»Ingen fejl der underminerer hovedkonklusionerne i 2007-rapporten fra IPCC om de mulige regionale konsekvenser i fremtiden af klimaændringer.«

Så klar er konklusionen i en redegørelse på 100 sider fra det hollandske miljøagentur, PBL, som i detaljer har gransket en række påståede fejl i den store statusrapport fra FN’s klimapanel, IPCC, offentliggjort i 2007.

»IPCC-rapporten har på afgørende vis dokumenteret, at disse konsekvenser allerede er synlige mange steder på kloden, og at de vil blive yderligere alvorlige ved fortsatte temperaturstigninger,« hedder det i rapporten, der dermed tilbageviser anklager fra klimaskeptikere og flere medier i tiden efter klimatopmødet i København om manipulation og manglende troværdighed i klimapanelet. Nogle kritikere har forlangt klimapanelet opløst, andre at dets formand Rajendra Pachauri fjernes fra sin post.

Redegørelsen fra PBL blev bestilt i januar af det hollandske parlament, fordi en af de påståede fejl handlede om Holland. IPCC-rapporten anførte således om Holland, at »55 pct. af dets territorium ligger under havniveau«. Dette er ikke korrekt, og IPCC har siden april haft en rettelse af formuleringen på sin hjemmeside. »Formuleringen burde have været, at 55 pct. af Holland er i fare for oversvømmelse,« skriver PBL, men understreger, at »den ukorrekte formulering i IPCC-rapporten ikke anfægter konklusionens budskab.«

»Fejlen har ingen betydning for kapitlets hovedkonklusioner, for konklusionerne om Europa eller for konklusionerne i de forskellige resuméer for beslutningstagere«, som ledsagede IPCC-rapporten.

Nok så interessant er det, at PBL indrømmer, at »den originale tekst, der indeholdt fejlen, blev leveret af PBL midt i 2005.«

Også andre havde før IPCC brugt den ukorrekte formulering, herunder f.eks. en artikel i 2005 i det ansete tidsskrift Nature.

»Vi erkender, at denne fejl ikke kan lastes IPCC’s (koordinerende) hovedforfattere eller næstformænd,« skriver det hollandske miljøagentur.

Den fejl, der i januar udløste stormløbet på IPCC, var oplysningen et enkelt sted i rapporten fra IPCC’s arbejdsgruppe 2 om, at Himalayas gletschere med stor sandsynlighed kan være smeltet i 2035. PBL fastslår, at oplysningen er forkert, og fejlen blev da også allerede i januar erkendt, beklaget og rettet af IPCC.

Ingen nævneværdige fejl

I den hollandske granskning af IPCC-rapporten, som har taget fem måneder, har PBL fra start inviteret forskere, myndigheder og kritikere til at indsende eksempler på mulige fejl i rapporten. PBL har gransket sådanne kommentarer udefra - hvoraf nogle var udbrud af karakteren ‘hele rapporten er en fejl’ - sammen med de påståede fejl, der er blevet omtalt i medierne. Facit for denne granskning er ifølge PBL:

»Overordnet er resuméernes konklusioner velbegrundede. Ingen af dem har vist sig at rumme nogen nævneværdige fejl.«

Mere præcist hedder det:

»Blandt de 32 hovedkonklusioner fra IPCC om de regionale konsekvenser af klimaændringer har PBL kun opdaget én mindre fejl, som ikke undergraver de konklusioner, der drages.«

Den lille fejl består i en »unøjagtighed« i en enkelt konklusion:

»Det skønnede antal mennesker i Afrika, som er i fare for at opleve vandmangel på grund af klimaændringer i 2020, blev angivet til 75-250 mio. mennesker, men skulle have været 90-220 mio. mennesker. Men selv med denne rettelse passer intervallet inden for usikkerhedsmarginen.«

Miljøagenturet har også set på måden, IPCC har præsenteret oplysninger og konklusioner. Herom skriver man bl.a., at sammendragene af delrapporten fra arbejdsgruppe 2 lagde vægten på de mere alvorlige, negative konsekvenser af klimaændringer.

»Denne vægtning var et oplagt valg og var også blevet godkendt af de regeringer, der har nedsat IPCC,« hedder det.

»Det betyder imidlertid, at mindre alvorlige virkninger og eventuelt positive effekter ikke kom med i resuméer for beslutningstagere, hvilket gjorde den overordnede tone i resuméerne mere negativ end i de bagvedliggende kapitler.

På den anden side anbefaler PBL, at IPCC gør mere ud af såkaldt ‘worst-case scenarier’, hvor udviklinger, der har lav sandsynlighed, kan føre til meget alvorlige konsekvenser.

Større budget

Det hollandske miljøagentur fastslår, at det er umuligt at undgå fejl i en rapport, der som denne er på tusinder af sider. Men for at mindske sandsynligheden for fejl anbefaler man, at klimapanelets budget øges, så der bliver råd til ansatte assistenter til de hovedforfattere blandt de ca. 2.000 forskere, der ulønnet bidrager til panelets vidensindsamling og rapportskrivning.

PBL anbefaler også, at der i det fortsatte arbejde sikres større gennemsigtighed og klarhed i de overvejelser, der ligger til grund for bestemte konklusioner.

FN’s klimapanel har tre arbejdsgrupper, hvoraf gruppe 1 og 3 om henholdsvis klimasystemets fysiske forhold og mulighederne for at bremse klimaændringerne er gået fri af kritikernes angreb. Den ene af formændene for den i debatten kritiserede arbejdsgruppe 2 om klimaændringernes konsekvenser, professor Martin Parry, siger, at PBL’s redegørelse bekræfter, at arbejdsgruppens konklusioner er »sikre, sunde og troværdige.«

Det ledende danske medlem af IPCC’s arbejdsgruppe tre, klimaøkonom og centerleder på Risø DTU Kirsten Halsnæs, siger at der hele tiden har været »fuldstændig klare procedurer, som sikrer at processerne i IPCC’s arbejde er åbne, gennemskuelige og dokumenterede.«

»Hvis nogen er usikker på, hvad der er sket, kan man via IPCC’s sekretariat i Geneve få udleveret protokoller over forløbet. I arbejdet med den næste rapport er det vedtaget at lægge endnu mere vægt på kvalitetskontrol og tjek af oplysninger,« siger Halsnæs.

At det næppe vil forhindre kritikere i fortsat at anfægte forskningsresultaterne antydes måske af den overskrift, den klimaskeptiske britiske avis Daily Telegraph i går brugte på omtalen af PBL’s redegørelse: IPCC’s klimarapport ‘underspillede de positive virkninger’.

Denne artikel er anbefalet af: