Absurd teater med en film i hovedrollen

Der er poesi i Lars von Triers måde at pine kvinder på, mener den amerikanske skuespillerinde Kirsten Dunst, der spiller en af hovedrollerne i instruktørens kommende film, den psykologiske katastrofefilm 'Melancholia'. Og meget mere fik vi ikke at vide, da Trier og en perlerække af internationale skuespillere mandag præsenterede filmen på et velbesøgt pressemøde i Sverige

»Det er historien om to søstre og en planet, der kommer tættere og tættere på Jorden, mens to søstre fjerner sig mere og mere fra hinanden ... nej, nej.«

Det er ikke nemt at få Lars von Trier til at fortælle, hvad hans nye film, Melancholia, handler om, da den danske instruktør og de fleste af de mange store skuespillere, som er med i filmen - Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland, Stellan Skarsgård, John Hurt, Jesper Christensen, Charlotte Gainsbourg, Charlotte Rampling, Udo Kier og Brady Corbet - mandag stiller op til et pressemøde i Sveriges filmhovedstad, Trollhättan, nord for Göteborg.

Det er den fjerde af Triers film, som indspilles i Trollhättan, der også kaldes Trollywood.

Måske er den depressionsplagede, lidt pressesky instruktør - som dog har det bedre nu end for et år siden, hvor han var i Cannes med Antichrist - hæmmet af, at der er så mange journalister og fotografer til stede, ca. 60 fra Skandinavien og Tyskland.

I hvert fald udvikler pressemødet sig til en art absurd teater, hvor skuespillerne enten klapper helt i som f.eks. Rampling - tydeligvis føler sig utilpas som Gainsbourg - eller slet og ret gør grin med de spørgsmål, journalisterne stiller som f.eks. Udo Kier og Jesper Christensen.

Kun de to amerikanere, Dunst og Sutherland, der vel også er vant til at tale og blive afkrævet forklaringer på alt - og Stellan Skarsgård - føler sig for alvor forpligtet til at svare.

For tidligt?

Melancholias producer, Meta Louise Foldager, siger efter pressemødet, at det er de skandinaviske pressefolks tilbageholdenhed, der gør, at stemningen på pressemødet bliver så akavet.

Skuespillerne er vant til en meget mere aggressiv fremfærd fra både fotografer og journalister.

I virkeligheden er forklaringen nok, at mandag kun er dag tre af i alt 35 optagedage på den 52,5 mio. kroner dyre film og tilmed den første dag i studiet i Trollhättan. Hverken instruktør eller skuespillere har således haft mulighed for at finde ind til kernen af filmen og deres roller, hvorfor det også er svært for dem at sige noget som helst.

Lars von Trier har det selv sådan, at han først for alvor kan fortælle, hvad det er for en film, han laver, når den er færdigoptaget og -klippet, hvorfor man kan undre sig over, at pressemødet bliver afholdt så tidligt i processen.

Men omtale giver det jo.

»Grunden til, at jeg laver filmen, er, at det er den bedste måde at fortælle min historie på,« siger Trier.

»I skal trække det ud af mig. Jeg prøver at sige så lidt som muligt.«

Og det prøver pressefolkene så. En tysk journalist siger, at han og hans kolleger jo er rejst hele vejen fra Tyskland for at høre mere om filmen.

»Og sidst rejste jeg hele vejen til Tyskland for at lave en fucking film, så kom ikke her,« siger Trier, der altid er god for en rap replik, med henvisning til Antichrist, der blev optaget i en skov i Tyskland.

»Og det var en god film,« siger journalisten.

En hemmelig plan

Senere på pressemødet kommer der dog lidt flere oplysninger fra Lars von Trier. Han forklarer, at han da i hvert fald kan relatere til titlens melankoli, og at »jeg håber, at filmen bliver personlig. Jeg ved det ikke, før vi finder frem til det. Jeg kan fortælle om, hvad filmen handler om, men ikke hvorfor jeg laver den. Jeg har en plan, og ingen vil nogensinde finde ud af, hvad den plan går ud på.«

Instruktøren mener selv, at hans øvrige film - fra Breaking the Waves og Idioterne til Dancer in the Dark, Dogville og senest Antichrist - byder på lykkelige slutninger. Og derfor udtalte han, da han søsatte Melancholia, at nu var det slut med den slags.

I det sparsomme pressemateriale, der udleveres i Trollhättan, beskrives Melancholia som »en psykologisk katastrofefilm« og »en smuk film om verdens ende.«

For et år siden, da han var i gange med at skrive manuskriptet til filmen, fortalte Trier til Information, at Melancholia handler om en såkaldt exoplanet, en planet fra et andet solsystem end vores, der kommer på kollisionskurs med Jorden.

