For det første vil jeg gerne rette en tak til Dagbladet Information (Inf.) for en skærpet sportsdækning i de seneste måneder. Anders Haahr Rasmussens tennisreportager er båret af stor sproglig tæft og kundskab. Det samme er Bo Kampmann Walthers (BKW) fodboldanalyser og Henrik Jul Hansens upunkterede cykeldækning.
Men under det netop overståede fodbold-VM har en af avisens gamle uvaner desværre atter stukket sit grimme ansigt frem. Dækningen af verdensmesterskaberne i fodbold har i bedste fald været tendentiøs og stedmoderlig - i værste fald pubertær. For lige så stor en glæde det som altid har været at gå ombord i BKW’s næsvise taktikdissekering og evigtcoole Lasse Ellegaards betragtninger fra grænselandet mellem sport og kultur, lige så nedslående har det været at læse avisens øvrige, ellers glimrende journalisters favntag med verdens største mediebegivenhed.
Avisens romantiske tabloiddagsorden har ligget fast fra begyndelsen: Vi vil underholdes. Vi vil have mål. Og vi vil for alt i verden ikke kede os. En egentlig fordomsfri dækning er druknet et genremorads af analyse, optakt, portræt og kommentar - alt sammen garneret med syrlig idiosynkrasi.
Helt galt går det i weekendens (10.-11. juli) turneringsafrunding, hvor hollændernes spil i særdeleshed og slutrunden i almindelighed summeres op i følgende svada: »Det har været resultat-orienteret, effektivt (…) og meget forstemmende. Fodboldens hædersmænd som Ruud Gullit, Frank Rijkaard og Johan Cruyff må græmme sig over det kulturtab, de har været vidne til.«
Forstemmende? Hædersmænd? Kulturtab? Jamen, bebor Inf. en anden planet end os andre? En planet, hvor topsportsfolk er sat i verden for at fornøje smilende, hvor det mest sympatiske menneske ender med at løfte pokalen, og hvor VM i fodbold er et stilstudie i eksemplarisk adfærd?
Problemet ved den antagelse er, at man underkender topsportens væsen: En elitesportsmand vier ikke sit liv til at knokle rundt med en bold/cykel/ketcher for at sprede frydefuld begejstring. Han gør det, fordi han ikke kan lade være - koste hvad det vil af blod, sved og tårer. Jeg er sikker på, at de fleste fodboldspillere mægtig gerne vil underholde Inf. og andre af spillets romantikere, men først og fremmest gælder sport altså om at vinde. Vejen til sejren kan nogle gange være smuk og opbyggelig, andre gange barsk og grim. De hold, der er i stand til både at vinde og spille nydeligt (f.eks. Spanien) fortjener rigtignok alverdens ros, men at kræve at alle fodboldspillere skal tilhøre denne æstetiske flinkeskole, er naturligvis ganske absurd.
Det er prisværdigt, at Inf. har mandsopdækket det forgangne fodbold-VM tæt med helsidesartikler eller opslag hver eneste dag. Men derfor er det også endnu mere trist, at dækningen i det store hele har været så blodfattig, som det er tilfældet.
Asker Hedegaard Boye er idé- historiker og sportsjournalist
Kommentarer
“verdens største mediebegivenhed” -
Spis nu lige brød til….
Jeg fulgte VM via The Guardian. De havde en fremragende dækning med intelligente, vidende og vittige journalister og kommentatorer både i avisen og på podcast. Den danske dækning kom ganske enkelt ikke i nærheden af samme kvalitet.
Og ja, Niels Mosbak, det er faktisk verdens største mediebegivenhed, idet det er den sportsturnering, der følges af flest mennesker jorden over. Desværre er der 3 år og 11 måneder til næste gang.
Hvorfor skal vi plages af såkaldte kommentatorer til en fodboldskamp, en tenniskamp etc? Og hvorfor skal vi læse om det i avisen bagefter?
Luk op for TV’et - se kampen - og få det ud af kampen, som du synes er godt eller skidt. Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad kommentatorer, journalister m.v. synes?
Og lukkede du for lyden til WM-kampene slap du oven i købet for den forbandede larm fra hornene.
@stefan: Og hvorfor skal vi plages af aviser og radio til at kommentere på samfundet.
Gå ud på gaden - oplev verden - og få det ud af verden som du synes er godt eller skidt. Hvorfor er det vigtig hvad journalister, politikere, analytikere og andre der beskæftiger sig med et bestemt område til hverdag synes?
