Opslag til denne artikel

Emneord:daginstitutioner, ledelse, pædagogik, sprog
Personer:Lars Løkke Rasmussen
Steder:Danmark

I snart mange måneder har enhver snak om Danmarks økonomiske fremtid drejet sig om folkeskolen. Alene folkeskolen skal redde Danmark. Den skal helst være blandt de fem bedste i verden i løbet af kortest mulige tid - hvis det ikke sker, vil Danmark ikke kunne klare sig i den internationale konkurrence, hverken på eksport, udvikling af nye produkter eller lignende!

Selv om ingen aner, hvad det er, folkeskolen skal være 5. bedst til, er det forunderligt, at forudsætningerne for at nå denne position fuldt og helt har drejet sig om folkeskolens indre kvalitet fra børnehaveklasse til 10. klasse. Det er, som om man tror, at børnene, når de starter i børnehaveklassen, fødes pædagogisk - at de efter seks år i institution kun har opnået én ting: at være modnede til læring af rendyrket fagfaglig karakter. Intet er mere forkert!

En væsentlig parameter for succes i folkeskolen er succes med udviklingen i nul-seksårs-alderen. Det er derfor utroligt vigtigt, at netop vuggestue- (dagpleje-) og børnehaveperioden giver optimale udviklingsmuligheder for alle børn. Det betyder, at pædagogerne skal have mulighed for at gennemføre en pædagogik, der omfatter alle børnenes udviklingsområder: sansning, begrebsdannelse med konkrete, funktionelle og abstrakte begreber og tilsvarende symboldannelse med kropssprog, billeddannelse og udvikling af det hørte og talte sprog. Hertil kommer udvikling af motorikken. Det er også et stort og vigtigt arbejdsområde at sikre kvalitet i børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling.

Afhængighed glemt?

Det betyder samlende, at den primære pædagogiske opgave over for børn i nul-seksårs-alderen er udviklingen af livsduelighed - hvilket ligger langt fra den populistiske og af politikere ofte anvendte beskrivelse af dagsinstitutionens funktion som ‘pasning’. At passe børn betyder jo i realiteten blot, at man ser efter dem, så de er i live, når forældrene kommer og henter dem. At arbejde pædagogisk med børn betyder, at man som ansvarlig professionel voksen sikrer, at børnene oplever at være en værdi i sig selv - det, man også kalder at udvikle selvværd. Det for tiden fremherskende nytteprincip bør aldrig være ledetråden for arbejdet med børn, hverken i daginstitutionen eller i skolen. Så også hvad det angår, har daginstitutionerne en betydningsfuld kulturel funktion, en dannelsesfunktion, som mere end nogensinde er vigtig, hvis ikke børnene alt, alt for tidligt skal opleve kun at være til for at tilgodese samfundets behov for at borgerne arbejder produktivt.

Dette aspekt mangler fuldstændigt i Lars Løkkes såkaldte Rejseholds forslag til forbedring af den danske folkeskole. På et tidspunkt, hvor også daginstitutionerne præges af sammenlæg-ninger og personalereduktioner, er det ikke bare beklageligt, men paradoksalt, at Rejseholdet ikke på nogen måde har inddraget folkeskolens afhængighed af kvaliteten af det, der foregår i vore daginstitutioner.

Denne artikel er anbefalet af: