Benjamin Netanyahu kan ikke have været glad for hovedhistorien på den israelske avis Hareetz’s elektroniske forside i går. Dagen før den israelske premierminister skal mødes med Barack Obama i Washington, kunne avisen efter en rundringning til byrådene på det besatte Vestbredden oplyse, at der er planlagt byggeri af mindst 2.700 nye huse i bosætterområderne, når det midlertidige stop for bosættelser udløber i september. Blandt andet har Shomrons byråd i det nordlige Vestbredden planer om at opføre 800 nye boliger til bosættere. Og der skal fart på, hvis alt skal være parat, når det 10 måneder lange stop for nybyggeri til bosættere udløber 27. september.

Som det lyder i en intern mail skrevet af rådets formand Gershon Mesika: »Tiden er kneben, og der er meget, der skal gøres.«

Netanyahus klemme

Stoppet for bosættelserne var et resultat af, at det palæstinensiske selvstyre nægtede at genoptage fredsforhandlingerne, så længe byggeriet var i gang. Det ventes, at Barack Obama vil minde Netanyahu om det faktum ved mødet i Det Hvide Hus.

Bosættelserne ventes at stå højt på dagsordenen ved mødet med Barack Obama i dag - ikke mindst de kontroversielle 1.600 boliger, der er på tegnebrættet i Østjerusalem. Men trods massivt amerikansk pres kan Netanyahu ikke ignorere stemningen i sit politiske bagland. Internt pres i hans regering, ikke mindst fra udenrigsminister Avigdor Lieberman for ikke at forlænge bosætterstoppet, har sendt Netanyahu til Washington på et spinkelt mandat. Og retorikken har kørt på de høje nagler.

»Dette er et historisk øjeblik for Netanyahu, hvor Israels troværdighed bliver sat på prøve,« sagde Naftali Bennett, talsmand for bosætterne på Vestbredden:

»Det vil vise sig, om vi bryder sammen under pres, som nikkedukker for USA, eller vi erkender, hvad vores egentlige interesser er.«

Bosætternes kampagne for at ophæve byggestoppet har fået navnet ‘et ord er et ord’ med henvisning til Netanyahus løfte om, at byggestoppet kun blev midlertidigt.

En sikkerhedsrisiko

Og det er ikke fordi, Netanyahu ikke allerede havde et dårligt udgangspunkt før mødet med Obama. Der er nemlig sket et grundlæggende skift i den amerikanske holdning til den gamle ven. For hvor Israel tidligere blev opfattet som et fremskudt bolværk i den uroprægede region, anses landet i dag i stigende grad som en sikkerhedsrisiko for amerikanere hjemme og soldaterne i felten.

I de seneste måneder har Barack Obama flere gange udtalt, at en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt er af »vital« betydning for USA’s sikkerhed, mens vicepræsident Joe Biden har kontaktet Netanyahu direkte med besked om, at Israels bosætterpolitik er en direkte trussel mod amerikanske soldater.

»Det I nu gør underminerer sikkerheden for de tropper, vi i dag har til at kæmpe i Irak, Afghanistan og Pakistan,« var ifølge den israelske avis Yedioth Ahronoth meldingen til Netanyahu.

Tyrkisk pres

Samtidig øger en anden tidligere allieret presset. I går meldte Tyrkiet sig klar til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel, hvis den israelske regering ikke vil undskylde angrebet på den flydende nødhjælpskonvoj for lidt over en måned siden. Tyrkiet kræver en international undersøgelse af angrebet. Og det må for så vidt gerne været ledet af Israel selv, så længe den munder ud i den rette konklusion.

»Hvis denne kommission konkluderer, at angrebet var uberettiget, og hvis de undskylder, så vil det være tilstrækkeligt,« sagde den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu.