Fiaskoer i Afghanistan udråbes til succeser

Kan man stole på de historier, militæret fortæller fra indsatsen i Afghanistan? Det er det, der for øjeblikket er på spil, efter 92.000 dokumenter og rapporter fra felten i Afghanistan er blevet lækket på internettet. I flere tilfælde viser rapporterne, at specielt det amerikanske militær er for hurtigt ude med at erklære en operation for succesfuld, selv om angrebene reelt ikke rammer sit mål og kræver store civile tab.

I august 2008 blev talebanlederen Mullah Sadiq ifølge det amerikanske forsvar dræbt ved et luftangreb sammen med »25 andre talebankrigere og fem civile«. I løbet af et par dage kom det dog frem på blandt andet videooptagelser, at der angiveligt var op mod 80 civile døde ved angrebet. Amerikanerne benægtede det først, men iværksatte alligevel en undersøgelse, der to måneder senere anerkendte omkring 30 civile drab.

Ifølge Rachel Reid, der efterforsker civile dødsfald for Human Rights Watch i Afghanistan, er det ikke efterfølgende blevet afklaret, om Mullah Sadiq rent faktisk var blandt de dræbte:

»De hævdede, at han blev dræbt, men jeg har fundet adskillige referencer til ham i de lækkede dokumenter fra efterfølgende rapporter, hvor han er set i det vestlige Afghanistan,« siger hun og konkluderer: »De ramte de forkerte, de brugte dårlige efterretninger, de dræbte op mod 80 civile og ingen bliver gjort ansvarlige for det. Det bliver ikke meget værre end det.«

En af grundene til, at amerikanerne ofte er hurtige til at erklære angreb for succeser skal findes i det pres, som Taleban sætter på koalitionsstyrkerne.

»Talebanerne er meget hurtige på propagandafronten, og det har givet militæret en tendens til at komme alt for hurtigt ud. Det er ødelæggende for familierne til de civile dræbte, der skal høre på benægtelserne,« siger Rachel Reid, der dog understreger, at koalitionen er blevet bedre til at iværksætte undersøgelser inden for de senere år.

Dræbt flere gange

I et andet tilfælde i august 2007 iværksatte amerikanske tropper ‘Operation Jang Baz’ i Helmand. Målet var to højtstående Taleban-kommandører, hvoraf den ene, Mullah Ikhlas, var mistænkt for at styre hele Talebans krigsmaskineri i de sydlige provinser.

Ifølge The Guardian viser de lækkede rapporter, at seks tonstunge bomber blev smidt ned over et møde, hvor de to kommandører angiveligt opholdt sig. Bomberne »ødelagde det primære mål« og dræbte 50 »Taleban-kommandører, sikkerhedsfolk og soldater«. Senere blev det opjusteret af general John Mulholland til at være »over 150 Taleban-soldater«.

Men den indledende succeshistorie blev ødelagt, da lokale kunne fortælle til Reuters, at op mod 300 civile var blevet dræbt. Senere gik det op for det amerikanske militær, at Mullah Ikhlas sandsynligvis ikke opholdt sig på stedet.

Mullah Ikhlas blev efterfølgende erklæret dræbt endnu engang i et luftangreb i december 2007, men senere kom der forlydender om, at han også var blevet taget til fange den 7. maj 2008 i Helmand.

Upræcise rapporteringer

En gennemgang, som Human Rights Watch har foretaget af flere af rapporterne, viser også en praksis, hvor helt indledende rapporteringer fra militærfolk på stedet bevæger sig hele vejen op i systemet.

I en sag fra maj i år i Nangahar blev ni afghanere dræbt under et natangreb. Ifølge lokale beboere og den afghanske regering var der tale om civile, men det amerikanske militær erklærede hurtigt dem alle for talebanere og hævdede, at Taleban-kommandør Mullah Shamsuddin var blandt de dræbte.

En opfattelse, der blev modsagt af de lokale, men som ikke fik amerikanerne til at ændre holdning.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse af angrebet, som den afghanske regering netop har foretaget, skulle konkludere, at der rent faktisk var tale om ni civile. I blandt dem en studerende ved navn Shamsurrahman, der rigtigt nok ligger tæt på Shamsuddin, men ifølge den afghanske undersøgelse slet ikke er talebaner.

»De lækkede rapporter viser flere steder, hvordan de indledende rapporter er upræcise. Det, som lavtrangerede militærfolk umiddelbart ser på slagmarken, bliver i flere tilfælde lig med den officielle fortælling. Et fejlskøn fra en sergent ved fronten kan have meget store konsekvenser for hvad, der kommer ud til offentligheden,« siger Rachel Reid.

Ikke bevidst

Ifølge major og chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, er det svært at dobbeltchecke de indledende rapporter for, om de indeholder fejlvurderinger. Men hvis der viser sig at være alvorlige fejl, kan det ramme koalitionen hårdt.

»Det er klart, at det er et enormt problem, hvis man føler, at det som koalitionen siger, ikke er sandt. Det værste, koalitionen kan miste, er sin troværdighed. For det vil også skade tilliden mellem den afghanske regering og koalitionen,« siger han.

»Af samme årsag tror jeg heller ikke, at det er bevidst. For koalitionen ved godt, at de enkelte nationer er afhængige af, at der er politisk vilje og opbakning til at sende tropper afsted. Og den kan forsvinde, hvis troværdigheden ikke bevares«.