@Mathias - jeg har ikke udtalt mig om at “kommentere på samfundet” men om kommentarer til fx en fodboldskamp, som du vel ikke behøver en kommentator til at fortælle dig om, hvorvidt kampen var god eller dårlig! Med mindre selvfølgelig, at du ikke vil udtale dig om kampen uden først at have “ekspertudsagn” for ikke at føle dig til grin!
Den kære ironi.
Jeg mener ikke man kan klandre avisen for at have holdninger til sport. Dog er Information ikke en sportsavis og dækningen bar præg af netop dette.
Jeg fulgte VM på tysk tv. På nær 5-6 kampe viste ARD og ZDF alle kampe fra slutrunden. ARD oprettede sågar en HD kanal - ARD WM2010 HD - blot til at vise ALLE VM-kampe på, endda i HD format som navnet antyder. Stofa havde den kanal i sin mellempakke mens VM stod på…
Citat: “Jamen, bebor Inf. en anden planet end os andre?” I AHBs univers er der Information - og så “os andre”. Derved søger AHB at inkludere alle andre end den lille “romantiske”(!) avis i sine egne holdninger. Et af de billigste og mest nedslidte retoriske tricks.
Det er ifølge AHB det hele verden omfattende “os andre”, der har fattet Sandheden om fodbold, mens Information og i al beskedenhed jeg, som ikke har fattet Den Store Sandhed, er noget så dybt foragteligt som “romantikere”.
De, der mener, at man bør overholde spillets regler, ikke begå vold mod hinanden og i det hele taget opføre sig som civiliserede mennesker og ikke som voldsmænd, betegnes som “den æsetiske flinkeskole”. Mindst lige så foragteligt som at være “romantiker”.
Og hvor totalt idioter, folk der synes sådan er, fremgår af, at det de mener betegnes som “ganske absurd”.
Og endelig er deres holdning “pubertær”.
Det skrives i en kommentar, der i sit sprog og sin holdning til adfærd mellem mennesker allerbedst kan betegnes som netop pubertær.
Man kan jo bare skrue over på tysk eller svensk tv, hvis man er utilfreds med dækningen - hvilket i flere tilfælde også var nødvendigt, da den fordømte Canal 9 førte sig frem.
Og helt ærligt, sk… være med dækningen.VM i fodbold er jo, i sig selv, simpelthen, uden sammenligning, den største begivenhed indenfor sport, tv og underholdning der findes.
Ingen blodsprøjtende gyser når VM til sokkeholderne, når det drejer sig om at skabe sindsoprivende, nerveflossende op- og nedture på tid.
Særligt knock out-runden, hvor alt skal afgøres på 90 minutter (+ det løse). For mange spillere er det både første og sidste gang de deltager i dette vidunderlige cirkus, der på få sekunder kan sende hele nationer i total ekstase eller i dyb depression.
Langt væk fra Champions Leagues og de nationale ligaers brølende, kønsløse kommercialisme, bliver divaernes arrogance opløst i kollektivets kamp imod uret, for evig national og international hæder og ære. Smukt og banalt, på én og samme tid.
Selv når cremen af ens egen nations spillere er røget ud, eller slet ikke deltager, lever man sig intenst ind i de daglige dramaer, hepper på de undertippede og bander og svovler af de etablerede.
Min personlige favorit var Uruguay, med den gamle mester Forlan i spidsen. De havde fortjent en bedre skæbne - selvom Suarez usportslige adfærd, trak lidt fra den samlede vurdering. Men hold kæft hvor de kæmpede og led til sidste fløjt. Frisparket på overliggeren i sidste sekund af semifinalen var næsten ikke til at bære.
Og hvem husker ikke Sveriges, og Brolins, lige ved og næsten i 1994, eller hvad med Lineker og Gascoigne, Maradona eller russeren Salenko, der lavede 5 mål i én kamp, og Elkjær, Laudrup, Falcao, Romario etc. etc.
Jeg glæder mig til næste ombæring i Brasilien, og forventer et kæmpe antiklimaks når Superligaen åbnes på søndag.
Et totalt absurd indlæg.
Som Max skriver, eller i hvert fald antyder, så er det jo fodboldspillet i sig selv det handler om.
Ikke dette spin-off, dette parasitiske, som journalistikken i sit væsen er.
Man kan se fodbold. Eller man kan læse i avisen om fodbold.
Asker læser i avisen, og er ikke tilfreds med, hvad han læser.
Jeg ville foreslå, at han lader være med at læse i avisen, men ser fodbold i stedet.