Det er ikke kun ved stranden og i byens solbeskinnede parker, at isen smelter i sommervarmen. Højt mod nord melder forskere igen i år om rekordafsmeltning af den arktiske havis.
Når det gælder isens udbredelse, målt ved arealet, foregik der i sidste måned »et tab med en hastighed, der er den højeste for maj i den tid, der er foretaget satellitmålinger.«
Det rapporterer det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC) i sin seneste opgørelse. Samtidig melder Polar Science Center ved University of Washington, at havisens volumen - dvs. kombinationen af areal og tykkelse - »i maj 2010 var 19.000 kubikkilometer, det laveste for en maj måned i perioden 1979-2010.«
Havisens volumen var i maj således 32 pct. mindre end gennemsnittet for samme måned de seneste 30 år.
Forskerne holder et vågent øje med isens volumen, fordi den via tykkelsen afspejler, hvor meget flerårig, robust is, der er tilbage, og hvor meget der er tyndere og mere skrøbelig étårig is. Jo mindre flerårig is, der overlever en sommers opvarmning, desto svagere bliver den is, der gendannes om efteråret og næste forår skal modstå de nye afsmeltningsprocesser.
»Vi mistede en masse flerårig is i 2007, og det fortsatte i 2008, så selv om isens samlede areal gik op i 2008, så gik mængden af flerårig is ned i 2008. Det fortsatte i 2009, selv om isens areal gik op,« fortalte en af den arktiske klimaforsknings veteraner, professor David Barber, University of Manitoba, da han tidligere i juni talte ved en forskerkonference i Oslo som opfølgning på Det Internationale Polarår.
»Det, der sker, er, at vi hastigt løber tør for flerårig havis på den nordlige halvkugle. Meget, meget hastigt løber vi tør for flerårig havis,« advarede den canadiske forsker.
Ifølge NSIDC skrumpede havisens areal i maj med 68.000 kvadratkilometer om dagen som konsekvens af den tiltagende forårsopvarmning, hvor temperaturerne i år har været over det normale. Is smelter hvert forår og sommer, men de aktuelle 68.000 kvadratkilometer er et dagligt tab af havis- areal, der er 50 pct. større end tabet på en gennemsnitlig majdag i perioden 1979-2000, oplyser NSIDC.
Ny rekord på vej?
Havisen omkring Nordpolen når hvert år sit mindste areal i september, hvor efteråret sætter ind, og tilfrysningen begynder igen. Rekorden for afsmeltning blev sat i september 2007, men på nuværende tidspunkt er såvel isens areal som volumen mindre end på samme tid i 2007. Den nyeste måling fra i søndags viser således et havis-areal, der er godt 500.000 kvadratkilometer mindre end på samme tidspunkt i 2007.
Om dette år ender som nyt rekordår afhænger af temperatur og vejrforhold i Arktis de næste måneder. Globalt har perioden januar-maj i år været den varmeste i temperaturmålingernes historie, og i Grønland, Sibirien og Alaska var temperaturerne i maj flere grader over gennemsnittet for perioden 1971-2000.
Fortsætter udviklingen som i de seneste årtier, går Arktis mod isfri forhold om sommeren. År for år stiger bekymringen blandt de arktiske klimaforskere, fordi opvarmning og afsmeltning går stadig hurtigere
»Tilbage i 1980’erne var jeg ret overbevist om, at dette blot var naturlig variation i systemet, og at der ikke foregik nogen dramatisk ændring, som var til at registrere,« sagde David Barber på mødet i Oslo.
»Folk spurgte, hvornår vi vil få et isfrit Arktis, og tilbage i 1990’erne svarede jeg ‘omkring år 2100’, for det var, hvad de generelle cirkulationsmodeller forudsagde. Det udsagn har jeg løbende revideret i nedadgående retning. I 1998 sagde jeg ‘2030-2050’, og nu siger jeg ‘et tidspunkt mellem 2013 og 2030’.«
»Det vil være en meget stor ændring i det globale system, hvis vi får et isfrit Arktis,« sagde Barber.
Sidst det skete var således for mindst én million år siden.
Grønlands is
David Barbers kollega, den danske iskerneforsker ved Niels Bohr Institutet, professor Dorthe Dahl-Jensen, deler bekymringen over de accelererende processer.
»Jeg frygter, at vi er hastigt på vej mod en uoverskuelig situation, og at vi er ved at passere det tidspunkt, hvor verdenssamfundet er i stand til at påvirke udviklingen,« siger Dorthe Dahl-Jensen i et interview i Ugebrevet Mandag Morgen.
Havisens smelten indebærer ikke i sig selv, at vandstanden i verdenshavene stiger, eftersom denne is allerede befinder sig flydende i havet. Men processen med havisen ledsages af en ligeledes accelererende afsmeltning af Grønlands indlandsis, der som is på land får vandstanden til at stige, hvis det som mere smeltevand eller flere isbjerge ender i havene.
Satellit- og flymålinger viser, at der de seneste 20 år er sket et tiltagende tab af masse fra indlandsisen: Fra et årligt tab i perioden 1995-2000 på 50 milliarder ton is til et tre gange så stort tab - 160 mia. ton is pr. år - i perioden 2003-06.
»Vi ved ikke, hvor hurtigt isen vil smelte, og hvor meget afsmeltningen vil påvirke havstrømmene, ud over at den vil stige markant. Det er det, der er så farligt. De nuværende forudsigelser for de globale temperaturstigninger indikerer dog, at der er tale om en langt større stigning i havniveauet end hidtil antaget,« siger Dorthe Dahl-Jensen.
Hendes forskerkollega ved Niels Bohr Institutet, ph.d. Aslak Grindsted, har sammen med britiske og kinesiske forskere offentliggjort nye modelberegninger, der forudser globale havstigninger på 1,2 meter i år 2100, hvis det globale forbrug af fossil energi fortsætter uændret.
Kommentarer
Personligt tror jeg ikke længere på, at vores art formår at afværge klimatruslen. Der hviler således noget fortvivlende terminalt over mit sind.
For hos min medborgere, hvis handlinger jeg tiltagende føler lede ved, ser jeg ikke de nødvendige forandringer. Tværtimod, det store flertal fortsætter tilsyneladende akkurat som tidligere:
- Chartersæsonen er lige blæst ind og folkevandringen sydpå er med uformindsket styrke i fuld gang.
- Som en anden folkesport spekuleres der i aktier og værdipapirer. Lidet tænker man vel over, at netop denne spekulation er årsag til, at vores arts energiforbrug umuligt kan falde.
End ikke den nyhed, som JSN her rapporterer om, kan vel få disse mine medborgere til at finde modet til at turde forandre deres adfærd.
Jeg fattes ord over den kulturelle grimhed, som jeg er tvunget til hver dag at skulle tolerere. Det forekommer mig, at Menneskerettighederne i dag er blevet forvredet til mere at handle om disse i mine øjne umodige (og netop derfor materielt storforbrugende) menneskers ret til at krænke de få beskedne og ydmyge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hele finanscirkusset minder lidt om statuerne på Påskeøen, hvor den største og sidste blev rejst umiddelbart før samfundet kollapsede. Da de var færdige med at kollapse (og med lidt euorpæisk ‘hjælp’), var der i 1872 111 beboere tilbage på øen.
Hvis Påskeøen er et sindbillede på Jorden, tja ….
Se min kommentar om dette og vandsituationen her:
http://www.information.dk/237770
Det er fandme uhyggeligt…
John, jeg ville tage det mere afslappet, hvis jeg var dig.
Der er ikke så meget vi kan gøre, scenariet må bare spille sig selv til ende.
Jeg tror stadig vi har muligheder for overlevelse og et radikalt systemskifte, efter de første miljøeffekter vælter det nuværende system. Jorden bliver grimmere, ja, men med lidt held vil der stadig være plads til en viisere menneskehed på den anden side.
Lige nu er jeg gået i popkorn-mode og observerer showet tilbagelænet og med nysgerrighed.
Jeg spejder stadig efter håb på horisonten, men jeg gør mig ikke længere illusion om at kunne gøre en forskel.
Få det bedste ud af dit liv, mens scenariet udspiller sig, forhåbentligt bliver alt bedre på den anden side.
Denne kommentar er anbefalet af:
John Fredsted: Der findes mange som dig, der minimerer forbruget, men om der er nok til at få vendt bøtten, tvivler jeg på.
Derfor er Runes løsning godt. neutral iagttagelse og pas dit og dine bedst muligt.
god ikke godt
Klimaet ændrer sig.
Naturkatastrofer sker dagligt.
I de fleste tilfælde kan vi bare kigge på.
At jorden nødvendigvis skulle blive grimmere fordi den ændrer sig kan jeg ligesom ikke forholde mig til.
Vi ender nok i et scenarie hvor mennesket bare må hænge på. Kan vi ikke det, så har vi ingen berettigelse, og så skal naturen nok finde en anden art der kan udfylde den niche det var meningen vi skulle udfylde.
Vi er her på natures præmisser, uanset hvor meget vi TROR vi kan påvirke og ændre. Accepterer vi ikke det, så tror jeg at vi nærmer os sidste salgsdato.
Ikke fordi det ville være en katastrofe at vi måske ikke længere sværmede som myrer over hele planeten.
For problemet ligger ikke i HVAD vi gør, men at vi er så forbistret mange der gør det.
@Rune: “popkorn-mode”. Tak for det ord, der fik smilet frem hos mig.
Mit tungsind handler ikke alene om udsigten til en katastrofal klimatisk destabilisering. Den handler også, eller måske snarere, om den grimme ‘software’, der tilsyneladende kører i hovederne på alt for mange af mine medmennesker.
En software, der nedslående stiller sig til skue på stadig flere steder, også i den almindelige hverdag, for eksempel i et supermarked, hvor jeg føler, at stort set ingen gider flytte sig for hinanden, og hvor stort set ingen tør(?) kigge hinanden i øjnene længere.
Marianne, jeg mente “grimmere” i forhold til mennesket. Det er selvfølgelig en subjektiv iagttagelse, og man kan diskutere om ikke al natur på sin vis er smuk, selvom jeg nok vil påstå, at grønne skove for mennesker er smukkere end ørken - i hvert fald hvis man samtidig har behageligt liv i mente.
Naturen (dvs. livet) vil overleve, ingen tvivl om det. Men jeg er fan af mennesket (i hvert fald når det udfolder sine gode sider), og jeg så gerne, at vi havde en plads i fremtiden.
Men det kræver, at vi i dén grad får vores mørke sider under kontrol, for ellers vil de samme problemer opstå igen og igen.
Du siger, at vi er her på naturens præmisser, men vi har gennem vores adfærd selv indført en række præmisser og ændret de eksisterende.
Vi bare kan voldtage jorden, og så bagefter fraskrive os ansvaret. Smadrer vi vores egne forhold, så har vi selv ændret præmisserne, og så kan vores spøgelser stå lige så meget de vil og pege anklagende fingre ad hinanden eller naturen - faktum ville være, at det var os selv, der var ansvarlige og udryddede os selv.
Ansvarsforflygtigelse og dumhed - to karaktertræk, som moderniteten excellerer i og direkte kultiverer, vil ikke hjælpe os.
“Vi bare kan voldtage jorden”
skulle være
“Vi kan ikke bare voldtage jorden”
@Mette: Tak for det. Jeg tvivler dog selvsagt, som du gør.
Med et massetab fra den grønlandske indlandsis på 160 mia. tons is pr år, vil det vare ca.17500 år før al isen på Grønland er smeltet, svarende til en havstigning i gennemsnit gennem disse mange år på 0,4 mm (7000 mm divideret med 17500). Dvs. at om halvfems år, i 2100 vil verdenshavet være steget med ca. 36 cm alene af den grund.
Der er saftsuseme langt op til de 1,2 meter som Aslak Grindsteds modelberegning forudser. Hvor meget vand forventer han at,der kommer fra Antarktis og fra diverse gletchere? Hvor stor vandstandsstigning vil varmeudvidelse af havenes vand bidrage med? Der er vel ikke andre væsentlige parametre?
Du mener vist 36 mm, altså 3,6 cm.
Ja selvfølgelig. Der gør blot min forvirring endnu større
@ Rune Hjelm
Selvom vi ændrer nogle af præmisserne, så vil det stadig være naturens præmisser vi skal indordne os under. Om vi kan lide det eller ej.
Og jeg er da også en smule fan af mennesket. Måske bare ikke i dets nuværende form, hvor tåbelighed syntes at være en dyd.
Det være sig i interaktion med naturen, politik, eller stort set hvilket som helst andet område.
Vi KALDER os Homo Sapiens, men der er altså ikke meget Sapiens over det vi foretager os som art.
Jeg afventer spændt den dag vi tager det næste skridt i udviklingen og bliver Homo Cogito.
Men jeg tvivler på at det bliver før vi får nogle rigtige udfordringer. Som f.eks. et klima der ændrer sig drastisk.
Måske trist, men absolut nødvendigt.
@ Bjarne Bisballe:
“Med et massetab fra den grønlandske indlandsis på 160 mia. tons is pr år, vil det vare ca.17500 år før al isen på Grønland er smeltet” osv.
