Opslag til denne artikel

Emneord:terrorisme, terrorlovgivning
Personer:Lene Espersen, Ole Espersen
Organisationer:EU, Justitsministeriet
Steder:Danmark

Danmarks første terrorpakke blev indført i 2002 som et led i kampen mod terror. Nu viser en opgørelse fra Rigsadvokaten, at politiet benytter oplysninger fra de danske teleselskaber til at opklare forbrydelser, som intet har med terror at gøre.

Siden 2007 har teleselskaberne været forpligtet til at registrere danskernes sms’er, mails og telefonopkald og gemme oplysningerne i et år.

Kravet til teleselskaberne blev indført i forbindelse med terrorpakke I, hvis formål var at skærpe Danmarks indsats mod terror. Det fremgår tydeligt af lovforslaget til terrorpakken. Heri står der blandt andet, at en vurdering af den danske lovgivning »har resulteret i en række forskellige lovgivningsinitiativer, som alle er rettet mod terrorisme«.

Ifølge lovforslaget fra daværende justitsminister Lene Espersen (K) er der tale om lovændringer, som »Justitsministeriet i lyset af den nye verdenssituation på nuværende tidspunkt har fundet nødvendige i kampen mod terrorisme«.

Ingen statistik

En oversigt fra Rigsadvokaten viser dog, at oplysningerne fra teleselskaberne også bliver brugt i forbindelse med sager, der ikke har noget med terror at gøre. Det gælder blandt andet sager om organiseret kriminalitet - herunder bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab. Juraprofessor og formand for Retssikkerhedsfonden Ole Espersen savner konkrete eksempler på, at kravet om registreringer bliver brugt til det, som oprindeligt var formålet med loven.

»Danmarks begrundelse for at indføre bestemmelsen om teleselskabernes registrering var et EU-direktiv, som var koncentreret om terror. EU er ikke ude efter børneporno og hjemmerøverier. De var ude efter en europæisk indsats i kampen mod terror,« siger han.

Ole Espersen har som formand for Retssikkerhedsfonden gennem flere år forsøgt at få fat i statistiske tal, der kan vise, hvor ofte politiet benytter sig af de oplysninger, som teleselskaberne registrerer. Det er endnu ikke lykkedes. Til gengæld giver Rigsadvokatens oversigt, som er blevet lavet på opfordring fra Retssikkerhedsfonden, en idé om, hvad politiet bruger oplysningerne til.

»Ud fra Rigsadvokatens oplysninger tør jeg godt vove den påstand, at der ikke er nogle terrorhandlinger, der er blevet opklaret takket være registreringerne,« siger Ole Espersen.

Marginal betydning

Af Rigsadvokatens ti siders lange redegørelse fremgår det, at teleselskabernes oplysninger har været brugt i konkrete sager, som blandt andet omhandler salg af heroin, hjemmerøverier, drab og kidnapning. Men ingen af de nævnte sager handler om terror. Til gengæld står der, at oplysningerne har »bidraget til at belyse mistænktes interesse for ekstremistiske hjemmesider og hjemmesider med våben- og bombefremstilling«.

Ifølge Ole Espersen giver netop de oplysninger grund til at tage loven om teleselskabernes registreringer op til grundig overvejelse.

»Hvis oplysningerne kun bliver brugt i forbindelse med terror, når det handler om at belyse mistænktes interesse for ekstremistiske hjemmesider, så er det ingenting værd i forhold til, hvor mange ressourcer der bliver brugt på det,« siger han og henviser til, at det indtil videre har kostet teleselskaberne omkring 300 millioner at registrere oplysningerne.

Efter at have set Rigsadvokatens redegørelse tvivler Ole Espersen stærkt på, at oplysningerne bliver brugt som et væsentlig led i terrorbekæmpelsen, sådan som der blev lagt op til, at de skulle, da pakken blev indført.

»Politikerne bruger et argument om, at loven kan være med til at forhindre, at der springer en atombombe i København. Men ifølge Rigsadvokatens opgørelse har loven marginal betydning for bekæmpelsen af terror,« siger Ole Espersen.

»Det giver anledning til at se på, om det nu også er rimeligt, at politikerne har indført loven under et påskud om, at den skulle bekæmpe terror«

Denne artikel er anbefalet af: