Benjamin Bro-Jørgensen beskæftiger sig ikke med andet end kampen mod klimaets forandringer. Han droppede ud af gymnasiet, fordi han ikke kunne koncentrere sig om andet klimaet. Som aktivist i klimabevægelsen blev avisruternes afkast sat i Vestas aktier, og han vil hellere gå en ekstra time med leen end tænde traktoren, når der skal fjernes ukrudt i det økologiske bofællesskab, hvor han er i landbrugspraktik. For vi kommer kun dommedag nærmere, hvis ikke vi starter med os selv, siger Benjamin Bro-Jørgensen, der er 19 år gammel.
Da Benjamin Bro-Jørgensen tropper op på Information, har han jord under neglene og en rygsæk på ryggen. Han har lige netop tid til at kigge forbi imellem alle sine møder i København. Møder om klimaet. Den kamp, der optager hele hans liv.
»Der går aldrig en dag, uden jeg tænker på klimaet,« siger han og fortsætter,
»Som jeg ser det, er klimaets forandringer den største udfordring, vores civilisation har stået over for. Jeg kunne kæmpe mod rigtig mange uretfærdigheder. Fattigdom og den svækkede velfærd, men klimaet er grundlaget for det hele. Hvis vi ødelægger vores planet, så kan det være ligegyldigt med resten. Når ørkenen spreder sig, og oversvømmelser kommer, så kommer alt alligevel langsomt til at gå ned,« siger Benjamin Bro-Jørgensen.
Vil gøre en forskel
Det, som Benjamin Bro-Jørgensen selv kalder for sin bevidsthedsperiode, begyndte, da hans fysiklærer i niende klasse gennemgik kapitlet om global opvarmning. Materialet bestod af to sider, og Benjamin Bro-Jørgensen var forbløffet.
‘Det er kæmpestort det her. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig det her før?’ tænkte han. Han rakte hånden op og spurgte, hvad danskerne egentligt gjorde ved problemet.
»Og de gjorde ingenting, viste det sig. Og særligt ikke efter regeringsskiftet i 2000, de gjorde i hvert fald slet ikke nok. Dét gjorde mig vred,« siger han.
Og lige netop dér startede jagten for den dengang 15-årige dreng, der lige var blevet vækket af en sag. Jagten på måder, hvorpå han kunne gøre en forskel. Siden har han deltaget i en blokade af Storstrømsbroen i klimaets navn, og har aldrig nogensinde kogt ris, for den måde, ris bliver produceret på, er med til at udlede store mængder metan. Derfor undgår han også mejeriprodukter, for køernes bøvser forpester klimaet.
Han er også blevet vegetar for at mindske efterspørgslen på kød på det danske marked. Og når Benjamin Bro-Jørgensen til november skal til Mexico for at deltage i COP16, så bliver det ad søvejen, for han har aldrig tænkt sig at flyve igen.
For Benjamin Bro-Jørgensen mener, at skal der ske noget, skal man starte med sig selv.
»Mange siger, det ligegyldigt, om man køber økologisk eller ej, for det er politikken, der skal ændres. Jeg er enig i, at politikken skal ændres, men det er essentielt, at man forbruger bæredygtigt, så man støtter de gode kræfter i stedet for de dårlige.
Mindst ligeså vigtigt er det, at man bliver en aktiv borger i demokratiet ved at blande sig i den politiske debat og vise sit ønske om handling,« siger han.
Ifølge Benjamin Bro-Jørgensen bliver man en bedre borger, når man tager ansvar for klimaet. Men den selvtilfredse følelse Benjamin Bro-Jørgensens handlinger giver, er ikke forbundet med en individualistisk glæde, men kommer kun, når fællesskabet løfter problemet, siger han: »Jeg tror ikke på, at man skal være alene med tingene. Jeg ser os alle sammen som en stor familie, menneskeheden. Og jeg synes, det er meget ærgerligt, hvis menneskeheden bare er endnu en art, der uddør. Ligeså meget destruktion, som vi kan lave, lige så meget godt kan vi også lave. Vi er en organisme, der er beriget med evnen til at filosofere over selvet, og det er ærgerligt, hvis det skal gå til grunde. Det egoistiske element, der er i kampen for mig, er, at jeg ønsker vores race skal overleve,« >siger han.
Det samfund, Danmark er nu, beder ifølge Benjamin Bro-Jørgensen, os om at forbruge.
»Men man er ikke undskyldt, for det giver ingen mening ikke at gøre noget. Man har pligt til ikke bare at videreplacere ansvaret hos politikerne. Man må bare ikke spille fallit og erkende, at man ikke er politisk aktiv, glemte vist at stemme til sidste valg, og at man heller ikke handler på det personlige plan. Så er man en egoist - så er man med til at skabe det kollektive selvmord.«
Hvem er Danmarks idealister? De få, der handler ultimativt efter deres politiske eller idealistiske overbevisning. De få, der lader deres overordnede ideologier gribe ind i hverdagen og få fat og ændre noget. Information har støvet en række ganske almindelige danskere op, der tror så meget på noget, at de er villige til at ændre deres magelige tilværelser for det.
Kommentarer
Flot, unge mand! Dine daglige 75 km på cykel svarer præcis til den afstand, jeg dagligt må tilbagelægge for at passe mit arbejde, og det er jo tankevækkende. Jeg tror dog ikke, jeg har fysiken til det, og selvom jeg måske kunne trænes op, ville tiden stadig være en hindrende faktor. Jeg er enlig far, og min 11-årige datter ville være overladt til sig selv i alt for lang tid ad gangen. Sikke jeg klynker, hva’be’ha’r? Men sådan er det desværre, unge ven. Det bliver stadig mere vanskeligt at holde fast i de idealistiske gerninger, efterhånden som man bliver sovset ind i voksenlivets forpligtelser. Men bliv endelig ved, så længe du kan! Jeg for min part vil også gøre, hvad jeg kan (eller rettere: Hvad jeg selv synes, jeg kan). Pointen er, at politikerne SKAL på banen, hvis det skal lykkes i længden. Ingen af os klarer den alene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja vi har alle forskellige muligheder for at gøre noget. Ikke alle kan umiddelbart opgive bilen hvis deres hverdag skal hænge sammen
Men det er vigtigt at vi hver især gør noget lige meget hvor lidt det betyder i det store regnskab
Vi må mentalt øve os i at omstille os til en anden fremtid- ved at forsøge at opgive nogle af de mentale barrierer som gør at vi tænker at ‘det kan ikke lade sig gøre’ eller ‘det er ligegyldigt’
Politikerne kommer jo ikke på banen før de opdager at deres vælgere tager dette her alvorligt
De halser som altid bagefter den folkelige opinion
Denne kommentar er anbefalet af:
Se, det var lige en ung mand efter mit hoved!! jeg har to sønner og det er ikke sådan de ser verden..
Jeg kan ikke huske CO2-regnskabet for et måltid lavet på oksekød, men jeg kan fortælle, at fra mit vindue kan jeg se vores ca en - tønde land store bønnemark (borlottibønner, bio). Sået den 1/6 og klar til plukning fra udgangen af august. Hvis høsten går godt skulle den blive omkring 6000 kg.
Spis nogen flere af dem!!
Hilsen fra Piemonte, Italien.
Denne kommentar er anbefalet af:
Soja producerer mere højfunktionelt protein per kvadratmeter end ethvert dyr. Da det er en bønneplante, så har den samtidigt et meget lavere kvælstofbehov end andre planteafgrøder og bidrager dermed ikke til nitratbelastningen. Og ja, der eksisterer stadigt et væld af ikke-GMO varianter, specielt i Japan som er meget påpasseligt med sine landbrugsplanter.
Denne kommentar er anbefalet af:
konverter dog jeres biler (personligt har jeg ikke bil)til el-biler, hvilken som helst bil kan konverteres, ret simpelt faktisk og koster ca. 20—30.000 kr. for en motor og styrecomputer, og tænk over afgifterne man slipper for når ens bil ikke udleder CO2 mere, disse el biler har en rækkevidde alt fra 100-400km. mvh
Flot, Benjamin Bro-Jørgensen.
Det er sikkert helt korrekt, at rigtig mange mennesker ikke umiddelbart kan droppe deres bil i forbindelse med transport fra og til deres arbejde.
Charterflyet er dog en oplagt ting at droppe, for charterturen er ikke uundværlig. Men mon det kommer til at ske, når 9 ud af 10 danskere er “… fløjtende ligeglade med CO2” i deres ferie, jævnfør http://www.berlingske.dk/klima/i-ferien-er-vi-floe… ?
Den enkelte kan gøre meget for at forbedre miljøet.
Er selv flyttet 75 km. Har solgt huset og bilen.
Bor idag tæt ved mit arbejde således at jeg kan cykle. Bor i en lille lejlighed, med et lavt energiforbrug. Undgår for det meste kød fra svin og okse. Forsøger at leve en enkel tilværelse, med så få materielle genstande som muligt. Vil dog ikke undvære, computer, internet, tv, radio og mobil.
Der kunne gøres meget mere ved at gribe ind over for den vanvittige transport af masser, der vil på ferie. Desværre bliver det ikke engang diskuteret, når der forhandles internationale klimaaftaler.
Hele stater er nemlig afhængige af turisme, der jo ikke bare er en fare for klimaet, men også ødelægger naturen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon ikke Benjamin Bro-Jørgensen ville tjene sine idealer, sig selv og os andre bedre, hvis han fokuserede på at få sig en uddannelse ?
Det lyder alt sammen fint med den idealisme, som en masse mennesker har uden at have forstand på det, som de er “idealistiske ” om.
Dem der gavner klimaet, det er dem, der kan komme med forskningsresultater og miljørigtige tekniske løsninger - og det kræver viden og uddannelse og en masse kedsommeligt arbejde i laboratorier o s v..
Det kræver også, at der er en masse menneksr, der producerer værdier, som kan beskattes til finansiering af klimaindsatsen - idealister kan sjældent betale noget til den nødvendige indsats.
I øvrigt, så er forkanten af ernæringsforskningen ved at gå i retning af, at vi ikke kan undvære animalsk protein - mennesket er ikke fordøjelsesmæssigt skruet sammen på samme måde som vegetariske dyr som f eks køer, får, geder o s v
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert K.,
der er visse aminosyre vi ikke kan undvære, de enkelte byggeblokke i proteiner. Specielt lysin er der mangel af i de fleste planteproteiner, dog igen med undtagelse af nærmest hele bønne- og linse-familien.
Den fordøjelsesmæssige forskel ligger langt mere i hvilke aminosyre vi har brug for fra ekstern kilde og hvilke komplekse kulhydrater vi kan fordøje.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Robert Kroll
Jeg er meget interesseret i at vide hvilke videnskabelige kilder du henter din viden fra mht. at vi ikke kan undvære animalsk protein?
Denne kommentar er anbefalet af:
@mariann offersen
Sørg nu for at nyde Piemontes helt fantastiske røde fludium, så der ikke helt går bønner i den ;o)
http://www.cellartours.com/italy/italian-wine-regi…
Robert Kroll:
Hvad mener du egentlig med “penge til finansiering af klimaindsatsen”?
Den allerbedste klimaindsats består i at holde op med at producere og dermed bruge penge på unødvendige ting.
Industrien - herunder også den moderne landbrugsindustri - er den allerstørte miljøsynder
Robert Kroll skrev:
“Det kræver også, at der er en masse menneksr, der producerer værdier, som kan beskattes til finansiering af klimaindsatsen - idealister kan sjældent betale noget til den nødvendige indsats.”
Hvad kom først, hønen eller ægget? Forbrugerismen er hvad der har sat os i denne penible situation, og nu vil du løse det med…. mere forbrugerisme?…?
––––-
Robert Kroll skrev:
“I øvrigt, så er forkanten af ernæringsforskningen ved at gå i retning af, at vi ikke kan undvære animalsk protein - mennesket er ikke fordøjelsesmæssigt skruet sammen på samme måde som vegetariske dyr som f eks køer, får, geder o s v”
Reneste, pureste vrøvl. Hvad motiverer dig til at komme med sådan noget??
Denne kommentar er anbefalet af:
Rune Hjelm:
“Hvad kom først, hønen eller ægget? “
Der har eksisteret æg i mange hundrede millioner af år, førend den første høne opstod.
Dinosauræg, bl.a.
Så skulle den ged være barberet ;-)
Du hygger dig :)
Det var blot mit beskedne forsøg på at hjælpe menneskeheden videre, Rune ;-)
Sådan! En mand efter mit hjerte!
Man kan rende rundt og have det dårligt over, at resten af samfundet ikke ta’r hensyn til planeten… men omvendt kan man jo have det godt ved selv at gøre det efter bedste evne :)
Yay! for personlige ambitioner om at leve mere harmonisk med planeten!
Buh! til forsmåede, bitre, bedrevidende, selvtilfredse tastaturtastere… håber ikke nogen føler sig ramt.. hvis man gør, så er der mange gode råd at hente i artiklen :)
Jeg er så ikke den eneste der provokeres af Robert Krolls indlæg.
