Vi får varme fra jordens indre

Under rygende skorstene breder lagunen sig og i dampen fra det varme vand skimtes badegæsternes hoveder. Islands Blå Lagune er omgivet af vulkaner og ligner et naturligt mirakel, men den er kunstigt skabt af overskudsvand fra det nærliggende geotermiske kraftværk. Herfra opsamler man vanddamp fra jordens indre og producerer både strøm og varme. Næsten al opvarmning i hovedstaden Reykjavik og mere end en fjerdedel af elektriciteten i hele landet kommer fra geotermisk energi.

Island er et af de steder i verden, hvor det er nemmest at udnytte jordens indre varme, men geotermisk energi er på fremmarch over hele kloden, og selv i Danmark kan det blive en væsentlig energikilde.

Herhjemme vurderes det, at eksempelvis københavns-området har geotermisk energi til at dække hele byens varmebehov i flere tusinde år.

Geotermisk energi er blevet kaldt den mest misforståede vedvarende energikilde. Men også den potentielt største, og investeringerne i geotermi voksede sidste år mere end i nogen anden energiressource.

»Praktisk taget ubegrænset,« var den amerikanske energiminister Steven Chus beskrivelse af den potentielle geotermiske energi i USA, hvor investeringerne på området næste år vokser med 25 procent.

Det amerikanske universitet M.I.T. vurderer, at den »teknisk tilgængelige mængde« af de amerikanske geotermiske ressourcer er »omkring 2.000 gange større end det årlige forbrug af primær energi i USA.«

God økonomi i varme

Der er flere måder at udnytte den geotermiske energi på, men det grundlæggende princip handler om at trække varmt vand ud af jorden, enten flydende eller i form af damp, og så sende det kolde vand tilbage. Hvis temperaturene er høje nok, kan vanddamp drive en elgenerator og ellers kan det varme vand bruges til opvarming af boliger.

I Danmark er temperaturene i undergrunden for lave til at det kan betale sig at producere strøm, men der er god økonomi i varmeproduktion.

Energistyrelsen vurderer, at prisen på geotermisk varme i mange tilfælde kan konkurrere med varmeprisen fra andre kollektive varmeforsyningsanlæg. Alligevel er der ikke sket så meget på området endnu.

I Danmark er der to fungerende demonstrationsanlæg både i Thisted og i København. Et nyt anlæg, der skal dække varmeforbruget for omkring 5.000 mennesker, er planlagt i Sønderborg.

»Det er ikke rigtigt modnet herhjemme, men vi har mange gode forudsætninger for at udnytte energien til varmeproduktion,« siger Jesper Magtengaard, forretningsansvarlig for geotermisk energi i DONG Energy.

Den første risiko

En af de største barrierer er, at der skal relativt store investeringer tidligt i forløbet til at finansiere boringerne ned i undergrunden, og samtidig kan man ikke på forhånd være helt sikker på, at stedet faktisk er egnet. Til gengæld er det en meget billig energiform, hvis man rammer rigtigt.

»Man får en meget stabil varmepris, og skal stort set ikke bruge fossile brændsler. Derfor kan det være meget fornuftigt samfundsøkonomisk,« siger Jesper Magtengaard.

Alligevel har DONG Energy i sidste måned meddelt, at man ikke ville prioritere geotermisk energi udenfor Københavnsområdet foreløbigt.

»Geotermi vil mange steder i provinsen handle om nogle relativt små projekter, og derfor bliver det ikke stort nok til, at vi får noget ud af det,« forklarer Jesper Magtengaard.

Så selvom geotermi er en god idé samfundsmæssigt, fordi energien er billig og stabil, så kan mulighederne for at tjene penge være begrænsede for et selskab som DONG Energy.

»Det passer dårligt til vores organisation, og derfor har vi rent strategisk valgt at satse mere på vindmøller, hvor vi som stor aktør kan få nogle ekstra fordele,« siger Jesper Magtengaard

Hvis andre mindre aktører såsom de danske provinsbyer skal på banen, er der brug for at imødegå risikoen for, at man rammer forkert og mister de 40 millioner, en boring koster. En mulighed kunne være at lave en forsikringsordning, hvor eksempelvis staten garanterede mod mislykkede boringer.

I maj konkluderede Energistyrelsen, at geotermi kan blive en vigtig del af Danmarks fremtidige energiforsyning. Alligevel nedstemte regeringspartierne og Dansk Folkeparti for nyligt et forslag fra oppositionen om at lave en handlingsplan for at fremme udnyttelsen af geotermisk varme. Regeringen vil vente på den kommende redegørelse fra Klimakommissionen, før nye initiativer sættes i gang.

Flyderbad i København

Internationalt er geotermi på udviklingsstadiet i de fleste lande. Den Internationale Geotermiske Organisation, IGA, har rapporteret, at der i 2010 vil blive produceret lidt under 70.000 GWh elektricitet i de 24 lande, som er længest fremme. Det svarer til to gange Danmarks samlede strømforbrug.

Men kapaciteten er steget med 20 procent siden 2005, og IGA regner med, at den vil være vokset yderligere med 60 procent i 2015, ud fra de projekter der i dag er under overvejelse.

Et af de lande, hvor potentialet er rigtigt stort er i Indonesien, hvor landets tilgængelige potentiale svarer til 12 milliarder tønder olie. Og i Australien har eksperter vurderet, at geotermisk energiproduktion vil kunne dække det årlige energiforbrug 26.000 gange.

Udviklingen af geotermi afhænger i høj grad af, hvordan prisen på andre ressourcer udvikler sig. I takt med, at hele Europa forsøger at omlægge stadigt større dele af energiproduktionen fra kul til biomasse, vil prisen på sidstnævnte sandsynligvis stige. Det betyder, at geotermi vil blive mere konkurrencedygtig.

I Danmark arbejder hovedstadens varmeselskaber i deres nyligt offentliggjorte »varmeplan hovedstaden«, med et scenarie, hvor der opføres tre store geotermiske anlæg. Hvis det sker kunne man forestille sig, at der som en kuriositet blev lavet nogle badebassiner med varmt vand fra undergrunden.

I København er vandet fra undergrunden omkring seks gange mere saltholdigt end havvand, så det ville blive et flyderbad. En Københavnsk version af den Blå Lagune.