Opslag til denne artikel

Emneord:individualisering, samfundskritik
Steder:Danmark

Danskerne elsker autoriteter. Tilliden til Forsvaret, Folketinget, sundhedsvæsnet og det offentlige er vokset markant i løbet af de sidste ti år.

Det viser Den danske værdiundersøgelse, som Information har fået adgang til. I 1999 mente 34 procent af danskerne, at det er godt at være autoritetstro. Små ti år senere er tallet steget til 59 procent.

Ifølge lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen hænger den voksende begejstring for autoriteter sammen med en mangelfuld offentlig debat.

»Den samfundskritiske tilgang til autoriteterne, som vi kender den fra 1968-generationen, findes ikke længere. Til gengæld er den individuelle kritik, hvor man tager udgangspunkt i sin egen situation, blevet meget udbredt. Man skyder løs på stort set alt og alle, men det foregår ikke som en offentlig diskussion,« siger han.

Ifølge Johannes Andersen har den tendens styrket autoritetstroen.

»Den samfundsmæssige kritik, hvor man udfordrer autoriterne og har en samfundskritisk diskussion i offentligheden, er blevet meget svækket,« siger Johannes Andersen.

Forskningsadjunkt og ph.d. ved CBS Ole Bjerg peger på, at den voksende autoritetstro hænger sammen med, at staten spiller en langt større rolle i dag.

»Vi bevæger os hen mod et sikkerhedssamfund, og det betyder, at staten legitimerer sig selv ved at tilbyde borgernes sikkerhed. Truslen om terrorisme har gjort, at mange mennesker føler sig mere usikre, og derfor vender man sig mod staten og bliver nødt til at tro på den,« siger han.

Ifølge Ole Bjerg bliver staten svaret på den følelse af usikkerhed, der har bredt sig.

»Reelt er kriminaliteten faldet, men politisk fylder det mere, og derfor føler vi, at vi har brug for beskyttelse. Det skaber tillid til staten,« siger han.

Respekt for Forsvaret

Tallene i Den danske værdiundersøgelse viser ikke kun, at danskernes generelle tro på autoriteter er steget. Undersøgelsen ser også på, om vi har tillid til Folketinget, Forsvaret og andre offentlige instanser - og det har vi. Tilliden til flere instanser er steget markant, og det kommer bag på professor ved Copenhagen Business School Claus Haagen Jensen.

»Det er overraskende, at troen på autoriteter er steget så meget. Fra midten af 1960’erne og cirka 15 år frem tog autoritetstroen et alvorligt dyk, fordi man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved alle mulige autoriteter. Det var et udslag af ungdomsoprøret,« siger han.

Ifølge Claus Haagen Jensen er det nødvendigt at se nærmere på hver enkel instans for at forstå den udvikling, der er sket. Han fremhæver Forsvaret som et eksempel.

»Det ændrede syn på Forsvaret hænger sammen med den ændring, der skete i dansk udenrigspolitik fra midten af 1990’erne. Man gik fra en holdning om, at Danmark ikke skulle blande sig i noget til at indføre en aktivistisk udenrigspolitik. I dag er det danske forsvar med i aktioner, og tilsyneladende gør de det godt. Det er med til at øge respekten,« siger han.

Johannes Andersen peger også på, at udviklingen i høj grad hænger sammen med den stigende fokus på individet.

»Den stigende tillid til autoriteter afspejler en tro på, at hvis bare vi får mere autoritet, så får vi også bedre mulighed for at udvikle os. Vi skal være individualister, men det skal foregå inden for den ramme, som staten har defineret,« siger han.

Udviklingen er dog ifølge Johannes Andersen ikke kun et udtryk for den stigende individualisering.

»Den akademiske verden tænker heller ikke i de baner længere. De intellektuelles rolle i det moderne samfund har historisk set været, at de på tværs af alt og alle kunne komme med nogle samfundskritiske betragtninger. Selv om vi har flere intellektuelle i dag, er det ikke der, deres prioriteter ligger,« siger han.

Johannes Andersen mener, at det hænger sammen med den måde, forskere og intellektuelle opnår anerkendelse på i dag.

»En samfundskritisk diskussion i et dansk tidsskrift får ikke så meget anerkendelse, men det gør en artikel i et internationalt tidsskrift, som ikke indeholder det mindste samfundskritik, men til gengæld sammenligner tre forskellige lande,« siger han.

»Det har indflydelse på, at vi ikke længere har en kritisk offentlighed«.

Den danske værdiundersøgelse er en del af en omfattende international spørgeundersøgelse. Den blev gennemført første gang i 1981, og senere i 1999 og 2008. Professor Peter Gundelach fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet står for undersøgelsen, som først bliver offentliggjort til efteråret. Ingen af deltagerne i undersøgelsen har ønsket at udtale sig til Information

Denne artikel er anbefalet af: