Opslag til denne artikel

Emneord:Amazonas, giftigt affald, olieforurening
Organisationer:Chevron
Steder:Ecuador

Tusindvis af oliegrave med giftigt affald står stadig i Amazonas jungle. Som væskende sår er de spredt mellem floder og træer, som de sørgelige rester efter et givtigt amerikansk olieeventyr i Ecuador. Selve olieudvindingen stoppede for mange år siden. Tilbage er rodet, det giftige affald og sygdommene hos de mennesker, der bor i området.

Oliegravene med det giftige affald i regnskoven er sammen med en række andre miljøødelæggelser i området i øjeblikket centrum for verdens største miljøsagsanlæg. Sagen er anlagt af de lokale beboere, der kræver ikke mindre end 27 milliarder dollars i erstatning, for det de har døbt Amazonas Tjernobyl.

De har allieret sig med advokater og aktivistgrupper i jagten på erstatning for ødelæggelserne samt kompensation for stigninger i kræfttilfælde og forureningsrelaterede sygdomme. Og imens alle taler om olieudslippet i Den Mexicanske Golf, så fortsætter retssagen på 17. år i junglen:

»BP-olieudslippet i golfen var et resultat af skødesløshed og manglende regulering, men ikke desto mindre var det en ulykke. Oliekatastrofen i Ecuador er et resultat af bevidste beslutninger, der blev taget for at spare penge,« siger Han Shan, der er kampagnekoordinator for aktivistgruppen Amazonwatch i New York.

Oliegravene er gravet ved siden af olieboringerne for at opbevare de giftige affaldsprodukter, der følger af olieudvindingen. For at undgå miljøkatastrofen skulle de have været tømt og isoleret, så de ikke blev blandet sammen med områdets drikkevand og natur. Men da Texaco forlod regnskoven i 1992, lod de gravene stå, med det resultat at det giftige affald stille og roligt sivede ud i hele området.

Angriber retsprocessen

Chevron, der købte Texaco i 2000, bestrider ikke, at forureningen har fundet sted, men hævdede allerede fra retssagens begyndelse, at regningen burde betales af det statslige olieselskab PetroEcuador. Chevron mener, at en snart tyve år gammel aftale om betaling til Ecuadors regering på 40 millioner dollars friholder dem fra ansvaret for skaderne.

»Vi ser billederne, vi ser forureningen, det er bare ikke vores. Det er absurde krav, der ikke har nogen videnskabelig basis,« som Chevrons direktør John Watson formulerede det i en tale i det amerikanske handelskammer.

Retssagen begyndte i USA i 1993, men Texaco nægtede hårdnakket, at sagen skulle afgøres på hjemmebanen: »Texacos position er meget klar. Denne sag hører hjemme i Ecuador,« som en af firmaets repræsentanter formulerede det dengang.

Firmaet fik efter syv års retssag deres krav opfyldt, og i 2003 begyndte så en ny retssag i den lille olieby Lago Agrio i Ecuador. På retssagens første dag, hævdede Chevrons advokat dog pludselig, at det lå helt uden for rettens juridiske kompetence at dømme i sagen. Siden har Chevron iværksat en omfattende kampagne mod både dommer og rettens uafhængige eksperter, som de anklager for korruption, svindel og fusk med rapporter.

»Chevrons postulater er absurde og ville aldrig holde i nogen retssale. Men det er lykkedes dem at gøre sagen, hvor de som alene-operatør har ansvaret for en økologisk katastrofe, til et enormt mudret billede,« siger Han Shan. På videosiden Youtube har Chevron sin egen kanal med indslag, og på deres hjemmeside er en særlig afdeling viet til argumenter for, hvorfor retssystemet i Ecuador er korrupt.

»Tvivl er deres produkt. De har nok ikke overbevist befolkningen eller medierne om, at de er uskyldige ofre for en korrupt retssag. Men de har gjort folk forvirrede og overbevist mange om, at det er en meget kompliceret sag, hvilket det reelt ikke er,« siger han.

Udmattelse

I 2008 led Chevron det første alvorlige nederlag ved retten i Ecuador. En uafhængig ekspert udpeget af retten i Lago Agrio fastsatte det erstatningspligtige krav til mellem otte og 16 milliarder dollars, hvilket betød, at Chevron for første gang blev nødt til at informere sine aktionærer om retssagen. Kravet voksede siden til 27 milliarder dollars, og Chevron intensiverede sine angreb på Ecuador ved at lægge sag an via USA’s bilaterale handelsaftale med Ecuador med anklager om en uretfærdig og korrupt retsproces.

Samtidigt har Chevron bebudet, at de ligegyldigt hvad dommeren beslutter ikke har tænkt sig at rette sig efter det. Og da selskabet ikke længere har nogle økonomiske interesser i landet, betyder det, at når retten i Ecuador engang senere i år fælder dom, skal sagsøgerne igennem en ny retsproces i USA, hvilket kan trække sagen ud i yderligere en årrække.

»Lokalsamfundet har ikke særlig mange penge, og de er oppe mod en af planetens største virksomheder med uendelige ressourcer bag sig. Konstante forsinkelser af processen er en meget vigtig del af deres taktik,« siger Han Shan.

Principiel betydning

Umiddelbart kan det være svært at forstå, hvorfor USA’s næststørste olieselskab, der alene i 2007 havde et overskud på 18,7 mia. dollars gider at trækkes med en uendelig lang retssag i stedet for at indgå et langt billigere forlig. Men Chevron har både en lang række lobbyorganisationer, det amerikanske handelskammer og en række industrielle organisationer bag sig i kampen. Sagen vurderes at få principiel betydning og kan give andre lokalsamfund mulighed for at sagsøge amerikanske olieselskaber for deres ødelæggelser i tredjeverdenslande.

»De ved, at implikationerne bare for dem som selskab kan være store, og at andre lokalsamfund som Chevron har skadet - fra Myanmar over Angola til Nigeria - vil få blod på tanden og kræve erstatning for skaderne,« siger Han Shan. »Taber de retssagen vil det kunne brede sig som ringe i vandet i retsbygninger over hele verden. Det vil sætte en præcedens om, at den æra hvor olieselskaber kunne komme af sted med både miljøødelæggelser og overgreb, er forbi«.

En vigtig del af Chevrons forsvar og lobbyindsats bærer da også tydeligt præg heraf.

»Den her sag handler om, at Ecuador behandler et amerikansk selskab dårligt. Vi kan ikke lade små lande koste rundt med store virksomheder på den måde. Virksomheder, der foretager store investeringer over hele verden,« som en af selskabets lobbyister anonymt udtalte til Newsweek. Chevron tog siden afstand fra udtalelsen.

:

Sagen mod Chevron

•27 milliarder dollars (163 milliarder kroner) kræver sagsøgerne, at Chevron betaler i erstatning for miljøødelæggelser og de medfølgende sundhedsproblemer i området.

•Retssagen har haft foreløbig to etaper. Først i USA fra 1993-2002. Siden i Ecuador fra 2003. Der forventes at falde dom senere i år, men taber Chevron kommer der sandsynligvis en tredje etape i USA igen.

•Retssagen mod Chevron i Ecuador er indgående beskrevet i dokumentaren ’Crude’ fra 2009.

Denne artikel er anbefalet af: