Der er efterspørgsel efter egne institutioner i de muslimske miljøer. Derfor ser vi i Danmark, at der bliver oprettet flere indvandrerskoler. I forrige uge kunne Information fortælle, at der i København oprettes et indvandrergymnasium til næste sommer. Og senest har paraplyorganisationen Muslimernes Fællesråd også planer om at bygge et muslimsk plejehjem med egne imamer, særlig mad og assistance til de fem daglige bønner.
Tendensen opfatter mange som et tegn på, at indvandrerne ønsker at segregere sig fra resten af samfundet. Det er dog ikke tilfældet, mener talsmanden for Muslimernes Fællesråd Zubair Bott Hussain.
»Jeg ser det som et udtryk for integration, fordi man bruger de muligheder, der er i foreningslivet i Danmark. Det er et sundhedstegn, at danske muslimer bruge den ret, de har gennem loven,« siger han.
Det bakkes op af Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet (SDU). Han ser tendensen som en omvej til endnu højere integration, fordi det er de integrerede indvandrere, som opretter institutionerne. De ønsker dermed at skabe en distance mellem sig selv og de uintegrerede.
»De indvandrere, som opretter egne institutioner, er ambitiøse, velintegrerede indvandrere, som ønsker en hurtigere social opstigning,« siger Mehmet Ümit Necef.
Danskere gør det samme
Professor Jørgen Bæk Simonsen, fra Institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet (KU), mener, det er væsentligt at være opmærksom på, at en stor del af indvandrerne er vokset op i et miljø, hvor man som enkeltfamilie værner om de ældre.
»De børn, der er født af migranter, er blevet socialiseret ind i en virkelighed, hvor de ønsker at etablere institutioner. Her ved de nemlig med sikkerhed, at deres forældre bliver plejet godt og i overensstemmelse med eksplicitte værdier,« siger Jørgen Bæk Simonsen.
Han påpeger, at det er nøjagtig den samme tendens, man ser hos etniske danskere.
»Danskerne gør nøjagtigt det samme. Derfor har det her intet at gøre med, at de er muslimer, men at det er tiltag som aktive, engagerede individer tager initiativ til, fordi det løser konkrete udfordringer, de er stillet overfor,« siger han.
Der er flere årsager til, at de nye institutioner oprettes. Muslimernes ønske om særregler, er en forklaring.
»Ser du 40 år tilbage, var der en større tiltro og forståelse for at inkludere i samfundet. Dengang var det ikke noget problem, når det gjaldt halalmad eller badeforhæng i skolerne. Det bliver ofte problematiseret i dag af udvalgte grupper i samfundet,« siger Zubair Bott Hussain.
Han mener også, opdragelsesmomentet spiller en rolle:
»Nogle danske muslimer føler, at der mangler en større pli og respekt omkring læreren og autoriteterne i folkeskolen. Det kan være en af forklaringerne på, at de danske muslimer vælger udvalgte privatskoler.«
Endelig er nogle muslimske forældre forskrækkede over de unge danskeres livsstil.
»Det er især, når det kommer til alkoholkulturen og den frie omgang mellem kønnene. Forældrene ønsker derfor en skole, hvor deres normer er herskende, « siger Mehmet Ümit Necef.
Han mener, at samfundets opgave er at kontrollere skolernes undervisningsindhold og niveau.
De nye institutioner er en form for multikulturalisme, som nu bliver synlig for os. Jørgen Bæk Simonsen henviser til, at tendensen overordnet set ikke er ny. Vi har i generationer haft kostskoler for den økonomiske elite og skoler for katolikker - institutioner som endnu ikke har ødelagt sammenhængskraften.
»De nye institutioner, som har et andet udgangspunkt, er med til at omsætte den retoriske multikulturalisme til en institutionel virkelighed for os. De lærer os allesammen, at vores samfund ikke bliver truet af indre opløsning, bare fordi forskelligheden gives til konkret udtryk, « siger Jørgen Bæk Simonsen.
Kommentarer
Det har da absolut intet med integration at gøre, det er fuldstændig det samme som når danskere sender deres børn i privatskole for at skabe bedre rammer med færre indvandrere, er det en udvikling man skal bifalde?
Nå ja - langsomt går det op for mig, at Apartheid-regimet i Pretoria lavede een stor fejl: De skulle aldrig have brugt ordet “apartheid”; men i stedet snakket om “integration”.
De typiske danske privatskoler er ikke oprettet for at skabe specielle religiøse rammer for skolegangen.
Der er dog vist et par katolske privatskoler og en enkelt jødisk , men det er efter min mening uheldigt at basere sig på en speciel religion ved skoleetablering, og det bliver ikke bedre af, at muslimerne nu også går ud på skråplanet.
Når religiøse ledere at laver private skoler, så er det for at “hjernevaske” sig til nye tilhængere - det er usympatisk.
De frie skoler i Danmark startede blandt andet som et religiøst alternativ. Det var Kristian Kolds vision at børnene i skolerne skulle lære om Guds kærlighed til mennesket.
Senere har flere religiøse mindretal - jøder, katolikker, indre mission, baptisterne, Rudolf Steiner tilhængere osv. - oprettet frie skoler der er tilpasset deres særlige religiøse overbevisning.
At vi først nu ser frie muslimske skoler m.v. hænger blot sammen med at der ikke har været særlig mange muslimer i Danmark før i tiden.
De frie skoler der ikke er baseret på en særlig religiøs opfattelse, er alle baseret på en særlig filosofisk, politisk og/eller pædagogisk opfattelse.
Så vidt jeg opfatter det, så har vi netop frie skoler (og højskoler, frie gymnasier, selvejende institutioner som børnehaver, plejehjem osv.) i Danmark for at kunne have et mangfoldigt multikulturelt samfund.
Mulitkulturalisme handler lige så meget om politisk/filosofisk/pædagogisk overbevisning som om religiøs overbevisning. Jeg tror ikke vi kan have en lige så stor mangfoldighed i vores udvalg af institutioner uden at der er mulighed for at man kan oprette sine egne institutioner. Der er nogle ulemper ved det i form af at ikke alle får det samme skoletilbud, til gengæld er der en større kvalitet og idérigdom i skoletilbuddene, og vigtigst af alt; man kan vælge statens institutioner fra hvis man synes de er galt på den.
Den sidste ting kan for tiden især eksemplificeres i de store nedskæringer der rammer folkeskolen. Her kan man som (ressourcestærk) forælder sige fra og sætte sit barn i en friskole (hvis man har råd). En ting der dog vil være rigtig godt for både de frie skoler og folkeskolen, vil være at give folkeskolen de midler den har brug for. Hvis vi vil have folk (af al slags overbevisning) til at vælge folkeskolen, så må vi også vise at vi vil folkeskolen, og give den midler derefter. Indtil folkeskolen får de midler og det spillerum den har fortjent, kan vi heldigvis vælge den fra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis jeg ville leve i et mangfoldigt multiukulturelt samfund, så ville jeg nok flytte til USA.
Jeg sætter pris på den nordiske kultur, italienerne på den italienske kultur, japanerne på den japanske kultur , iranerne på den iranske kultur o s v o s v
Hvis man flytter til et andet land, så er det lidt naivt at tro, at ens nye værtsland skal indrette sig efter ens fordomme og/ eller ønsker - man må tilpasse sig, eller også finde et sted, som man “svinger med” kulturelt , politisk og mentalt?
Multikulturalisme er ikke noget at stræbe efter - en verden med samme “multikultur” overalt ville være død-kedelig at rejse rundt i ?
Jeg er helt enig med dig i at en verden med ens kultur - lige gyldigt hvor mangfoldig den så er - vil være utrolig kedelig (og formentlig også meget kontrolleret).
Vi skal efter min mening heller ikke omstille os til at ligne alle andre på samme tid. Altså ligesom i USA at kopiere kulturelle kendetegn fra andre kulturer i en forenklet form.
Men jeg mener at en stat bør tage udgangspunkt i de mennesker der er i landet og varetage deres interesser bedst muligt. Her kan man så søge at gøre det på sin egen måde - i Danmark f.eks. ved at bruge vores unikke friskolemodel til at give hvert mindretal mulighed for at skabe deres egne skoler.
Når du siger at du sætter pris på nordisk kultur, ligesom italienerne sætter pris på italiensk kultur og japanerne på den japanske kultur, så synes jeg du forenkler kulturerne til en idé om det enkelte lands eller områdes egen monokultur som man så enten kan lide eller ikke kan lide. Vil det ikke være nærmere sandheden at opfatte et lands kultur som en multikultur, sat sammen af mange beboere og tilflyttere af forskellig religiøs, filosofisk, politisk (og pædagogisk?) observans igennem tusindvis af år?
I den sammenhæng er dine eksempler med italien og japan i mit blik ikke til fordel for dit synspunkt da man vel godt kan synes om det italienske køkken (pastaens oprindelse er arabisk) og samtidig være antifascist, og man godt kan lide manga (skabt med inspiration fra Disney) og samtidig foragte militarismen og samuraiernes æreskodeks.
Jeg tror vi bedst kan bevare og udvikle de positive sider af dansk og nordisk kultur ved at give plads for immigranters forskellige kulturer. Det vil også give bedre mulighed for at f.eks. muslimer og jøder i Danmark kan leve side om side. Hvis vi i stedet prøver at aftvinge immigranterne deres kultur, vil vores kultur i højere grad dyrke sine dårlige sider. Det var netop sådan at fascismen udviklede sig. Den ville alt det bedste for italienere og italiensk kultur og ellers lukke alt andet ude. I stedet udviklede den alt det værste i den italienske kultur og lukkede sig selv inde.
Denne kommentar er anbefalet af: