Danmarks første terrorpakke blev indført i 2002 som et led i kampen mod terror. Nu viser en opgørelse fra Rigsadvokaten, at politiet benytter oplysninger fra de danske teleselskaber til at opklare forbrydelser, som intet har med terror at gøre.
Siden 2007 har teleselskaberne været forpligtet til at registrere danskernes sms’er, mails og telefonopkald og gemme oplysningerne i et år.
Kravet til teleselskaberne blev indført i forbindelse med terrorpakke I, hvis formål var at skærpe Danmarks indsats mod terror. Det fremgår tydeligt af lovforslaget til terrorpakken. Heri står der blandt andet, at en vurdering af den danske lovgivning »har resulteret i en række forskellige lovgivningsinitiativer, som alle er rettet mod terrorisme«.
Ifølge lovforslaget fra daværende justitsminister Lene Espersen (K) er der tale om lovændringer, som »Justitsministeriet i lyset af den nye verdenssituation på nuværende tidspunkt har fundet nødvendige i kampen mod terrorisme«.
Ingen statistik
En oversigt fra Rigsadvokaten viser dog, at oplysningerne fra teleselskaberne også bliver brugt i forbindelse med sager, der ikke har noget med terror at gøre. Det gælder blandt andet sager om organiseret kriminalitet - herunder bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab. Juraprofessor og formand for Retssikkerhedsfonden Ole Espersen savner konkrete eksempler på, at kravet om registreringer bliver brugt til det, som oprindeligt var formålet med loven.
»Danmarks begrundelse for at indføre bestemmelsen om teleselskabernes registrering var et EU-direktiv, som var koncentreret om terror. EU er ikke ude efter børneporno og hjemmerøverier. De var ude efter en europæisk indsats i kampen mod terror,« siger han.
Ole Espersen har som formand for Retssikkerhedsfonden gennem flere år forsøgt at få fat i statistiske tal, der kan vise, hvor ofte politiet benytter sig af de oplysninger, som teleselskaberne registrerer. Det er endnu ikke lykkedes. Til gengæld giver Rigsadvokatens oversigt, som er blevet lavet på opfordring fra Retssikkerhedsfonden, en idé om, hvad politiet bruger oplysningerne til.
»Ud fra Rigsadvokatens oplysninger tør jeg godt vove den påstand, at der ikke er nogle terrorhandlinger, der er blevet opklaret takket være registreringerne,« siger Ole Espersen.
Marginal betydning
Af Rigsadvokatens ti siders lange redegørelse fremgår det, at teleselskabernes oplysninger har været brugt i konkrete sager, som blandt andet omhandler salg af heroin, hjemmerøverier, drab og kidnapning. Men ingen af de nævnte sager handler om terror. Til gengæld står der, at oplysningerne har »bidraget til at belyse mistænktes interesse for ekstremistiske hjemmesider og hjemmesider med våben- og bombefremstilling«.
Ifølge Ole Espersen giver netop de oplysninger grund til at tage loven om teleselskabernes registreringer op til grundig overvejelse.
»Hvis oplysningerne kun bliver brugt i forbindelse med terror, når det handler om at belyse mistænktes interesse for ekstremistiske hjemmesider, så er det ingenting værd i forhold til, hvor mange ressourcer der bliver brugt på det,« siger han og henviser til, at det indtil videre har kostet teleselskaberne omkring 300 millioner at registrere oplysningerne.
Efter at have set Rigsadvokatens redegørelse tvivler Ole Espersen stærkt på, at oplysningerne bliver brugt som et væsentlig led i terrorbekæmpelsen, sådan som der blev lagt op til, at de skulle, da pakken blev indført.
»Politikerne bruger et argument om, at loven kan være med til at forhindre, at der springer en atombombe i København. Men ifølge Rigsadvokatens opgørelse har loven marginal betydning for bekæmpelsen af terror,« siger Ole Espersen.
»Det giver anledning til at se på, om det nu også er rimeligt, at politikerne har indført loven under et påskud om, at den skulle bekæmpe terror«
Kommentarer
»Det giver anledning til at se på, om det nu også er rimeligt, at politikerne har indført loven under et påskud om, at den skulle bekæmpe terror«
Det mener politikerne, jo at det er.
Det interessante spørgsmål er vel snarere, hvem der har besnæret politikerne til at tro på den sammenhæng. Er det politikernes egen kollektive dumhed der har givet sig udslag i denne lov, eller er de blevet manipuleret til at tro på en sådan sammenhæng?
Gad vide hvordan man definerer en “ekstremistisk” hjemmeside?
I visse spørgsmål anser jeg f.eks.Jyllands Postens hjemmeside for at være ret ekstremistisk.
Samtidig kunne jeg sagtens forestille mig at nogle af de sider jeg ofte besøger (heriblandt Al Jazeera, From the wilderness, osv.) ville blive betreagtet som ekstremistiske af det nuværende regime.
Bortset fra det, viser denne artikel jo at terror-lovene intet har at gøre med bekæmpelse af terror.
PS; Hvornår kommer Wikileaks med de interessante dokumenter fra hændelserne i sensommeren 2001?
Hvis regelsættet er blevet benyttet til at bekæmpe bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab ( som anført i artiklen) , så er det pengene og besværet værd.
Det er vist kun de mest vidtgående beton-liberalister og anarkister, der kunne ønske sig regelsættet afskaffet .
Teleselskaberne har jeg i øvrigt ikke ondt af - de har længe malket kunderne ud over alle grænser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert Kroll,
Og du tror så at teleselskabernes aktionærer betaler de Kr. 300000000,- af egen lomme?
Eller mon forbrugerne bliver præsenteret for denne regning også?
Ja, selvfølgelig skal man bekæmpe kriminalitet (herunder terror), men bør man så ikke melde ud at det er overvågning man ønsker, og ikke terror-bekæmpelse.
Hvis man effektivt vil bekæmpe kriminalitet kan man jo begynde at videoovervåge privat-hjem.
Eller man kan indoperere en chip i alle borgere, så man på den måde har styr på om borgerne begår kriminalitet.
Hvis man ikke er kriminel kan man vel ikke have noget imod disse yderligere tiltag?
Jeg mener at det vakte en vis bestyrtelse i denne del af verden, da Stasi’s aktiviteter i DDR kom for dagens lys.
At de bestyrtede nu ønsker at kopiere Stasi-systemet overbeviser ihvertfald ikke mig om det rigtige i at overvåge landets indbyggere.
Kære Niels Østergård.
Hvis udgiften på 300 mio kr faldt væk - tror du så at teleselskaberne ville sænke prisen til forbrugeren eller ville de sende besparelsen videre til aktionærerne i form af højere udbytte?
Iøvrigt mener jeg stadig, at det kun er beton-liberalister og anarkister, der reelt har interesse i at afskaffe denne lovgivning.
Din yderligere argumentation (video i hjem, chips etc) minder mig i sin stil om den argumentation for friheden, man kan møde i Sarah Palins tea patry bevægelse..
At gå ud fra, at nogen der laver noget lort, kun gøre det fordi de er dumme / kan besnæres / manipuleres, uden at kunne forestille sig, at nogen laver lort, fordi de er lort, syntes jeg er max godtroende og farligt i et samfund der lader andre have ansvar for deres overlevelse. Hvis vi kunne stole på hinanden, var der jo ikke nogen grund til at have et styre. Som udgangspunkt, må man gå ud fra at politikerne lyver/spiner, især hvis noget peger i den retning - Så hvis loven ikke bruges mod terrorrister, ser ingen grund til at tro på, at politikerne selv tror på, at loven skal bekæmpe terrorister.
Robert Kroll,
Selv om jeg just nu nyder et glas te, må jeg indrømme at mit kendskab til Tea Party bevægelsen i USA er begrænset.
Dog er mit kendskab til Fru Palin stort nok til at jeg hverken mistænker hende for at være beton-liberalist, eller endsige anarkist.
I Palins tilfælde er der vist mere tale om gammel neo-konservatisme på genbrugs-flasker.
Diskussionen om de Kr.300000000,- bliver lidt hypotetisk. Min pointe var at udgiften ikke var en “straf” til de grådige teleselskaber, men en regning disse selskaber blot sendte videre til de allerede hårdt-prøvede teleselskabskunder.
Vi har en forholdsvis stram varedeklarationslov her i landet, er mit indtryk. Når jeg går ned i en musik-forretning og eksempelvis køber det nye album med Wolf Parade, forventer jeg at det er det produkt, jeg kommer hjem med og ikke det nye album med Medina.
Når “min” regering vedtager en terrorlov forventer jeg at den gør det i bestræbelserne for at bekæmpe terror. Nu hvor det reelt viser sig at terror-loven ikke har nogen indflydelse mht bekæmpelsen af terror lyser der visse advarselslamper.
Man kan selvfølgelig altid påstå at terror-loven alligevel er til folkets bedste. Akkurat som DDR’s politikere vel også mente at Stasi-systemet var til det Østtyske folk og dets nations bedste.
Den øgede overvågning kan selvfølgelig bruges til at bekæmpe kriminalitet. Desværre kan jeg sagtens forestille mig hvordan den også kan misbruges.
Endvidere kan man vel ikke entydigt sige at overvågningen er med til at bekæmpe kriminalitet.
I sagens natur kan vi jo ikke vide om disse forbrydelser var blevet opklaret alligevel ved “gammeldags” politi-arbejde.
Og at tro at man kan bekæmpe al kriminalitet via øget overvågning er vel at putte blår i øjnene på en skræmt befolkning?
Risikerer man ikke for eksempel, hvis man overvåger gader og stræder endnu mere at megen berigelses-kriminalitet i stedet tager form af hjemmerøverier?
Og hvis man vil bekæmpe/opklare hjemmerøverier
mest effektivt ville en totalovervågning af samtlige hjem vel være den bedste løsning?
Desværre tror jeg ikke vi bliver fri for kriminalitet uanset hvor meget vi overvåger og registrerer hinanden.
Selv i DDR var der masser af kriminalitet.
@Kroll:
Bare fordi man benytter en lovgivning på nogle områder betyder det ikke at kriminaliteten på samme områder falder. Jeg vil gerne se noget statistik på om der er blevet mindre vold, bandekrig og børneporno efter denne lovgivnings indførsel før det på nogen måde giver mening at overvåge så ekstremt. (Selvfølgelig er overvågning ikke præventivt, det viser alt forskning)
Jeg vil skyde på at kriminaliteten fortsat er stigende, og de kriminelle metoder kun bliver mere skjulte og mere voldelige.
Derudover vil jeg også gætte på at lovgivningen fra tid til anden bliver misbrugt, eller brugt politisk, og dermed har sine egne negative konsekvenser. Lovgivningen er desuden, som så ofte er blevet nævnt, blot et skridt på den vej der har bragt os ting som lømmelpakken og lignende, som effektivt giver politikere og politi ret til at begrænse ytrings- og forsamlingsfrihed på det groveste.
Englænderne brugte deres terrorpakke til at få ram på islændingene under finanskrisen.
Det kan man da kalde for irrelevant i forhold til lovens hensigt.
Man kunne også kalde det perverst, at politikere har udstedt et carte blanche til hvad-som-helst i et retssamfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Iøvrigt mener jeg stadig, at det kun er beton-liberalister og anarkister, der reelt har interesse i at afskaffe denne lovgivning.”
Det er grundlovstridigt, så nej det har intet med hverken den ene fløj eller den anden. Men jeg kan se hvorfor du vil markere sagen i de utilpassedes sagn Robert, det falder så bare lidt til gulvet set i lyset af at det er antidemokratisk. Hvilket netop er årsagen til den selvsamme lovgivning blev indført, for at beskytte vores værdier og demokrati. Men Robert er åbenbart ikke for demokrati, så hvem er den egentlige anarkist?
“Man kunne også kalde det perverst, at politikere har udstedt et carte blanche til hvad-som-helst i et retssamfund.”
Hvilket retssamfund? det er jo netop det man har gjort op med.
En stor tak til Camilla Stampe, for at belyse dette område, det var desværre som antaget. Hvis man godtager den type lovgivning, godtager man løgnen frem for sandheden. Det kan ikke tolereres under nogen omstændigheder. Havde vi haft den amerikanske forfatning havde jeg set mig nødsaget til at kuppe regeringen. Desværre har vi ikke det, og det vil være grundlovsstridigt.
Robert Kroll, de har dog altid haft muligheden for en dommerkendelse ved begrundet mistanke, så at vedtage en lov, hvor man ikke skal have en begrundet mistanke, så imødekommer man jo netop anarkiet.
Jeg har svært ved at få øje på en saglig grund til denne lovgivning, udover at man ønsker et system med total regime. Det var den slags, vi godtroende foragtede under den kolde krig.
Sagen er dog en anden i dag, det er jo åbenlyst vi blev tudet ørerne fulde med lort fra både den daværende regering, og USA.
Tak for artiklen.
Nu burde man jo tilføje Ole Espersens relevante betragtninger over terrorpakken og politiets (ledelslsens) generelle ønske om indsatsmidler på tværs af retsprincipper, et par ydeligere betragtninger:
Dels at paragraf 42-spørgsmål ikke omfatter oplysninger om PET sådan bare lige. De er jo så hemmelige, at man kan få diarré af det til tider. Nå, mindre profanrtudtrykt, så rummer oplysningerne en pæn klar udeladelser. Domstolenes rolle i autoriseringen er med andre ord heller ike belyst.
Dels at der absolut ingen garantier kan gives for, at PET har fået sin arkivadfærd på et fornuftigere spor end tidligere, hvor indsatsen ikke har imponeret i forhold til en politisk neutralitet.
Men måske handler de faktuelle forhold omkring fremkomsten af artiklens oplysninger ikke så meget om en listning af fakta, men langt snarere om, hvad de siddende politikere fra VOK er parate til med formningen af samfundet på højre-drejede præmisser. Samme princip er tilsyneladende undervejs i artiklen: har det været prisen værd at overvåge hele befolkningen, fremfor at målrette indsatsen til Politiets behov?
Men stadig bør man erindre, at PET er udeladt af kalkulen…
Med venlig hilsen
Ole Espersen om lovgivningen i Terrorpakke I fra 2002 efter at have set Rigsadvokatens redegørelse:
- overvågningen har ringe, snarere ingen, effekt på terrorisme.
- overvågningen er i stedet benyttet til opklaring af anden kriminalitet.
De 300 mill. bliver derved ikke brugt efter hensigten, terrorbekæmpelse, men hvad er så hensigten, spørger Ole Espersen, og jeg spørger gerne om det samme.
Omtale af kriminalitetsbekæmpelse, for og imod, og teleselskabers, ganske rigtigt, malkning, er vist udenomssnak og forsøg på afsporing af emnet, min gode Robert Kroll.
I Danmark bliver man overvåget i hoved og røv, sådan har det været i mange år. Demokratiet er altid en slagmark. Man kan ikke tage demokratiet for givet, som vi har gjort i Danmark længe. Frihed er en sårbar størrelse, og den teknologi vi har indført indtil nu har været med til at undergrave borgernes individuelle frihed. Er det sådan man bekæmper terror? Måske. Men det er også sådan, at man potentielt bekæmper borgere med andre holdninger. Kan vi stole på staten?
Dybest set er der ingen grund til at afskaffe en lov, alene fordi den oprindeligt var tiltænkt et andet formål. Mange store opfindelser er gjort ved et tilfælde. Med andre ord: man bliver nødt til at se på om loven er en god lov eller en dårlig lov. Hvis det er en dårlig lov, bør den selvfølgelig afskaffes.
Endnu engang vises det med al ønskelig tydelighed, at man ikke kan stole på politikernes udtalelser om, at et givent tiltag KUN vil blive brugt til det man har sat det i verden for.
Lømmelpakken er eksempelvis et glimrende illustrativt eksempel på hvordan lovgiving som skulle undgå ballademagere lynhurtigt blev til et repressionsværktøj i hænderne på en politi-administration som er nærmest skamløst politisk.
En dag kan dette - som tilfældet var under Frank Jensens justitsministertid - blive brugt til at forfølge og mistænkeliggøre lovligt politisk organiserede og forsamlede. Det er udelukkende et spørgsmål om hvornår der sidder en på magten som kunne få sådanne lyster. Jeg ville personligt ikke være særligt rolig hvis Peter Skaarup eller en politiker med lignende værdier en dag skulle tage plads i ministerstolen.
“En oversigt fra Rigsadvokaten viser dog, at oplysningerne fra teleselskaberne også bliver brugt i forbindelse med sager, der ikke har noget med terror at gøre. Det gælder blandt andet sager om organiseret kriminalitet - herunder bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab.”
- Fint nok med mig, hvis disse oplysninger kan bidrage til opklaringen af sager vedr. organiseret kriminalitet. Det gør mig mere tryg i hverdagen at vide, at politiet har de fornødne redskaber, der skal til at opklare den slags sager, end hvis de ikke havde dem.
“Ud fra Rigsadvokatens oplysninger tør jeg godt vove den påstand, at der ikke er nogle terrorhandlinger, der er blevet opklaret takket være registreringerne,« siger Ole Espersen.”
- spørgsmålet er vel snarere, om Rigsadvokaten ville oplyse befolkningen om præcist hvor mange gange, oplysningerne har været i brug i forb. m. opklaringen af diverse sager ang. terrorisme. Ole Espersen lyder lige skråsikker nok. Med mindre han har været personligt involveret i opklaringen af de sager om terrorisme, vi har set indtil videre i Danmark, kan han slet ikke udtale sig om det.
Nu skal det så ikke forstås såedes, at jeg elsker lovgivningen vedr. terrorbekæmpelse og lømmeloptøjer, men vi lever i en tid, hvor terrorister og politisk afsporede sociopater ville have langt bedre muligheder for at udøve deres terror, vold og hærværk, hvis vi ikke havde lovgivningen. Det samme gælder for organiserede kriminelle - herunder bander, pædofile, menneskesmuglere mv. Jeg ser ingen grund til at arbejde for deres interesser.
En dag kommer der forhåbentlig en tid, hvor terrorister og grupper, der har samfundsomstyrtende mål ikke længere findes i det danske samfund i et sådant omfang, så vi kan ophæve lømmel- og terrorpakken, men der kommer nok til at gå en rum tid - desværre.
“En dag kommer der forhåbentlig en tid, hvor terrorister og grupper, der har samfundsomstyrtende mål ikke længere findes i det danske samfund i et sådant omfang, så vi kan ophæve lømmel- og terrorpakken, men der kommer nok til at gå en rum tid - desværre.”
Der landede 4 toget fra udkants danmark, på perron naiv.
Robert Kroll,
Du kunne jo offentliggøre din egen selvangivelse, hvis du har “rent mel i posen”.
Det handler nemlig om retten til både at have et privatliv samt også retten til i realiteten at være uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en uafhængig domstol.
Vi skal ikke som borgere i et demokrati frygte staten. Det skal være den anden vej rundt. Staten skal frygte os samt respektere vor alles ret til privatliv.
Det skred som bliver beskrevet i artiklen er bekymrende & vi så jo alle i Camilla Broe sagen, at vedtagne regler om udlevering kom til at at gælde forhold begået _før_ ændringen. Dette var også et fundamentalt brud på princippet om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft.
Noget som også burde være centralt i retsstat.
Læg dertil at jeg gerne vil have mig frabedt at få skudt i skoene at “krigen mod terror” også er min krig. Det er den ikke.
Iøvrigt tog USA beslutningen om invasion af Afghanistan allerede i juli 2001 som blandt andet journalisten John Pilger har beskrevet:
http://www.johnpilger.com/page.asp?partid=446
De danske soldater i Afghanistan er dermed kun kanonføde i magthavernes krig mod terror & kæmper på baggrund af en løgn.
FlemmingLeer
http://denmarkonline.dk