De årlige studenterfester har været ledsaget af historier om fremadstormende indvandrerpiger, der på ganske kort tid har opnået den ligestilling, som deres mødre kun har kunnet kigge i vejviseren efter.
Et rekordstort antal piger med indvandrerbaggrund er blevet studenter i år, og den højst scorende student var mørkhårede Amina på 19 fra Rødovre Gymnasium, der som den første danske student med indvandrerbaggrund sprængte karakterskalaen eftertrykkeligt med gennemsnittet 13,1.
Udviklingen er udtryk for en ny etnisk middelklasse, for hvem uddannelse er altafgørende i langt højere grad end etnisk danskere og ses som vejen til social mobilitet.
I den anden ende af spektret finder man imidlertid de unge indvandrerdrenge. For mens deres søstre klarer sig gennemsnitligt bedre end andre unge, klarer drengene sig dårligere.
Det problem vil en gruppe borgere med tyrkisk oprindelse nu gøre noget ved i form af et nyt privat gymnasium, der primært henvender sig til tosprogede elever. Bestyrelsen mener, at de etablerede gymnasier er for dårlige til at tackle særligt gruppen af tyrkiske unge, som derfor falder fra i højere grad end andre grupper. Og Københavns Private Gymnasium, der netop har fået Undervisningsministeriets godkendelse, åbner derfor til næste sommer med tilbud om ekstra lektiehjælp, udvidet forældresamarbejde og rollemodeller blandt lærerne, hvor halvdelen som minimum skal være tosprogede. Initiativtagerne har baggrund i den tyrkiske privatskole HAY, som har opnået gode faglige resultater og blandt andet bygger på en indstilling om, at især indvandrerdrengene skal holde op med at se sig selv som ofre for en dansk racistisk tankegang, som en lærer engang fortalte til Information.

I realiteten eksisterer der allerede i praksis indvandrergymnasier på Vestegnen og i hovedstaden, hvor andelen af indvandrerunge er omkring 80 procent. Eksempelvis har den fra næste skoleår fusionerede Metropolitanskolen på Nørrebro haft en ren indvandrerklasse. Og som man for nylig kunne læse i en reportage i Weekendavisen, oplevede de unge i klassen og deres lærer, rektor Hans Lindemann, sammensætningen og fællesskabsfølelsen som en gevinst både fagligt og socialt. Men, som Lindemann også erkendte overfor journalisten, kunne man diskutere, hvor godt de unge var integrerede – på den måde at forstå, at få af dem f.eks. kom til gymnasie-
festerne. Og rektoren mente da også, at blandede klasser forsat er det optimale.
Nu er der så en engageret gruppe indvandrere, der vil gøre en dyd af nødvendigheden. For det kan godt være, at det ville være bedre for integrationen at have blandede klasser, men de er trætte af snakken, der ikke løser problemerne, som formanden for bestyrelsen, Engin Mor, fortalte Information i går.
Og det har bestyrelsesformanden jo ret i. Problemet er ikke, at der bliver oprettet et privat gymnasium, hvor man ikke ser det som en tabersituation at være for tosprogede. Problemet er, at de etablerede gymnasier ikke kan løfte opgaven med at få de mere uddannelsesfremmede elever igennem en ungdomsuddannelse.
Og så er det klart, at det private initiativ vokser frem, hvilket der jo er rig tradition for både i dansk friskolesammenhæng og også blandt gymnasierne.

Det bemærkelsesværdige er, at uddannelsesordføreren for Venstre, Anne-Mette Winther Christiansen, et parti der ligesom DF ofte tordner mod parallelsamfund, accepterer løsningen med parallelle uddannelsessystemer som et fremskridt for integrationen. Mens S og DF er bekymrede for samme. Socialdemokraterne med uddannelsesordfører Christine Antorini i spidsen har set sig gal på de private skoler, som partiet mener laver særlige løsninger og medvirker til social sortering af eleverne. Hvilket hun påpeger, at HAY-skolen og mange af de andre arabiske friskoler er udtryk for, fordi de ifølge Antorini afviser elever med sociale problemer. I stedet skal der satses på gode fælles tilbud, som ikke er baseret på sociale, religiøse eller ideologiske løsninger, lyder det. For Socialdemokraterne er nemlig ikke parate til at forbyde de traditionsrige frie skoler, hvorfor det indtil videre mest er blevet til en portion moralisering.
Engin Mor bedyrer, at det er de svage tosprogede elever med svag hjemmebaggrund, der er i kikkerten for det nye gymnasium, der i øvrigt ikke har tænkt sig at afvise etnisk danskere ved døren. Det virker sandsynligt, at det også er denne svage gruppe, der vil søge ind på skolen, eftersom det er dem, der har problemer på de etablerede gymnasier.
Og netop de offentlige gymnasier kan tage ved lære af erfaringerne og strategien fra Københavns Private Gymnasium, der jo til punkt og prikke skal overholde alle uddannelses-
bekendtgørelser. Men samtidig bør det nye gymnasium også være en løftet pegefinger til de ansvarlige uddannelsespolitikere, der ikke kan finde ud af at indføre sociale taxametre på de øvrige offentlige indvandrergymnasier, selvom disse løfter en stor og væsentlig opgave for integrationen med ofte alt for få ressourcer. meth