et engageret og aktivt samfundsmedlem i et land. Ellers ville der ingen udfoldelsesmuligheder være for disse borgere. Så derfor bør der fastholdes i det skrappe krav til sprogkundskaber til enhver, der gerne vil det rummelige danske samfund.
Sprogbeherskelse er ingen absolut forudsætning for at blive betragtet ligeværdigt, men det kan være en fordel i nogle situationer. Accent, dialekt o.lign. er et charmerende indslag for tåbelige rigsdagstalende individer, der kan få deres fordomme sat på prøve.
At beherske et sprog betyder ikke at tale grammatisk fejlfrit eller uden accent, men at ha’ et ordforråd og en begrebsforståelse, så man kan formulere sig godt og forståeligt.
Ingen her har i øvrigt - så vidt jeg kan læse - udtalt sig om ligeværdighed!
Spritbilister bliver hårdest ramt af højere strafferammer for spirituskørsel.
Spøg til side:
selv kunne jeg aldrig drømme om permanent at flytte til et fremmed land og så undlade at lære mig sproget.
Enhver kan lære ethvert andet sprog, ikke perfekt, naturligvis ikke, men til husbehov.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg nægter at tro på, at indvandrerkvinder rent sprogligt skulle være mindre lærenemme end andre mennesker.
Om deres kultur så forhindrer dem i at deltage helhjertet og intensivt i sprogundervisning, tør jeg ikke sige.
Men jeg synes det er temmelig groft at anse dem for dummere end andre mennesker.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad nu hvis man sagde: De der kvinder er for gamle og for sprogligt handicappede til at lære dansk? Sikken et ramaskrig der så ville blive. Nu gennemfører 20 %. Det må da vist kaldes en fiasko der vil noget. Motivationen er nok meget lille. Hjemme tales kun modersmål og fjernsynet sender på modersmålet. Naboerne taler modersmålet. Tolk til skole og lægen og retten. Nå nej det sidste fjernes som gratis ydelse.
Man kan let klare sig i Danmark uden at kunne dansk, men kan Danmark i længden klare sig med analfabeter og ikke dansktalende hjemmegående husmødre??
Motivationen er væsentlig, ikke mindst at man føler sig velkommen og i godt selskab. At møde fordomme blokerer indlæringen.
Hekt enig, Diepgen. Særligt de venstresnoede fordomme om at indvandrere er hjælpeløse ofre, er en ganske stor barriere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Undskyld at jegkommer med den irrelevant kommentar, men på billedet ser vi tre kvinder som sikkert kunne egne sig til at være nydanskere, og en vi godt kan undvære. Hvor svært kan det være.
Peter L.
Er det hende ude til højre?
Hvad er det iøvrigt for et land vi er ved at få. Skal vi virkelig lade politikerne bestemme hvilket sprog man skal tale, for at kunne opholde sig i vores land. Staten vil diktere om den slags. Hvor er vores frihed. Kan vi ikke selv finde ud af hvad der er i vores egen interesse. Eller er det bare et forsøg på at ensrette os alle, så vi kan udbyttes til at tjene produktionen og dens bagmænd. Ligesom reglen om at man absolut skal have været lønslave i mindst 2,5 år ud af 7, for opholde sig permanent i landet. Er det det vi er i Danmark , lønslaver. Hvad hvis man nu bare kan forsørge sig selv på anden vis og iøvrigt ikke forsager nogen harme på nogle af dronningens undersåtter. Det er fordi vi er blevet brikker i et stort maskineri og har glemt at moder jord er vores egentlige forsørger.
Tjah, det er vel ganske praktisk at kunne tale sproget i det land, man frivilligt har valgt at bosætte sig i.
Det kan vel ikke være borgerne i modtagerlandet, der skal lære swahili, arabisk eller tyrkisk for at forstå de mennesker, der har valgt at slå sig ned i Danmark?
At flytte og at flygte er forskellige situtationer eller tilstande. Ingen flygter frivilligt, mens man flytter mere eller mindre frivilligt. Tillige betyder kravet om assimilation frem for integration, at fordommene tager til, indtil de antager karakter af forbud og straf.
Uanset om man flytter eller flygter, så bør man dog gøre den beskedne indsats, det kræver at lære sproget i det land, hvor man slår sig ned.
I øvrigt er ingen da vist nok tvunget til at flygte eller flytte til Danmark. De kunne have valgt et andet land, hvor sproget måske ville falde dem nemmere, og kulturen også.
Denne kommentar er anbefalet af:
Saxo gramaticus gamle historica danica som kongen bestilte, blev affærdiget på latin. Adelen i middelalderen talte tysk, senere fransk. Sprog er vel ikke nogen stereotyp størrelse som politikere skal tvinge ind i hovedet på befolkningen.
Flytter man til Danmark er det i ens egen interesse at lære sproget. Men begrundelsen for at det er i statens interesse og ligefrem et krav, er vel ude i noget med , at man skal kunne bruge det pågælende menneske som brik i ens politiske dagsorden, nemlig arbejd , arbejd, arbejd.
Vi kan næppe blive uenige om fordelen ved at tale landets (flertallets) sprog.
Gesta Danorum har en lang historie om og forklaring på, hvorfor Erik Ejegod tog på imperial religionskrig til Jerusalem. Erik døde af det, og hovedparten af danskere siden da er antagelig indvandrere eller flygtninge, især fra slutningen af 1700-tallet, og adskillige talte, som nævnt af Peter Guldmann, tysk, men lærte efterhånden dansk.
Det politiske aspekt kommer ind i sagen, hvor vi forlanger en bestemt tilpasningsform.
Max Andersen har gjort opmærksom på, at fordommene knytter sig til liberalisternes opfattelse af den kapitale ejendomsret, mit er mit. Det var tilfældet under krigen, da mange netop måtte flygte, det fortsatte under Den kolde Krig, hvor mange blev forfulgt, og det gælder den dag i dag. Du skal ikke tage noget fra mig!
Nu må du da styre dig, guldmann.
Dansk er nationens hovedsprog. Punktum. Og er den primære forudsætning for at kunne fungere og interagere på alle planer i samfundslivet. Det må da være indlysende for enhver.
Hvis folk vil oprette fremmedsprogede, isolationistiske enklaver her i landet, må de sgu´ selv finansiere dem - og så kan de lige så godt slå sig ned andetsteds, hvis isolation er deres intention.
Per Diepgen:
“Max Andersen har gjort opmærksom på, at fordommene knytter sig til liberalisternes opfattelse af den kapitale ejendomsret, mit er mit.”
Så må du have fejlfortolket mit tidligere indlæg. Jeg gjorde opmærksom på, at venstrefløjen, via dens offer-tilgang til indvandrere, er med til at fastholde og udbygge barriererne for integration.
Peter G.:
Uanset hvad adelen talte på et eller andet tidspunkt, og uanset hvad prins Henrik taler, så er dansk jo altså sproget i dagens Danmark, hvad du formodentlig har opdaget. Og det er ikke noget, som politikere eller diktatorer tvinger generation efter generation til at tale mod folkets vilje.
Hvis folk nægter at lære at tale dansk, så sætter de sig uden for fællesskabet, så ekskluderer de sig selv. Og hvad vil de så her i landet?
Hans Jørgen Lassen:
“uanset hvad prins Henrik taler, så er dansk jo altså sproget i dagens Danmark”
Hverdagssproget i den royale familie var svjv fransk tidligere indtil Frederik og Joakim begyndte at introducere mulige svigerdøtre for forældrene.
At tilflyttere til kongeriget skal kunne begå sig på dansk, handler i min optik om meget mere end at lære sproget. Det handler om at lære kulturen at kende, så man har mulighed for at forstå de lokale, og finde ud af, hvordan man selv vil lade sig integrere (= tilpasse).
Helst så jeg, at passiv forsørgelse blev afskaffet, og der blev stillet betingelse og muligheder for at modtage offentlig forsørgelse. Et absolut minimum, må være at de der er analfabeter får lært at læse, at uddannelsesniveauet blandt voksne i det mindste nærmer sig det man burde forvente ved folkeskolens afgangsprøve, og at man kan kommunikere med danskere i almindelighed.
Ergo, handler det om, at mange af disse kvinder må af sted på skoleophold, så de kan få tilegnet sig almindelige færdigheder til at kunne begå sig i en dansk kontekst, og gerne også, at kvinderne bliver bevidste om, at de ifølge danske normer er ligeværdige med mænd, og har selvbestemmelse.
