Opslag til denne artikel

Emneord:Folketingsvalg, oppositionen
Personer:Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen, Pia Kjærsgaard
Organisationer:Dansk Folkeparti
Steder:Danmark

De eneste politikere, der kan forventes at få en god nattesøvn i disse dage, er Dansk Folkepartis. Der er klarhed om linjen, og formand Pia Kjærsgaard har haft held til smilende og stålsat at presse regeringen. Christiansborgs to øvrige dronninger bør i hvert fald ikke have hvilet ret meget.

For bedst som den socialdemokratiske lejr kunne læne sig tilbage og nyde farcen om den ferierende udenrigsministers massive modgang, blev klæderne flået af deres egen partiformand. Helle Thorning-Schmidt måtte efter B.T.’s afsløring indrømme at have givet forkerte oplysninger til Justitsministeriet - en sag, der i går kunne trække historier a la ‘S-formand risikerer 4 måneders fængsel’, og som lynhurtigt førte til en politianmeldelse fra Venstres Ungdom.

Og det er naturligvis, fristes man til at sige, dummere end politiet tillader, at opgive forkerte oplysninger til myndighederne. Med til historien hører dog, at der ikke er tale om en skattefordel - tværtimod; det vil koste for S-formandens skattefradrag at dele huset med sin ægtefælle.

Ny formand?

Alligevel kommer sagen til at fremstå som både fusk, løgn og grådighed - og det koster dyrt for enhver socialdemokrat. Det er selvsagt en særdeles alvorlig sag for oppositionen, når dens leder ikke kan holde sig inden for lovens rammer i så vigtig og principiel en sag som at betale sit til det offentlige.

De kommende dage vil vise, hvor alvorlig sagen bliver for Helle Thorning-Schmidt. I går var Enhedslisten de første i rød blok til at kritisere S-formanden, om end Per Clausen skyndte sig at pege på, at både Thor Pedersen (V) og Lene Espersen (K) tidligere har haft uheldige boligsager.

Værd at bemærke er det, at Enhedslistens ordfører betoner, at partiet støtter »Socialdemokraternes kandidat til statsministerposten« - herved holdes døren på klem for, at kandidaten ikke nødvendigvis hedder Thorning-Schmidt ved næste folketingsvalg.

Hos SF, som har båret stort set hele oppositionens fremgang, kan sagen ikke andet end at vække betydelig frustration. I sin stræben efter regeringsmagten har man lagt sig ned for stort set alle de socialdemokratiske mærkesager - takken er en statsministerkandidat uden styr på basale og fatale skatteregler. Og på netop et af de områder, hvor S og SF har fået skabt en vis ro, udlændingepolitikken, forsøgte de radikale i går at markere sig med endnu et solokrav om at ændre politikken efter et valg. Det nåede til at blive til en efterhånden velkendt overskrift: Oppositionen uenige om udlændinge, før alles opmærksomhed blev rettet mod Thornings løgn.

God dag i den borgerlige

Dermed blev det for en gangs skyld en god torsdag i den borgerlige lejr, som ellers kunne have lagt bogstaver til såvel Søren Pinds (V) misbrug af sin au pair, integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) udfald mod Dansk Folkepartis 28-års-regel og så naturligvis Lene Espersen, som trods frit fald i meningsmålingerne og en nok så opsigtsvækkende opfordring fra Berlingskes Tidendes chefredaktør; gå af! - fik en af de bedre dage i sin ferie.

Glemt vil det også være, at Naser Khader (K) sejlede rundt i forsvaret for sin partiformand, og at den konservative Helge Adam Møller konfronteret med Dansk Folkepartis 28-års-krav frisk blæste til valg. Især det sidste må have skabt dybe panderynker i den konservative lejr, men hos Dansk Folkeparti ser man med ophøjet ro på denne kamikazeopfordring.

Støttepartiet har fint markeret sig, og det er ikke utænkeligt, at kravet om en ny familiesammenføringsregel rent faktisk vil blive forhandlet med regeringen. Desuden har Pia Kjærsgaard indset, at det kan være sidste omgang for VKO - derfor går partiet nøgternt efter at stemmeoptimere på egne vegne. Den eneste umiddelbare trussel på længere sigt er udsigten til et formandsskifte. Rygterne har længe villet vide, at næste valg bliver Pia Kjærsgaards sidste, men det kan der naturligvis blive lavet om på, hvis valget skulle komme i utide.

Som hvis oppositionens leder bliver afsat eller blot yderligere svækket - det ville give VK god grund til at spørge danskerne, hvem de stoler mindst på. Det ville også fritage Lars Løkke Rasmussen for at komme op med det projekt, som danskerne har efterlyst, siden han indtog Statsministeriet.

S-formandens fodfejl kan vise sig langt mere værdifulde for VK, end Løkkes visioner for Danmark. I begge lejre venter man spændt på de kommende dages meningsmålinger - efter alt at dømme har de borgerlige trods alt mest at se frem til.

Leder på bagsiden