Når det kommer til forståelsen af begreber som demokrati, politik, ytringsfrihed, ligestilling og medborgerskab, hører de danske skoleelever til blandt verdens absolut bedste, viser en ny international undersøgelse ved navn The International Civic and Citizenship Education Study. Danmark topper sammen med Finland stort set alle kategorier i den verdensomspændende undersøgelse:

»Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland. Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande,« siger Jens Bruun, >adjunkt ved DPU og projektleder på den danske del af undersøgelsen, som er foretaget blandt elever i 8. klasse.

Oprejsning

Det gode danske resultat kan ses som en oprejsning til det danske skolesystem, som ofte er blevet kritiseret, når der er foretaget lignende undersøgelser i discipliner som eksempelvis matematik, naturvidenskab og læsning. Det mener Peter Allerup, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet:

»Det her er et tegn på, at de bløde værdier, som vores folkeskole i en vis udstrækning er bygget på, virker,« siger Peter Allerup og uddyber:

»Vores færdigheder i forhold til hovedregning og retstavning er ikke helt i top. Men det at tænke selv, have holdninger og forholde sig kritisk til tingene, det kan de danske elever,« siger Peter Allerup. Han hæfter sig ved, at undersøgelsens formål er at vise, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som statsborgere og medborgere. Elevernes færdigheder er blevet testet, men også elevernes analyseevner er medtaget. Og derfor klarer den danske skole sig godt, mener han:

»Det er beviset for, at der er andre ting, vi er gode til. Og det er ting, som efter min mening er mindst lige så vigtige som det at have færdighederne i orden, som eksempelvis PISA-undersøgelserne siger noget om. Når eleverne skal forlade folkeskolen, så er de godt rustede til at komme videre,« siger Peter Allerup.

Projektpædagogik

Rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, ser resultatet som en sejr for den ellers udskældte danske projektpædagogik:

»Det her vidner om nogle af gevinsterne ved reform- og projektpædagogikkens virke i Danmark. Vi taler ofte om bagsiderne i relation til faglighederne. Her ser man styrkesiderne. Projektpædagogikken er aktiverende og stimulerer en bevidsthed om deltagelse og indflydelse,« siger Stefan Hermann, som derfor ikke er overrasket over undersøgelsens resultat:

»Vi har historisk gode forudsætninger for at klare os godt i sådan en undersøgelse. Vi har i de seneste 30-40 år dyrket demokratiet som livsform og som noget, man tager stilling til. Der har været rodfæstet forestilling om, at demokrati ikke bare er noget, vi skal vide noget om. Det er noget, vi skal kunne, og det er noget, vi skal praktisere i uddannelsessystemet,« siger Stefan Hermann. Og det har afspejlet sig i undervisningen:

»Derfor har vi en inddragende undervisningsform i Danmark. Eleverne har siden 1975-loven (Folkeskoleloven, red.) haft indflydelse på uddannelsens tilrettelæggelse. Ideen er, at hvis de skal lære noget, så skal de inddrages. De skal ikke bare fyldes med viden, men skal behandles som selvstændige individer,« siger Stefan Hermann. Samme holdning har Peter Allerup:

»Jeg tror, at årsagen er, at vi i Danmark arbejder med ‘ansvar for egen læring’. Elevernes skal inddrages i processen og derigennem føres frem til de læringsmål, der er for faget.« Det er det modsatte af udenadslære og færdigheder:

»Vi har ikke en struktur, hvor forældre og elever forventer, at al lærdommen kommer i en lind strøm fra katederet. Når man har ansvar for sin egen læring, så indbefatter det blandt andet, at man overvejer, om den her måde at lære tingene på nu også er god. Der er mindre udenadslære og mere proces.«

Der er fordele og ulemper ved begge strukturer, men generelt er Peter Allerup tryg ved den bløde, danske model:

»Det er derfor, eleverne er så dårlige til almindelig hovedregning. Faktisk er det til tider helt uhyggeligt, hvor ringe de almindelige færdighedsting er. Men mig forskrækker det altså ikke,« siger han.

Fakta: Elevernes point

Bedst:

Finland 576
Danmark 576
Sydkorea 565
Taiwan 559
Sverige 537

Dårligst:

Indonesien 433
Paraguay 424
Dom. Republik 380
Alle landes gennemsnit: 500