Ingen tvivl om at “vores unge mand” kunne have glæde af en uddannelse. Hvilket får mig til at tænke på det “sammenrend” der var her for nylig på Amager, - Cop15, - var det såden det hed.. Det var da helt sikkert en koncentration af intelligens og uddannede mennesker.
Og se hvad der kom ud af DET!!
@Robert Kroll
Findes der ikke animalsk protein i fisk?
Quinoa er et eksempel på et frø, som indeholder alle essentielle aminosyrer, og det kan købes i mange supermarkeder.
Problemet i at undgå kød består ikke i aminosyresammensætningen - man kan sagtens bruge aminosyrekomplementering, og det er ikke nødvendigt, at den indtages i samme måltid.
Det største problem i, ikke at få animalsk føde, består i vitamin B12 - det findes, så vidt jeg er orienteret, simpelthen kun i tilstrækkelige mængder i animalske fødevarer. Det er afgørende for nervesystemets funktion.
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb12.htm
“Hvor findes B12-vitamin i kosten?
De vigtigste kilder til B12 er magert kød, mejeriprodukter og ost, æg og fisk.
Vegetarer risikerer mangel på B12-vitamin, fordi det ikke forekommer i ret mange vegetabilske madvarer.”
Dvs. det forekommer også i vegetabilske madvarer?
Desuden havde jeg ikke forestillet mig, at man skulle opgive mejeriprodukter og ost, eller fisk for den sags skyld.
Denne kommentar er anbefalet af:
http://www.vegetarkost.dk/protein.htm
“Vegetarkosten indeholder rigelige mængder protein i forhold til de gængse anbefalingen.
Proteinmangel forekommer derfor ikke blandt vegetarer, blot de sammensætter kosten nogenlunde fornuftigt.
Faktisk er det næsten umuligt at sammensætte en kost, der indeholder for lidt protein, medmindre kosten indeholder alt for mange raffinerede kulhydrater, som sukker og hvidt mel, og alt for få grøntsager og andre sunde vegetabilske fødevarer.
Proteiner findes nemlig i al mad, undtagen i højt raffinerede fødevarer som fedtstoffer og sukker.
Selv om proteinerne i animalske fødevarer udnyttes lidt bedre end proteiner i vegetabilske fødevarer – fordi de animalske proteiner ligner de proteiner, kroppen består af – er animalske proteiner ikke en sundere kilde til protein.
Tværtimod tyder adskillige undersøgelser på, at netop animalsk protein spiller en væsentlig rolle ved udviklingen af en lang række sygdomme.”
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi skal bare droppe al unødig flyvning, så er målet næsten nået. Så behøves man såmænd ikke at tænke på at man spiser en bøf engang imellem, i hvert fald ikke ud fra klimahensyn, og hatten for den unge mand at han tager skibet til Mexico, men har svært ved at tage de der prædiker afholdenhed i forhold til kød o.lign. og så tager 14 dage til Thailand med flyv, det svare lige til en halv million bøffer eller mer!
Mads Kjærgård.
Men spis bønner til kødet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kimen i et frø er også levende. Liv kommer af liv.
Selv/ Ipse.
Den ubetydelige partikel, dette uforudsigelige og ganske usandsyndelige tilfælde, er dømt til at være en anden.
det andet: Selvforglemmelse eller undertrykkelse i forhold til Gud / Idealet, Sagen, Tingen, Arbejdet / Tiden, Pengeguden.
Være Alt og være Nødvendig.
En partikel der deltager i ustabile og sammenfiltrede helheder.
Når vi går i forbindelse med helhederne mangfoldiggøres vi.
Let opløselig.
Forbindelsernes ustabilitet muliggør illusionen om det isolerede væsen uden udveksling, samkvem.
Vi er ikke alt, og kan endda kun være sikre på to ting i denne verden; dette og det at vi skal dø.
Selve dette, at vi er os bevidste, at vi ikke er alt, ligesom vi er bevidste, at vi er dødelige, betyder ganske vist intet.
Men står vi uden narkotium, åbner der sig et uudholdeligt TOMRUM!
Den unge mand er naturligvis en beundringsværdig idealist.
Hvis man vil redde jorden, skal man se på befolkningstilvæksten. Hvis den ikke bremses er en spartansk livstil ikke nok.
Med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
Lennart Kampmann:
“Hvis man vil redde jorden, skal man se på befolkningstilvæksten.”
Jorden skal nok klare sig, uanset hvad mennesker finder på. Når kloden er sluppet af med de sidste mennesker, enten pga. menneskers selvdestruktive dumhed, meteornedslag eller et supervulkansk udbrud., kommer det i værste fald nogle millioner af år at udbedre skaderne, hvorefter andre livsformer gradvist vil opstå, der er tilpasset de nye forhold der vil eksistere på Jorden til den tid.
Hvis menneskeheden skal have en mulighed for ikke at forgå pga. egen dumhed, er det nødvendigt at mennesker forsøger at mindske skadevirkningerne på omgivelse qua deres egen eksistens. Og en meget vigtig parameter er at få nedbragt antallet af mennesker markant, til måske 30% af det nuværende niveau.
@ Heinrich R. Jørgensen
Vel sagt. Jeg er enig i din betragtning på både kort og lang sigt.
Med venlig hilsen Lennart
Pythagorases lære, hans lære gik ud på at sjælen var dømt til at vandre fra en organisme til en anden, selv planter, i al evighed, medmindre den endte i en mand, der førte en livsstil, som kunne sætte sjælen fri.
Favabønner intaget i store mængder kan medføre usædvanlige kraftige blødninger i forbindelse med barnefødsler.
Bønner giver luft i maven, så når de fiser svæver de.
Der findes et godt princip der har skabt verdensorden, lyset og manden og et ondt pricip der har skabt kaos, mørket og kvinden. Phytagoras.
Klima: ( jordens) skråning ( fra ækvator mod polerne.
Herlig ung mand. Det er dog indlysende, at hans private handlinger ikke rækker langt ind i kineserne eller amerikanernes hjerter, og personligt vil jeg mene, det er der, vi skal have fat. Med alle de bedste forklaringer vi overhovedet kan mønstre af nødvendigheden i at sænke CO2-udledningen til under en tiendedel af det nuværende niveau, så vores børn og børnebørn også kan leve deres liv i nogenlunde sikkerhed her på planeten. Ikke nok folk er klar over, at det nuværende niveau af CO2 i atmosfæren er 392,04 milliontedele (PPM), iflg http://co2now.org/ - og at det *sikre* (iflg fx NASA-forsker James Hansen) niveau af CO2 i atmosfæren er 350 PPM. Men hatten af for at tage sin frygt ved hornene og GØRE noget. Alt andet er ynk.
“Det, som Benjamin Bro-Jørgensen selv kalder for sin bevidsthedsperiode, begyndte, da hans fysiklærer i niende klasse gennemgik kapitlet om global opvarmning. Materialet bestod af to sider, og Benjamin Bro-Jørgensen var forbløffet.”
Det kunne måske være en god ide at finde denne fysiklærer, a propos regeringens folkeskole eftersyn.
Kære Mads Kjærgård
Du skriver, at “14 dage til Thailand med flyv, det svare lige til en halv million bøffer eller mer!”
Det er ukorrekt.
En returbillet fra Kbh til Bangkok udleder cirka 1,56 ton CO2 (lidt mere hvis et flyskifte indregnes, så lad os bare runde op til 2 ton):
http://www.carbonneutralcalculator.com/flightcalcu…
En danskers kødforbrug er på op mod 4 ton CO2 om året, afhængigt af mængden:
http://ing.dk/artikel/102926-dansk-koedspiser-reko…
Jeg er bange for, at du har lyttet lidt for meget til Landbrug & Fødevarers propaganda…? De har f.eks. henvist til en hjemmestrikket beregning om at en tur til Thailand svarer til 5.555 svinekoteletter. Men det er ren og skær vildledning.
Og hvis vi indregner arealmisbruget og det tabte potentiale for at skabe en gigantisk carbon sink, er regnskabet endnu værre for kød.
-
Mht. Robert Krolls henvisning til nyere ernæringsforskning, så arbejder visse kræfter ihærdigt på at finde et eller andet gyldent aspekt ved kød, som kan fritage kødproduktionen for kritik.
Det minder betænkeligt meget om årtierne efter 2. verdenskrig, hvor ideologien om animalsk proteins fortræffeligheder førte udviklingspolitikken ind i en blindgyde, der har kostet millioner af menneskeliv. Myten blev aflivet ved at fremtrædende ernæringsforskere konstaterede, at de fattige ikke manglende protein/kød/mælk - de manglede sund og tilstrækkelig mad i det hele taget.