FLOT STED, du har. 3520 Farum. Byen med de mange initiativer, som ryger lige i overskrifterne. Lagde man alle de ord sammen, som Farum er blevet ofret det seneste tiår - disse linjer ingen undtagelse - ville man kunne tapetsere den enorme indkøbslabyrint på Farum Bytorv, et stenkast fra Rådhuset. Du ville sikkert selv med glæde klippe snoren over til en sådan happening - og bagefter placere saksen, med behørig indgravering, på væggen foran borgmesterkontoret. Der har du i forvejen en række blankpudsede spader hængende, hver med en inskription for første spadestik til endnu et kommunalt monument. Så meget betyder vækst og tempo, at netop disse redskaber er blevet markante symboler på din regeringstid. Der skal planlægges,
effektiviseres - gerne med presse på.
På Farums engelsksprogede hjemmeside på Internettet mødes man af følgende selvsikre formulering:
“Farum er en foregangskommune, som har kæmpet for sine principper. (…) Farum har bekæmpet fordomme og gamle sejlivede vaner.”
Det er let at se beskrivelsen som overmodigt praleri. Vi bor trods alt i landet, hvor man i jagten på det jævne skærer ekstremerne af. Men læser man det én gang til, får man også øje på en stolthed, der vil op i det
himmelblå, og en klippefast tro på, at din kommune er problemknuseren over alle andre.
Og så alligevel, kære Brixtofte, skønt jeg er ked af at sige det, så er I, som andre reportere med hang til gravearbejde har vist, langtfra de eneste og heller ikke altid de første. Pasningsgaranti, job inden 48 timer (f.eks. med at pakke fuglefrø), danskkrav til indvandrere, udlicitering, salg af kommunale bygninger - her adskiller I jer kun på detaljen fra andre kommuner, f.eks. Holmegaard, Møn, Aalborg, Hørsholm.

HVAD ER det så med den detalje? Engang efterlod nogle forældre deres spædbørn på dit skrivebord og dagen efter erklærede du kommunen for ventelistefri zone. Og da en bistandsklient, hvis eksmand havde ribbet huset, klagede sin nød til dig, kvitterede du med en sofa. Endog en anarkist, der kontaktede dig fordi hans mormor ikke kunne få en plejehjemsplads, fik valuta dagen efter: Vips var der en plads til Bedste. Indrømmet - den slags sker næppe i andre kommuner. Og hvis man overhovedet kan tale om en særlig Farum-model, så findes den ikke i de ellers nok så omtalte smarte fiduser eller effektiv bekæmpelse af ledigheden.
Der går mange historier om din imødekommenhed, når folk henvender sig personligt (og det er ikke alle nogen, du selv har sat i omløb). Men går man til de større politiske linjer får man nemt det indtryk, at du i hvileløs foretagsomhed har det med at rulle tromlen ud, når du møder modstand. Som her for nylig, da du i politisk hidsighed fyrede dine mangeårige samarbejdspartnere, SF’erne, fordi de havde tilladt sig offentligt at kritisere dine planer om et storstadion. Og det kunne du gøre med et pennestrøg, fordi du med dine 11 mandater sidder solidt på byrådsflertallet.
Det pudsige er imidlertid, at ingen af farumborgerne (heller ikke dem, der er uenige med dig) ser ud til at have mistet gejsten og engagementet. Tværtom.
Varmestuen, præsten, edb-konsulenten, 68’eren, alle har de gjort sig dybe tanker om din embedsførelse og de politiske initiativer. Jeg er ikke liberalist som du og dit parti, men ret skal være ret: Sjældent har jeg mødt en så smittende ilterhed i argumentationen som hos borgerne i Farum.
Umiddelbart er det svært at forstå. I en ellers almindelig kommune, hvor Venstre sidder tungt på flertallet. Men, som ét af dine bysbørn siger: Farum er paradoksernes kommune. En forunderlig blanding af gammel landsby, bedsteborgerlige traditioner, parcelhusboom og tilvæksten af anarkistiske og kulturradikale sjæle fra Farum Midtpunkt, tilsat din rastløse synlighed og virketrang. Det kunne næsten se ud til, at forholdet mellem dig og borgerne i en tid har haft karakter af vekselvirkning. Du klyngebomber byen med ideer, nogle spændende, mange tvivlsomme, og borgerne, hvoraf en stor del tilhører et miljø, der var diskussionslystent længe før du fik sideskilning, ryger op på de demokratiske mærker. En vekselvirkning, der synes at have haft sin egen indre balance.

MEN Brixtofte, nu til mit egentlige ærinde med dette brev. Folk derude siger, at du er begyndt at gå amok. Det er, som om du siden dit mislykkede forsøg i foråret på at accelerere din landspolitiske karriere, har kastet al din energi over på Farum og udtænkt en desperat strøm af projekter, hvoraf de fleste gennemføres enevældigt af Venstre, uden politisk bredde.
Folk siger også, at balancen er ved at tippe. Og det ville være synd, for det er faktisk dybt oplivende at besøge Farum. Derfor, da du jo er kendt for at være specielt lydhør over for personlige henvendelser som denne: Hvad med at drøne noget af energien af på noget andet? (Der er nok lidt fuglefrø, der skal pakkes).
God vind! ikp