Opslag til denne artikel

Emneord:skattepolitik
Personer:Helle Thorning-Schmidt
Organisationer:Skatteministeriet
Steder:Danmark

Når Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, angribes med en blanding af jura, politik og moral, er det en ren taber. Hun kan ikke selv vælge, at det alene er en juridisk sag. Det har medierne og hendes politiske modstandere allerede afgjort. Det er også moral og politik, når hendes mand beskattes i Schweiz og ikke i Danmark.

Når mudderkastningen er ovre, kan det blive nyttigt at efterspørge nogle skattepolitiske reformer, der tager udgangspunkt i en globaliseret virkelighed med mennesker, der bor både to og tre steder og har den bærbare computer som hovedarbejdsplads. Og hvor er så det? Under den hvide bro eller oppe i den blå himmel, hvor nationalstaternes skattevæsner har lidt svært ved at enes om, hvem der skal have hvad.

Skatteministeriets departementschef Peter Loft bragte i går hjemmearbejdspladsen ind som et af de usikkerhedsmomenter, der kan gøre det uklart for mange, om de er hjemme eller på arbejde. Og det er her, der ligger en opgave for skattepolitikerne.

Der skal aftales beskatningsaftaler, og landene skal tale sammen om og med den enkelte person. Den gængse danske opfattelse af udlandsarbejdet som noget suspekt og udedanskeren som en snyder bliver selvfølgelig dummere dag for dag i en moderne verden med virksomheder, der beder folk om at arbejde i afdelinger i flere lande.

Udviklingsminister Søren Pind (V) leverede i går et af den slags forslag, der er så velment som det nu kan være med den liberalistiske rendegraver som ophavsmand. Hokus pokus, Stephen Kinnock kan bare indbetale forskellen mellem en dansk skat og din schweiziske skat som et frivilligt bidrag til Danmark.

Det er en sjov variant af udviklingspolitikken, at Pind søger almisser til Danmark fra velstående udlændinge, men det er jo nemmere end at tænke tanker om, hvordan vi indretter skattesystemet for de mange, der krydser grænserne arbejdsmæssigt.

Blot en time

Lad os tage et eksempel. Mekanikeren fra Hillerød bliver bedt om at tage til bilfirmaets hovedsæde i Japan i et lille års tid, efteruddannelse, arbejde, opgradering, livslang læring, og hvad vi ellers går ind for.

Hvis han arbejder efter reglerne om ‘udlandsarbejde i mindst seks måneder’ afbrydes hans udlandsophold, hvis han arbejder blot en time i Danmark. Går han ned på værkstedet til en fyraftens-kaffe fredag i de to uger, han er hjemme, skal han holde sig fra computeren, firmatelefonen og alt, der ligner arbejde. Ellers er han med fast bopæl i Danmark pludselig tilbage fra sin udstationering, selv om han skal derud igen. Det siger sig selv, at den bærbare computer er det rene gift mod klarhed.

Hvis han ikke kan arbejde med arbejdssted som kriterium for skattebetaling, kan man så bruge boligen? Hvor bor man, når man bor flere steder? De sociale myndigheder i Danmark leder efter socialbedragernes kommode med sokker og undertøj for at fastslå, om den såkaldte single nu også er så single, som dørskiltet antyder. Problemer med at fastslå arbejdssted eller bopæl har været et problem i årtier, ja både en fremtrædende vicestatsminister og en lige så fremtrædende folketingsformand har haft vanskeligheder ved at identificere skillelinjen mellem det ene eller andet sted.

Selvfølgelig Schweiz

Den aktuelle debat er startet uden den klare sondring mellem skattepligt og skattebetaling. Man kan være fuldt skattepligtig i Danmark og betale hele sin skat her. Man kan være fuldt skattepligtig i Danmark og betale hele sin skat i et andet land, hvis man arbejder der - og kun arbejder der.

Hvis man ser på Stephen Kinnocks situation, skal han selvfølgelig betale skat i Schweiz af det arbejde, som han udfører for sin internationale arbejdsgiver i Schweiz. Ellers bliver de sure og sætter ham i fængsel. Men hvis han under opholdet i Danmark holder et foredrag for Arbejdernes Oplysningsforbund på Østerbro, så skal han med skattepligt i Danmark betale skat af foredraget og med skattepligt i Schweiz betale i Schweiz. Der er masser af uklare situationer. Der er masser af uholdbare situationer, hvor skattemyndighederne gør livet usikkert for folk, der gerne vil have orden i sagerne, men ikke kan få det, fordi de er grænseoverskridende.

Det mest rigtige, der er sagt og skrevet i denne sag, er nok, at folk ikke selv kan vælge, om de vil betale skat i det ene eller andet land. Det er et ‘enten eller’. Hvis reglerne skal være ‘både og’ kræver det tankens klarhed og politisk håndværk.

Poul Smidt er journalist, cand. jur. Og har i 20 af de seneste 30 år arbejdet uden for Danmark med fuld skattepligt her og med skattebetaling der, hvor de havde krav på den

Denne artikel er anbefalet af: