Der er ikke meget handlingsplan i den ‘Nationale handlingsplan for vedvarende energi i Danmark’, som klima- og energiminister Lykke Friis for nylig har afleveret til EU-Kommissionen.
Det mener Greenpeace, som derfor i dag offentliggør organisationens eget scenarie for ombygning af det danske energisystem, så mere ambitiøse mål for vedvarende energi og større CO2-reduktion kan nås i 2020.
Regeringens handlingsplan er Danmarks svar på EU-kravet om, at alle medlemslande inden 1. juli skulle indlevere en redegørelse for, hvordan man vil nå de mål for vedvarende energi, som man nationalt har påtaget sig. For Danmarks vedkommende er forpligtelsen at nå 30 pct. vedvarende energi i energisystemet i 2020. I dag bidrager vind, biomasse og sol med omkring 19 pct.
Planen, som Lykke Friis har sendt til Bruxelles, viser, at Danmark med kendte initiativer vil være på rette kurs indtil 2018 og endda lidt foran, men i 2020 1,7 pct. bagud i forhold til de 30 pct. Særligt i transportsektoren vil man være langt bagud for EU-kravet om, at mindst 10 pct. af sektorens energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Regeringens vurdering er, at Danmark kun når seks pct. uden nye initiativer og beslutninger.
»Regeringen har alene benyttet Energistyrelsens seneste ‘business-as-usual’-fremskrivning af energisektorens udvikling til at vurdere, hvor langt markedet med de allerede trufne beslutninger vil bringe Danmark i retning af EU-kravet. Der er ikke gnist af handlingsplan for tiden efter 2012 i det,« siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace.
Han påpeger, at Danmark med Energistyrelsens fremskrivning hverken vil nå 2020-målet for vedvarende energi eller målene for besparelser i energiforbruget og for CO2-reduktion i den såkaldt ikke-kvotebelagte sektor, dvs. boliger, transport og landbrug.
Også vindmøllebranchen kritiserede regeringen for manglende ambitioner, da handlingsplanen blev offentliggjort.
»Problemet er, at handlingsplanen klart undervurderer potentialet på f.eks. vind og derfor tegner et urealistisk lavt dansk ambitionsniveau. Kommunerne, investorer og industrien sukker efter at få udstukket langsigtede mål for udbygningen med vedvarende energi, så alle parter kan bidrage til at sikre forsyningssikkerheden og sikre billig grøn energi til forbrugerne,« sagde Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.
Planen
Greenpeaces nye energiscenarie er udarbejdet af energieksperten Klaus Illum, ECO Consult, og viser, hvordan det er muligt i 2020 at nå en andel for vedvarende energi på 34 pct. og en CO2-reduktion i energisektoren på 46 pct. I 2030 kan den vedvarende energi dække godt 50 pct. og CO2-udledningerne være reduceret med hele 73 pct. i forhold til basisåret 1990.
»Dette er en køreplan for, hvordan vi over de næste to årtier kan nå to tredjedele af vejen til det samfund fri for fossile brændsler, som regeringen har lovet at realisere. Samtidig viser den, hvordan vi kan leve op til de reduktioner i CO2-udledningerne, som er nødvendige, hvis der skal være en rimelig chance for at bremse den globale opvarmning før to grader,« siger Tarjei Haaland. Rammen for Greenpeaces energisystem i 2020 er et samlet energiforbrug, der via effektivisering og energibesparelser er knap 20 pct. mindre end i dag.
På forsyningssiden rummer planen bl.a. et bidrag til elforsyningen fra vindmøller, der i 2020 er godt det dobbelte af i dag. Det svarer til, at der til lands og til vands f.eks. vil snurre 1.800 store møller med en gennemsnitsstørrelse på tre megawatt. I dag er der godt 5.000 vindmøller i Danmark - altså langt flere, men til gengæld er de i gennemsnit på under én megawatt.
Energiproduktion med biogas er i planen mere end fordoblet i 2020, anvendelsen af halm og træ øges med 50 pct., ligesom brugen af solceller og solvarmeanlæg vokser markant. I transportsektoren er det samlede forbrug af benzin- og dieselbrændstof i 2020 bragt ned med knap 20 pct., bl.a. via en påbegyndt omstilling til el- og plugin-hybridbiler.
»Samfundet skal investere en masse penge i at få energisystemet lavet om. Til gengæld sparer man store løbende udgifter til fossile brændsler. De første år bliver det samfundsøkonomisk set en smule dyrere, men det betaler sig ret hurtigt hjem. I 2030 vil vi stå med et energisystem, som er klart billigere at drive end ved en udvikling, hvor man ikke satser markant på at isolere husene, spare energi og installere vedvarende energi,« siger Tarjei Haaland.
Venter på kommission
Lykke Friis erkendte ved offentliggørelsen af regeringens handlingsplan, at der mangler et stykke i at nå den danske forpligtelse på 30 pct. vedvarende energi i 2020.
»Der er mange konkrete muligheder for at nå det sidste stykke vej. De kommende måneder kommer vi til at diskutere disse muligheder mere detaljeret,« sagde ministeren.
»Jeg ser i den forbindelse frem til, at Klimakommissionen til september offentliggør sin rapport om, hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændsler.«
Danmark er et af blot to EU-lande, der overholdt Kommissionens lovfæstede tidsfrist for aflevering af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi. På den anden side viser ny EU-statistik, at der i Europas elsektor i dag udbygges betydeligt mere med vedvarende energi end med fossilt fyrede kraftværker.
Kommentarer
Er der ikke nogen tilstede, som kan forklare en enfoldig læser som mig hvordan biobrændsel og biogas kan henregnes under vedvarende energi? Hvis man betragter hele “produktionsprocessen” fra jord til afbrænding, forekommer det mig meget hasarderet på bare lidt længere sigt. Som sædvanlig må man selv læse diverse energiplaner for at forstå dem - deres mangler og forcer. Greenpeace har gjort det i mange år, satset på biobrændstof, men hvorfor gør Klaus Illum det? Jeg synes, at han skylder os en forklaring.
Det førende landbrug i form af store landbrugsorganisationer fører sig også frem med denne urigtige betegnelse “vedvarende energi” om biogyllegas.
Ddet eneste vedvarende er den evige alt for store og komplet overflødige svineproduktion.
Hvor de overhovedet kan komme på denne urigtige påstand må nødvendigvis hænge sammen med netop mangel på viden.
Der mangler noget bassalt i deres skolekundskaber.
Vi må irettesætte dem, hvor vi kan komme til det. for ellers bliver det til sidst den skindbarlige sandhed i allemands ører.
Hvis der er noget grønt ved Lykke Friis må det skyldes at sidste salgsdato for længst er overskredet.