Danskerne elsker autoriteter. Tilliden til Forsvaret, Folketinget, sundhedsvæsnet og det offentlige er vokset markant i løbet af de sidste ti år.
Det viser Den danske værdiundersøgelse, som Information har fået adgang til. I 1999 mente 34 procent af danskerne, at det er godt at være autoritetstro. Små ti år senere er tallet steget til 59 procent.
Ifølge lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen hænger den voksende begejstring for autoriteter sammen med en mangelfuld offentlig debat.
»Den samfundskritiske tilgang til autoriteterne, som vi kender den fra 1968-generationen, findes ikke længere. Til gengæld er den individuelle kritik, hvor man tager udgangspunkt i sin egen situation, blevet meget udbredt. Man skyder løs på stort set alt og alle, men det foregår ikke som en offentlig diskussion,« siger han.
Ifølge Johannes Andersen har den tendens styrket autoritetstroen.
»Den samfundsmæssige kritik, hvor man udfordrer autoriterne og har en samfundskritisk diskussion i offentligheden, er blevet meget svækket,« siger Johannes Andersen.
Forskningsadjunkt og ph.d. ved CBS Ole Bjerg peger på, at den voksende autoritetstro hænger sammen med, at staten spiller en langt større rolle i dag.
»Vi bevæger os hen mod et sikkerhedssamfund, og det betyder, at staten legitimerer sig selv ved at tilbyde borgernes sikkerhed. Truslen om terrorisme har gjort, at mange mennesker føler sig mere usikre, og derfor vender man sig mod staten og bliver nødt til at tro på den,« siger han.
Ifølge Ole Bjerg bliver staten svaret på den følelse af usikkerhed, der har bredt sig.
»Reelt er kriminaliteten faldet, men politisk fylder det mere, og derfor føler vi, at vi har brug for beskyttelse. Det skaber tillid til staten,« siger han.
Respekt for Forsvaret
Tallene i Den danske værdiundersøgelse viser ikke kun, at danskernes generelle tro på autoriteter er steget. Undersøgelsen ser også på, om vi har tillid til Folketinget, Forsvaret og andre offentlige instanser - og det har vi. Tilliden til flere instanser er steget markant, og det kommer bag på professor ved Copenhagen Business School Claus Haagen Jensen.
»Det er overraskende, at troen på autoriteter er steget så meget. Fra midten af 1960’erne og cirka 15 år frem tog autoritetstroen et alvorligt dyk, fordi man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved alle mulige autoriteter. Det var et udslag af ungdomsoprøret,« siger han.
Ifølge Claus Haagen Jensen er det nødvendigt at se nærmere på hver enkel instans for at forstå den udvikling, der er sket. Han fremhæver Forsvaret som et eksempel.
»Det ændrede syn på Forsvaret hænger sammen med den ændring, der skete i dansk udenrigspolitik fra midten af 1990’erne. Man gik fra en holdning om, at Danmark ikke skulle blande sig i noget til at indføre en aktivistisk udenrigspolitik. I dag er det danske forsvar med i aktioner, og tilsyneladende gør de det godt. Det er med til at øge respekten,« siger han.
Johannes Andersen peger også på, at udviklingen i høj grad hænger sammen med den stigende fokus på individet.
»Den stigende tillid til autoriteter afspejler en tro på, at hvis bare vi får mere autoritet, så får vi også bedre mulighed for at udvikle os. Vi skal være individualister, men det skal foregå inden for den ramme, som staten har defineret,« siger han.
Udviklingen er dog ifølge Johannes Andersen ikke kun et udtryk for den stigende individualisering.
»Den akademiske verden tænker heller ikke i de baner længere. De intellektuelles rolle i det moderne samfund har historisk set været, at de på tværs af alt og alle kunne komme med nogle samfundskritiske betragtninger. Selv om vi har flere intellektuelle i dag, er det ikke der, deres prioriteter ligger,« siger han.
Johannes Andersen mener, at det hænger sammen med den måde, forskere og intellektuelle opnår anerkendelse på i dag.
»En samfundskritisk diskussion i et dansk tidsskrift får ikke så meget anerkendelse, men det gør en artikel i et internationalt tidsskrift, som ikke indeholder det mindste samfundskritik, men til gengæld sammenligner tre forskellige lande,« siger han.
»Det har indflydelse på, at vi ikke længere har en kritisk offentlighed«.
Den danske værdiundersøgelse er en del af en omfattende international spørgeundersøgelse. Den blev gennemført første gang i 1981, og senere i 1999 og 2008. Professor Peter Gundelach fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet står for undersøgelsen, som først bliver offentliggjort til efteråret. Ingen af deltagerne i undersøgelsen har ønsket at udtale sig til Information
Kommentarer
Jeg er gudskelov ikke ramt af den sygdom.
Denne kommentar er anbefalet af:
…men det er “den frie presse” - Kronisk!
Denne kommentar er anbefalet af:
Tingenes aktuelle, sørgelige tilstand kommer vel ikke bag på nogen?
Denne kommentar er anbefalet af:
oh boy here we go again…
sich heil sich heil
her i danmark er der ikke plads til fejl
kan vi så få ro kan vi så få ro
her er kun plads til de autoritetstro
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg troede sgu det gik den anden vej (måske fordi jeg er begyndt at følge lidt med herinde), nu ved jeg dog ikke hvordan undersøgelsen har været indrettet. I det hele taget giver jeg ikke så meget for sådanne “undersøgelser”. Men man må vel dog gå ud fra at “eksperterne” der er blevet interviewet til artiklerne tager deres forbehold. Men blot de tre første linier af artiklen er jo fuldstændig absolut:
“Danskerne elsker autoriteter. Tilliden til Forsvaret, Folketinget, sundhedsvæsnet og det offentlige er vokset markant i løbet af de sidste ti år.”
Ikke meget forbehold der…
Der er jo ikke udtrykt en eneste kritisk refleksion i artiklen.
Hvad havde man regnet med?
Man gennemfører et overvågningssamfund der ikke lader stalinistiske styrer noget efter, og så spørger man om nogle har lyst til at være dissidenter?
Samtidig bliver befolkningen dagligt udsat for den borgerlige presses underlødige dækning af vigtige samfundsforhold, hvorefter flertallet i ren resignation opgiver enhver form for indflydelse, idet de hjernevaskes til at tro, at hvis man ikke ser “Vild med dans, X-factor, eller Paradise Hotel” har man misset noget vigtigt.
Når man samtidig ved, at forsvaret har mere end 60 presse-officerer til at meningspåvirke, ville det da være underligt om ikke man kunne spore en effekt, ellers var disse jo ikke pengene værd.
Jo forsvaret har autoritet - disse pæne mænd i uniform og slips, kan man jo ikke mistro for at fordreje sandheden - og det endog selv om de bliver taget “med bukserne nede” som f.eks. den tidligere It-ansvarlige i forsvarskommandoen.
“Et enkelt bråddent kar” hævder man.
Kan det undre, at når man slipper det vi i dag kalder spindoktorer, løs på en uforberedt befolkning i et fuldscale forsøg, at det har en virkning.
Goebbels har tidligere bevist, at det virker - ingen grund til at lave sociologiske undersøgelser omkring effekten - det virker, og vi ved det egentlig godt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sidder lige tilfældigvis med Tryghedsmåling 2009 i hånden. Den siger (s. 78), at tilliden til “Overdanmark” er faldet for alle nævnte autoritære institutioner fra 2000 til 2009. Både Folketinget, regeringen, domstolene og især politiet har fået et hak i tilliden.
Jeg synes heller ikke, at jeg i hverdagen oplever specielt stor tillid til autoriteter… ret ofte udtrykt som en sarkastisk accept af (eller ligegyldighed overfor) tingenes tilstand. Om folk inderst inde har tillid til autoriteterne eller ønsker deres beføjelser udvidet, må forblive et mysterium..
F.eks.: Pressen kan male et grimt billede af kriminalitet i Danmark og fremme folks ønsker om mere politi, men alle ved jo, at politiet er på overarbejde, så resultatet bliver, at folk/regeringen giver politiet flere beføjelser, alt imens tilliden falder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Pressen er en god undskyldning. At folk ikke kan finde ud af at gennemskue presseofficerer, politisk spin osv. er en anden..
Men derudover har det nok heller ikke været en super god idé at visse mennesker flere gange er gået på gaden for at slås og kaste brosten efter politiet, og i mellemtiden har omdannet Nørrebro til en krigszone, imens hele familien Danmark kan følge med på TV2 News. Det er ikke noget man scorer særlig mange sympatipoint for blandt den brede befolkning.. også selvom politiet kan være nogle gorillaer der tæver løs på folk med deres knipler.. Kender en del personligt, som mener at de selv var ude om det.
Ikke at jeg er enig. Men den konfrontatoriske måde som visse i det anti-autoritære element blandt den yderste venstrefløj fører sig frem, er jeg dog langt fra heller enig i overhovedet.
“I Danmark lære man at gå uden snor”, sagde vi i 70’erne.
I dag er vi pålagt stram line - det næste bliver sandsynligvis mundkurv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Emil Arenholt, der er vist ingen der har nævnt hverken vold eller vejsidebomber som løsningen.
Retorikken er, at er man kritisk, er det lig med negativ. Det er det billede der tegner sig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvilken massiv paranoia, hvilket sortsyn og hvilke omfattende vrangforestillinger der luftes i denne tråd.
“Når tingene ikke falder ud efter mit hoved, så er det fordi 99 % befolkningen er lallende idioter, som bliver kørt rundt i manegen af en borgerlig presse”.
Er det i hele taget et argument? Og i givet fald, hvad underbygges denne groft generaliserende antagelse med? Èn skaldet undersøgelse?!
Er stigende tillid til de få tilbageværende autoriteter proportional med faldende intelligens?
Som om det skulle være et mål i sig selv, at opnå 100 % mistillid til staten og “autoriteterne”.
Der er sgu´ ingen rebeller tilbage på venstrefløjen. Kun mavesure, stivnede, reaktionære anakronismer, fastlåst i deres absurde, forvrængede verdensbilleder og befolkningsforagt.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Jon
Du er dumpet ned i en tidslomme :)
Velkommen til og vær glad for, at du kan nøjes med at besøge reservatet og har reference til verden udenfor. Man kan være i tvivl om det er alle beskåret.
@Jon Vølund Madsen
Jeg synes det er lidt vanskeligt at svare på dit indlæg, men det kribler samtidig i fingrene.
Massiv paranoia? Jeg vil hellere kalde det sund skepsis så længe det ikke er en sygdomstilstand. Dog er det klart at der altid vil være personer der har mere ekstreme opfattelser end andre, hvor de ekstreme måske kan nærme sig paranoia. Men deciderede paranoide tror jeg ikke de er dem der skriver herinde, så tror jeg ikke de ville turde lufte deres holdninger offentligt. Måske under et alias som der jo (desværre) er en del der gemmer sig under.
“Når tingene ikke falder ud efter mit hoved…”
Det er simpelthen for tyndt. Jeg kan godt forstå hvad du mener, men jeg synes du overdriver. Men det fremmer jo også nogle gange forståelsen. Men at vildledende oplysninger og propaganda ikke eksisterer og ikke har en betydelig effekt tror jeg ikke er rigtigt. Men jeg mener, ligesom jeg tror du gør, at man skal være uhyggelig varsom med at stemple nogen som hjernevaskede får. Eller som ramte af en “sygdom”, selvom det falder mig ind, at det var ironisk.
Jeg er 100% enig i, at “én skaldet undersøgelse” ofte kan være ubrugelig og måske kan indeholde nogle helt forkerte konklusioner.
100% mistillid til staten og autoriteterne lyder som et uhyggeligt scenarie, der synes jeg igen du overdriver. Skepsis er vel noget andet, mere brugbart som ikke er så absolut. Der er ingen der har skrevet om absolut mistillid, kun dig.
Jeg har lige spist youghurt, det har gjort min mave glad, ikke sur. Desuden tilhører jeg ikke en fløj. Forvrængede verdensbilleder, har du det “rigtige” verdensbillede?
Ellers vil jeg give dig ret i, som jeg synes man kan udlede af dit indlæg, at der nogen gange mangler noget besindighed. Jeg kæmper dagligt med det og træder vel til tider også ved siden af, det beklager jeg. .
Denne kommentar er anbefalet af:
Tillid forvekslet med apati? Bestillingsarbejde?
Jeg gir´ikke en døjt for den undersøgelse,
og artiklen er en tynd kop te, uden en eneste kritisk refleksion, som @Sigurd Bro Ross-Petersen så rigtigt skriver. ~~*~~
Egentligt mener jeg, med lidt eftertanke, at 100% mistillid kan være begrundet, det kommer vel an på anskuelsen af virkeligheden. Historien har jo også vist at mistillid kan være meget velbegrundet.
“Hvilken massiv paranoia”
Det sagde man også om jøderne der flygtede til USA, men de overlevede trods alt. ;)
Denne kommentar er anbefalet af:
Omvendt må man også sige, at uden en sund skepsis, drager relationer til det naive.
@Jesper Wendt
Ja kun virkeligheden overgår fantasien.
Jon Vølund Madsen og Morten Nielsen
Det er jo lidt morsomt, at I kommer på besøg her i “tidslommen”, og dermed understøtter artiklens indhold.
At Jon Vølund Madsen så opfinder nogle stråmandsargumenter han selv kan argumentere imod, og derefter efterlyser rebeller, efterlader jo lidt tvivl om hvilket segment han egentlig tilhører…
Denne kommentar er anbefalet af:
Anti-autoritet - er også - det synes nogen at glemme - anti-videnskabelig autoritet
tendensen til at sige at det er jeg politisk uenig i - når videnskabsfolk peger på f.eks. global obvarmning - er også - antiautoritet
Antiautoritet lyder jo godt men det er det så langt fra altid - virkeligheden er jo også at defleste 1968 antiautoritærer endte med at kaste sig på maven for en rækker antikapitalistiske autoriteter - så meget for det oprør - Johannes Andersen citeret ovenfor var i øvrigt en af dem der gik ud of fandt sig nye guder (men det er jo længst glemt :)
Henning Ristinge, du har ikke ganske ret, for videnskaben er i sig selv anti-autoritet, videnskaben kan ikke, som den forstår sig selv, udtale sig autoritativt, den er altid på vej mod nye indsigter og står aldrig stærkere end det, der kan argumenteres for i nuet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nja - du har kun ret når vi debattere videnskabelig metode, men det er ikke et politisk fænomen - det er derimod et politisk fænomen at antage at vi alle er autoriteter - og at man derfor kun behøver lytte til fagfolk når man er enige med dem.
Det skriger “fup artikel” langt væk.
Ingen gennemgang af selve undersøgelsen , beskrivelse af metode, spørgsmål etc.
Nej, vi får bare at vide troen på “autoriteterne” er steget.
Gælder det også vor tillid til bankrådgiveren? Hehe.
Det er ringe maskeret politisk missioneren.
Denne kommentar er anbefalet af:
…..det er jo fornøjeligt at se Hr Mosbak tilslutte sig “det er alt sammen de borgerliges skyld” hylekoret (frk Sørensen også æresmedlem her) –-man kan kun trøste sig med, at med sådan en en-dimensionel verdensopfattelse (er det forøvrigt et specielt segment ;o) ? – får man “fred i sindet” og man undgår al kvalificeret refleksion…… op med humøret Mosbak :o)
Tak til Jon Vølund Madsen for at sætte hovedet på det ømme søm…..
Denne kommentar er anbefalet af:
PS.
Og hvad med tilliden til hjemmeplejen, SOSU hjælpere? ;)
Man kan ikke sige andet end VKO er virkeligt lykkedes. I hvert fald på det punkt. Suk!
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg må indrømme, at jeg har ganske vanskeligt ved at forestille mig, at danskerne for ti år siden skulle have været overvejende anti-autoritære. Udviklingen i de sidste ti år til trods er der reelt ikke meget der har ændret sig. For ti år siden var størstedelen af danskerne også medlemmer af Folkekirken og glade for Kongehuset. For ti år siden stemte langt hovedparten af danskerne også på centralistiske, topstyrede partier og der var også dengang en udpræget grad af tillid til EU. For ti år siden var danskerne også et af de folk i verden der var mest aktive ved stemmeurnerne hvilket i sig selv synes svært foreneligt med en udpræget grad af mistro til autoriteter, idet det repræsentative demokrati næppe kan lade sig gøre såfremt hovedparten af befolkningen ikke nærer tiltro til de politiske autoriteter i et sådant omfang, at man ikke ser det store problem ved at blive styret af politikere som meget konsekvent baserer deres politiske praksis på autoritetsargumenter. Dette indikerer altsammen en høj grad af autoritetstro hos befolkningen, både før og nu.
Er det ikke et udtryk for at det senmoderne menneske er forvirret og mangler tro på at selvledelse vil skabe et bedre liv?
Mere autoritet skabe mere skarphed om ansvar og en målbarhed om hvorvidt man som medarbejder og borger indfrier forventningerne. Og det giver en ny frihed til at sige at målsætningerne er opnået - nu kan jeg holde fri og realisere sig selv!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er trods alt en lektor og en forskningsadjunkt, der udtaler sig, så det må være god nok ;)
Denne kommentar er anbefalet af:
Forskellen på 2000 og 2010 er jo, at regeringen er lykkedes med at privatisere selve det politiske, så en egentlig offentlig diskussion, der giver befolkningen indflydelse på lovgivningen, er ophørt.
Der har imidlertid altid været en snert af autoritetstro i danskerne, der er lidt overdreven, f.eks. i forhold til den insitutionaliserede frikendelse af politibetjente for overgreb. Alle andre steder tager man befolkningens synspunkt - eller Cæsars! - og mener, at man ikke må kunne rejse skyggen af tvivl om magtmisbrug. Ikke sådan her i landet! Vi har været alt for tilbageholdende med at etablere praksis og institutioner til overvågning af myndighederne. At det har været galt på dette punkt længe er alene det, at den udueligste regering har kunnet vinde tre valg, bevis på. Det eneste, de har haft, har været en magtfuld statsministerkandidat; men man gør landet og folket en tjeneste ved at vælge mindre magtfuldkomne ledere.
Denne kommentar er anbefalet af:
yada yada, som de siger i Seinfeld.
Den danske autoritetstro er et spændende emne, bare Information dog ville undersøge emnet , formidle selve undersøgelsen i håbet om vi læsere kan tænke selv og opgive denne en dimensionelle missioneren.
Er danskere autoritetstro?
Ja og nej.
Vi er et af de lande i verden med størst tillid mellem borgere, at dette også resulterer i tillid til offentlige institutioner er vel ikke så underligt.
Dette fører dog også til en til dumhed tro på autoriteter og en til dumhed tro på alle borgere/autoriteter navigerer efter samme spilleregler.
Udredningen af “skyd efter benene” efter EU afstemning og jægersagen viser tydeligt italienske er en potentiel mulighed også i Dk.
På den anden side kan man kikke på den danske folkekirke, i andre lande har religion stor autoritet. Den danske mentalitet , kultur historie har eroderet kirken til en folkekirke med lesbiske, motorcykelkørende præster som debaterer om tro på gud er en nødvendig forudsæting for en præst i folkekirken.