Hvis 80% af kvinderne ikke hjælpes til at komme til den indsigt, har politikere og myndigheder i alvor grad svigtet i at sikre integrationsindsatsen.
Et er at man ikke vil tilegne sig det talte sprog i det land man har slået sig ned i. Noget andet er at man sætter sine efterkmmere ud på et sidespor fra starten. Børn af indandrere har ganske store vanskeligheder ved skolestart, men især hvis mødrene ikke kan kommunikere på dansk.
Det centrale i sagen er, at man stiller krav om beståelse af prøve i dansk på et vist niveau. Men udlændinge bestemmer ikke selv, hvilket niveau i danskundervisningen, de bliver indplaceret på. Og her er der altså en del, som bliver indplaceret på et lavere niveau end det, der kræves for at få permanent opholdstilladelse. Man stiller dermed en del mennesker – og især kvinder – over for et krav uden at give dem nogen form for tilbud om hjælp til at leve op til kravet.
Det kan man naturligvis godt gøre. Men det siger da en del om, at hele formålet med lovgivningen mere er at signalere til de pågældende udlændinge, at de ikke er velkomne i Danmark, end at fremme deres integration.
For hvis ønsket var at fremme integrationen, og hvis man mener, at dansk på niveau 2 er en forudsætning for, at man kan fungere godt i det danske samfund, så ville man naturligvis give alle udlændinge et tilbud om undervisning, som kunne føre dem frem til dansk i niveau 2. Men det gør man altså ikke.
Mantraet om, at ”udlændinge selv skal tage ansvar” og at ”ingen bør opgives” går også igen flere andre steder i den nye lovgivning. F.eks. kan førtidspensionister jo af gode grunde ikke leve op til kravet om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år. Og svaret fra regeringens side til dem, der synes dette er urimeligt, var, at ”ingen udlændinge bør opgives”.
Hvis man undlader at stille folk over for krav, som de ikke har nogen chance for at opfylde, så har man altså ifølge regeringen ”opgivet dem”. Det kunne være interessant at se reaktionen i den danske befolkning, hvis bredere grupper af vælgere på deres egen krop blev udsat for dette menneskesyn.
Jeg tror ikke, at regereringen ville overleve ret længe. Men så længe det kun er et upopulært mindretal, man behandler på den måde, og så længe folk har den fejlagtige opfattelse, at udlændinge er en ensartet gruppe, som både kan og bør vurderes ud fra den lavest mulige fællesnævner, så kan regeringen åbenbart slippe afsted med hvad som helst.
Og endda få en vis opbakning til det fra personer som - af alle steder - deltager i debatten på Informations hjemmeside. Det er ærlig talt tankevækkende, og viser hvor langt Dansk Folkeparti og andre nationalkonservative kræfter har haft held til at flytte folkestemningen i løbet af de sidste 10-15 år.
Denne kommentar er anbefalet af:
I Danmark har man undervisningspligt. Alle børn skal lære om det danske sprog, matematik o.s.v.
Det har været sådan i mange år. Om man så lærer
nok til at kunne bestå danskprøve2 eller ej har ikke konsekvenser for ens statsborgerskab hvis man har et. Ud fra konsensuset om undervisningspligt
er det naturligt , at indvandrere også har pligt til at lade sig undervise. Indvandrere skal ikke bare lade sig undervise, de skal også bestå en prøve for at blive i landet permanent. Det er muligt at jeg ikke kan finde enighed med et flertal af kommentatoerne her på siden, men skal staten nødvendigvis tvinge os alle til at blive undervist eller kunne det bare være et tilbud?
peter g.:
Er du uenig i, at det er en simpel pligt efter bedste evne at lære sig sproget i det land, man selv har valgt at slå sig ned i?
Eller synes du, at det er helt fint og konstruktivt, at man isolerer sig i ghettoer og blot hæver sin beskedne socialhjælp?
Ud fra et liberalt menneskesyn kan det ikke være nogen pligt at lære et bestemt sprog, så længe man ikke ligger det offentlige til last men f.eks. forsørges af sin ægtefælle. Og de cirka 20.000 personer fra de andre EU-lande, som hvert år flytter til Danmark, har heller ikke nogen form for forpligtelse til at lære dansk.
Ligesom de danskere, der hvert år flytter til Spanien, heller ikke har nogen pligt til at lære spansk. Og så videre. Og danskerne i Spanien har heller ikke nogen pligt til at lade være med at isolere sig i ”danskerghettoer”, hvor de primært omgås andre danskere i stedet for at omgås den ”indfødte” spanske befolkning.
