Opslag til denne artikel

Emneord:flygtninge og asyl, kritik, udvisninger
Organisationer:EU
Steder:Danmark, Europa, Grækenland

Det står så slemt til i det græske asylsystem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en række sager nu kræver udsendelser til landet stoppet. Flere lande har allerede rettet ind, og i sidste uge blokerede domstolen for tre udvisninger af asylansøgere fra Danmark. De skulle ellers efter de fælles europæiske regler have deres sag behandlet i Grækenland.

Det græske system kan ifølge talrige rapporter fra både EU og menneskerettighedsgrupper slet ikke leve op til helt basale rettigheder, som ansøgerne har krav på.

»Det græske asylsystem er brudt sammen. Det lever på ingen måder op til de krav, som de er forpligtet til,« siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Grækenland fik sidste år over 20.000 asylansøgninger, men har kun kapacitet til at indkvartere 811 ansøgere. Samtidigt melder rapporter om vilkårlige fængslinger, politivold og manglende adgang til tolke og advokater. Det mest problematiske er dog, at asylsagerne ikke behandles efter reglerne, hvilket betyder, at flygtninge sendes hjem, selv om de har krav på asyl.

»Grækenland har et asylsystem, der i praksis ikke fungerer. Det er dybt mangelfuldt, og mange ender med at blive udvist uden en reel behandling,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i EU’s asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Asyllotteriet

Men den tilspidsede situation i Grækenland er blot et symptom på et europæisk system i krise. Baggrunden for Grækenlands problemer er, at landet modtager en markant større andel af ansøgere end andre europæiske lande. Mens Danmark behandlede 1.725 ansøgninger i 2008, søgte 30.915 flygtninge asyl i Grækenland samme år.

»Byrden mellem de europæiske lande er så ulige fordelt, at systemet er ved at falde fra hinanden. Landene i randområderne bliver fristet til at gøre ting, der strider direkte mod konventionen. Det er helt uacceptabelt,« siger Andreas Kamm.

Ifølge Dublin-konventionen skal en asylsag afgøres i det land, hvor flygtningen ankommer første gang. Systemet bygger på, at alle medlemslande overholder en række minimumstandarder, så flygtninge er garanteret en nogenlunde ens behandling, uanset hvilket EU-land de ender i. Sådan fungerer det bare langt fra i praksis, og anerkendelsesprocenterne varierer voldsomt fra land til land. Flygtninge fra Somalia anerkendes eksempelvis i 93 procent af tilfældene i Tyskland, mens Spanien kun giver ophold til syv procent og Grækenland 0 procent af de somaliske asylansøgere.

Lignende mønstre kan konstateres for irakere, iranere og afghanere, og ifølge Bjarte Vandvik, generalsekretær i den europæiske samling af flygtningeorganisationer ECRE, skal …

fortsættes side 2-3

… domstolens beslutning om at stoppe for udsendelser til Grækenland ses i det lys.

»Det er en direkte juridisk kritik af Dublin-systemet, der forudsætter, at flygtninge bliver behandlet lige i EU,« siger han og suppleres af Thomas Gammeltoft-Hansen:

»Det er nærmere et asyllotteri end et asylsystem. Dine chancer for at få asyl afhænger mere af, hvilket EU-land du ankommer til end dit egentlige behov for asyl efter konventionerne,« siger han.

Ulydighed

Den uligt fordelte byrde betyder ifølge Andreas Kamm, at landene i Europas randområder ikke har noget incitament til at overholde minimumsstandarderne.

»Grækenland har ingen interesse i at overholde reglerne, når det kun resulterer i, at de skal påtage sig en uhørt stor byrde. Og nu hvor de også er økonomisk i knæ, har jeg ingen illusioner om, at det kommer til at fungere,« siger han.

Flygtningene kender i de fleste tilfælde til det græske system, og Grækenland er ikke en populær slutdestination blandt især de store flygtningegrupper fra Irak og Afghanistan. Ifølge Hemmes Battjes, der er professor i asylret ved Vrije Universiteit i Amsterdam, kan det ulige system føre til, at man slækker på kontrollen i grænselandene, lader flygtningene passere, og dermed flytter ansvaret for sagsbehandling længere nordpå.

»Systemet fungerer jo kun, hvis grænsevagterne registrerer fingeraftrykkene i databasesystemet. Men det er muligt, at grækerne i en række tilfælde bare vil lade være med at gøre det,« siger han og påpeger, at det tidligere er sket på Malta.

Nyt system er krævet

Et nyt system har været diskuteret i EU i årevis, men landene er ikke kommet særlig langt. De sydlige lande har været meget kritiske over for det store ansvar, de er blevet pålagt, men de lande, der ligger længere væk fra de ydre grænser, har ikke villet påtage sig mere.

»Det illustrerer en stor grad af mangel på solidaritet mellem de europæiske lande. Der er ikke noget sammenhold internt i Europa om at håndtere det her problem. Men det er en nødvendighed, for ellers falder det helt fra hinanden,« siger Andreas Kamm.

760 flygtninge har lagt sag an ved menneskerettighedsdomstolen i protest mod at blive deporteret til Grækenland, der foreløbigt har krævet stop for 500 udvisninger til landet i år. Den første principielle sag starter til september og forventes afgjort om et halvt år. Indtil det sker, har Danmark ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tænkt sig at forsætte med at forsøge at udvise til Grækenland.

På lang sigt skal der dog helt nye regler til for at løse problemet, mener Hemme Battjes:

»Det er meget presserende, at EU finder et nyt system. Både af menneskeretslige og politiske grunde. Det er en skændsel, hvis domstolen konkluderer, at man ikke kan sende flygtninge tilbage til Grækenland, fordi man ikke kan garantere bare et helt basalt minimumniveau,« siger han.