Autoritetstro? Jeg vil hellere kalde det autoritetsro. For hvis omfanget af sort arbejde er vokset, folk generelt tror de er klogere end deres læge og skolelærerne får gråt hår allerede i tyverne, fordi de ikke kan skabe ro i klassen, så kunne det jo også være at det der ser ud som autoritetstro i virkeligheden bare er afmagt. Det kræver som bekendt overskud at sætte sig op mod autoritetern og det samfund vi har valgt, hvor det gælder om at står tidligt op og løbe stærkt hvis ens unger skal være med på den sidste nye faldskærm, levner ikke meget tid til oprør. Men ukritisk at kalde den form for stress for autoritetstro er måske lige overfladisk nok.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Selv om vi har flere intellektuelle i dag, er det ikke der, deres prioriteter ligger”.
Nej, det er vel det gode liv i samtalekøkkenet og, for universitetsansattes vedkommende, nødvendigheden af at komme i medierne. Jeg har nemlig indtryk af, at de aflønnes efter, hvor tit de er i DR’s P1 Morgen, for eksempel, måske dobbelt takst for at komme i TV 2 Nyhederne - og så gælder det om at tækkes målgrupperne med forskningsresultater om glade og dygtige danskere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Da jeg (stadig) ikke er ”begejstret for autoriteter”, ville jeg gerne have været oplyst om den konkrete udformning af de spørgsmål, der er blevet stillet.
Er man f. eks. blevet spurgt: ”Er det godt at være autoritetstro?” Eller er denne formulering journalist Camilla Stampes fortolkende udlægning af undersøgelsen?
Hendes formuleringer om at ” Danskerne elsker autoriteter”, og ” den voksende begejstring for autoriteter” hænger i hvert fald ikke sammen med det, hun citerer ’ekspert-autoriteten’ Johannes Andersen for:
»Den samfundskritiske tilgang til autoriteterne, som vi kender den fra 1968-generationen, findes ikke længere. Til gengæld er den individuelle kritik, hvor man tager udgangspunkt i sin egen situation, blevet meget udbredt. Man skyder løs på stort set alt og alle, men det foregår ikke som en offentlig diskussion«.
Der er jo forskel på at have en nogenlunde sammenhængende samfundskritisk holdning, der muliggør at man kan udfordre de institutionaliserede ”autoriteter” ud fra et mere eller mindre overordnet perspektiv, og så bare at være generelt utilfreds med alt og alle men uden at kunne se noget alternativ.
At udlægge det sidste som ’autoritetstro’ eller ’begejstring for autoriteter’ er vist noget af en tilsnigelse.
Ellers meget enig med Ivar Jørgensens bemærkninger kl. 8:13 ovenfor.
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Danskerne elsker autoriteter. Tilliden til Forsvaret, Folketinget, sundhedsvæsnet og det offentlige er vokset … og nogle vil gerne tilføje: …og til vores Stasminister!
Et tidligt indspark i en grynende valgkamp?
Spørgsmålet er om ‘Den lille prop fra Græsted’ - som en anden Kazinsky - kan mobilisere den fornødne autoritative indvirkning på folkemasserne…
… med hjælp fra medierne, specialeffects og de danske spejderkorps lykkes det muligvis…
Vi må håbe at de socialistiske partier forstår - og får held til - at navigere uden om borgerskabets trang til en valgkamp om “den stærke mand”…
Denne kommentar er anbefalet af:
Bare for at være kontrær, så vil jeg mene, at den påståede stigende “autoritetstro” kunne være et berettiget resultat af !)Danmarks fine placering m h t lav korruption og høj retssikkerhed, 2) ombudsmandens effektive indsats mod snyd og snusk i den offentlige forvaltning, 3) rigsrevisionens arbejde , 4) den lovsikrede adgang til aktindsigt for borgerne, 5) pressens indsats m h t at luge ud blandt “ukrudtet” o s v.’
Altså - er der blot tale om, at borgerne erkender, at snyd og snusk bekæmpes effektivt i det danske samfund, og der derfor er grund til tillid til, at tingene fungerer ?
Det er da en vinkel, der er værd at overveje ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert Kroll,
Dit udsagn om den høje retssikkerhed som kausalt forhold i den påståede vækst i autoritetstroen blandt danskerne er ganske enkelt uholdbar.
Der er sket enorme skred i retssikkerheden de sidste ti år, og specielt på et punkt ligger vi helt i bund blandt demokratiske nationer. Jeg tænker her på de langvarige varetægtsfængslinger som i princippet kan foregå i årevis. Dette svarer til brud på menneskerrettighederne samt med princippet om at man ikke straffer en uskyldig, idet en langvarig varetægtsfængsling, inden der er afsagt dom, er straf af en principielt uskyldig, da alle er uskyldige indtil deres skyld er bevist. Sidst men ikke mindst er det iflg. undersøgelser fra 1850 frem til idag påvist, at effekterne af langvarig isolationsfængsling kan være så skadelige, at det kan sammenlignes med tortur.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det har du da helt ret Ivar Jørgensen, men det er der jo ikke noget nyt i. Det var allerede et problem, da jeg var ung, det har blot ikke ændret sig.
Desværre er det mit indtryk, at det rager folk en høstblomst. Det er jo forbrydere, det drejer sig om (tror folk i hver fald).
artiklens problem er at den beretter om undersøgelse der konstaterer danskernes store tillid til bærende samfundsinstitutioner.
Men udlægger dettte som problematisk “autoritetstro”.
En definition på autoritet:
http://www.leksikon.org/art.php?n=213
Hvis man siger at det at være anti-autoritær har
fællesnævnere med det at være antipatriarkalsk, så giver vel mening, når vi i 2010 har sagt farvel til den sidste patriark i hjemmene.
Folk har sguda været drønhamrende autoritetstro ligeså længe, der har været ledere. Det at sige til en eller anden, der ringer op fra et analyseinstitut, at man ikke er autoritetstro, er bestemt ikke det samme som at være anti-autoritær. En af svaghederne ved den slags ‘analyser’ er bl.a. at mange svarer af pligt og gerne det, analyseinstituttet gerne vil høre. Er du glad for politiet? Er du glad for det danske forsvar? Er du glad for Kongehuset? Etc. Det er lidt som med skrønen om, at danskerne skulle være verdens lykkeligste folk.
Well, hvis ca en tredjedel af samfundets borgere rent faktisk VAR anti-autoritære, så havde landet sgu nok ikke været ledt af en forsamling dybt autoritære partipampere, der dagligt gør alt hvad, der står i deres magt for at fastholde nogle grundlæggende udemokratiske magtstrukturer imens de konstant øger overvågningen, kontrollen og den personlige frihed for alle, altimens de forsøger få det til at lyde som om, det kun er kriminelle suspekter og folk med farlige og ‘udanske’ værdier og klædedragter, de er lidt hårde mod.
Man tør vel dårligt sige det (det kunne være min chef eller en eller anden vigtig person læste med), men mon ikke sandheden er tættere på at være, at danskerne er nogle forskræmte nikkedukker, der hellere end gerne overlader det der med at tænke selv og det med at deltage aktivt i demokratiet (der ER andet end afgivelse af et kryds hvert fjerde år) til dem i toppen af samfundet.
Når Anders Fogh siger: vi skal i krig, kører folk rundt med gule sløjfer på bagsmækken. Når Brian siger: politiet skal have lov til at masseanholde folk imens de udøver deres demokratiske ret til at ytre sig og protestere, så siger folk: jeg holder mig jo indenfor loven og har ingen grund til at brokke mig. Når vores telekommunikation blir logget og overvåget, så siger folk: nåja, jeg googler alligevel aldrig bombeopskrifter eller børneporno.
Hvis ikke folk over en bred kam var drønhamrende autoritetstro, havde vi med stor sandsynlighed haft revolter og revolutioner over hele linjen, der kunne lære ‘vores ledere’ et og andet om ydmyghed og respekt overfor alle os, på hvis nåde de sidder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ups, “imens de konstant øger overvågningen, kontrollen og den personlige frihed for alle”
skulle naturligvis have været: imens de konstant øger overvågningen og kontrollen og begrænser den personlige frihed for alle
(kunne man ikke lave en edit-knap, kære debatredaktør?)
