Dansk udviklingsbistand udhules

Udgifter til indkvartering af asylansøgere i Danmark, klimamidler lovet væk under COP15-topmødet, udgifter til at afholde selve topmødet samt penge knyttet til den militære indsats i Afghanistan er alle eksempler på det, kritikere mener, er en løbende udhulning af den danske u-landsbistand.

Ifølge kritikerne bliver den danske bistandskasse brugt til en lang række tiltag, der ikke har noget med fattigdomsbekæmpelse og den traditionelle bistandsindsats at gøre.

Senest i sidste uge hvor et flertal i finansudvalget besluttede at fjerne 320 millioner kroner fra blandt andet støtten til udviklingslande i Afrika og i stedet give det som en ekstrabevilling til stigende udgifter på asylområdet i Danmark.

En manøvre der sætter sindene i kog hos bistandsorganisationerne:

»Det er fuldstændigt uhørt og et udtryk for, at man snyder på vægten. Man bilder befolkningen ind, at bistandspengene går til fattigdomsbekæmpelse, og så går det i stedet til udgifter til asyl-ansøgere i Danmark. Det har intet med udviklingsbistand at gøre,« siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen.

Også på Christiansborg vækker det vrede hos Socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod, der sammen med den øvrige opposition stemte imod at finansiere ekstrabevillingen over bistanden. Han hæfter sig ved, at det kommer oveni den nylige nedskæring på u-landsbistanden på 2,3 milliarder kroner over de næste tre år:

»Det er et dobbeltslag mod bistanden. Først skærer de kraftigt i den, og bagefter udhuler de den yderligere ved at finansiere tiltag, der intet har med bistandsindsatsen at gøre. Det er dybt problematisk,« siger han.

Regeringen fremhæver, at Danmark som et af de få lande i verden lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand, men ifølge Enhedslistens Frank Aaen kan det tal ikke bruges til særlig meget, når man bogfører udgifter, der reelt ikke er bistandsrelevante. »En lang række ting, der nu er finansieret af udviklingsbistand, bør vi betale over finansloven. Det hele er en kæmpestor bogføringsøvelse, der skal få det til at se ud som om, vi er gode til at give bistand, hvorefter man så gør, hvad man kan for at udhule den,« siger han.

Efter reglerne

At finansiere indkvartering og sagsbehandlingen af asylansøgere over u-landsbistanden er en mulighed, der har været gjort brug af i en længere årrække. Men ifølge generalsekretær i IBIS, Vagn Bertelsen, bliver det for alvor problematisk, når beløbet stiger så voldsomt, samtidigt med at bistanden tilsvarende skæres ned.

»Selv om det har været praksis i flere år, er der pokker til forskel på, om beløbet bliver taget ud af den ene procent af BNP, man gav engang, og så det man giver nu,« siger Vagn Bertelsen.

Hvad der må tælles med i opgørelserne som u-landsbistand er reguleret af de såkaldte DAC-regler, der fastsættes i fællesskab blandt donorlandene i OECD. Det betyder, at donorlandene selv afgør, hvad der kan tælles med som bistand, og hvad der ikke kan:

»Donorlandene presser løbende på for at få bredt definitionen ud. Jo mere der kommer ind under, jo nemmere er det for en regering at få det til at se pænt ud,« siger Vagn Bertelsen og suppleres af Frans Mikael Jansen:

»Problemet er, at reglerne for hvordan bistand defineres ikke er skrappe nok. Derfor er der heller ikke tale om svindel med bevillingen i juridisk forstand. Men det er moralsk forkasteligt, at man lænser udviklingskassen, mens man bilder folk ind, at pengene går til at bekæmpe fattigdom«.

Det var på trods af flere henvendelser i går ikke muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Søren Pind (V). Han meddeler dog gennem sin presserådgiver at: »Danmark benytter de internationale DAC-regler. Vi lever til fulde op til de krav, som der internationalt er enighed om. Hvis man internationalt vurderer noget som bistand, så gør vi også. Hverken mere eller mindre,« skriver han og påpeger, at Danmark ligger højt på den globale rangliste over bistandsydere og kan være »stolte over indsatsen«.