Slike prosesser er ikke lineære, tvertimot, det viser vårt omfattende kjennskap til innlandsisenes avsmeltning over Europa og Nordamerika i slutten av siste istid og f.eks.kunnskapen om den vestantarktiske innlandsisens dramatiske svingninger (surges) i Miocen-perioden.
F.eks. kalver brearmer i fjorder raskt opp, når de begynner å flyte. Et eksempel på dette ser vi nå ved Jakobshavns isbræ, den største utløperen fra Grønlands innlandis. En tilsvarende effekt førte i Miocen (og kanskje i Eem-tiden for ca. 120000 år siden) til at Vestantarktis’ to store isshelfer hurtigt gled ut i havet. Langt den største avsmeltning foregår i Antarktis nå på grunn av oppvarming av havet som smelter breis fra undersiden. Både Grønlands og Antarktis’ massetap (men for sistnevntes vedkommende langt det meste) foregår hovedsakelig ved kalving fra brearmer i fjorder. Siden disse prosessenes framtidige forløp er uberegneligt (av mange grunner, f.eks. temperaturforholdene i bresålen på fastlandet) er det svært vanskelig å forutsi avsmeltningsforløpets gang og dets virkning på havstigningen over lengre tid. Her kan det komme dramatiske overraskelser, både i form av plutselige havstigninger, men også i form av plutselige regionale nedkjølingsperioder som Yngre Dryas og Preboreal for henholdsvis ca. 11000 og 10000 år siden i Nordeuropa (begge varte flere hundrede år, og gjennemsnittstemperaturen sank på få årtier med flere grader, for så å stige igjen like hurtigt).
Derfor er det langtfra tilrådeligt som vi gjør nå. å spille russisk rulett med disse forholdene. Naturlige utsving kan vi aldri gardere oss imot, men vi kan iallfall unngå å forverre problemet kraftig ved våre egne uansvarlige hurtige forandringer av atmosfærens sammensetning.
Min udregning baserer sig på påstanden om, at hvis al Grønlands indlandsis smelter, så vil verdenshavet stige med 7meter (7000 mm) og da volumen af al denne indlandsis er 2,8 millioner kubikkilometer (=2,8 millioner milliarder tons), så skal der en volumenførøgelse af verdenshavet på 400.000 kubikkilometer til for at få verdenshavet til at stige med én meter.
Dorthe Dahl-Jensen kan give et konkret tal på 160 kubikkilometer pr år eller 16000 kubikkilometer på 100 år (Grønlands bidrag). Så mangler der at blive gjort rede for 384.000 kubikkilometer og det er da en del. Hvem kan?
Bjarne, når vand bliver varmt, udvider det sig.
Kan du tænke resten til ende, eller ønsker du kun at se forhold, som understøtter din foruddefinerede konklusion?
Bjarne,
dine regnestykker hænger rigtigt sammen :-)
verdenshavenes overflade udgør 361,8 * 10^6 km2 = 361,8 * 10^12 m2
Havisens volumen påstås at udgøre 19 * 10^3 km3 = 19 * 10^12 m3
Hvis det antages at havenes areal ikke bliver større af, at vandmængden øges, betyder det at havisens smeltning vil medføre en stigning på 0,0525 m, hvis ellers vands og is massefylde er det samme.
Og det er jo nok massefylden, der i sidste ende betyder noget. Temperatur og saltindhold. Verdenshavenes dybde er 3,682 km, så en lille temperaturændring vil kunne medføre markante stigninger.
Ikke at jeg ved noget substantielt om emnet…
Citeret fra den den oprindelige artikel: “Havisens smelten indebærer ikke i sig selv, at vandstanden i verdenshavene stiger, eftersom denne is allerede befinder sig flydende i havet”.
Der er kun havvandets varmeudvidelse og afsmeltning/massetab fra Antarktis samt diverse smeltende gletchere der kan bidrage - ud over Grønlands bidrag, som vi allerede kender.
Jeg har set tal for varmeudvidelsesvolumen af havets som værende af samme størrelsesorden som volumenbidraget fra Grønlands indlandsis. Antarktis’ bidrag skulle ligeledes være af samme størrelsesorden, måske endda lidt mindre og bidraget fra diverse smeltende gletchere skulle vist være nærmest ubetydeligt. Holder de oplysninger, kan vi gange tallet for Grønlands indlandsis med en faktor tre. Der mangler herefter at kunne gøres rede for cirka 450.000 kubikkilometer. Hvor skal alt det vand komme fra?
350.000 kubikkilometer -selvfølgelig
Hvorfor læser du ikke bare IPCC’s rapport?