Giv dem løn, de kan leve af!
Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet, S
Ligestillingsminister Lykke Friis mener, modsat hendes forgænger Inger Støjberg, ikke, at man skal fokusere ensidigt på indvandrerkvinder i ligestillingspolitikken. Enig. Men der er god grund til at bekymre sig om udenlandske kvinder i Danmark og deres forhold. Man kunne f.eks. kigge på forholdene for mange af vores au pair-piger i Danmark. Piger er nu så meget sagt - fleste er voksne filippinske kvinder, nogle med børn i hjemlandet. De skal altså forestille at rejse til Danmark på kulturel udveksling. Ærlig talt, hvorfor kalder vi dem ikke det, de er; nemlig husassistenter og giver dem en løn, de kan leve af? I stedet for som nu at behandle dem som før tyendelovgivningen blev afskaffet i 1921. Hvis regeringen ønsker at støtte, at danske familier har brug for hjælp i hjemmet, er jeg den største fortaler for det - men lad os give de udenlandske kvinder en ordentlig løn og ikke en ydmygende pose lommepenge.
Ulighed fra S
Anne-Sofie Nielsen, Hørsholm
S vil fortsat kun beskatte højtlønnede fodboldspillere med 25 procent forskerskat. Så er det åbenbart kun os med almindelige ‘kedelige’ job, de vil brandbeskatte.
Prostitutionens alvor
Flora Ghosh, formand for LIVa - Forening mod skadevirkninger af prostitution
Anne Burlund og Sofie Stockholm skriver den 12. juli en artikel på baggrund af Servicestyrelsens rapport ‘Prostitution på massageklinik’. Lige som rapporten indeholder artiklen fortielser. På et tyndt kildegrundlag slår rapporten fast, at der ikke er særlige fysiske risici ved prostitution på massageklinikker. Hvad med de psykiske og sociale risici? Kan man forestille sig, at psykiske og sociale skadevirkninger undertiden har en fysisk ‘overbygning’. Både rapporten og avisen tegner et misvisende billede og bekræfter myten om den lykkelige luder.
Styrelsen nævner ikke deres tidligere rapporter om skader ved prostitution, og medtager ikke vold, trusler og voldtægt, selv om næsten 60 pct. af prostituerede på massageklinikker ifølge udgivelsen ‘Prostitution i Danmark’ har været udsat for vold eller trusler om vold og ca. 20 pct. for voldtægt. Ved i stedet at fremhæve fysiske gener, som måske ikke rammer prostituerede hyppigere end andre, er styrelsen og avisen med til at idyllisere livet som prostitueret.
LIVa reagerer, fordi der er risiko for, at danskerne så overser prostitutionens negative følgevirkninger. Det kan betyde flere undersøgelser af noget, vi allerede ved, mens mange prostituerede fortsat går rundt med fysiske og psykiske skader uden koordineret behandling. Prostitution er ikke et erhverv, men en tilstand med mange psykiske, sociale og fysiske følgevirkninger. Det er dokumenteret forskningsmæssigt i store undersøgelser fra USA, Tyskland, Sverige og Norge.
Årets europæer?
Ulla Jessing, Virum
Med argumentet, at allerede Thomas Mann har talt om, at Tyskland er et europæisk Tyskland og ikke et tysk Europa, vil Europabevægelsen kåre Angela Merkel som Årets Europæer - skrevet af Erik Boel (12. juli)
Men den berømte tyske forfatter Thomas Mann, som flygtede fra Nazi-Tyskland til USA, døde allerede 1955, før EU og euroen var på tale. Erik Boel fremhæver, »at Tyskland har sagt farvel til den stærke D-mark, helt imod ønsket i flertallet af den tyske befolkningen«. Er det beundringsværdigt, at den tyske regering ikke respekterer flertallets ønsker i landet? Er det denne form for demokrati, som skal gælde i EU?
Hjemmehjælp og forargelse
Gustav Bunzel, Åbyhøj
Ingen tvivl om at sommerens afsløringer af svindel i hjemmehjælpen er forargelige. Men her må man lige huske to ting. Forargelse er også en måde gratis at pudse egen glorie, derfor er forargelse særdeles populær. Fordi nogle i en gruppe svindler, kan man ikke slutte, at alle gør det.
Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) har for længe siden gjort opmærksom på det problematiske i at tvinge ledige ud i job, som de hverken ønsker eller er egnede til. Man kan godt hade jobbet som opvasker, uden at der sker den store skade herved for brugerne af opvasken. Men den går altså ikke i hjemmehjælpen. Hvis opvaskeren ikke er hurtig nok (i det private), bliver han fyret. Hvis han/hun er aktiveret som opvasker i det offentlige til kontanthjælpen, kan man næppe forvente høj produktivitet. Tempoet er faktisk vedkommendes eneste pressionsmiddel. Ligesom slavernes eller fæstebøndernes. Jo mere den aktiverede laver, desto mere arbejde tager han fra de andre, gratis. Ledighedspolitikken har altså tvunget mange ledige ind i hjemmehjælpen, mod deres ønske, og selv om de var uegnede. Hvorledes har kommunerne undersøgt hjemmehjælpernes egnethed?
Selvfølgelig kan alle hjælpe den gamle dame over vejen, men derfor er alle ikke kvalificerede til at være hjemmehjælpere. Dette er ikke nogen form for undskyldning, men et forsøg på en forklaring. Omsorgssvigtet kan ikke forklares ved dårlig moral. Det er dårlig moral. Årsagen til dårlig moral er ikke dårlig moral. Systemfejl medfører dårlig moral. Tvang medfører dårlig moral. Markedets frihed må også gælde arbejdsmarkedet. Og her begge parter, både udbydere (sælgere) og efterspørgere (købere). Ledige må have frihed til at sige nej, ellers korrumperer systemet.
Agurkepolitik
Flemming Sørensen, Roskilde
Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen foreslår (12. juli, Ritzau), at nydanskere skal arbejde til en særlig lav indslusningsløn. Ja, faktisk så særlig lav som halvdelen af mindstelønnen. Det skulle også være Venstres forslag. Det stemmer godt nok overens med god gammel borgerlig politik at skaffe billig arbejdskraft, der kan trykke lønningerne - og samtidig ramme fagforeningerne. Men med integration har det ikke meget at gøre.
Med et job for halv mindsteløn vil man jo ikke ligefrem føle sig særlig integrationsmotiveret. Interessant bliver det at se, hvilke erhvervsbrancher og offentlige institutioner, der skal have disse velmotiverede lønmodtagere gående som løntrykkere. Og en opgave bliver det også at definere, hvad en nydansker er for noget, for mennesker med dansk statsborgerskab er der vel ikke tale om? Der må være spist for mange agurker allerede i de første uger af ferien.
Støjforurening
S. Glygaard, Gladsaxe
Jeg var en glad og tilfreds pendler i S-toget, indtil DSB installerede reklame-tv-skærme i togene. To styk i hvert afsnit og med en volumen, ingen kan ignorere. Stillekupéerne blev samtidig flyttet til den første og sidste vogn, og hermed blev der væsentlig færre pladser. Altså tvinger DSB os til at lægge øre til diverse reklamer. Det er ikke god service.
Ind- og udgangen for cykler, kørestole og barnevogne er også den stillekupébrugerne skal anvende, og det selv om DSB høfligst anmoder os om at bruge de andre togdøre, så cykler m.m. kan komme hurtig ind og ud. Heller ikke god service.
Bornholmstrafikken indførte også reklame-tv-skærme for en del år siden, men da blev protesterne så talrige, at på overfarten Ystad-Rønne var det kun de første og sidste ca. 10 minutter, der var lyd på reklamerne. Salomonisk løsning.
Gid der kunne komme lige så mange protester til DSB, så vi kunne slippe for støjforureningen. Brug f.eks. www.dsb.dk/Kontakt-DSB
Den onde trekant
Per Thygesen-Poulsen, Sorø
Information (15. juli) har et af tidens utallige eksempler på den mekanisme, som er med til at fratage os frihed og initiativ. En udmærket historie fra The Guardian fortæller, hvordan borgere i Detroit etablerer bylandbrug i ruinerne efter fallerede automobilfabrikker.
Men en historie skal have en dansk vinkling. Det sker ved journalistisk research. Ikke ved at gå ud i landet og se hvad vi, ‘danskerne’, gør. Det koster tid og penge. I stedet etablerer man som altid den onde trekant: journalist, politiker, ekspert. I dette tilfælde ved en opringning til arkitekt og permakultur- designer Tony Andersen. Hans undersøgelser viste i 90’erne, at fødevaredyrkning på tagene af en karré i Skydebanegade slog fejl. »Det fejlede af den simple grund, at politikerne ikke gad lytte,« siger eksperten.
I Detroit skyldtes succesen, at almindelige mennesker, personer og firmaer, har taget sagen i egen hånd. I Danmark, at politikerne ikke har brugt den autoriserede løsning: kurser, rådgivning, regler og kontrol, alt sammen finansieret gennem penge til flere eksperter og forvaltere.
Trist sensationsmageri
Liselott Blixt, MF og sundhedsordfører, DF
Jeg er inderligt ked af, at der på baggrund af sensationsmageri hos en journalist fra Ekstra Bladet har bredt sig en opfattelse af (Information 14. juli), at jeg skulle have sagt, at folk selv må aflive ulovlige kamphunde, hvis deres dyrlæge ikke vil. Det, jeg sagde, var, at hvis man ikke kan få en dyrlæge til at aflive en hund, må man tage kontakt til en af landets øvrige dyrlæger.
Men det var åbenbart for kedelig en udtalelse for Ekstra Bladets journalist, der valgte at lægge mig ord i munden.
Kommentarer
Kære Glygaard
Jeg har netop sendt nedenstående til DSB, S-tog. Jeg håber, at mange vil gøre noget lignende.
“Jeg har altid glædet mig over at køre med s-toget. Det er nemt, hurtigt og bekvemt.
Og man har kunnet hvile, mens man blev transporteret. Eller læse eller nyde udsigten.
Men med tv i toget er det forbi. Ligegyldigt hvor meger man søger at se ud ad vinduet eller andre steder hen, er dette infame flimmer hele tiden opmærksomhedstiltrækkende i synsfeltet. Det er en plage.
Jeg har endnu ikke oplevet det med lyd på, men det er naturligvis endnu værre; så kan man overhovedet ikke slippe.
Jeg vil være nødsaget til at søge andre transportmidler for at undgå at befinde mig i en konstant tilstand af irritation.
Det er ikke nok, at der findes stillekupéer; de er alt for få.
Fjern venligst denne påtrængende hjerneforstyrrende støj for øje og øre.”
Man må næsten håbe der opstår en ungdommelig undergrundshær af sortklædte elefanthuebærere, der bevæbnet med spraydåser eller hamre, der sætte sig til modværge mod at s-togsbrugere skal belemres med propaganda.
Selvfølgelig, hvis det var en gratis service at benytte s-togene, financieret af propagandaindtægter, kunne det forsvares at brugerne måtte finde sig i flimmeret, men ellers ikke.