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske er det ikke autoritetstroen der er vokset, men opgivenheden der er taget til?
Politikerne bliver stadigt plattere, medierne stadigt mere ligegyldig, nyhedsudsendelser endnu mere fordummende, alt imens både medier og befolkningen opgiver at protestere eller opponere mod derouten.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Vi bevæger os hen mod et sikkerhedssamfund, og det betyder, at staten legitimerer sig selv ved at tilbyde borgernes sikkerhed.”
Det gælder i hvert fald ikke på de danske motorveje, hvor det efterhånden hører til undtagelsen, at bilister overholder max.hastigheden, hvis der ikke lige er politi i sigte. Årligt bliver der slået ca. 100 personer ihjel p.g.a. af for høj fart, svarende til 25 pct. af alle trafikdrab på de danske veje – altså langt flere end antallet af dræbte soldater i Afghanistan, men det accepterer politikerne bare sådan uden videre.
Misforholdet er jo grotesk, hvis man tænker sig bare en lille smule om …
Og det er jo ikke kun færdselsreglerne danskerne gladeligt overtræder i stor stil. Det gælder også skatteunddragelse, hvor mange snyder, hvis de kan se deres snit til det med sort arbejde og andet. Og det gælder forsikringssvindel, der angiveligt florerer som aldrig før. Flere eksempler på danskernes flosne forhold til landets love kunne sikkert findes, hvis man ledte efter dem.
Jeg vil tillade mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved denne undersøgelses resultater, i hvert fald som de fremstår i artiklen. Men overholdelse af landets love er måske ikke omfattet af begrebet ”autoriteter”. I så fald forekommer undersøgelsen på forhånd at være mangelfuld.
Det hele røg af sporet, da man indførte bøder for at GÅ over for rødt…
Den manglende offentlige kritik kunne også skyldes, at det er lykkedes ”magthaverne” at sætte sig på mange medier, hvorved befolkningen fratages muligheden for at ”se en sag fra flere vinkler” og danne sig en objektiv mening.
Alle os med ”afvigende holdninger” prøver ustandselig - at få afvist læserbreve, - at få rettet i indlæg af redaktøren, så man kommer til at fremstå temmelig ubegavet og ens budskab går tabt eller - at blive udelukket fra at deltage i diverse debatfora.
Velkommen til Danmark anno 2010.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Robert Kroll: Mener du virkelig dette, eller er du ironisk?:
“den påståede stigende “autoritetstro” kunne være et berettiget resultat af Danmarks fine placering m h t […] høj retssikkerhed, 2) ombudsmandens effektive indsats […], 4) den lovsikrede adgang til aktindsigt […], 5) pressens indsats m h t at luge ud blandt “ukrudtet” o s v.’
Altså - er der blot tale om, at borgerne erkender, at snyd og snusk bekæmpes effektivt i det danske samfund”
I den offentlige debat findes der da eksemper på, at snyd og snusk findes bredt i det danske samfund - at retssikkerheden er dalende, at Ombudsmanden holder hånden over sagsbehandlingsfejl i forvaltningen, at aktindsigt tit ikke fungerer, og at pressen bortcencurerer kritiske debattører.
Bente Holm Nielsen
har ret i, at reglerne om aktindsigt ikke bliver overholdt. Blandt andet, men ikke udelukkende på grund af EU, der jo bygger på lukkethed og hemmelighedskræmmeri; naturligvis trods forsikringer om det modsatte.
Derimod er det ikke mit indtryk, at ombudsmanden holder hånden over sagsbehandlingsfejl. Sagen er snarere den, at ombudsmanden ikke har nogen som helst magt. Ministerierne kan, og gør det (ved jeg af erfaring), blæse på, hvad han beder dem om.