Opslag til denne artikel

Emneord:køn, ligestilling, uddannelse
Personer:Lykke Friis

For 150 år siden skulle kvinder ikke gå på universitetet, fordi man ikke mente, de kunne sidde stille. I dag er problemet, at kvinderne er blevet alt for gode til at sidde stille. For kvinderne har overtaget et flertal af pladserne på de videregående uddannelser, og det vil ligestillingsminister Lykke Friis (V) nu lave om på. Med undersøgelsen ‘Hvor bliver drengene af?’ vil ministeren se nærmere på, hvorfor færre mænd end kvinder fuldfører en længerevarende uddannelse. Et initiativ, som leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved DPU Niels Egelund også mener, der er brug for:

»Der er ingen tvivl om, at skolesystemet i dag passer bedst til den traditionelle pigerolle. Der er ikke meget fysisk udfoldelse, konkurrence og drama i undervisningen, sådan som unge mænd har brug for,« siger han til Berlingske Tidende.

Men lektor og forsker ved Malmø Universitet Rikke Andreassen har svært ved at få øje på, at uddannelsessystemet skulle være indrettet specielt til fordel for kvinder.

»Det handler om, at nu hvor kvinderne har lært drengenes spilleregler og har lært dem godt, så vil vi lave dem om,« siger hun og nævner medicinstudiet på Syddansk Universitet som et eksempel.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense har i flere år brugt et optagelsessystem, som betyder, at andelen af kvote 2-studerende, som bliver optaget, er vokset. Det betyder, at de studerende ikke længere behøver at have et godt snit fra gymnasiet, men i stedet kan blive optaget via et interview og en skriftlig opgave.

Konsekvensen er, at langt flere mænd nu bliver optaget på studiet. Men Rikke Andreassen mener, at ordningen er problematisk.

»Studiet havde et optag med overvægt af kvinder, og det var man tilsyneladende ikke glad for. Det er selv om, der ikke er noget, der taler for, at kvinder ikke bliver fagligt lige så dygtige som mændene,« siger hun.

Rikke Andreassen mener ikke, at det nuværende uddannelsessystem favoriserer kvinderne.

»Det er et problem, at folk ikke bliver godt nok uddannet. Det er ikke et problem, hvilket køn de har.«

Lektor ved Roskilde Universitet Karen Sjørup mener heller ikke, det er et problem, at kvinderne har overhalet mændene.

»Selv om der kun er omkring 40 procent af mændene, der gennemfører en uddannelse, så er det faktisk en høj andel. Derfor er det også lidt overdrevet med den her bekymring for mændene,« siger hun.

Ifølge Karen Sjørup har vi baseret vores uddannelsessystem på formel læring, som tvinger eleverne til at sidde stille og tage imod.

»Men det handler ikke om, at man favoriserer kvinderne. Man favoriserer det stillesiddende liv, og det er hverken godt for kvinder eller mænd,« siger hun.

Derfor mener Karen Sjørup, at man burde prioritere motion og frisk luft højere på uddannelserne, end man gør i dag. For det ville både gavne mændene og kvinderne.

For få bliver uddannet

Filosof Arno Victor Nielsen er begejstret for, at kvinderne har overtaget et flertal af studiepladserne.

»Man kan da kun fejre det som en kæmpe succes! Hvor er problemet,« spørger han. Arno Victor Nielsen vil dog ikke afvise, at uddannelsessystemet passer bedre til kvinder end til mænd.

»Man skal ikke interessere sig for køn eller individer. Men man kan spørge sig selv, hvad det er ved uddannelsessystemet, som ikke tiltaler mænd. Det må være der, problemet ligger,« siger han.

Men ifølge professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Martin D. Munk er det største problem i uddannelsessystemet heller ikke antallet af kvinder, men det samlede antal af studerende.

»Der er en samfundsmæssig efterspørgsel efter arbejdskraft, og det er ikke tilstrækkeligt med det niveau, vi har nu. Der bliver uddannet for få,« siger han.

Martin D. Munk har lavet en undersøgelse, som viser, at de unge mænd ikke er ambitiøse nok. Han mener, at det blandt andet hænger sammen med, at der ikke bliver krævet lige så meget af drenge, når de vokser op.

»Det ser ud til, at især mødre forventer mere af deres døtre, end de gør af deres sønner. Samtidig har fædrene færre forventninger til sønnerne. Fra undersøgelser ved vi, at pigerne er mere aktive med at hjælpe til derhjemme, mens drengene i højere grad slipper af sted med at gøre, hvad de selv har lyst til. Det betyder, at der er kompetencer, de ikke bliver trænet så meget i,« siger han.

Ifølge Martin D. Munk er behovet for fysisk aktivitet også et område, som i højere grad har betydning for drengene.

»Motion er vigtigt for både drenge og piger. Men det er i særdeleshed vigtigt for drenge, fordi de fysiologisk er skruet sammen på en anden måde end piger. Hvis behovet for motion ikke bliver opfyldt, så sidder de på skolebænken med tankerne et helt andet sted og har svært ved at koncentrere sig,« siger Martin D. Munk.

Han er dog skeptisk over for at tage særlige hensyn til drengene. I stedet ville det løse problemet, hvis antallet af pladserne på de videregående uddannelser blev øget.

»På den måde ville gennemsnittet falde, og flere drenge ville blive optaget«

Sagen kort

Lykke Friis (V) udtalte i går til Berlingske Tidende, at der skal laves en undersøgelse, som skal se nærmere på, hvorfor færre mænd end kvinder gennemfører en uddannelse. Det skal blandt andet undersøges, hvor stor betydning det har, at undervisningsformen i dag bygger på stillesiddende arbejde, selvstudie og dyb koncentration.

Fakta: Uddannelse
Gennemført uddannelse i 2009:

Korte uddannelser:
Mænd: 2.921
Kvinder: 2.705

Mellemlange uddannelser:
Mænd: 4.451
Kvinder: 10.408

Lange uddannelser:
Mænd: 6.236
Kvinder: 7.462

Kilde: Danmarks Statistik