»Men det vil ifølge videnskaben tage 100 år for den at nå frem, og det kan man jo ikke byde publikum,« sagde Trier dengang, hvor han overvejede at tage et sort hul til hjælp. På mandagens pressemøde forklarer han, at der ikke er meget science fiction i filmen, men at han har prøvet at finde en løsning på det videnskabelige problem. Det er bare ikke helt lykkedes ham, og »manuskriptet er blevet mindre og mindre sandsynligt.«

Sikkert er det, at Melancholia med Trier ved roret ikke bliver en helt almindelig katastrofefilm, og så lidt, der er afsløret om handlingen, skal det nok lykkes ham igen at overraske os alle, når filmen næste år får premiere.

Balance i filmen

Det lidt, man på pressemødet kan stykke sammen om Melancholia fra spredte kommentarer fra Trier og skuespillerne, er følgende: Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg er søstre. Dunst skal giftes med Alexander Skarsgård - mandag er man ved at optage bryllupsfesten, hvilket også forklarer alle de festklædte statister, som løber ind og ud af filmstudiet - og Stellan Skarsgård spiller Alexanders forlover, mens John Hurt spiller Dunsts far.

Hvad Kiefer Sutherland spiller, vides ikke, men han er ikke klodens frelser i bedste Jack Bauer-stil, understreger skuespilleren, der er blevet verdensberømt for rollen som den hårdtslående terrorbekæmper Jack Bauer i tv-serien 24 timer.

»Min karakter repræsenterer det, der ligger til højre, mens Kirstens Dunst repræsenterer det, som ligger til venstre. Der er en vigtig balance i filmen.«

Inden pressemødet får alle pressefolkene lov til at se den kulisse, man optager i. Det er et rigtigt festlokale med træpaneler, flot opdækkede borde, blomsterdekorationer og en lille opsats med et Yamaha-orgel og en stor Panasonic-fladskærm.

Information løb ind i filmfotografen Manuel Alberto Claro, der på denne film har afløst Anthony Dod Mantle som Lars von Triers fotograf og visuelle sparringspartner.

På pressemødet fortalte instruktøren, der fysisk og psykisk havde det for dårligt til, som han ellers foretrækker det, selv at føre kameraet under optagelserne til Antichrist, at han har det bedre og på Melancholia regner med at lave mere selv.

»Den kommer til at ligne lort,« siger Trier så, da han bliver spurgt om filmens look.

»Nej, det håber jeg ikke. Men den bliver i hvert fald lidt grimmere end den forrige.«

Uprætentiøst kamera

Manuel Alberto Claro fortæller, at han og Trier »deles om kameraet. Alle scenerne er startet med, at han fører kameraet, og så har jeg overtaget. Han har vist mig, hvordan det skal gøres.«

Filmfotografen vidste godt på forhånd, at Lars von Trier meget gerne selv vil operere kameraet, men han og instruktøren er på linje i forhold til den visuelle stil og måden at arbejde på.

»Lars' kamera er nysgerrigt og uprætentiøst,« siger han.

»Han vil opleve situationerne første gang. Han finder en energi i scenerne, nærvær, og gør op med fotoæstetikken. Det passer mig fint. Jeg tror, vi er meget enige om det.« Ifølge Manuel Alberto Claro er skuespillerne - også de, der ikke har arbejdet med Trier før - glade for instruktørens facon.

»Når folk siger ja til en Trier-film, ved de også godt, hvad de går ind til,« siger han.

»Rygtet er gået, og alle er med på at improvisere og tage den fra hoften. Hver dag begynder vi uden instruktion, og der bliver så givet instrukser undervejs. Skuespillerne er helt vildt på og meget søde og velforberedte.«

Han piner kvinder

På pressemødet fortæller Kiefer Sutherland da også, at han aldrig før har prøvet at lave en film, hvor man ikke øver scenerne først, men bare går i gang med at optage. Det er befriende, synes han, og han tager det som en tillidserklæring fra Lars von Trier. Heller ikke Kirsten Dunst er vant til at arbejde på den måde.

»Det, der er anderledes, er, at Lars instruerer, uden at vi øver, og det giver virkelig tingene liv,« siger hun og roser så den danske instruktørs evne til at portrættere kvinder som andet end de smukke, perfekte væsener, de fremstilles som i amerikanske film.

»Det er en vedblivende udfordring for mig selv og med materialet. Poesien i måden, han piner kvinder ...«

Det forventes, at von Triers 'Melancholia' får premiere i maj-juni 2011

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu