Hidtil har jeg været overbevist om, at dansk landbrug magtede at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen i Danmark. Men de senere år har desværre vist, at det ikke er tilfældet. Landbruget har bragt sig selv i en uholdbar trædemølle, hvor det hele tiden gælder om at producere mere, hurtigere og billigere uden tanke for omkostninger på længere sigt - og andre steder i samfundet.
Det seneste eksempel fremgår af den netop offentliggjorte statusrapport om grundvandets tilstand fra GEUS, som melder om stadig stigende udbredelse af pesticider. I 2008 blev der fundet pesticider i næsten 40 pct. af de undersøgte overvågningsindtag, og grænseværdien for drikkevand var overskredet i ca. 11 pct. af disse.
Tiden er derfor inde til, at vi forbrugere må tage et ansvar og vise vejen, så vi fortsat kan sætte sunde fødevarer på vores middagsborde og tillade os den luksus, det er, at tappe rent drikkevand direkte fra hanen - et privilegium, som folk i mange andre lande misunder os.
Hvad er det så, vi forbrugere skal gøre?
Vi kan vælge lokale varer i sæsonen. Vi kan vælge fødevarer, som ærligt fortæller, hvad de indeholder, og hvor de er produceret. Og endelig kan vi købe økologisk eller selv dyrke.
Ved at købe sæsonens frugt og grøntsager lokalt er der mindre risiko for, at f.eks. æblerne er behandlet med diverse kemikalier, for at de kan holde sig. Og ved at købe direkte hos landmanden kan vi se ham i øjnene, mens vi spørger, hvordan han producerer sine varer. Samtidig sparer vi miljøet for den CO2 og forurening, der udledes, hvis frugten skal transporteres fra den anden side af jorden.
Ved at købe økologisk nedsætter vi en række risikofaktorer fra sprøjtegift- og medicinrester i maden. Samtidig støtter vi landbrug, der siger nej tak til genmodificerede organismer (GMO). De dyrker også jorden mere bæredygtigt og tager mere hensyn til husdyrenes velfærd end mange konventionelle landbrug.
Opgør med madkulturen
Og først når vi får en ærlig og fyldestgørende deklaration på varen, kan vi reelt forholde os til, om vi ønsker at købe den eller ej. I dag skal gen-splejsede fødevarer mærkes, inden de sættes på hylderne. Men kød, mælk og æg, som er produceret ved hjælp af gensplejset foder, skal ikke mærkes. Hullet i mærkningslovgivningen er enormt. Vi taler om mange ton foder til f.eks. grise, der æder gensplejset soja eller majs. Brugen af GMO i Danmark er stigende - og forbrugerne lades i uvidenhed.
Det samme er tilfældet i USA. Den kontroversielle dokumentarfilm, Food Inc., som netop har haft dansk biografpremiere, afslører, at fødevareindustrien bevidst skjuler over for forbrugerne, hvad der er i maden, hvordan den produceres, og hvad den gør ved vore kroppe. Filmen viser også, hvordan store dele af landbruget og forarbejdningsprocessen kontrolleres af en håndfuld gigantiske selskaber, der tænker mere på profit end på borgernes sundhed. Samtidig er den et opgør med den amerikanske madkultur. Billig fastfood og andre underlødige fødevarer bliver til store udgifter i sundhedssystemet, hvor hver tredje yngre amerikaner får konstateret sukkersyge. Blandt minoriteterne er det hver anden.
Sker også herhjemme
Filmen er udtryk for en øget forbrugerbevidsthed, som i disse år skyller hen over det nordamerikanske kontinent som reaktion på udviklingen i landbruget. Efterspørgslen efter økologi og varer fra nærområdet er øget væsentligt. Det er blevet in at købe direkte hos farmerne, og supermarkeder mærker tydeligt med ‘lokal’, hvis varen er produceret inden for delstatens grænser. Trenden er så markant, at selv lavprisvarehuset Walmart, verdens største detailhandelskæde, er begyndt at sætte økologi i kølemontrerne. Økologi er det hurtigst voksende fødevaresegment; salget stiger med 20 pct. om året.
Det industrialiserede fødevaresystem søger konstant efter større effektivitet. Når der opstår et systematisk problem, går man ikke ind og ser på, hvad problemet er. Man opfinder i stedet et højteknologisk fix, som tillader systemet at overleve. Men hvert skridt leder til nye problemer. Brugen af GMO er et eksempel.
