Vi er mange, der er børn af Roskilde Festivalen. Vi er blevet dannet rent musikalsk og afviklet rent alkoholisk. Det har været festivalens klare styrke at formidle andre verdensbilleder gennem musik. Men i år er Astoria-scenen, der har præsenteret nogle af de mest horisontudvidende show, lukket. Og der synes at blive slået hårdere end før på ‘The Orange Feeling’ - sloganet direkte bundet til Orange Scene, hvor de største, kunstnerisk mest intetsigende og monokulturelt klaustrofobiske koncerter afvikles.
Det er tydeligvis svært at finde substantielle fællesnævnere, også i år, hvor scenen blev domineret af danske cirkusheste og fortærskede rockere. Endda cirkusheste, der kan høres på alskens danske festivaler. Og dermed udvandes Roskildes identitet, og problemerne med balanceakten mellem det folkelige, fornøjelige og det kulturelt dannende, kunstnerisk berigende udstilles.
Må jeg foreslå i stedet at gå efter regnbuefølelsen? Flere penge til de små scener, færre penge til indavlede paradenumre - samt at tage flere chancer - på Orange. Det passer til det moderne menneskes musikalske verdensbillede, og det modarbejder fornemmelsen af corporate branding, der er kommet over det aktuelle slogan.
I torsdags var der demo imod det nye totalforbud mod import af alkohol fra telt- til festivalpladsen, som i denne signaturs øjne risikerer at fremmedgøre dele af festivalens vigtigste ressource, publikum. Festivalen bakkede op om mishagsytringen, men vil ikke lempe på reglerne. Det giver en fornemmelse af repressiv fedhed - hjulpet på vej af, at talskvinde Christina Bilde i Politiken sagde, at demonstranterne »rammer ‘The Orange Feeling’«. En ytring, som efterlader en smag af et altoverdøvende feel good-symbol, som lukker for en egentlig dialog.
Roskilde: Du fylder 40 i år. Tillykke! Desværre har alderen gjort dig lidt for forsigtig - og lidt for dårlig til at forstå dine børn. Tal dog med dem.
Kommentarer
Fremragende opsummeret, Ralf Christensen. Jeg brugte lige ca. 2000 ord på det samme.
Der er i sandhed gået corporate branding i Roskilde - på alle måder. Fra en overflod af stalls med generisk modetøj, over hvad der har udviklet sig til Tuborgland bag tribunerne ved Orange, til festivalens egne paradoksalt griske tiltag. Det afspejler sig i et publikum, der efterhånden får en 32-årig som jeg til at føle mig meget ung og løssluppen.
Og det er skræmmende, at Esben Danielsens udtalelser som ny udviklingschef rammer festivalens gamle ånd langt bedre end Christina Bildes - taget i betragtning, at han selv havde en del svipsere i hans tid som kommunikationschef. Men at han har mere reel indflydelse end Bilde får mig så i det mindste til at se lidt mere lyst på fremtiden.
Kunne ikke være mere enig og havde i år fravalgt festivalen på grund af det mere end magre musikprogram, der mere mindede om Skive Beachparty (no offence) gange 20 end en kakafoni af musikalske overraskelser.
Men det er sikkert det arrangørerne tror de unge vil have, når det nu er krisetider og der åbenbart ikke skal tages nogen musikalske chancer overhovedet.
Så må jeg bare begynde at ryge pibe og gå til Jazzfestival i stedet ;-)
Godt ramt, Ralf! Jeg tænkte nogenlunde det samme mens jeg stod foran Orange; tænk hvis de havde droppet Prince og i stedet lavet to nye scener? Jeg er sikker på at prisen for to nye (meget mindre!) scener ville være nogenlunde den samme som Distortion har kostet, hvilket hvis man skal tro på rygterne, er mindre end hvad Prince alene har kostet..
Når festivalledelsen indrømmer at (en stor aktiv del af) publikum har ret og de selv har uret, så bør ledelsen enten ændre politik eller gå af.
Ellers giver det ingen mening.
Måske burde Roskilde Festival (RF) demokratiseres med et campingpladsbeboerparlament, som skulle tages med på råd?
De selvsupplerende systemer som RFs har det med at forpampre endnu mere end almindelige parlamentariske systemer.
Den gamle Leif Skov havde fingeren langt mere på pulsen end de nye yngre folk. Det er lidt skræmmende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu har jeg aldrig været på Roskilde Festival; jeg blev dog noget overrasket over at høre at man havde givet 30 millioner kr? for Prince - en musiker som var toppen i 1980erne, da jeg var ung…
Aha, er det steget til 30 millioner nu? Sidst var rygtet 12 millioner, og selv det var angiveligt skudt for højt…
Og i betragtning af at det samlede musik-budget vist ligger omkring 37 millioner, så nej, ikke 30 millioner. ;-)
Jeg spenderede ikke en rød reje inde på festivalpladsen i år på mad og drikke, fordi jeg er en fattigrøv og ikke havde råd. Til gengæld samlede jeg for over 1200 kr. pant på et døgn, så jeg er meget tæt på at have en udgiftsneutral festival, hvis da ikke en helt gratis en med profit! Brugte samlet set under 200 kr. på alkohol hele ugen.
Vil blot komme med en lille sidebemærkning, på Jelling Musikfestival har der alle de år jeg har været med været nedlagt forbud mod at medbringe alkohol på festivalpladsen - og det har fungeret intet mindre end fortræffeligt - det behøver hverken blive farligt eller slå skår i regnbuefølelsen, en følelse der hænger langt mere over Jelling Musikfestival end Roskilde anno 2010.
Peter Andersen: Nej, det behøver ikke at slå skår, men der er tre grunde til at sammenligningen ikke holder:
1. Det er en (efter min mening) lille del af et meget stort billede, som forestiller en udvikling hen imod noget, der klæder festivallen meget, meget lidt. Det er det brede publikum med tegnebogen i orden man henvender sig til - både i musikprogrammet, i de såkaldte “tilbud” man udbyder, og i den kommunikation man har med medierne.
Og det er faktisk - igen efter min mening - netop dét publikumsskift, der slår skår i “regnbuefølelsen” - hvilket man så forsøger at bremse med alskens mere eller mindre kreative regler og begrænsende tiltag - frem for at foretage et tiltrængt eftersyn af sine holdninger (eller mangel på samme).
2. Roskilde har gennem 20+ år - det meste af tiden med god grund - profileret sig på at være anderledes end andre festivaller. De seneste 4-5 år er det dog blevet svært at se, for undskyldningen for forbuddet såvel som alskens kommercialistiske tiltag har konsekvent været “dét gør alle de andre festivaler”.
3. Det er ingen hemmelighed, at Jelling ikke har samme publikums- eller musikprofil som Roskilde. At Roskilde tydeligvis gerne vil have samme profil som en stor del af de andre festivaler er noget helt andet.
Vil lige komme en bemærkning i forkøbet: Nej, Roskilde har ikke samme musikprofil som Jelling (med al respekt for Jellings plads i musik-Danmark), uanset at Roskilde til tider ligner en festival der gerne ville have det.
Taget i betragtning bl.a. Nephew og Dizzy Mizz Lizzy - uanset at sidstnævnte dog har et vist historisk-kombineret-med-genremæssigt grundlag for at blive placeret som hovednavn på programmet.
# Jimmi
Jeg er saadan set ikke vildt uenig med dig, men der er da lige et par ting jeg gerne vil slaa paa.
Naar man snakker festivaller i Danmark falder snakken oftest paa Roskilde, og med al respekt for Roskilde kan jeg ikke se den store grund til dette. Og saa kan man vaere uenig eller ej, men Roskildes musikprofil er bestemt ikke noget jeg mener de kan vaere uendeligt stolte af. Men jo, Roskilde kan meget, men for mig som person, kan jeg ikke se den store grund til at tage til Roskilde, rent musikmaessigt i hvert fald.
Naa, jeg kommer nok paa noget mere, men lige nu virker men hjerne absolut ikke optimalt, saa jeg kan rent faktisk ikke gennemskue om det jeg lige skrev egentligt giver nogen mening.
De fattige har værsgo’ og blive hjemme i deres skotøjsæsker. De laver også altid ballade alligevel.
@Peter Andersen:
Og saa kan man vaere uenig eller ej, men Roskildes musikprofil er bestemt ikke noget jeg mener de kan vaere uendeligt stolte af. Men jo, Roskilde kan meget, men for mig som person, kan jeg ikke se den store grund til at tage til Roskilde, rent musikmaessigt i hvert fald.
Jeg begynder at have svært ved at se det også - det er netop en del af årsagen til mine indlæg her. Uendeligt stolte - bestemt ikke - det er netop min pointe med at sige, at de efterhånden lægger sig lige lovligt meget op ad andre danske festivaler - hvad angår de større navne. De bevæger sig støt over mod samme målgruppe - og et større musikbudget end Skanderborg, Skive, Jelling m.fl. ikke er et eksistensgrundlag i sig selv - for mig.
Men sådan siger klichéen jo, at vi er så forskellige. Der er fortsat ingen anden større dansk festival med “rock-fokus”, der appellerer til mig med så meget som ét musiknavn. Er der navne jeg ville høre, hvis jeg var der? Ja, et par stykker - men ingen, der faktisk kunne trække mig af sted som besøgende.
Det har Roskilde trods alt fortsat. Og her menes hverken Prince, Gorillaz, Nephew eller Dizzy Mizz Lizzy(*). :-) Men faktisk i højere grad de bands jeg netop ikke nikker genkendende til. Det er dér Roskildes musikprofil typisk - og stadig - leverer. Man kan fortsat i høj grad stole på deres bookeres indsigt og erfaring, når det gælder om at finde nye ansigter.
Er det f.eks. Muse på Orange i 2010 jeg forbinder festivalen? Nej, det er snarere dét Muse, der gav en rå, upoleret, personlig og ikke mindst lindrende koncert en søndag eftermiddag på Hvid i 2000 - med én CD og en håndfuld nye numre i bagagen - som de stadig selv måtte kæmpe hårdt for at promovere - både i hjemlandet og resten af Europa.
Igen, f.eks. Jelling har sin plads (mere end f.eks. Skanderborg, vil jeg endda vove at påstå) - bare ikke for mit vedkommende. :-)
*) Skal jeg liste nogle reelle navne, jeg havde hørt i forvejen, er det Patti Smith, NOFX, Sick of It All, Pendulum, Japandroids og Gallows, der trak mig til indenfor rocken.
Manglede pointen i alt skriveriet… som er noget i stil med…
Roskilde slæber stadig en masse nye spændende navne til hvert år - ofte navne, som dukker op på andre festivaler et år eller to senere, når publikum “pludselig” har fået øje på dem.
Men dén tendens jeg bemærker de seneste blot 3-4 år er, at der er langt større sandsynlighed for en halvtom scene, når f.eks. Japandroids spiller, fordi 99% af festivalens publikum står og skråler sammen med Nephew.
Al respekt for at man med rette kan synes Nephew er fantastiske, men hovedreglen var tidligere, at der var nok tilskuere uden for “mainstream” til oftest at fylde de mindre scener - selv når hovednavnene spillede.
Det samme gør sig gældende, når et band som Kasabian - der ikke tidligere har givet koncert i Danmark på trods af ti års karriere - bliver mødt af et publikum, der mest af alt er der for at få en god plads til Prince.
# Jimmi
Mit indlaeg gav tilsyneladende mere mening end jeg havde turde haabe paa. :P
Men jeg er enig med dig, det er temmelig uudholdeligt at man satser saa meget paa mainstream musikken paa Orange, naar resten af festivalen har et komplet andet fokus - musikmaessigt i hvert fald.
Paa Skanderborg er sagen en komplet anden, her handler det mere om at faa folk til at feste, og det er stort set med alle midler - og det er derfor helt o.k. med mig naar en Smukfest holde kaempe mainstream fest, paa en maade der faktisk er mindre mainstream en Roskildes i mange tilfaelde.
@Brian Larsen
Jeg ved(?) der er sarkasme involveret, men ja, det synes snart at være festivalledelsens uforbeholdne mening.
Hvilket står i grel kontrast til, at mængden af idiotisk, hensynsløs egoisme er steget i samme grad som man har appelleret til de “modebevidste” med tegnebogen fyldt godt op med sedler. Måske får de for lidt action i hverdagen =oP (uden at lægge skjul på, at jeg nu om dage også har mere end råd til at drikke mig fuld på festivalpladsen). Ja, en tendens uden egentligt belæg, men man har lov at spekulere…
@Peter Andersen:
Så ramte vi vist en enighed. Men Roskilde-ledelsen vil selvfølgelig til enhver tid insistere på, at de “store, gode” popnavne er absolut nødvendige for festivalens overlevelse.
Og jeg kan da heller ikke påstå andet, end at det er svært at fylde Orange med noget som helst uden for mainstream i disse tider (og Roskilde har jo trods alt aldrig været total undergrundsfest :-)). Balancegangen er bare slået fejl de seneste år. Det påvirker publikums-sammensætningen - og publikum påvirker festivalen i årene efter.
Allerhelvedes svært at komme ud af uden store satsninger - som festivalen næppe vil være villige til, fordi de er ved at have slået fast, at idéen fra 80’erne om cool business kombineret med græsrødder har frosset græsrødderne ihjel.