Det er svært at sælge en nyhed uden levende billeder nu til dags. Derfor forkælede Ekstra Bladet onsdag sine web-brugere med et lille videoklip af et køleskab med pålægsrester i.

Den ikke særlig spændende panorering over hylderne knyttede sig til historien om, at de 23 romaer, der blev udvist af Danmark med to års indrejseforbud - tilsyneladende primært for at campere et sted, hvor de ikke måtte campere. Det, der sprang i øjnene, var overskriften: »Se hvor ulækkert sigøjnerne på Amager bor«.

Fint at Ekstra Bladet vil provokere. Det er vel det, avisen er til for. Ikke spor fint at gøre det på bekostning af Europas mest forfulgte folk, der fra Ungarn til Italien bliver tæsket, udstødt og tvangsforflyttet. Myten om den beskidte og kriminelle sigøjner har haft forfærdelige konsekvenser i Europas historie. Selv Ekstra Bladet skulle holde sig for fint til at løbe med på den.

Men det ændrer ikke ved, at København har et sommerproblem. Og det et af dem, der er så ustyrligt svært at løse. Medierne har i de seneste dage sat fokus på det stigende antal indbrud i bl.a. kolonihaver på Amager, og pilen har peget i én retning: Mod de 300-400 romaer, primært fra Rumænien, som politiet vurderer camperer på øen over sommeren.

I Information i går kunne man læse om en haveforening på Amager, der har haft et rekordstort antal indbrud, hvor der primært er blevet stjålet ledninger og ting af metal - tyvekoster, der tyder på, at gerningsmændene sælger det videre som skrot. For beboerne skaber det utryghed, frustration over politiet og hovedrysten over et europæisk projekt, der indebærer fri bevægelighed af mennesker over grænser, uden at kolonihavefolket selv kan se, hvad de vinder ved det.

I går udvisteUdlændingeservice så først 12 rumænske statsborgere, der havde overnattet i en forladt og delvist nedrevet bygning, fra Danmark og derefter yderligere 11 rumænske statsborgere, der havde slået teltlejr op på Amager Fælled. Alle 23 har fået indrejseforbud i to år med henvisning til, at de har forstyrret den offentlige ro og orden.

Eksperter vurderer, at der er hjemmel i loven for udvisningerne. Det ændrer dog ikke ved, at det er en ubehagelig sag, der igen har vist, at et folk i Europa for bestandigt er persona non grata og tilsyneladende forventes at udvise en helt særlig bevægelighed: Væk fra der, hvor vi andre er. Som presseansvarlig i den danske afdeling af Amnesty International, Ole Hoff-Lund, sagde i gårsdagens Information:

»De er ikke i fred nogen steder i Europa. De er den i særklasse mest udsatte, forfulgte og diskriminerede befolkningsgruppe i EU, der hver- ken har adgang til job, bolig, ud- dannelse eller sundhed. Den diskrimination møder de nu også i Danmark og endda fra højeste sted, i og med at justitsministeren har været på banen.«

Man må ikkestjæle. Gør man det, er det en politisag. Frustrationen i haveforeningerne er bl.a., at politiet ikke reagerer på anmeldelser, fordi det ofte drejer sig om småtyverier. Det koster selvfølgelig ressourcer, men hvis romanerne på Amager faktisk anses for at være en stor belastning, skal de sættes af. Men, som advokat Bjørn Elm-quist påpeger, er det virkelige problem i denne sag, hvor stor forskel der er på den beskyttelse, man giver egne statsborgere og den, man giver andre landes statsborgere.

Det glæder vi os til at høre de ansvarlige politikere udrede, når de vender hjem fra sommerhusene. For som før set i sommertiden, er sager kogt over og solvarme politikerhoveder har handlet resolut og sendt politiet på en af deres spektakulære aktioner. Men det nytter ikke at tilsidesætte al anstændighed og retssikkerhed for en enkelt gruppe, fordi der for-svinder ledninger og Iphones på Amager.

For selv omder af gode grunde kan virke langt til Bruxelles fra Kløvermarken, og det europæiske projekts fordele kan virke endnu længere væk, er faktum, at man ikke kan nyde de økonomiske fordele af åbne grænser uden også at måtte forholde sig til de rejsende i Europa, som vi har mindre fidus til.

Som Maj Kastanje, gadeplansmedarbejder i Projekt Udenfor, sagde til Information: »Vi kan ikke sige A, billige polske håndværkere, uden at sige B, alle dem der falder ved siden af«. Måske er der ikke arbejde til alle, og måske er det ikke alle, der gider at arbejde, hvis man kan komme nemmere til pengene. Måske er der ikke sociale opholdssteder til alle, og måske er der nogen, der foretrækker en skjult lejr på Fælleden. Men det ændrer ikke ved, at der skal være retssikkerhed for alle i Europa.