Danske musikfestivaler vil ikke bruge kønskvoter

Næste sommer er det målet, at halvdelen af alle optrædende kunstnere skal være kvinder ved Arvika Festival, der med sine omkring 23.000 besøgende er en af Sveriges største musikfestivaler. Det har festivalens arrangører netop besluttet i et forsøg på at fremme en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige optrædende på de mange musikfestivaler.

»For det første tror vi, at det handler om lethed. For det andet tror vi, at vi - præcis som de fleste andre musikarrangører, hænger fast i gamle mønstre og tankebaner, når vi skal booke musikere,« skriver de i en pressemeddelelse.

Kønskvoteringen er derfor et forsøg på at ruske op i en musikkultur, hvor man fortrinsvis booker mænd, fordi det er dem, der er nemmest tilgang til.

Ingen særbehandling

Mandsdominansen har også været tydelig herhjemme på de store musikfestivaler. I 2009 spillede 180 bands for eksempel på Roskilde Festival, men kun 48 af medlemmerne i de bands var - ifølge arrangørerne - kvinder. Ser man på festivalens hovednavne gennem de seneste fire år, får man også kun øje på Bjørk og Patti Smith.

Men i Danmark kunne arrangørerne af landet største festival alligevel ikke finde på at anvende positiv særbehandling af kvinder.

»Vores opgave som festival er at give publikum den bedste oplevelse, og derfor kan vi ikke tage hensyn til, om kunstnerne er kvinder, mænd, udlændinge eller homoseksuelle. Det er ikke vores direkte ansvar at fremme ligestillingen - skulle vi så også have en forpligtelse over for andre grupper eller minoriteter? Jeg hilser til enhver tid kvindelige kunstnere velkommen på Roskilde, men det skal være på musikkens præmisser,« siger Rikke Øxner, musikchef for Roskilde Festival.

Roskilde Festivals værdigrundlag går på, at »festivalen afspejler og udfordrer med sine holdninger ( …) det samfund og den verden, som omgiver festivalen,« men det kan ifølge Rikke Øxner ikke overføres til, at arrangørerne skal gøre noget særligt for kvinderne.

»Vi kommer ikke til at tænke over, hvilket køn folk har, når vi booker dem. Der er færre kvinder end mænd, der har en karriere, så de kan bære Orange Scene, derfor kunne det gå ud over kvaliteten af programmet, hvis vi gav kvinderne en særlig behandling,« siger Rikke Øxner.

Samme holdning har Poul Martin Bonde, der er talsmand for Smukfest, det tidligere Skanderborg Festival.

»Vi skal hyre dem, der er fremme og etablerede, fordi det er dem, publikum vil have. Det er ikke en festivals opgave at løse problemet med, at der umiddelbart er flest mænd i musikbranchen. Rent praktisk ville det også være umuligt at lægge et program efter det,« siger han.

Brug for kulturændring

Men ifølge Anya Mathilde Poulsen, kulturjournalist for Danmarks Radio og forfatter til interviewbogen Feminint Forstærket om kvindelige musikeres forhindringer i musikbranchen, er brugen af kønskvoter noget, der kan sætte skub i ligestillingen i musikbranchen.

»Som festivalbooker ville jeg være varsom med at gøre kvotering til en fast ting, men som engangsfænomen kan det være lige netop det, der sætter gang i en ellers langsom udvikling. Man kan opdage en masse nyt talent og fremme kvindelige bands, der ikke ellers ville få en chance,« siger hun.

På kort sigt er der netop brug for »en medicinindsprøjtning, der kan ændre det fastfrosne mindset omkring kvinder i musikverdenen.« Det mener Henrik Marstal, musikdebattør og ph.d. i musikvidenskab.

»Vi har en musik- og mediekultur, der prioriterer mandlig musik højest. Derfor er jeg på kort sigt for kvotering, og det arrangørerne bag Arvika har gang i, er en rigtig god idé,« siger Henrik Marstal.

Men ifølge Rikke Øxner kommer kønskvoter ikke til at ændre på kvindens rolle i musikverdenen.

»Det er tilsyneladende en arbejdsform og et karrierevalg, der kan være sværere for kvinder at tage, men hvis talentet og viljen er der, så skal det nok ske. Det handler om, hvordan man forvalter sit talent.«

Forkerte sted til debat

Musikeren bag den elektroniske musik i Band Ane, Ane Østergaard, mener dog, at eksperimentet på Arvika Festival kan være med til at »rykke folk og nogle forestillinger i en verden, hvor kvinder drukner.«

»Jeg er slet ikke enig i, at det nødvendigvis vil gå ud over kvaliteten af musikprogrammet på en festival, hvis der skulle være et bestemt antal kvinder. Og jeg ville ikke tøve et sekund med at sige ja, hvis en festival med kønskvoter ville booke mig,« siger hun og fortsætter:

»Men det kan ikke forarge mig, at de danske festivaler ikke vil gøre det.«

Musiker og sangskriver Annika Aakjær er også positiv over for signalet, som Arvika Festival sender med den positive særbehandling.

»De fleste pladeselskaber er styret af mænd, bookerne er mænd, radiofolkene er mænd, og det er klart en debat værd. Men musikbranchen er ikke en branche, hvor man bliver belønnet med en forfremmelse for hårdt arbejde - derimod handler det om timing, held og hits. Derfor er det svært at diskutere normer og køn her, og jeg mener grundlæggende ikke, at kønskvotedebatten skal startes inden for festivalprogrammerne men andre mere logiske steder,« siger hun.

Svensk tankegang

Anya Mathilde Poulsen synes heller ikke, at det er underligt, at hverken folkene bag Roskilde Festival eller Smukfest er klar til at bruge kvoter.

»Det er en meget svensk tanke, da Sverige har en meget længere og mere markant tradition for at tage håndfast fat i kønsproblematikkerne. Kvoter er ikke fremmed for dem. I Danmark har vi derimod tradition for, at ligestilling skal komme af sig selv,« siger hun.

Publikum er heller ikke klar til den positive særbehandling, mener Henrik Marstal:

»Det ville skabe ramaskrig herhjemme, og derfor forstår jeg godt, at hverken Roskilde eller Smukfest tør,« siger han og afslutter:

»Men på et tidspunkt vil det blive tydeligt, hvor stort et problem vi står med, og så vil der på god dansk facon komme en langsom ændring.«