USA er verdens største producent af genmodificerede afgrøder. Det multinationale selskab Monsanto, der også producerer sprøjtegiften Roundup, sidder på mere end 90 pct. af markedet for sojabønner. Farmeren Troy Roush, næstformand for American Corn Growers Association, udtrykker det sådan: »Hvis du vil være professionel landmand i dag, skal du være i seng med Monsanto. Selskabet ejer sojabønnen og vil kontrollere den fra såsæd til supermarked.«
Han er klar over, at landbruget producerer det, som markedet efterspørger. Derfor trygler han nu forbrugerne om at være med til at trække udviklingen i den rigtige retning:
»Kære forbrugere, vil I ikke nok forlange gode og sunde fødevarer? Jeg garanterer, at vi vil gøre vores bedste for at levere«.
Set med danske øjne virker tilstandene i USA groteske. De er dog tankevækkende. Udviklingen har det nemlig med at komme til Danmark få år senere. På to områder er det allerede ved at ske.
Den markante liberalisering af landbrugsloven, der netop er vedtaget af regeringen, åbner op for en udvikling i stil med den amerikanske. Bopælspligten er ophævet. Det samme er kravet om, at ejendommene skal ejes som personlig ejendom. Det vil nu være lettere for kapitalfonde og store selskaber at opkøbe dansk landbrug.
Maden fremmedgøres
Lovændringen betyder også, at der ikke længere er loft over antallet af dyr, og hvor store gårdene må være. Loven åbner samtidig op for, at der kan være husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord. Alt sammen forhold, der peger i retning af yderligere industrialisering af landbrug, en uhensigtsmæssig koncentration af fødevareproduktionen og en fremmedgørelse over for vores mad.
Husdyr i det konventionelle landbrug fodres allerede nu med foder indeholdende GMO fra især Nord- og Sydamerika. Et faktum, som de fleste forbrugere ikke er klar over.
Genmodificeret majs er også kommet til Europas marker. Det dyrkes i Spanien, Portugal, Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Rumænien - om end arealerne er betydelig mindre end i USA. EU godkender løbende nye gensplejsede afgrøder.
Man kan ikke fortænke industrien i, at den lobbyer for at få dyrkningen af GMO udbredt. Og det konventionelle landbrug har tilsyneladende åbnet en ladeport for disse genmodificerede organismer, som vi ikke kender virkningerne af på lang sigt.
Industribestyrere
Det vil efter min mening være uansvarligt eller i bedste fald direkte naivt at slippe mange af disse planter fri i den danske natur. De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og måske uoprettelige. De sundhedsmæssige konsekvenser er heller ikke undersøgt grundigt. Patent på afgrøder sætter desuden landmænd i et økonomisk afhængighedsforhold til store genteknologiske virksomheder.
Det tæller heller ikke på plussiden, at udviklingen af gensplejsede afgrøder dikteres af en håndfuld agrokemiske virksomheder, der spinder verdens landmænd ind i et net af juridiske og økonomiske bånd.
Der er eksempler på, at de manipulerede gener har spredt sig til de vilde planter og imellem marker. Efter at de sprøjtemiddelresistente afgrøder har fået lov til at indtage markerne i USA, er forbruget af sprøjtemidler steget markant.
Dansk landbrug bør tage ved lære af udviklingen i USA. Her er farmerne tilsyneladende havnet i en trædemølle, hvor det konstant gælder om at producere mere, hurtigere og billigere. Mange af dem har mistet deres værdighed og økonomiske uafhængighed. De er blevet magtesløse bestyrere på en industrialiseret ejendom - i lommen på selskaber, der kontrollerer store dele af fødekæden fra jord til bord.
Danske bønder kan være på vej i samme retning. Og den store gældsætning i landbruget hjælper bestemt ikke på landmændenes robusthed i forhold til at modstå kortsigtede gevinster. GMO er ligesom sprøjtegifte et kortvarigt teknologisk fix, der ikke tager udgangspunkt i den natur, som landbrug drives i.
Det er derfor os forbrugere, der skal trække udviklingen i den rigtige vej. Det konventionelle landbrug magter tilsyneladende ikke at vise vejen for en bæredygtig udvikling alene.
Tine Kortenbach er cand.agro. og freelance journalist (DJ).
Kommentarer
Aldeles glimrende artikel.
Bønderne er dog blevet til landmænd eller agraøkonomer - for fint skal det være.
vi er så nogle der kalder os bønder eller husmænd, det er os med små bedrifter og ingen gæld.
vi dyrker små enheder og mere varieret, vores husdyr er vores guld, og de bliver passet godt og på mest naturlig måde. Det har alle det bedste med. Vores dyr er så sunde og levedygtige, at dytrlægen meget sjældent skal på sygebesøg.