At det så kan være en rigtig god idé og i ens egen interesse at lære sproget i et land, hvor man forventer at bo resten af sit liv, og at dyrke social omgang med de ”indfødte”, det kan vi ikke være uenige om.
Men virkeligheden rigtig mange steder i Verden er nu engang den, at det langt fra er alle immigranter, som opfører sig så ideelt. Det gælder f.eks. også for mange amerikanske og europæiske pensionister, som bosætter sig i Fjernøsten (de såkaldte expats), og så videre.
Jeg er i princippet ikke imod, at man stiller et krav til udlændinge om at lære dansk, hvis de gerne vil have tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Men jeg er imod, at man – endda helt bevidst – stiller folk over for krav, som man godt ved, at ikke alle vil være i stand til at opfylde, uanset at de gør deres bedste.
I den sammenhæng er sprogkravet langt fra det værste ved de nye regler, men der savnes en bedre sam-menhæng mellem de krav, man stiller, og de tilbud, som man giver folk. Og så er og bliver det altså fuld-stændig urimeligt, at man lovgiver med tilbagevirkende kraft for mennesker, som allerede har boet i Danmark i mange år, og som i god tro har indrettet sig efter de hidtil gældende regler.
Det svarer fuldstændig til, at folk allerede har gennemført 4½ år af en 5-årig uddannelse, hvorefter de får at vide, at nu er kravene til at få udstedt et diplom desværre blevet lavet totalt om, og det gælder også for dem, som allerede er i gang med uddannelsen.
Da man ændrede reglerne i 2007 ved at indføre den såkaldte ”integrationseksamen”, undtog man de personer, som allerede havde gennemført introduktionsprogrammet, inden loven trådte i kraft. Hvis man ville, kunne man naturligvis sagtens have lavet en lignende overgangsordning denne gang. Det gjorde man ikke, og det kan efter min mening kun ses som et udtryk for manglende vilje til at behandle folk på en fair og ordentlig måde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Guldmann:
“skal staten nødvendigvis tvinge os alle til at blive undervist eller kunne det bare være et tilbud?”
Staten stiller krav om, at alle børn (der kan) skal lære et vist pensum, eller i det mindste undervises i samme. Om alle får lært pensum, består folkeskolens afgangsprøve eller ej, er så en anden sag.
Det eksisterende krav kan man jo så synes er urimeligt eller andet, men den gængse holdning og logik er, at det må være op til magthaverne at bestemme hvad rigets undersåtter som minimum skal vide og kunne, så de har basale færdigheder, så de både kan begå sig som samfundsborgere, og har en veldefineret udgangspunkt, som ungdomsuddannelser kan bygge ovenpå.
Det forekommer mig derfor yderst aparte, at der ikke stilles nogle tilsvarende ønsker til personer, der kommer til riget som flygtninge eller lignende, hvor folk opfordres og hjælpes til at kunne opnå de færdigheder der skal til, for at de har mulighed for at begå sig hensigtsmæssig i deres nye hjemland.
Hvordan skal tilflyttere blive effektivt integreret, hvis de ikke gives mulighed og hjælp til at komme godt på vej?
Jeg mener kort og godt, at det er politikerne og myndighederne der har svigtet deres ansvar. Det er for billigt at skyde skylden på analfabetiske kvinder, eller de patriarker der foretrækker at de sætter børn og hjem over skolegang.
Denne kommentar er anbefalet af:
At ikke stille krav til disse kvinder, er ensbetydende med, at man ikke betragter dem som ligeværdige borgere. Det nye sprogkrav betyder, at disse menneskere tages seriøst i det her samfund, og at de ikke er en flok “under-mennesker”, der ikke magter at lære et sprog. Desuden virker enhver form for krav som stimulator for disse kvinder, der, for største delens vedkommende, ikke har et arbejde og er passive.
peter g. siger:
“Flytter man til Danmark er det i ens egen interesse at lære sproget. Men begrundelsen for at det er i statens interesse og ligefrem et krav, er vel ude i noget med , at man skal kunne bruge det pågælende menneske som brik i ens politiske dagsorden, nemlig arbejd , arbejd, arbejd.”
–––––––––––––––––––
Der er - så vidt jeg ved - ingen, som forlanger, at man skal lære sproget i DK, kun hvis man ønsker permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab,
og det er dét, vi her debatterer!
Vi stiller uendeligt uendelige krav til hinanden. Overalt er vi sat i system - på gaden, i bussen, på arbejde, i butikken osv., og overalt møder vi det talte og skrevne dansk plus i dag engelsk.
Når man taler om kombinationen undervisning og integration, er det bemærkelsesværdigt at læse her, at mange går ud fra, at nogen ikke ønsker at lære noget. Vi vil alle gerne lære noget, men forudsætningerne er forskellige, når vi taler om skoleundervisning og især boglige fag (- man kunne måske begynde med at lære de fremmede kvinder, der er oplært i husmoderens arbejde, at lave dansk mad med danske råvarer og tage vare på moderne hygiejne - sproget er et altomfattende kulturudtryk, som indarbejdes ad åre).
Hans Jørgen L.
Jeg tror ikke helt jeg forstår spørgsmålet. Altså det er jo en pligt , det kan vi jo se. Om jeg så synes at det skal være en pligt , vil jeg sige kun en social pligt af hensyn til ens medmennesker og een selv. Ikke en retsmæssig pligt , som er afgørende for om man må opholde sig her permanent. Det er som om flere her på tråden forestiller sig en indvandrer som en muslim, der lever på statens regning i en ghetto i boligkvarteret. Det er jo en stereotyp forestilling. Jeg forholder mig kun til det principielle i at staten bestemmer ,at alle der vil bo i landet skal bestå en prøve i dansk. Det andet er jo et seperat spørgsmål.
peter g.,
jeg misforstod dig muligvis en anelse, og i dårlig retning.
Selv mener jeg, at der følger af, at man ønsker forsørgelse og fristed i Danmark, at man så også efter bedste evne lærer sproget.
Altså, at man ikke blot hæver understøttelsen, men gør, hvad man nu formår, for ikke bare at være en passiv bistandsmodtager, en patient, så at sige.
Hans Jørgen,
det er oplagt, at folk der flygter til det danske kongerige, ønsker et fristed.
Grundlæggende tror jeg ikke ret mange mennesker ønsker sig forsørgelse. Hjælp og støtte til at finde fodfæste kan alle nok bruge i varierende omfang, men jeg tror langt de fleste mennesker ønsker at kunne tage vare på deres egen livssituation.
Af samme grund min tidligere betragtninger om, at passiv forsørgelse grænser til fornedrelse og umyndiggørelse i langt de fleste tilfælde. Forlang i stedet aktiv forsørgelse såvidt muligt, hvor det aktive består i at folk med tiden bringes i en situation, hvor de reelt har andre muligheder end at lade sig forsørge.
@Hans Jørgen
Hvorfor går du hele tiden ud fra, at udlændinge i Danmark lever af bistandshjælp?
Udlændinge, som er kommet hertil efter 2002, kan slet ikke få bistandshjælp men derimod den lavere starthjælp, og antallet af modtagere af starthjælp er ikke mere end cirka 5.000.
Bortset fra de 5.000 forsørger alle udlændinge, som er kommet hertil efter 2002, sig selv, de forsørges af deres ægtefælle eller de lever af en offentlig ydelse som arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension, som de har kvalificeret sig til på samme måde som en indfødt dansker.
Som peter g skriver, så er det en helt ekstrem stereotyp forestilling om udlændinge, som du giver udtryk for i dine indlæg.
Lars,
nu var diskussionens tema jo det danske sprog. Og det må alt andet lige være vanskeligt at få sig et job, hvis man ikke kan sproget.
Hvad i alverden forestiller disse kvinder sig egentlig? Og hvad forestillede de sig, da de valgte at komme til et vestligt samfund, der er langt mere avanceret end det, de kommer eller kom fra?
At blive serviceret og hjulpet fra ende til anden uden indsats?? Al den evindelige jammer fra deres side,og at det hele er de andres skyld, er simpelthen noget sludder og til at blive syg af. Min opfordring til dem er simpel: Se at komme ud af starthullerne, mine gode damer. Kom igang og tag ansvar for jeres egen livssituation. It is long overdue. Vi andre venter stadig, men har vel snart opgivet at se noget initiativ fra den kant. Nu er det sagt.
Sagt er sagt!