»Det mest naturlige er en uvildig kommissionsundersøgelse.« Sådan lyder reaktionen fra tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) efter Information i weekenden kunne afsløre, hvordan en dansk militærtolk mindst ni gange advarede sine overordnede om, at Danmarks nærmeste allierede var ansvarlig for mishandling og drab på afghanske fanger.

Advarslerne faldt i 2002, men ingen af de ansvarlige myndigheder, som tolken kontaktede, tog affære.

»Spørgsmålet er jo, om Danmark bevidst har undladt at reagere på advarslerne. Og det skal vi have lært af til en anden gang,« siger han. Mogens Lykketoft lover derfor, at en ny socialdemokratisk ledet regering vil iværksætte en undersøgelse af Danmarks mulige medansvar for fangemishandling i Afghanistan. Meget tyder på, at regeringen bevidst har medvirket til at overtræde Genève-konventionerne, mener han.

»Regeringen vidste udmærket, at det var problematisk at overlade fanger til USA. Derved bliver regeringen medskyldig i overgreb, som Danmark folkeretsligt er forpligtet til ikke at deltage i,« siger han.

For fremtidens skyld

SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er helt enig . Han mener også, at der er et stort behov for at få undersøgt det politiske forløb omkring de danske fangeudleveringer i Afghanistan.

»Det er jo ikke, fordi der skal laves kommissionsundersøgelser af alt mellem himmel og jord, når og hvis vi kommer til magten. Men den her sag har så mange principielle aspekter, at det bør undersøges ordentligt, hvordan regeringen og forsvaret kunne sidde alle advarsler overhørig, ikke mindst for at undgå, at det sker igen,« siger han.

Enhedslistens Frank Aaen leverer gladeligt de sidste nødvendige stemmer til en undersøgelse.

»Set i bakspejlet burde Danmark ikke have udleveret fanger i 2002. Det var en overtrædelse af konventionerne. Det er et stort svigt, at systemet ikke reagerede på tolkens mange advarsler« siger han og minder om, at både dansk og udenlandsk presse i samme periode bragte lignende rapporter om mishandling af fanger i amerikansk varetægt.

VKO vidste besked

Holger K. Nielsen understreger, at den redegørelse, som regeringen offentliggjorde i 2006 efter hans mening er »helt utilstrækkelig.«

»Den redegørelse holder ikke. Regering var jo udmærket klar over, at det var problematisk at udlevere fanger til amerikanerne,« siger han og henviser til flere dokumenter, som er kommet frem i forbindelse med en kommende erstatningssag, som den tidligere afghanske fange Ghousoullah Tarin har anlagt ved Østre Landsret. Tarin kræver 50.000 kroner i erstatning for den mishandling, han angiveligt blev udsat for, efter at danske jægersoldater i marts 2002 udleverede ham og 30 andre afghanske fanger til amerikanske styrker i Kandahar, Afghanistan.

Blandt de dokumenter, der er kommet frem i forbindelse med retssagen, er et juridisk notat, udarbejdet af Forsvarets Auditørkorps i januar 2002. Her gør auditørerne opmærksom på, at Danmarks internationale forpligtelser er mere vidtgående end USA’s, der tidligere samme måned erklærede, at hverken al-Qaeda eller Taleban-fanger efter USA’s opfattelse var omfattet af Genève-konventionernes regler for beskyttelse af krigsfanger.

Tolkens sikkerhed

Både SF og Enhedslisten kræver desuden, at den danske regering undersøger, om den militære tolk, der mindst ni gange forsøgte at gøre sine overordnede opmærksom på problemerne med fangemishandling, virkelig har grund til at frygte for sin sikkerhed.

I mere end otte år har den nu 43-årige dansk-iranske tolk med initialerne MG levet i skjul, gemt bag hemmelige telefonnumre, adresser og overvågningskameraer af frygt for konsekvenserne af den viden, han fik, da han januar-februar 2002 var udlånt til det amerikanske afhø-ringscenter i Kandahar. I forbindelse med den kommende erstatningssag er tolken indkaldt som vidne og har så sent som i foråret 2010 fortalt restformand Katja Høegh fra Østre Landsrets 16. afdeling, at hans sikkerhed er i fare.

I en række spørgsmål til forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech (V) beder Frank Aaen hende redegøre for, om tolken stadig er underlagt tavshedspligt om sine oplevelser i Afghanistan, hvorfor han i givet fald er det, og hvilke konsekvenser det vil få for ham, hvis han fortæller offentligheden om sine oplevelser i fangelejren i Kandahar.

>»Det kan ikke være rigtigt, at en dansk soldat, der har tjent sit land i Afghanistan, skal gå rundt og frygte for sin sikkerhed otte år senere«, siger Frank Aaen og beder Gitte Lillelund invitere tolken til et møde i Udenrigspolitisk Nævn »hvor han i fortrolighed kan fortælle om sine oplevelser i Kandahar.«

Holger K. Nielsen er også på vej med en række spørgsmål til regeringen og vil bl.a. kræve, at »regeringen giver garanti for, at MG’s sikkerhed ikke bringes i fare, fordi han fortæller om sine oplevelser i Kandahar.«.

Kedelig kultur

Frank Aaen mener i øvrigt, at den manglende reaktion på tolkens advarsler er et eksempel på, at forsvaret har det svært med »sladrehanke«.

»Det er et ledelsesansvar at sikre, at soldater ikke bare har ret til, men også pligt til at indberette den slags sager« siger han.

»Det er tydeligt, at forsvaret har haft en kultur, hvor man ikke indberetter f.eks. mistanke eller viden om mishandling. Og noget tyder på, at man fortsat forsøger at stoppe folk, der vil gøre opmærksom på problemer,« siger han og henviser til filmen Armadillo, hvor en soldat, der fortæller sine pårørende om en kontroversiel nedskydning af talebanere, bliver omtalt som »sladrehanken.«

Forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech ønsker ikke at kommentere sagen. Hun henviser til regeringens redegørelse fra 2006 og den kommende retssag.

Læs også: Tolken, der så for meget www.information.dk/237530

Tidslinje over fangesagen: www.information.dk/files/fakta/afghanistan/