Telebranchen har i snart tre år registreret alle former for net- og telekommunikation mellem danskerne. Men nu åbner flere partier for, at kravet om registrering snart kan være fortid. Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, siger:
»Der er ingen tvivl om, at når vi skal revurdere loven, vil der fra Venstres side være en åbning i forhold til at se på, om vi nu griber det her rigtigt an, og om der er mulighed for, at vi kan gøre det anderledes,« siger han.
Ifølge Michael Aastrup Jensen har Venstre på intet tidspunkt været begejstret for kravet om registrering.
»Vi var absolut ikke med i juhu-koret, da den del af terrorpakken blev vedtaget. Både fordi der er store økonomiske udgifter forbundet med det, men også i høj grad fordi der er tale om et indgreb i den personlige frihed,« siger han.
Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, mener også, der er grund til at evaluere loven om registrering og tilpasse den efter det reelle behov. »For os er det ikke et mål at registrere data for alle landets borgere. For os er det et mål at ramme terroristerne. Og hvis vi kan ramme terroristerne med et mindre indgribende middel, så er vi klar til det,« siger han.
Tal fra Justitsministeriet viser, at teleselskaberne alene i 2008 registrerede, hvad der svarer til 82.000 oplysninger pr. dansker. Samme år benyttede politiet sig af informationer fra teleskaberne i 134 tilfælde. Ifølge Morten Messerschmidt giver de tal grund til eftertanke.
»Det er relevant, at vi nu ser på de 134 sager og vurderer, om der er grundlag for at fastholde lagringen af informationer,« siger han.
Udsættelse til flere lande
I øjeblikket gemmer teleselskaberne informationerne i et år. Det sker selv om, EU kun kræver, at informationerne skal lagres i et halvt år. Ifølge SF’s retsordfører Anne Baastrup blev lovgivningen indført udelukkende, fordi regeringen skulle vise effektivitet og handlekraft. SF stemte hverken for terrorpakke I eller II, og i dag er Anne Baastrup fortsat skeptisk.
»Min bekymring er, at efterretningstjenesterne får svært ved at sortere i alle de oplysninger, de får,« siger hun.
Udover SF stemte Enhedslisten også nej til begge terrorpakker. Partiets ordfører Per Clausen holder fast på, at kravet om registrering er overdrevet.
»De tal, der er kommet frem nu, gør det oplagt, at den her del af terrorpakken er helt håbløs og bør afskaffes så hurtigt som muligt,« siger han.
Per Clausen ærgrer sig over, at Danmark ikke gjorde som eksempelvis Sverige og Norge og ventede med at indføre kravet fra EU.
»Der er lande, som har fået udsættelse og kun har gennemført dele af direktivet. Danmark var et af de lande, som hurtigst og mest nidkært gennemførte loven. Vi burde have fulgt de lande, som vil indføre loven i en så mild grad som muligt,« siger han.
De Radikales Lone Dybkjær bakker også op om en gennemgang af terrorlovgivningen.
»Kravet om registering er et yderligere argument for, at loven bliver gennemgået. Vi skal være sikre på, at retssikkerheden ikke lider skade,« siger hun. Lone Dybkjær er kritisk over for, at Danmark har rollen som duks i EU-klassen.
»Vi opfylder ikke kun EU-direktivet. Vi overopfylder det. Man skal være opmærksom på, om vi drives af rationale eller en imaginær frygt. For i øjeblikket er vi fuldstændig panikslagne, så snart vi hører ordet terror,« siger hun.
Opbakning fra K
Til gengæld bakker både Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti op om den nuværende lovgivning. Det gælder også kravet om registrering, forklarer De Konservatives retsordfører, Tom Behnke.
»Lad os antage, at der kun var gjort brug af oplysningerne i ét tilfælde, men at man til gengæld havde forhindret, at terrorister sprængte en atombombe i København med det resultat, at 1,5 millioner danskere ville dø. Det relevante er ikke, hvor mange gange, oplysningerne er blevet brugt, men hvad de er blevet brugt til,« siger han.
Tom Behnke har tiltro til, at politiet kun benytter oplysningerne i de tilfælde, hvor der er tale om meget alvorlig kriminalitet. Derfor mener han også, at de andre lande i EU overdriver, når de omtaler loven som et indgreb i borgernes personlige frihed.
»De pågældende lande overreagerer. For der sker ikke en registrering af, hvad vi to sidder og taler om. Der sker alene en registrering af, at vi to har talt sammen i dag,« siger Tom Behnke.
Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, vil heller ikke ændre på terrorpakken, som den ser ud i dag. Men i forbindelse med Folketingets evaluering af terrorpakken vil hun gerne se på, om loven har den form, den skal have.
»Men det kræver en dybdegående undersøgelse og ikke bare en række statistiske tal,« siger hun.
Tallene fra Justitsministeriet er dog sendt af sted til EU, hvor de skal danne baggrund for en større evaluering af direktivet om registrering.
Evalueringen, som Kommissionen står bag, skal være færdig senest den 15. september.
Kommentarer
“»Lad os antage, at der kun var gjort brug af oplysningerne i ét tilfælde, men at man til gengæld havde forhindret, at terrorister sprængte en atombombe i København med det resultat, at 1,5 millioner danskere ville dø. Det relevante er ikke, hvor mange gange, oplysningerne er blevet brugt, men hvad de er blevet brugt til,« siger han.”
Hvilket ville ske med eller uden registrering, nu kan man jo trods alt sagtens kommunikere i koder m.m, så det er jo en håbløs antagelse.
Man forsøger at fastholde med frygten i hånden, som en præst der kalder på sine sognebørn, “frygt ej” så længe du er i kirken.
“Tom Behnke har tiltro til, at politiet kun benytter oplysningerne i de tilfælde, hvor der er tale om meget alvorlig kriminalitet. Derfor mener han også, at de andre lande i EU overdriver, når de omtaler loven som et indgreb i borgernes personlige frihed.”
Igen en antagelse, alt historik peger dog i den modsatte retning.
Denne kommentar er anbefalet af:
“alvorlig kriminalitet”
Er jo så ikke nødvendigvis terror, Tom Behnke understreger netop i den sætning hvad det indebærer.
Prøv at tænke lidt positivt!
Den eneste reelle terror i Danmark er den, der udøves på landevejene … og den kan ikke bekæmpes vha registrering af SMS, osv.
Man kan vel kun føle det som et indgreb i den personlige frihed, hvis man misbruger sin personlige frihed til foretager sig ting, som man ikke vil være bekendt eller som er i strid med lovgivningen ?
Narkohandleren, sidegadevekseleren, dem der fupper med fødevarer, dem der laver ulovlige prisaftale , dem der dumper ulovligt miljøfarligt affald , terroristen o s v er alle meget interesserede i, at den personlige frihhed strækkes videst muligt, så de kan misbruge den til at skjule deres gerninger ?
Somme tider forekommer det mig, at “det yderste højre” og “det yderste venstre” nærmest er fuldstændig fælles om at ville kæmpe for den personlige frihed for derigennem at begrænse enhver form for efterforskning , der kan genere dem ? - jeg tager måske fejl ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Denne type registrering har intet at gøre at begrænse den personlige frihed.
Jeg er helt enig med RK’s kommentar ovenfor, der ligeudadlandevejen fortæller essensen i dette påståede problem.
Hertil kommer, at DK jo ikke er et usandsynligt mål for en eller anden kugleskør fanatiker.
Facismens hjernegods trives sørme godt heromkring!
Det er jo netop ved at overvåge dem man ikke mistænker for noget kriminelt, at man krænker folks frihed. Når man sætter staten over mennesket, så har man indført det facistiske samfund.
Robert Kroll,
Din tillid til staten er foruroligende. Konstant at blive overvåget er konstant at være under mistanke. En sådan mistænkeliggørelse af befolkningen som helhed er udtryk for en særdeles autoritær og paranoid logik, som skaber frygt hos den enkelte, idet vedkommende hele tiden må være på vagt for ikke at gøre eller sige noget forkert, da dette kunne bestyrke mistanken. Overvågning er altså med andre ord ikke beskyttelse, men derimod en form for statsterror, der krænker den enkelte fuldstændig unødvendigt på en særdeles grov måde.
Udvider man statens magtbeføjelser, udvider man simultant muligheden for at disse bliver misbrugt i politisk øjemed. Staten har tidligere infiltreret lovlige politiske organisationer med civile agenter. Det skete under Frank Jensens embede som justitsminister. Idag masseanholder man fredeligt forsamlede mennesker, indfører visitationszoner som krænker mange privatsfære og overvåger alle.
Du burde måske istedet stille dig selv spørgsmålet, hvorfor du er villig til at ofre din egen og andres frihed for en smule falsk tryghed. Hvis dine medmennesker er så farlige, at de bør overvåges, hvad garanterer dig så for, at det ikke netop er disse anskuede farlige elementer blandt os, som sidder på magten?
Kære Ivar Jørgensen.
I “de gode gamle dage” var staten groft sagt identisk men den autoritære kongemagt /adelsvældet / de få riges vilje o s v.
Folks angst i dagens Danmark for begrebet “staten” hidrører ( efter min beskedne opfattelse) fra disse forgangne tiders usmagelige forhold i Danmark.
Hvis vi har et effektivt repræsentativt demokrati , så er dette demokrati idag identisk med staten.
Der er i dag ingen “autonome” magtgrupper i Danmark, som er hævet over folkets valgte repræsentanter i Folketinget.
De ting, der i dag sker i Danmark ( både det man kan lide, og det ,som man ikke kan lide) kan kun ske, hvis Folketinget billiger det, og det respekterer de gældende demokratisk af Folketinget vedtagne love.
Statens magtbeføjelser er i dagens Danmark det samme som det folkevalgte Folketings magtbeføjelser. - altså i sidste ende folkets vilje.
Det er efter min opfattelse kun det yderste højre og det yderste venstre, der holder intenst på , at den danske demokratiske “Stat” er folkets fjende.
Kroll,
“De ting, der i dag sker i Danmark ( både det man kan lide, og det ,som man ikke kan lide) kan kun ske, hvis Folketinget billiger det, og det respekterer de gældende demokratisk af Folketinget vedtagne love.”
Ingen har valgt EU kommisionen, som er det eneste organ i EU der mig bekendt må komme med forslag til love i EU regi, der som bekendt bliver gældende lov i Danmark når de vedtages. Dit demokratiargument er således fejlbehæftet, specielt når vi tager i betragtning at hverken danskerne eller europæerne er særligt vidende eller interesserede i hvad der foregår i EU regi.
“Statens magtbeføjelser er i dagens Danmark det samme som det folkevalgte Folketings magtbeføjelser. - altså i sidste ende folkets vilje.”
Undskyld mig, men vil du virkelig påstå at det overvejende flertal af vælgere sætter deres kryds udfra en meget oplyst tilgang til den politiske virkelighed, og at de har gode og velfunderede indsigter i mulige konsekvenser af deres stemmer på retssikkerheds områder? Det er jo netop det du implicit påstår når du taler om folkets vilje. Staten er endvidere ikke kun lig med folketinget. Hvad med eksempelvis PETs magtbeføjelser og deres udøvelse i praksis? Det er ikke noget Folketingets politikere har indblik i.
Kære Ivar Jørgensen.
EU Kommissærerne er udpegede af EU’s demokratiske stater og bl a under kontrol af det folkevalgte EU-Parlament samt af medlemsstaterne, der forhandler og vedtager EU’s regelsæt i ministerrådet - der er også en række procedurer i forhold til EU-Parlamentet under regel-processerne..
Så EU-delen er OK demokratisk set - vi er iøvrigt frivilligt gået ind i EU efter en demokratisk afstemning .
PET- som du nævner - er under kontrol af Folketinget, og alle bevillinger til PET skal ( som for alle andre offentlige myndigheder) bevilges af Folketinget over Finanslovene.
Endelig - så er jeg noget bekymret ved din mistillid til den almindelige danske vælgers fornuft og indsigt.
Jeg deler ikke din mistillid til mine og dine medborgeres evner til at sætte kryds på stemmesedlen.
Demokratiets fjender betvivler altid den almindelige vælgers evner og bruger dette som undskyldning for ideologier, hvor “de få kloge” skal bestemme over “de mange dumme” , som ikke ved hvad der er bedst for dem selv
“Demokratiets fjender betvivler altid den almindelige vælgers evner og bruger dette som undskyldning for ideologier, hvor “de få kloge” skal bestemme over “de mange dumme” , som ikke ved hvad der er bedst for dem selv.”
Som jeg ser det, at det da NETOP konsekvensen af det repræsentative demokratis folkestyre by proxy, hvor djøficeringen er ganske vidtrækkende, og befolkningen jo netop ikke anskues som værende i stand til at træffe væsentlige beslutninger, hvorfor de må have andre til at gøre det for dem. Jeg finder det personligt ikke videre demokratisk, at blive spist af med, at kunne sætte et kryds hvert fjerde år ud for det mindste onde, da dette, i mine øjne, jo netop er en mistillid til mine og mine medmenneskers evne til at forvalte vores egne liv. I EU regi er det endvidere så lille en andel af folket der sætter sit kryds, at der faktisk er tale om mindretalsdiktatur, snarere end majoritetsvælde. Folket styrer med andre ord meget lidt, men lader sig styre i ganske voldsomt omfang.
Kroll,
Din “folkets vilje”-logik bliver da også højst interessant når vi tager din argumentation ud i sin konsekvens. Irak-krigen var jo så ganske legitim i dine øjne, da flertallet som vedtog krigsdeltagelsen, jo var valgt ind af folket. Altså bliver din “folkets vilje”-logik lynhurtigt til en apologi for det Nürnberg-tribunalet betegnede som den største internationale forbrydelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Argumentet med atombomben er virkelig tåbeligt!
Hvis en gruppe terrorister er smarte nok til at få fat i en atombombe, så er de selvfølgelig også smarte nok til at omgå denne registrering! (særlig når det i øvrigt er let nok).
Det er snarere et godt argument for, at registreringen sagtens kan undværes, fordi den ikke nytter i forhold til netop alvorlig terrorisme. Man vil højst kunne få fat i relativt ufarlige amatører.
Er det værd at ofre borgerrettigheder for det?
Kære Ivar Jørgensen.
Nürnberg tribunalets udagn om “den største internationale forbrydelse” er korrekt uanset om den generation af tyskere, som levede i tyskland under Hitler fuldtud, eller delvist eller kun i begrænset omfang støttede Hitler.
En selv fuld folkelig støtte til denne forbrydelse gør den ikke til en lovlig handling i henhold til folkeretten.
Så der er du forkert på den - beklager.
Den folkelige flertalsstøtte til danmarks engagement i Irak og fjernelsen af Saddam Hussein gør engagementet politisk helt OK i Danmark.
Hvis nogen på samme måde havde gået løs på Hitler inden han blev for stærk, så havde vi været sparet for 2.verdenskrig og måske udviklingen af atombomben?
Hvis overvågningen havde været effektiv ville politiet nemt have kunnet stoppe den nuværende bandekrig og fængsle de ansvarlige.
Det problem har den massive overvågning ikke kunnet løfte..
Så reelt er den den spild af resourcer, da den så nok heller ikke ville kunne stoppe eventuelle terror angreb i fremtiden.
Noget andet er at det er en ting at lagre oplysninger, men hvis ingen ser dem igennem er det et fedt så kan man derfor formode at alle oplysninger læses igennem?
Glenn Greenwald skrev dette forleden, en god pointe som “Intet at skjule, intet at frygte”-brigaden måske burde tage op til overvejelse:
“Many people are indifferent to the disappearance of privacy — even with regard to government officials — because they don’t perceive any real value to it. The ways in which the loss of privacy destroys a society are somewhat abstract and difficult to articulate, though very real. A society in which people know they are constantly being monitored is one that breeds conformism and submission, and which squashes innovation, deviation, and real dissent.
The old cliché is often mocked though basically true: there’s no reason to worry about surveillance if you have nothing to hide. That mindset creates the incentive to be as compliant and inconspicuous as possible: those who think that way decide it’s in their best interests to provide authorities with as little reason as possible to care about them. That’s accomplished by never stepping out of line. Those willing to live their lives that way will be indifferent to the loss of privacy because they feel that they lose nothing from it. Above all else, that’s what a Surveillance State does: it breeds fear of doing anything out of the ordinary by creating a class of meek citizens who know they are being constantly watched.”