Opslag til denne artikel

Emneord:globale klimaforandringer, livsstil, velfærd

Benjamin Bro-Jørgensen beskæftiger sig ikke med andet end kampen mod klimaets forandringer. Han droppede ud af gymnasiet, fordi han ikke kunne koncentrere sig om andet klimaet. Som aktivist i klimabevægelsen blev avisruternes afkast sat i Vestas aktier, og han vil hellere gå en ekstra time med leen end tænde traktoren, når der skal fjernes ukrudt i det økologiske bofællesskab, hvor han er i landbrugspraktik. For vi kommer kun dommedag nærmere, hvis ikke vi starter med os selv, siger Benjamin Bro-Jørgensen, der er 19 år gammel.

Da Benjamin Bro-Jørgensen tropper op på Information, har han jord under neglene og en rygsæk på ryggen. Han har lige netop tid til at kigge forbi imellem alle sine møder i København. Møder om klimaet. Den kamp, der optager hele hans liv.

»Der går aldrig en dag, uden jeg tænker på klimaet,« siger han og fortsætter,

»Som jeg ser det, er klimaets forandringer den største udfordring, vores civilisation har stået over for. Jeg kunne kæmpe mod rigtig mange uretfærdigheder. Fattigdom og den svækkede velfærd, men klimaet er grundlaget for det hele. Hvis vi ødelægger vores planet, så kan det være ligegyldigt med resten. Når ørkenen spreder sig, og oversvømmelser kommer, så kommer alt alligevel langsomt til at gå ned,« siger Benjamin Bro-Jørgensen.

Vil gøre en forskel

Det, som Benjamin Bro-Jørgensen selv kalder for sin bevidsthedsperiode, begyndte, da hans fysiklærer i niende klasse gennemgik kapitlet om global opvarmning. Materialet bestod af to sider, og Benjamin Bro-Jørgensen var forbløffet.

Det er kæmpestort det her. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig det her før?’ tænkte han. Han rakte hånden op og spurgte, hvad danskerne egentligt gjorde ved problemet.

»Og de gjorde ingenting, viste det sig. Og særligt ikke efter regeringsskiftet i 2000, de gjorde i hvert fald slet ikke nok. Dét gjorde mig vred,« siger han.

Og lige netop dér startede jagten for den dengang 15-årige dreng, der lige var blevet vækket af en sag. Jagten på måder, hvorpå han kunne gøre en forskel. Siden har han deltaget i en blokade af Storstrømsbroen i klimaets navn, og har aldrig nogensinde kogt ris, for den måde, ris bliver produceret på, er med til at udlede store mængder metan. Derfor undgår han også mejeriprodukter, for køernes bøvser forpester klimaet.

Han er også blevet vegetar for at mindske efterspørgslen på kød på det danske marked. Og når Benjamin Bro-Jørgensen til november skal til Mexico for at deltage i COP16, så bliver det ad søvejen, for han har aldrig tænkt sig at flyve igen.

For Benjamin Bro-Jørgensen mener, at skal der ske noget, skal man starte med sig selv.

»Mange siger, det ligegyldigt, om man køber økologisk eller ej, for det er politikken, der skal ændres. Jeg er enig i, at politikken skal ændres, men det er essentielt, at man forbruger bæredygtigt, så man støtter de gode kræfter i stedet for de dårlige.

Mindst ligeså vigtigt er det, at man bliver en aktiv borger i demokratiet ved at blande sig i den politiske debat og vise sit ønske om handling,« siger han.

Ifølge Benjamin Bro-Jørgensen bliver man en bedre borger, når man tager ansvar for klimaet. Men den selvtilfredse følelse Benjamin Bro-Jørgensens handlinger giver, er ikke forbundet med en individualistisk glæde, men kommer kun, når fællesskabet løfter problemet, siger han: »Jeg tror ikke på, at man skal være alene med tingene. Jeg ser os alle sammen som en stor familie, menneskeheden. Og jeg synes, det er meget ærgerligt, hvis menneskeheden bare er endnu en art, der uddør. Ligeså meget destruktion, som vi kan lave, lige så meget godt kan vi også lave. Vi er en organisme, der er beriget med evnen til at filosofere over selvet, og det er ærgerligt, hvis det skal gå til grunde. Det egoistiske element, der er i kampen for mig, er, at jeg ønsker vores race skal overleve,« >siger han.

Det samfund, Danmark er nu, beder ifølge Benjamin Bro-Jørgensen, os om at forbruge.

»Men man er ikke undskyldt, for det giver ingen mening ikke at gøre noget. Man har pligt til ikke bare at videreplacere ansvaret hos politikerne. Man må bare ikke spille fallit og erkende, at man ikke er politisk aktiv, glemte vist at stemme til sidste valg, og at man heller ikke handler på det personlige plan. Så er man en egoist - så er man med til at skabe det kollektive selvmord.«

Serie: De ultimative

Hvem er Danmarks idealister? De få, der handler ultimativt efter deres politiske eller idealistiske overbevisning. De få, der lader deres overordnede ideologier gribe ind i hverdagen og få fat og ændre noget. Information har støvet en række ganske almindelige danskere op, der tror så meget på noget, at de er villige til at ændre deres magelige tilværelser for det.