Dansk journalist er uønsket i Rusland

Den danske fotojournalist Mari Bastashevski er uønsket i Rusland. Den 30-årige Mari Bastashevski, der er født i Rusland, men dansk statsborger, har fået afslag på sin ansøgning om indrejsetilladelse og journalistvisum til Rusland efter sine reportager om drab og kidnapninger i Nordkaukasus, som har været bragt i bl.a. Information og The New Yorker:

»Hun bruger ikke blot fotografier til at skabe opmærksomhed omkring de utallige bortførelser, der aldrig er blevet opklaret, men også til at anerkende de mennesker, der ellers kun eksisterer som navne i officielle papirer. Hendes billeder er taget i de bortførtes hjem og sammenstiller intimitet og grusomhed,« skriver The New Yorker om hendes arbejde.

»Mit fotoprojekt File 126 om slægtninge til forsvundne personer i Tjetjenien har efterhånden fået stor international opmærksomhed, hvilket givetvis skaber en vis irritation i Moskva,« siger Mari Bastashevski til Information og tilføjer: »Årsagen til afslaget er dog nok snarere materialet i min bærbare computer og mit kamera, som blev kopieret i lufthavnen i Moskva, da jeg rejste hjem efter min seneste reportagerejse i Nordkaukasus. Det var helt klart ulovligt, men jeg undlod at klage for at undgå ballade. Jeg vidste, at jeg ville fortsætte mit arbejde i Rusland, så jeg ønskede ikke at besværliggøre forholdet til myndighederne. Men det var nok en fejl.«

Bortførelser

Mari Bastashevski har tidligere samarbejdet med Natalia Estemirova fra menneskerettighedsorganisationen Memorial, som for et år siden blev kidnappet i sit hjem nær Tjetjeniens hovedstad Grosnij og senere fundet dræbt i naborepublikken Ingusjetien. Efterfølgende valgte Memorial at trække sig ud af Tjetjenien og beskyldte republikkens præsident Ramzan Kadyrov for at have bestilt drabet på Natalia Estemirova. Siden har en domstol i Moskva idømt organisationen en bøde på 12.000 kroner for ærekrænkende beskyldninger mod Kadyrov.

FN vurderer, at mellem 3.000 og 5.000 mennesker siden 1999 er blevet bortført som et led i den statslige repression på tjetjensk territorium. I de seneste år har lignende kidnapningssager også bredt sig til naborepublikkerne Ingusjetien og Dagestan.

»Jeg bryder mig ikke om at være hovedperson i en sag i medierne, men forhåbentlig kan det medvirke til at skabe opmærksomhed om forholdene i Nordkaukasus,« siger Mari Bastashevski, som under sine rejser er blevet anholdt adskillige gange.

Påstand mod påstand

Den russiske ambassade i København afviser, at Mari Bastashevski har fået afslag på sin ansøgning. Ifølge vicekonsul Sazhinov Alexei er den forsat til behandling i Moskva.

»Vi har læst om sagen i russiske og internationale medier, men det har ikke noget på sig. Det er ikke sandt,« siger Sazhinov Alexei.

»De lader, som om de ikke kender min sag. Jeg ansøgte om journalistvisum i maj og betalte i juni 650 kroner for at få min ansøgning hastebehandlet,« siger Mari Bastashevski, som hævder, at hun har været i daglig telefonkontakt med den russiske vicekonsul i Danmark.

Under sin seneste rejse i Nordkaukasus blev Bastashevski arresteret i Dagestan og beskyldt for at opholde sig ulovligt i landet.

»Det vil selvfølgelig give Rusland en masse negativ omtale, at jeg nu bliver nægtet tilladelse til at rejse i landet. Derfor frygter jeg, at de vil iværksætte en smædekampagne imod mig for på forhånd at miskreditere det materiale, jeg har indsamlet, og som de fik kendskab til, da de kopierede min harddisk.«

Persona non grata

I 2003 fik Politikens journalist og ruslandskender Vibeke Sperling også afslag på en ansøgning om journalistvisum til Rusland og har ikke siden kunnet få indrejsetilladelse til landet.

»De har aldrig fortalt mig, hvorfor jeg er persona non grata i Rusland. Men det havde nok også noget at gøre med Tjetjenien. Hun (Mari Bastashevski, red.) har fat i noget, som de helst ikke vil have, at nogen rører ved,« siger Vibeke Sperling.

I de seneste år har forholdet mellem Danmark og Rusland ændret sig markant. I 2002 aflyste den daværende russiske præsident Vladimir Putin et planlagt statsbesøg i Danmark. Han var vred over, at Danmark havde tilladt afholdelsen af en verdenskongres om Tjetjenien og samtidig sagt nej til at udlevere den tjetjenske separatistleder Akhmed Sakajev.

»Dengang gik Danmark russerne midt imod. Men det er ikke situationen i dag, hvor vi stigende grad er blevet afhængige af russisk gas. Vi har lige haft besøg af Medvedev, og russerne har rost Danmark for at have en pragmatisk indstilling til forholdene i Rusland,« siger Vibeke Sperling til Information.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Udenrigsministeriet.

»De forsvundne personers slægtninge fortalte mig, hvad der var sket den dag, bortførelsen fandt sted. Og bagefter inviterede de mig til te. Det er blevet en del normaliteten i deres hverdag,« udtalte Bastashevski, da en udstilling med hendes fotografier fra Tjetjenien i starten af juni åbnede på Open Society Institute i New York.