Af: Anne Burlund, Sofie Stokholm
11. juli 2010
Lagt på information.dk 11. juli 2010 kl. 20:00. Bragt i den trykte udgave 12. juli 2010 på side 4 i 1. sektion. Senest opdateret 16. juli 2010 kl. 14:38.

Opslag til denne artikel

Emneord:A-kasser, arbejdsmarked, fagforeninger, prostitution, sexarbejde
Steder:Danmark, København

At kunne melde sig ind i en fagforening og a-kasse, tegne erhvervsforsikring og ansætte medarbejdere i sin virksomhed er rettigheder, de fleste lønmodtagere og selvstændige tager for givet i et retssamfund som Danmark. Men rettighederne tilfalder ikke de prostituerede. Lovgivningen og den sociale stigmatisering står i vejen.

»Politikerne anerkender ikke sexarbejde (prostitution, red.) som et erhverv, men definerer os som et socialt problem, og det står i vejen for, at vi kan få rettigheder. Vi skal betale moms og skat ligesom alle andre, men har ingen faglige rettigheder - det er dobbeltmoralsk,« siger Susanne Møller, der er prostitueret og talskvinde for Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO).

Ingen af regeringspartierne har planer om at imødekomme SIO’s ønske om ligestilling.

»Jeg vil ikke ændre på den nuværende lovgivning, og jeg vil ikke arbejde på at give de prostituerede flere rettigheder, for jeg tror ikke på, at det er grunden til, at de har det dårligt,« siger socialordfører Vivi Kier (K).

Med afkriminaliseringen af prostitution i 1999 blev det lovligt både at købe og sælge sex, men udgangspunktet for al lovgivning på området er fortsat, at prostitution er et socialt problem. På den måde havner de prostituerede i en gråzone. Derfor kæmper SIO for, at al diskriminerende lovgivning bliver fjernet, og at prostitution bliver sidestillet med andre erhverv.

Lovgivning spænder ben

Lovgivningen er den største hæmsko for, at prostituerede kan blive medlem af en fagforening og a-kasse. For så længe prostitution ikke bliver anerkendt som erhverv, kan fagforeninger og a-kasser ikke optage prostituerede: »Det er på grund af lovgivningen slet ikke muligt for os at optage prostituerede i a-kassen. Bliver lovgivningen en dag ændret, så prostitution bliver et legalt erhverv, foreligger der en ny situation,« siger Mogens Andersen, der er kommunikationskonsulent i Ase, Danmarks største a-kasse for selvstændige.

Det er også lovgivningen, der gør det umuligt for prostituerede at arbejde sammen med hinanden og folk udefra. Ifølge straffelovens såkaldte rufferiparagraf må ingen tjene på andres »kønslige usædelighed«, som det hedder, hvilket gør, at prostituerede ikke kan arbejde flere på en klinik eller ansætte en telefondame eller vagtmand. Det betyder i praksis, at prostituerede enten bliver nødt til at arbejde alene eller bryde loven.

»Det ville gøre arbejdet nemmere og skabe mere tryghed, hvis vi kunne arbejde sammen,« mener Frk Sip, der arbejder som prostitueret på en massageklinik i København, hvor hun er alene på sine to vagter om ugen.

Social stigmatisering

Det er ikke kun lovgivningen, der spænder ben for de prostituerede. Ifølge SIO er det i lige så høj grad samfundets syn på prostitution, der ofte indebærer moralsk afstandstagen og dermed resulterer i social isolation og stigmatisering. Det er blandt andet forsikringsselskabernes politik et udtryk for.

»Vi har som selskab valgt at sige nej til, at prostituerede kan erhvervsforsikre deres massageklinik hos os af etiske grunde,« siger kundekonsulent hos forsikringsselskabet Codan Kasper Vorsaa.

Hos forsikringsselskabet Tryg deler man Codans opfattelse og vil, ifølge kommunikationsrådgiver Anne Anker, ikke tilbyde erhvervsforsikringer til prostituerede, fordi man »ikke ønsker at blive relateret til denne branche«.

Ifølge kommunikationsrådgiveren bygger Trygs afvisning af prostituerede også på erfaring og statistik, der viser en »større risiko for kriminalitet i miljøet i form af vold og indbrud«. En påstand som Anne Anker ikke kan fremvise konkret dokumentation for.

Susanne Møller er stærkt kritisk over for, at prostituerede skulle være udsat for vold i højere grad end andre faggrupper.

»En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 20 procent af alle sygeplejersker har været udsat for vold, men der er løsningen forebyggelse, oplysning og viden - og ikke stigmatisering,« siger Susanne Møller, der selv var på voldskursus i sit tidligere job som sygeplejerske.

Ifølge Nanna Margrethe Krusaa, juridisk konsulent på Institut for Menneskerettigheder, er der som udgangspunkt ikke noget i lovgivningen, der forhindrer forsikringsselskaberne i at afvise prostituerede.

»Prostituerede som gruppe er som udgangspunkt ikke omfattet af diskriminationslovgivningen. Men lovgivningen stiller dem i et juridisk tomrum, hvilket muligvis kan udgøre et problem for de prostitueredes retssikkerhed,« siger Nanna Margrethe Krusaa.

Rettigheder for de svage

Prostitution bliver altså hverken juridisk eller socialt anerkendt som erhverv. Alligevel betaler mange prostituerede skat og moms af deres indkomst og kan få sygedagpenge af kommunen, når de bliver syge ligesom alle andre. Ifølge Susanne Møller stiller politikerne derfor de prostituerede i en gråzone, når de ikke kan få dagpenge, hvis de bliver opsagt fra deres job, fordi de ikke kan melde sig ind i en a-kasse.

Men langt de fleste partier ønsker ikke at ændre på lovgivningen. De mener, at den skal beskytte de svageste i faget.

»Vi skal tage hensyn til alle i prostitution og ikke kun til dem, der har det godt med det,« siger Enhedslistens retsordfører, Line Barfoed.

Men Susanne Møller mener, at de manglende rettigheder netop rammer de svageste i prostitution, og at det handler om, hvorvidt man som samfund vil acceptere, at der er en gruppe kvinder, der ikke har samme rettigheder som andre: »Rettigheder er jo til for at beskytte folk. At sexarbejdere bliver tvunget til at arbejde alene eller ikke kan få hjælp, hvis de mister deres job, hjælper ikke nogen - heller ikke de kvinder, der måtte have det hårdt,« siger Susanne Møller.

Seksualpolitisk Forum, der består af en række sexologer, universitetsforskere og journalister, bakker op om SIO’s holdninger og politiske krav. Ifølge talsperson Vivi Hollænder vil flere rettigheder kun hjælpe på de problemer, kvinderne i branchen måtte have.

»Hvis man skaber ordnede arbejdsforhold, eksempelvis ved at uddele statslicenser til klinikkerne, vil man bedre kunne få kriminaliteten og eventuelle problemer i branchen frem i lyset,« siger Vivi Hollænder.

Ønsker ikke blåstempling

Den holdning falder ikke i god jord hos de fleste af Folketingets partier, der ikke ønsker en blåstempling af prostitution - på trods af, at Servicestyrelsens nyeste rapport Prostitution på massageklinik fra 2010 konkluderer, at mange påstande om prostitueredes dårlige vilkår på massageklinikker ikke kan dokumenteres. Rapporten konkluderer blandt andet, at der ikke er dokumentation for, at prostituerede lider af PTSD og afkræfter en sammenhæng mellem seksuelt misbrug i barndommen og prostitution. Men konklusionerne gør ikke indtryk på mange af partierne.

»Vi vil ikke anerkende prostitution som et erhverv på linje med andre. Det er kvindeundertrykkende og et socialt problem,« siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher Hansen.

Den holdning deler Reden, som er et værested for kvinder i prostitutions- og stofmiljøet.

»De skadesvirkninger, som de prostituerede risikerer at pådrage sig, kan ikke klassificeres som ‘almindelige’ arbejdsmiljøproblemer, da de rækker ind i den enkeltes seksualitet og intimsfære i en grad, som ikke kendes fra andre fag på det danske arbejdsmarked. Mange kvinder, der har prostitutionserfaring, opdager først sent, at de har taget skade,« skriver Reden på dets hjemmeside.

Partier fra begge fløje mener, at flere rettigheder vil sende et signal i samfundet om, at prostitution er ‘helt i orden’. Og hensynet til dét vejer tungere end hensynet til de prostituerede, der eventuelt kommer i klemme.

»Vi skal passe på med at sidestille prostitution med normale erhverv, for der er forskelle. Ved en legalisering risikerer man, at nogen personer kommer i klemme, men den model vi har i dag fungerer heller ikke hensigtsmæssigt,« siger Ellen Trane Nørby, socialordfører i Venstre.

De eneste partier, der er åbne over for at give de prostituerede flere rettigheder er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Jeg synes, at det er en smule dobbeltmoralsk, at prostitution er lovligt, men at de prostituerede for eksempel ikke kan leje en lejlighed eller hyre en vagtmand. Når nu de også skal betale moms og skat, synes jeg egentligt, at de burde have samme rettigheder som andre erhvervsdrivende,« siger ligestillingsordfører i Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen, der personligt mener, at man burde indrette lovgivningen, så den både tilgodeser den svageste gruppe af kvinder i prostitution og den gruppe, der har valgt det selv.

Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, har sat fire millioner kroner af til en ny undersøgelse, der skal kortlægge prostitution i Danmark. Samtlige partier ønsker ikke at revidere deres politik, før resultaterne fra den nye undersøgelse foreligger i 2011.

Fakta: Om prostitution

Samlet set er der ikke noget, der peger på, at prostituerede på massageklinikker i udbredt grad udsættes for alvorlige fysiske risici.

Kvinder i prostitution smittes ikke umiddelbart med flere kønssygdomme end resten af befolkningen, og det kan heller ikke dokumenteres, at de hyppigere lider af deciderede underlivssygdomme end kvinder generelt.

Alt i alt peger undersøgelsen ikke på, at selve prostitutionsakten i nævneværdig grad er forbundet med særlige fysiske helbredsmæssige risici.

De helbredsmæssige risici, man tidligere har forbundet med prostitution, kan derfor forklares med den sociale og kulturelle kontekst prostitution ofte er en del af og i mindre grad selve prostitutionsakten.

Der er ikke dokumentation for, at danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, lider af PTSD.

Den samfundsmæssige stigmatisering af prostituerede er en del af forklaringen på de risici, der er forbundet med prostitution.

Alt i alt er det ikke muligt at finde skriftlig dokumentation for, at alvorlige fysiske sygdomme udgør en væsentlig risiko for danske kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker.

Denne artikel er anbefalet af: