I over et århundred har USA været verdens største energiforbruger, men den status har Kina nu overtaget. Dermed vokser Kinas samling af globale førstepladser yderligere, og det igangværende skift i verdensordenen understreges endnu engang.
Alene i år har Kina allerede overtaget USA’s førsteplads som verdens største bilmarked, og landet har passeret den hidtidige indehaver af titlen som verdens topeksportør, Tyskland.
Ifølge det Internationale Energiagentur IEA, der tidligere på ugen annoncerede Kinas ankomst på energitoppen, er det især en lang række enorme kinesiske infrastrukturprojekter og et stigende forbrug blandt Kinas stadig mere velstående befolkning, der har ført til, at landet allerede sidste år overgik USA’s energiforbrug.
Sidste år fortærede Kina energi svarende til 2,252 mia. tons olie fordelt på energikilder som kul, olie, naturgas, atomkraft og vandkraft. Det er ifølge IEA fire procent mere end USA. For blot et årti siden var Kinas forbrug kun halvt så stort som det amerikanske.
»Udviklingen er et vidnesbyrd om, hvor hurtigt den kinesiske økonomi vokser,« siger Wu Changhua, lederen af Kina-afdelingen for den internationale miljø-ngo The Climate Group.
Målt ud fra antal indbyggere forbruger USA dog fortsat fem gange mere energi end Kina. Og USA forbliver langt den største olieforbruger med 19 mio. tønder om dagen sammenlignet med Kinas cirka ni mio.
Oliejagt
Men Kinas enorme og voksende totale forbrug kan få vidtrækkende konsekvenser.
»Konkurrencen om energikilderne bliver større, og Kina er nu nødt til at gå stadig mere aggressivt ind i kampen om ressourcerne for landets egne interessers skyld,« siger Yan Xuetong, leder af instituttet for internationale studier ved Tsinghua Universitet i Beijing. »Det, der er på spil, er at sikre, at Kina kan fortsætte sin økonomiske vækst, og det kan sætte forholdet til andre konkurrerende nationer på spidsen.«
Kina er over hele kloden på jagt efter olie. Statsejede kinesiske energivirksomheder har indgået utallige milliardaftaler i Afrika, Latinamerika og Centralasien for at sikre adgang til olie og gas.
Jagten på olie har efterladt et dybt kinesisk fodaftryk i en lang række lande, som andre har holdt sig fra enten på grund af vold, menneskerettighedsovergreb eller sanktioner.
Kina har indgået kæmpeaftaler om olieleverancer med bl.a. Iran, hvorfra Kina importerer næsten 12 procent af sin olie, og Irak og Sudan.
»Kina vil modsætte sig tiltag, der kan true landets energiforsyning, og er derfor meget tøvende med at tilslutte sig USA’s og Vestens sanktioner mod en række lande, eksempelvis Iran, der leverer olie til Kina,« siger Yan Xuetong. »I takt med Kinas stadig større energibehov vil Vesten finde det stadig sværere at finde Kina samarbejdsvillig.«
I positiv retning
Men forventningen om en ny og mere offensiv udenrigspolitik er ikke den eneste vigtige konsekvens af den nye kinesiske dominans på energimarkedet. Kinas førende rolle kan nemlig meget vel give et boost til den globale udvikling af grøn energi.
Beijing er overordentlig følsom over for landets status som verdens største forurener, og har længe peget fingre af udviklede lande i forbindelse med klimaforhandlinger. Kina forsøger at undgå at få påklistret flere negative betegnelser, der kan øge det internationale pres på landet for at skære ned på udledning af drivhusgasser. Og mens landet ikke har gjort nogen stor figur i de internationale klimaforhandlinger, har det været mere villigt end noget andet land til at handle og investere i vedvarende energikilder og grøn teknologi af egen drift - også fordi Beijing anser afhængigheden af importeret energi for at indebære en sikkerhedsrisiko.
»Kina har længe været mistroisk overfor de internationale klimaforhandlinger, og om klimadebatten er et forsøg på at give den kinesiske udvikling spændetrøje på. Derfor vil man forsøge at modstå kritik,« siger Yan Xuetong.
Der ses derfor også med forsigtig optimisme på, hvad Kinas nye status som storsluger af energi kan betyde for energiudviklingen på verdensplan. Hvordan Kinas energisammensætning bliver i fremtiden kan nemlig blive afgørende.
Største grønne investor
I denne uge annoncerede regeringen, at den planlægger at investere 738 mia. dollar på at udvikle ren energi - bl.a. atomkraft, vindkraft og biomasse - i løbet af det næste årti. Kina investerede 34,6 mia. dollar i ren energi i 2009. En stigning på 50 procent i forhold til det foregående år, hvilket ifølge FN gør landet til verdens største investor i energieffektiv teknologi.
»Den kinesiske regering og kinesiske virksomheder satser voldsomt på grøn miljøteknologi, fordi de ser det som en mere sikker energikilde, der gør landet mindre sårbart overfor internationale kriser, der kan forhindre Kinas adgang til energi, og fordi de ser grøn teknologi som en igangværende ny industriel revolution, som de gerne vil være førende inden for og tjene penge på,« siger Wu Changhua. »Kina er allerede førende på en lang række områder, f.eks. inden for vind- og solenergi og produktion af elektriske biler, og med Kinas stadig voksende størrelse og indflydelse på energiområdet kan det være med til at trække andre lande med i en mere positiv og grønnere retning. I Kina er ambitionsniveauet indenfor grøn teknologi langt højere end i USA.«
IEA’s cheføkonom Fatih Birol ser det på samme måde.
»Hvis Kina bruger elektriske biler, hybridbiler og så videre, så vil det give sig udslag i produktionen i det meste af resten af verden,« siger Fatih Birol til nyhedsbureauet Bloomberg.
Uønsket førsteplads
Den officielle kinesiske reaktion på, at det Paris-baserede IEA i denne uge annoncerede, at Kina nu er verdens største forbruger af energi, har ikke desto mindre været negativ. Det er ikke en førsteplads, der huer Beijing, som beskriver IEA’s tal som »upålidelige«. Den kinesiske regering siger, at landets energiforbrug sidste år var fem procent mindre end det tal, som IEA opgiver, og at USA ifølge deres beregninger fortsat var verdens største energiforbruger i 2009.
»Vi skal være på vagt over for den slags overdrevne statistikker og desuden forhindre, at emnet bliver politiseret,« hedder det i en kommentar fra det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua som reaktion på IEA’s udmelding.
Kommentaren understreger desuden, at »det er sund fornuft, at Kina med sine 1,3 mia. mennesker og hastigt udviklende økonomi vil se en forøgelse af det industrielle og civile energiforbrug i takt med, at industrialiseringen breder sig og folks levestandarder forøges.«
»Det er ikke positivt at blive associeret med et stort energiforbrug,« siger Wu Changhua, som forklaring på Beijings afvisende reaktion overfor IEA’s tal.
Kinas tøven med at acceptere en status som verdens største energiforbruger afspejler den kinesiske regerings egen ubekvemhed over landets stigende internationale indflydelse og det ansvar, der følger med.
Stigningen i energiforbruget har da også gjort Kina til den største udleder af CO2 og andre drivhusgasser, da størstedelen af Kinas energiforbrug dækkes af kul. Regeringen har lovet at lægge en dæmper på forøgelsen af udledning, men har nægtet at gå med til internationalt bindende krav, og fastholder, at forurening er en uundgåelig konsekvens af industrialisering.
Kommentarer
1,3 milliarder menesker der har udskiftet cyklen med en lille motorcykel og der nu er igang med at gå fra motorcykler til biler, ja dette kan og vil mærkes på verdens energi forbrug, men trods dette så forbruger en gennemsnits kineser stadigt kun ca 2 liter olie pr kineser pr dag, hvor en standart europæer forbruger ca 5 liter olie pr dag, så forbruger en amerikaner samtidigt ca 10 liter olie pr dag. pr amerikaner.
Problemet er bare, verden kan formodeligt max producere ca 90 millioner tønder rå olie pr døgn,
og da status pt lyder på ca 85 millioner tønder ja så er vi ret tæt på loftet, var verden ude af ressisionen
ja så lå vi oppe i nærheden af det globale max på ca 87-90 millioner tønder pr dag, og dette betyder når krisen er slut ja så er det igen slut med den billige energi indtil at energi prisen igen sender verden ud i en ny økonomisk krise, for på den anden side af det peak platue verden er på nu der ligger der et decline i den globale olie produktion og det betyder en fremtid med 300-500 dollar olie pr tønde.
Det er uden tvivl dem der investerer i grøn teknologi der overlever bedst i fremtiden, til der kommer noget mere positivt frem på den hylde.
Jeg har ikke de store forventninger til at vi som nation løfter den opgave, men man kan jo kun håbe.
Jeg forstår ikke hvordan Information kan nævne atomkraft som en “ren” energikilde. At løse energikrise og CO2-udledningsproblemet med atomkraft er omtrent lige så effektivt som at pisse i bukserne, når man fryser.
Jeg har endnu ikke hørt om nogen tilfredsstillende løsninger på bortskaffelse/udnyttelse af affaldet fra atomkraft. Tværtimod dukker der fra tid til anden trusler mod drikkevandsressourcer og miljøet op fra de eksisterende affaldsdepoter, se f.eks. her: http://www.information.dk/221964
Selve udvindingen af uran er også uhyggelig energikrævende og som regel noget værre svineri.
Jeg synes kineserne burde holde op med at kopiere alt, inklusive andres fejltagelser. I stedet burde de i samarbejde med internationale forskergrupper satse på at udvikle mere bæredygtige energikilder som solenergi, vind-og bølgekraft, jordvarme m.v. Og alverdens regeringer burde indføre støtteordninger for at udnytte den bæredygtige teknologi, der findes og som stadig bliver udviklet.
Rachel, ikke kun dét, men vi løber også tør for uran til den nuværende teknologi om 100 år, forudsat at forbruget forbliver det samme som nu - hvilket det ikke gør, hvis alle ønsker at omlægge til atomkraft.
Dertil kommer, at vi lige nu ikke engang kan imødekomme den nuværende efterspørgsel, og kun skrotning af atomvåben har kunnet lukke hullet.
Ude i fremtiden ligger nogle nye teknologier og venter, såsom thorium. Men hvor lang tid ude er dét? 20-30 år? Og hvad hvis der dukker uforudsete problemer op?
Skal vi basere den nuværende udvikling på en teknologi, som måske engang kommer til at virke?
Udviklingen sker bla. i Kina. 38 % af deres massive financielle stimulus pakke blev, i slutningen af 2008, brugt eller øremærket til bredt funderede grønne investeringer. Man kan sagtens argumentere for at udviklingen af grøn teknologi er tvingende nødvendigt i Kina, der kæmper med store problemer som følge af industraliseringen. Uanset hvad, er det dog et tydeligt tegn på Kinas intentioner og syn på fremtiden. Gad vide hvor stor en procentdel af den Danske stimulus pakke, der gik til grønne investeringer?
skal oplysninger om Kina’s økonomi ikke tages med et par ton salt ?
Det billede vi får er vel det de ønsker vi får.
Om politisk positionering i det store spil har realitet i investeringer og planer fremover aner man intet om.
Kina er ikke så lukket som vi ynder at lade som om. Der er masser af tilgængelige tal. Det er jo netop det, Kommunisterne så succesfuldt har gjort. De har åbnet op økonomisk, samtidig med at de har fastholdt deres magt.