Køb grøntsager, frugt og kø direkte hos den lilel bonde. Det er både billigere og bedre. For dig, mig og klimaet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det eneste jeg kan finde at indvende mod denne iøvrigt interessante og velskrevne artikel angår påstanden om at “Man [ikke] kan fortænke industrien i, at den lobbyer for at få dyrkningen af GMO udbredt.”
Man bør ikke blive overrasket over at industrien lobbyer på lige netop denne måde. Det er nemlig i dens kortsigtede, profitmaksimerende interesse. Men det betyder vel ingen lunde at man ikke kan - og bør - fortænke industrien i at gøre det. Tværtimod. Netop det at det ikke er overraskende, fordi det er et systematisk træk ved også denne industri at den eksternaliserer udgifter mest muligt er vel af de mest kritisable træk ved den.
Denne kommentar er anbefalet af:
Forbrugerne er også magtesløse. Vil du “stemme” med din pengepung? Guess what, Monsanto’s pengepung er langt, langt større end din.
Stem med din demokratiske stemme istedet og få lavet tingene om fra politisk hold. Start med at destruere lobbyisme, så det er DIN stemme, der har magten, og ikke en betalt lobby-organisation. Når det er sket, kan man lave lovgivning til vores alles bedste.
Se denne:
http://www.storyofstuff.com/
Se også denne:
http://storyofstuff.org/bottledwater/
En anden grundlæggende ressource - vand - som man også har prøvet at gøre til et kapitalistisk produkt.
@ Mona Blenstrup, skriver :
” Køb grøntsager, frugt og kø direkte hos den lille bonde. Det er både billigere og bedre. For dig, mig og klimaet. ”
Hvad tror du regeringen og andre vækst-uden- grænser ekstremister ville sige til det gode og fornuftige råd ?
Og lastbilchaufførerne der drøner afsted med tomater fra Spanien til Holland og med tomater fra Holland til Spanien, hvad ville de sige ?
Tak for en god kronik.
Så længe størstedelen af danskerne er fordummet med Eks-Faktor og andre slige sager, så skal vi nok ikke forvente noget særligt fra forbrugerne.
Folk vil knap nok interessere sig for politik i det hele taget.
I aner ikke hvor mange gange jeg støder ind i holdningen “Jamen hvad hjælper det at jeg interessere mig for politik”
Og jeg har så travlt med mit job og familieliv, så jeg orker ikke lige og lede efter de økologiske vare.”
Behøver jeg og sige, at den indstilling til livet har jeg ingen respekt for.
Så vågn dog op Danmark og lad Holger Danske komme til live igen, så vi kan komme af med denne regering der bare ødelægger landet og samfundet inde fra.
Aldrig har vi haft en regering, der forstår og være så destruktiv som denne vi har for øjeblikket.
Brænd de konventionelle landbrug af.
Det er dem der er forbrydere med deres gyllestank og forurening.
VH Heidi Madsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Per
Hvad regeringen og andre vil sige interesserer mig ikke. Kun dette gode råd til forbrugerne om at købe lokalt.
Mona : Er du klar over, at du nærmer dig det landsskadelige …
Her hvor jeg opholder mig en del, gør jeg som du foreslår… hvor det kan lade sig gøre. Der er desværre ikke lange køer foran mig, når jeg tropper op med min kurv …
Heidi : Sådan, jeg har anbefalet din kommentar
Forbrugerne styrer fremtiden…
Forbrugerne udgør verdens mest skræmmende økonomiske magt, men de er samtidig den mest frustrerede, misinformerede og uoprigtige økonomiske magt.
god artikkel. jeg så Food Inc. filmen som del af dox:bio arrangementet hvor der efter filmen var debat med deltagelse af bla. instruktøreren. desværre virkede det som om mange blandt publikum mest så filmen som en anledning til at fryde sig over hvor meget bedre vi er end USA. men som artiklen beskriver sker de samme ting her, bare nogle år forsinket.
Filmen oplyser forbrugeren og give hende lyst og mod på at vælge rigtigt. Det er ærgeligt, at den ikke også viser det store segment af amerikanere, der bliver veganere og vegetarer.. kunne have været interessant at portrættere andre løsning, end blot forbrugsløsningen.
Men mit klassiske billede af USA er fuldstændig krakeleret - engang var der en dame, der sagsøgte McD fordi hun havde brændt tungen på en æblekage. Men i Food Inc. nævnes et forbud mod negativ omtale fødevare, i hvert fald i en enkelt stat, og det samme gælder fotografering af produktionsanlæg. Deres retsfølelse må virkelig være ussel…