Venner igen - på en måde

New York- De mødtes midt i en hedebølge og gjorde også hvad de kunne for at vise hinanden varme følelser. Israels premierminister Binyamin Netanyahu var i aftes på besøg hos præsident Obama i Washington, et besøg der oprindelig blev udsat, da Israel angreb et nødhjælpsskib med kurs mod Gaza. Og i går havde de to masser at reparere på - i forhold til såvel Gaza som israelske bosættelser og fredsforhandlinger, men også mere specifikt i forhold til deres eget seneste møde for to måneder siden, hvor Netanyahu fik det, der fra flere sider blev opfattet som en kølig modtagelse: Han fik angiveligt lov at vente i flere timer i den såkaldte West Wing og fik ikke noget foto med Obama. Alt sammen har det givet næring til antagelsen om, at forholdet mellem USA og Israel er kølet markant. Det Hvide Hus har afvist og sagt, at ingen udenlandsk leder har fået så megen tid som den israelske. Men denne gang var der - som demokratiske kilder sagde til flere aviser - alligevel lagt op til et »gode venner igen-besøg«, der var fotografering i lange baner og også et klart forsøg fra begge sider på at mildne tonen.

Elefanten i stuen

Obama talte om »ubrydelige bånd, der omfatter sikkerhed og strategiske interesser, men også et bånd mellem to demokratier.« Adspurgt sagde begge, at rygterne om deres anspændte forhold er ‘forkerte’:

»Netanyahu har at gøre med en meget kompleks situation i et vanskeligt nabolag. Det kræver svære valg og nogle gange robuste diskussioner, men tilgangen er altid, at USA er dedikeret til Israels sikkerhed og til de særlige bånd, både i ord og handling,« sagde Obama, mens Netanyahu talte om en »dybde og rigdom i vore relationer«, som ikke altid kan ses udefra: »Det, der kommer ud, er, at vi nogle gange er uenige, som man kan være selv i de tætteste familier.«

Ingen nævnte et ord om det mest påtrængende spørgsmål: Israels midlertidige stop for nye bosættelser på Vestbredden, der udløber i september. Dog sagde Netanyahu, at han de kommende uger vil tage »robuste skridt« for at få genstartet direkte fredsforhandlinger. Obama tilføjede: »Mit håb er, at når forhandlingerne igen er i gang, i god tid før fristen udløber, så vil det skabe et miljø, hvor alle føler at have en større investering i succes, hvor enhver handling ikke bruges som en undskyldning, og hvor der er mere tillid.«

Bag facaden

Efter seancen fortsatte de to ledere til arbejdsfrokost, og måske er det her, de store fremskridt kan ske - bag facaden. For begge er formentlig mere bundet og optaget af indenrigspolitik end af hinanden, lyder vurderingen fra flere eksperter. Obama kan ikke lægge for hårdt pres på Israel, fordi han har et midtvejsvalg i november, hvor han godt nok ikke selv er på valg, men skal forsøge at forsvare sit flertal - bl.a. ved hjælp af de mange jødiske vælgere, der støttede ham i 2008. Det gør demokraterne sårbare overfor anklager om, at det nære forhold til Israel ikke længere er det samme, og flere republikanske udfordrere har allerede grebet den mulighed.

Netanyahu har på sin side sit eget skrøbelige parlamentariske grundlag at tænke på og risikerer at miste magten, hvis han forlænger byggestoppet - et palæstinensisk krav for at begynde nye direkte fredsforhandlinger.

Også Gaza var på dagsordenen, ligesom Iran og nedrustning.

Men hele tiden vendte de tilbage til tilliden: »Vi vil aldrig bede Israel tage skridt som underminerer sikkerheden,« sagde Obama.

»Vi er dedikeret til fred, jeg er dedikeret til fred. Israelerne er parat til at gøre meget for at få den fred, men vi vil være sikre på, at vi får en sikker fred. Jeg tror, der er løsninger, og det er på høje tid at begynde direkte forhandlinger,« kvitterede Netanyahu og inviterede Obama til at besøge Israel.

Måske var det faktisk hele pointen - at forbedre forholdet udadtil, mener Bruce Riedel fra tænketanken Brookings til Washington Post:

»Begge vil, af hver sine årsager, forsøge at gøre en ende på den seneste tids problemer. Men de fundamentale forhold, som førte os hertil, har ikke ændret sig. USA har en stor interesse i, at fredsprocessen skrider fremad, at Gaza ikke dominerer overskrifterne i den muslimske verden og radikaliserer folk fra Marokko til Indonesien. Og Netanyahu er ikke særligt parat til at være fleksibel på de områder.«